S_FørOgNu_1917

1 8 8 1 og i denne Periode op traadte hun med Held i Wagners „Valk yrien “ og som K lytem nestra i „Iphigenia i Aulis“. 1 1892 forlod hun T h ea tre t og viste sig senere i forskellige Sangtempler p aa Kunstens Overdrev, hvilket vak te en vis Forbauselse, n a ar man erindrede de betydelige Løfter, hun havde givet som Operasangerinde. — 2/a debuterede Emil Christian Zangenberg som Richard i „En V alk y rie “, f. 21/9 1853, kgl. Skuesp. A)U 1890, afg. Juni 1913, f 20/4 1914. Christian Zangenberg havde som Provinsskuespiller, ef- te r a t han havde forladt sin Profession som Guldsmed, alle­ rede gjort megen Lykke, da han i 187G modtog Engage­ m ent ved Casino, hvor han, under Theodor Andersens dyg­ tige Ledelse, h urtig t kom i første Række. Han havde sjæl­ dent gode ydre Betingelser, en ra n k og velvoxen Skikkelse, smukke Ansigtstræk og en behagelig, sympatetisk Sang­ stemme. Og han havde i Vuggegave faae t et scenisk Talent, Lethed i at bevæge sig og en Ungdomsfriskhed, der virkede saa um iddelbart vindende, at han øjeblikkeligt erobrede P u ­ blikums Hjerter, n a ar han viste sig. Han havde kun været faa Aar ved Casino, da det kgl. T h ea te r tilbød ham Enga­ gement, og L ykken var ham ogsaa her gunstig. Han kom snart ind i et stort og afvexlende Repertoire, i h v ilket de glade Elskere og unge Galninge foreløbig var i Overtal, men hans Perfiktibilitet gjorde ham e fte rh aand en anvendelig i snart sagt alle mulige Rollefag, n a ar lige Gammelmandsroller u n d ­ tages. Kunstnerisk naaede han i sine yngre Aar utvivlsomt højest, da h an spillede Oluf i „Dronning M a rg reth e “, en Præ station, der gav betydelige Løfter, og som i senere Sæ­ soner efterfulgtes af andre smukke Ydelser i de Oehlen- schlager’ske Skuespil, som Axel i „Axel og V alborg“, Hag- barth og H arald H a ard eraad e i „Væ ringerne“. Højt stod ogsaa hans Fremstilling af den unge Munk Kaj i „Broder R us“. Ikke sjeldent vandt han tillige fortjen t Anerkendelse i udprægede Karakterroller. P a a sine ældre Dage afbrød h an sin lange T h ea te rb a n e for a t overtage Posten som Filmscensor. Ikke længe e fter afgik han ved en uventet Død. Han var som Menneske en god K amm e rat og lige- saa afholdt p a a T heatret, som h an var s k a tte t og agtet af sit store Publikum . — Skuespillerinden A s t r i d Z a n ­ g e n b e r g er hans Datter. — 8/g debuterede Oda Laurence Helmine Larssen, senere Fru Petersen, senere Fru Nielsen, som Anna i „Syvsoverdag“, f. Vs 1852, afg. Juni 1883, genansat Juli 1886, kgl. Skuesp. 74 1891, afg. 1902. Oda Larssen, senere Fru Oda Petersen og Fru Martinius Nielsen, var a tte n Aar, da h u n — i 1870 — debuterede p aa Casino og vakte Opmærksomhed ik k e blot ved det betydelige Talent, hun lagde for Dagen, men tillige ved sit tiltale n d e og k a rak teristisk e Ydre, sine store, t a ­ lende Øjne og sin nydelige Sangstemme. Den lykk elig t be­ gyndte T h ea tercarriére blev altfor h u rtig t a fb rud t ved et G iftermaal, der nødvendiggjorde et fleraarigt Ophold i Ud­ landet. I Aaret 1881 vendte hun tilbage og lod sig da en­ gagere ved Casino paany, hvor hun som „Dora“ og „Frou- frou“ gjorde betydelig og fo rtje n t Lykke, selv om man m a a tte forsone sig med den fremm edarted e Diktion, hun under sit Pariserophold i sin blinde Beundring for Sarah Bernhard havde lag t sig til. I 1881 — altsaa um iddelbart efte r sin anden Casino-Debut — knyttedes hun til Scenen p aa Kongens Nytorv, hvor hun navnlig i det franske Konversationsstykke gjorde udmæ rket Fyldest, ligesom hun med sin smukke Sangstemme og kvikke Personlighed blev en sk a tte t K ra ft i V aude­ villen. Men hendes Virksomhed tilfredsstillede ikke hendes kunstneriske Æ rgerrighed, og allerede to Aar efte r genfinder vi hende paa Casino og i den paafølgende Sæson ved D agm artheatret, hvorefter hun i 1886 a tte r k n y t­ tes til det Kgl. Theater. U ag tet hun i stedse stigende Grad erhvervede sig Publikums Yndest, følte hun sig ikke t il­ freds, hvad da ogsaa gav sig Udtryk, da hun altfor tidligt p aany søgte bort fra Kongens Nytorv. — Oda Nielsens dram atiske T alen t er af sjeldent Omfang. Hun h a r præ steret ypperlig Kunst baade i Skuespillet, Lystspillet og Vaudevillen, saavelsom i den højstem te T ra ­ gedie og den kaade Operette. Og endda h a r hu n som Vise­ sangerske d annet sig et Speciale, der h ar forskaffet hende alm indelig Folkeyndest, og hvori hun har vist sig uover­ træffelig. 1 8 8 2 18/4 debuterede Christian Haunsirup som Arnold i „Vilhelm T ell“, afg. Juni 1884, f 29/s 1911. Christian Haunstrup havde en skolet Tenorstemme og v ar en gennemkultiveret Mand, men dels var hans Stem ­ me uden større Charme og dels hans dramatiske Frem stil­ lingsevner ikke betydelige nok til a t sikre ham en varig Plads i Repertoiret, og efter et P a r Sæsoners Forløb tog han sin Afsked. Han blev Lærer ved Officersskolen og døde som Professor. — debuterede Olga Meyer som L au ra i „De N y g ifte“, sid­ ste Optr. 2V 2 1884, senere ved Folk etheatret. Frk. Olga Meyer, D a tte r af Skuespillerinden Fru Bene- dictsen-Meyer, debuterede i den i Datiden af unge Aspi- rantind er højt a ttraa e d e Rolle som L au ra i „De Nygifte" og havde den samme Skæbne som de øvrige. Man fandt

1 8 7 9 ske, hvis tidlige Død vakte oprigtig Sorg blan d t hans K am ­ merater. — 2,/4 debuterede Frk. Nanna Rosenstand, senere Fru Ekmann, som Siebel i Op. „F a u st“, sidste Optr. 19/a 1880. Frk. Rosenstand, senere Fru E km an n, var paa Scenen en overordentlig indtagende Personlighed, og der er neppe Tvivl om, at hun, hvis hun ikke paa Grund at' Ægteskab altfor h u rtig t havde tru k k e t sig tilbage fra Scenen, i T i­ dens Løb vilde være kommen til at indtage en frem skudt Plads i Operaens og Syngestykkernes Repertoire. Hun gjorde megen Lykke ved sin Debut som Siebel i „F au st“, og endnu mere, da hun Aaret efter var den, der skabte „Mignon“ paa vor Scene. Denne Rolle blev tillige Afslut­ ningen p aa hendes kun lidt mere end etaarige, men rosen- bestrøede sceniske Løbebane. 1 8 8 0 18/i debuterede Oddgeir Stephensen som Justin i „Mercadet“, f. 18G0, afg. Juni 1884, f *u 1913. Oddgeir Stephensen, der senere blev en kendt Theater- direktør i Provinsen, debuterede p a a Kongens Nytorv i 1880, men afsluttede allerede et P a r Aar efter sin V irk­ somhed, som ikke gav Løfter udover det Almindelige. Han spillede med noget Held Skalholt i „Besøget i København“, hvor hans islandske Afstamning kom ham til Hjælp i D ia­ lekten, og han fik en enkelt Gang Lejlighed til at vise sig i Besiddelse af en fyldig Basstemme. P aa Casino e rh v er­ vede han sig efter sin Bortgang fra det Kgl. T h ea te r et større Repertoire, indtil han forlagde sin Virkekreds til Provinsen, hvor han i adskillige Aar var en driftig D irek­ tør for omrejsende Selskaber. Den unge Skuespillerinde Fru G u d r u n B r u u n - S t e p h e n s e n er hans Datter. — % debuterede Frk. Ane Grethe Antonsen som U lrik ka i. „Søstrene, paa K innekullen“, f. 25/e 1857, sidste Optr. 25/s 1910, afg. Juni 1910. Ane Grethe Antonsen var bondefødt paa Egnen ved Hor­ sens, og med seig V iljek raft og sjelden kunstnerisk Begej­ string arbejdede hun sig bort fra den Dialekt, der var hendes værste Hindring, og efterhaanden frem til en a n erk e n d t Stilling ved det Kgl. T hea te r som en ejendom ­ melig, altid med smaa Midler virkende Skuespillerinde i K a rak te rfag e t og det komiske Rollefag. Hendes Rollevalg til Debuten viste, a t hun selv mente sine Evner liggende i en anden Retning, idet hun optraadte som U lrikk a i „Sø­ strene p a a K innekullen“, og endnu en Del Aar senere fik hun et længe narret Ønske opfyldt, da m an — uag tet man forudsaa Nederlaget — gav hende Tilladelse til at forsøge sine K ræ fter paa Ragnhilds romantisk-dæmoniske Skik­ kelse i H ertz’s „Svend Dyrings Hus“. Men hendes Evner b u n ­ dede kun dér, hvor hun kunde bygge paa Virkelighedens solide Grund. Hun havde et originalt og levende Udtryk for den naivo Komik, for Forfjamskelsens Ængstelse og Uro. Og derfor blev Tjenestepigen Ane i „Geografi og Kæ r­ lighed“ en saa ypperlig og helstøbt Præstation. Men ogsaa som Karakterskuespillerinde i det alvorlige Skuespil har hun givet udmærkede Prøver paa sin Begavelse. Alligevel udnyttede T h e a tre t lang tfra hendes Evner, og hun nedsank ofte i Modløshed og Mistvivl om sig selv p aa Grund af den sløvende Uvirksomhed, hvortil hun i lange Perioder navnlig i de senere Aar var henvist. Efter hendes altfor tidlige Bort­ gang fra Scenen har man ofte savnet hendes oprindelige og k arakteristiske T alen t — ikke mindst i Fremstillingen af Gina Ekdal i „V ildanden“. — 2*/5 debuterede Frk. Emanuela Schrøder som Zerline i Op. „Don J u a n “, f. S9/i 1858. Frk. Schrøder var en overordentlig tæ k k elig Sangerinde, hvis kvindelige Væsen og beskedne F rem træ den vandt hende Publikums Yndest allerede den første Aften, hun o ptraadte som Zerlina i „Don J u a n “. Hendes nydelige P r æ ­ station som Mignon slog hendes Stilling fast, og hun be­ nyttedes i de kommende Aar ret hyppigt baade i Operaen og Syngestykket, hvor hendes tiltalende Personlighed og kønne Stemme gjorde sig godt gældende, ikke m indst i en- del Heiberg’ske Vaudevilleroller. Blandt hendes bedste P ræ stationer kan Zerlina i „Fra Diavolo“, Cherubino i „ Figaro“ og Siebel i „F aust“ frem ­ hæves. — 12/io debuterede Sextus Miskow som Jacob i „Joseph og hans Brødre“. Sextus Miskow havde en Debut i Operaen som Jacob i „Joseph og hans Brødre“, og dermed var hans sceniske Virksomhed væsentlig afsluttet. Som Komponist h ar han senere vundet sig et ret anerken dt Navn. 1 8 8 1 1‘ s debuterede Frk. Clara Skytt, senere Fru Kaufmann, som Simone i „Jean fra Nivelle“, f. I 5 A> 18G0, afg. Juni 1885, t ll/i 1901. Clara Skytt havde en ypperlig og k a rak terfu ld Altstem­ me og besad tillige saa megen dramatisk Evne, at hun ofte gjorde udmæ rket Virkning i Operaen, hvor hendes kønne, velvoxne Skikkelse desuden kom hende godt til Hjælp. Hun havde en vellykket Debut, der vakte Opmærk­ somhed. Hun forblev dog kun ved T h ea tre t i fire Aar, i hvilke hun bl. a. med T alen t sang Azucena i „Troubadou­ re n “ og Dronningen i „Hans Heiling“. Hun knyttedes se­ nere paany til vor Scene, men a tte r kun for kortere Tid,

176