S_FørOgNu_1917

1815 Spektakelstykke, der til Publikums Behag blev spillet i den ægte tyske Tragediestil. Sine kunstneriske Sejre vandt Stage først Aaret efter, da han ved K n u d s e n ’s Død i 1816 arvede et P ar af denne udmærkede Skuespillers mest beundrede Kolier, Falsmaal i „ G u ld d a a s e n “ og Bar- thel i „ Y i n h ø s t e n “ , i hvilke han slog ypperligt til og ovenikøbet viste selvskabende Evne. Stages T alent var mangesidigt. Hans Hovedfag var de fine, fornemme Kaval- lerer, de indtagende Galninge, de overlegent ironiserende Bonvivanter. Men han magtede ikke mindre den brede Ko­ mik, og han, den sobre Mand, formanede navnlig med sandt Mesterskab at fremstille hele D rukkenskabens Skala fra den drastiske Fuldskab helt op til den fineste lille Perial. Hans „ J e a n de F r a n c e “, hans Doktor i „ B a r s e l s tu e n “ og ikke mindre hans „ D id r ik M e n s c h e n s k r æ k “ og hans Petronius i „D e n V æ g e l s in d e d e “ nævnes blandt hans ypperste Holbergfigurer. Stage blev i 30 Aar en af Theatrets mest yndede og i Privatlivet mest respekterede Kunstnere. Hans meget yngre Hustru var Sangerinden U lrica Augusta Stage f. Kofoed. 1816 19/ 3 debuterede Christen Niemann Rosenkilde som Balozi i i „De tre Galninger“, f. 8/i 1786, kgl. Skuesp. Okt. 1815, sidste Optr. 7/ø 1861, f 12/n 1861. C h r is te n N ie m a n n R o s e n k il d e , som Regel kaldet „gamle Rosenkilde“ til Forskel fra hans Søn A d o lf , den senere Komiker, var en Bogbindersøn fra Slagelse, fra hvis Skole han i 1804 dem itteredes som Student. Han var fa t­ tig og m aatte for at opretholde Livet søge Huslærerplads. Skæbnen havde i denne Stilling ført ham til Egnen om­ kring Aarhus, hvor han kort efter fik Ansættelse som Kan­ tor ved Domkirken, og hvor han giftede sig med en Køb­ mands D atter. Da Prins Christian F rederik i 1814 efter sin korte Kon­ getid i Norge opholdt sig i Aarhus, fik han Lejlighed til at se Rosenkilde spille Komedie og med sin fine Kunstfor­ stand fandt han saa stort Behag i Kantorens Talent, at han hjalp ham til i det paafølgende Aar at blive kn y ttet til den kgl. Skueplads i Kjøbenhavn, hvortil Rosenkilde der- paa med Kone og Børn forlagde Residensen. P aa T heatret lagde man fra Begyndelsen ikke saa megen Vægt paa hans komiske Begavelse som paa hans meget smukke, bløde T e­ norstemme, og da Syngespillets T enorpartier som Regel er Elskerroller, blev Rosenkilde med Vold og Magt Sangelsker! Han var fortvivlet, og da han endelig fik Lov til at for­ søge sig som Komiker, var Udfaldet til en Begyndelse just ikke straalende. Man overlod ham enkelte Smaaroller i Holberg, men først i 1819 slaar han igennem i et Lystspil „ H v ilk e n a f d em er B r u d e n ? “, og denne Succés b a­ ner ham Vejen til den næste og betydelige som Stygotius i „ J a c o b von T h y b o e “ hvor han af den tørre Pedant skabte et saa modent gennem tænkt og fint udarbejdet Kunstværk, at han fra nu af er selvskreven til at med­ virke i alle Holbergforestillinger, og mere og .mere udvik­ ler han sig til at blive den store, uforglemmelige Komiker, der besad et ligesaa stilfæ rdigt som dybt Lune, der kunde give sig Luft i de snurrigste, improviserede Paafund, ofte ganske barnagtige, men saa elskelige i deres N aivitet, a t de gjorde ham i høj Grad elsket af Publikum, der erkendte det ægte Geni bag alle Særhederne og ikke blot gerne til­ gav, men efterhaanden stæ rkt gouterede de ofte respekt­ stridige Improvisationer, som man næppe havde ta a lt af Andre. — Rosenkilde og N. P. Nielsen var i 1850 de første aktive Skuespillere, som blev dekoreret med Ridderkorset. — J'’ 4 debuterede Jfr. Christiane Eleonora Zrza som Charlotte i „Sovedrikken“, f. 22/s 1797, kgl. Skuesp. Aug. 1820. afg. Jan. 1845, f 7 u 1862. Jfr. E le o n o r e Z rz a gjorde straks, naar hun viste sig paa Scenen, et fordelagtigt Indtryk ved sin gode Figur og sit livlige Ansigt med de mørke Øjne, men hendes dram a­ tiske Ugidelighed, hendes komplette Mangel paa Frem stil­ lingsevne odelagde ligesaa hurtigt den Sympathi, hendes Apparition havde fremkaldt. Eller var det blot Viljen, det skortede hende paa? Det fortælles om hende, at hun var utilgængelig for enhver Art af dramatisk Instruktion, og at hun, naar man opfordrede hende til at gøre ialfald Tilløb til at „spille“ sine Roller, uvægerligt gav det overraskende Svar, at hun ikke havde „Lyst til at skabe sig“. For at hun med saa vanvittigt et Ræsonnement, som hun i fuldt Maal praktiserede paa Scenen, overhovedet kunde blive taalt, m aatte hun byde paa saa fremragende modsatte Egenskaber, at man nødtes til at bære over med hende. Saa- ledes var det. I sin pragtfulde Stemme, en Sopran af ual- , mindelig Hojde og Klangskønhed, gav hun fuld Valuta. Og den Energi, hun ikke vilde sætte ind paa at „skabe sig“, anvendte hun paa sin Sangkunst og drev det til som Ko­ loratursangerinde at præstere det hidtil Uhørte. Som Grev­ inden i „ F ig a r o s G i f t e r m a a l “ vakte hun Enthousiasme ved sin glimrende V irtuositet, ligesom i „ B a r b e r e n “ som Rosina, og hun var i lange Tider Operascenens kvindelige Primadonna, og i bestandig stigende G rad , idet hendes Røst ikke syntes underkastet den almindelige Skæbne at forringes med Aarene, tvertimod tiltog den baade i Om­ fang og Fylde. Da hun var død, meldte ingen sig efter det af S kifteret­ ten udstedte Proclama som Arvinger. Myten om, at hun

1 8 1 6 havde syv uægte Børn, kan derfor sikkert henføres til, at hun i 1817 fødte Sufflør, cand. jur. E is e n en Datter, som blev adopteret i hans barnløse Ægteskab med Skuespiller­ inden Mad. Eisen f. Flindt. — 7/s debuterede Jfr. Nicoline Thomasine Henriette Jørgensen som Clémentine i „Besøget“, f. 10/ø 1791, kgl. Skuesp. Sept. 1815, afg. Juli 1845, f n /n 1847. Samme Sæson, som saa’ C h r is te n N ie m a n n R o s e n ­ k il d e debutere, forøgede T heatrets Personale med en fremragende kvindelig Kraft, der i Modsætning til ham havde det Held øjeblikkeligt at blive anbragt paa sin rette Hylde. Jfr. H e n r i e t t e J ø r g e n s e n var af en anset, borgerlig Slægt, en gennemdannet Personlighed og et k lart Hoved. Hun havde i B o ru p s S e ls k a b , gjort sig stæ rkt bemær­ ket ved sit dram atiske Talent, da hun femogtyve Aar gammel meldte sig ved Theatret, hvor hun kort efter de­ buterede som Verdensdame og opfyldte alle de Forvent­ ninger, hun havde vakt. Hun bevægede sig med fuldkom­ men Frihed og med den fødtes Dames elegante Hold­ ning og med en Replikbehandling, der forbavsede ved sin Lethed og Naturlighed. Ogsaa i Tragedien udfyldte hun en fremskudt Plads. Som „M a rie S t u a r t “ og som Bera i „ H a g b a r th og S ig n e “ gjorde hun udmæ rket Fyldest. Hun udviklede sig tillige til at blive en fortrinlig k o m is k Skuespillerinde. Hun beherskede her den hele Skala, lige- fra de værdige Mødre nedefter, gennem de behagesyge, vrantne, vripne, forfjamskede og pjankede Fruentimmer til den Holbergske Magdelone, og hun blev i den senere na­ tionale Lystspildigtning en af Hovedstøtterne for Scenen i dens mest glimrende Tid. Og glemmes bør det ikke, at den unge Phister havde en varm Talsmand og trofast Veninde i Jfr. Jørgensen, af hvem man desværre ikke kender noget Privatbillede. 1817 14/io debuterede Giovanni Battista Cetti som Robert i „Ja- conde“, efter at han havde h aft sin 1 ste Optræden d. 8l/i 1814 paa Hoftheatret, kgl. Skuesp. Maj 1818; f. 14/s 1794, sidste Optr. 14/s 1845, f 20/3 1 8 5 8 . G. B. C e t t i ’s Fader var en italiensk Barometermager, der bosatte sig i Kjøbenhavn, hvor Sønnen blev Elev ved den dram atiske Skole og som tyveaarig optiaadte paa Hof­ th e a tre t med et meget gunstigt Resultat. Navnlig det le t­ bevægelige Damepublikum modstod ikke hans udmærket skolede, mandige og sam tidigt smeltende Baryton og hans velbyggede, smidige Skikkelse. Da D irektionen ikke straks vilde efterkomme den unge Sangers Fordring paa at op­ træde som „D o n J u a n “, gik han resolut til Sverrig, men da ikke heller her hans Carrière gled ham tilstrækkeligt hurtigt og let frem mod Maalet, vendte han paany til­ bage, fik Direktionens Absolution og henrev Publikum som Grev Robert i „ J a c o n d e “. Af den besnærende Viva- citet, han paa Scenen lagde for Dagen, drog man den over- ilede Slutning, at han ogsaa vilde kunne gøre Fyldest i Skuespillet som romantisk Elsker. Og man lod ham da prøve sin Lykke. Men det slog klik. Naar Sangen ikke lagde sin blændende Glans over hans Personlighed, slog hans dramatiske Fremstillingsevner ikke til. Men hvor han kunde virke med sin Sang, ejede han en Lyrik som Faa, og han blev efterhaanden Publikums erklærede Yndling. I Kuhlau’s „ L u lu “ overraskede han som Dværgen Barca ved at give en Figur, rig paa eventyrlig Fantasi og for­ bavsende ved sin Personligheds komplette Forvandling ved Hjælp af et mekanisk Apparat, han selv havde konstrue­ ret (jfr. Billedet Pag. 55). Cetti var den selvskrevne Bæ­ rer af Syngestykkerne. Og endnu gaar der Frasagn om den Troldomsmagt, han øvede over Tilskuerne som „Fari- nelli“, der gik første Gang over Scenen i 1837. Farinelli blev hans sidste store Triumf, efterat han i en Aarrække havde været retmæssig Indehaver af store Roller som Don J u a n og Bertram i „ R o b e r t a f N o r m a n d i e t “. — For­ holdsvis tidligt mistede han sin kunstneriske Ærgerrighed og Energi og tra k sig tilbage i 1845. Han opnaaede en Provinstheaterbevilling, som han vist­ nok ikke personlig benyttede og døde 1858, 64 Aar gi. Skuespiller F. A. C e tt i og Danserinden Ludovica Cetti, senere Professorinde Ne ru d a , var blandt hans Børn. 1818 12/ h debuterede Jfr. Frederikke Nissen, senere Mad. Schliiter, som Eulalia i „Menneskehad og Anger“, kgl. Skuesp. Sept. 1821, afg. Juni 1829. Jfr. N is s e n havde en heldig Debut, — dermed er Alt sagt. Det Bifald, hvormed Publikum modtog hende i hendes første Rolle, strakte ikke til den næste. Hun var et ganske underordnet Talent med et temmelig uheldigt Ådre. Men da hun var et beskedent Menneske, opnaaede hun kgl. An­ sæ ttelse og var ved T heatret en halv Snes Aar. Hun døde som Mad. Schliiter. 1820 4/o debuterede Th. Smith som Belmour i „Bonton blandt Borgerstanden“, f. 1803, kgl. Skuesp. Maj 1824, sidste Optr. 10/8 1826, t 29/s 1826. Den meget unge Skuespiller Th. Smith, der med sit ret gode Theaterydre og sin smukke Talestemme gav Løfte om med Hæder at kunne fylde en Anden-Elskers Plads og som var paa Vej til at erhverve sig en sikker Andest i Publikum, blev bortrevet af en meget tidlig Død et Par Aar efter at have opnaaet Ansættelse som kgl. Skuespiller.

128