S_FørOgNu_1917

1 8 9 1 sat sig fast i Hukommelsen. Og savnede han end de ydre, bestikkende Egenskaber, der mangfoldige Gange har ført lan gt ringere Evner til betydelige Sejre, var der for Kendere af Kunsten bestandig over hans sceniske Personlighed en Finhed og Noblesse, som forsonede med Manglerne. — Vø optraadte Frk. Jonna Collin, senere Fru Jonna Neiiendam, første Gang som første Pige i „B arselstuen“. Hendes egent­ lige Debut fandt Sted 8/ø 1892 p a a D a gm arth ea tret som Helene i „Fjæ ldm enn esker“ ; an sat 1902. Jonna Neiiendam — Skuespiller Nie. Neiiendams Hustru — h ar en scenisk Anvendelighed, der spænder vidt. Hun h ar baade i udprægede K arak te rro lle r og i komiske Roller — unge saavelsom gamle — af de forskelligste Afskyg­ ninger ydet gode P ræ statio n er og sta ar i Øjeblikket som en b e n y tte t og af Publikum p a askønnet Skuespiller inde. Hendes P e rfek tib ilitet er betydelig. I Sangspillet og Operaen har hun forstaaet a t gøre sig gældende ved Hjælp af en omfangsrig Stemme og sikker musikalsk Sans. Man mærker, a t hun ned stamm er fra en gammel Sanger­ slægt, og a t der ruller „ T heaterblod “ i hendes Aarer. — Vø debuterede Frk. Sigrid Andersen, senere Fru Sigrid Neiien­ dam, som Ane Kandestøbers i „B arselstuen“, afg. til Privat- th ea tre n e Jan. 1896, genansat Juli 1911. Sigrid Andersen, der blev Fru Neiiendam i Ægteskab med Skuespilleren og T h eaterh isto rik eren R o b e r t N e i i e n ­ d a m , aab enbarede h u rtig t komiske Evner lang t ud over det almindelige, og da hun, efter at havo forladt Kongens Nytorv, havde fa ae t sit T alen t udviklet og erhvervet sig et stort og tak n em lig t P ublikum p a a Nørregades Scene, vendte hun tilbage til det kgl. Theater, hvor hun Aar efter Aar h ar befæ stet sin Stilling som en Skuespillerinde, hvis Omraade er begrænset, men til Gengæld i den Grad h en­ des eget, a t neppe nogen anden nulevende Kollega gør hende Rangen stridig. Smaakaarskvinden, b aade hun, der færdes i Byen, og hun, der h a r sin Rod i den landlige Muld, h ar i Sigrid Neiiendam en Fremstillerinde af stor Originalitet. Der er over hendes Kunst en Æ g th e d og rø­ rende Sandhed, der genspejler N a tu ren uden nogensinde at overskride Skønhedslinien. P a a det kgl. T h ea te r er hun den første og eneste Skuespillerinde, som repræ senterer den Side af vor Nation, som h a r sin Rod i den G rundt­ vigske Højskole, hvorfra hun selv er udgaaet. — 4/w debuterede Albrecht Schmidt som Celio i Mussets „Ma­ ria n n a “. Det var ikke p a a det kgl. Theater, a t Albrecht Schmidt skulde vinde sine kunstneriske Sporer. Som saa mangfol­ dige andre unge T alen ter bød m an ogsaa ham Lediggang istedetfor Arbejde. P a a forskellige P rivatscener udviklede han sig til a t blive en dygtig Karakterskuespiller, en Kunst­ ner af Kultur og med Alvor for sit Kald. Og ikke mindst h a r han aftv u ng et Publikum fo rtjen t Respekt for den F a st­ hed og Smag, hvormed han h ar led et A le x an d ratheatret i et P a r Aar, og det vakte derfor Beklagelse, da det e r ­ faredes, at hans Direktørvirksomhed her, fra næste Sæson, skulde ophøre. Albrecht Schmidt er tillige en dygtig og ret produktiv Maler. — 4/io debuterede Fru Elisabeth Riis, f. Lissner, som Marianne i Mussets „Marianne“. Fru Elisabeth Riis, der besad et sydlandsk Ydre, var kun i ko rt Tid k n y tte t til det kgl. Theater, hvor hun bl. a. viste sig som Marianne i Alfred de Mussets „Marianne“. Hun indgik senere Æ g tesk ab med Godsejer Johan Knudsen, hvis Ejendom Bangsbo ved Frederikshavn i en Aarrække var Sam lingsstedet for en Mængde af vore yngre Kunst­ nere og Forfattere. — 81/io debuterede Edvard Popp Agerholm som T uriddu i „Paa Sicilien“, f. 3% 1866, afg. 1914. Edvard Agerholms Tenorstemme var sympatetisk og vel­ klingende, men manglede i for høj Grad Styrke til, a t den kunde komme til at gøre sig gældende i første Række. Hans Dannelse var ham en værdifuld Støtte og b ragte ham frelst selv over saa betydelig en Opgave som Gounods „F au st“. Og han ejede en lille, komisk Aare, der, saa- frem t den oftere var kommen til Anvendelse, vilde have skæ nket ham rigeligere Frugter end det Repertoire, han sædvanligvis optraadte i. E fter sin Afsked som Sanger varetager h an som Bibliotekar det kgl. T heaters Bogsam­ ling. — Hans Hustru, Danserinden A n n a A g e r h o l m , f. H u l d , udmærkede sig ved koreografisk Fæ rdighed og Temperament. 1 8 9 2 2/ø debuterede Max Miiller som Jens Grand i „Drot og Marsk“. Det var ikke let for Max Miiller a t e rstatte en saa g udbenaadet Sanger som P eter Schram, hvis komiske Re­ pertoire han for en Del har nm a tte t tag e p a a sin Sam­ vittighed. Til desto større Æ re tje n e r det ham, a,t han ikke er segnet under Byrden. Hans solide og godt skolede Bas har væ ret T h ea tre t til god Nytte. — 5/ø debuterede Frk. Augusta Blad, senere Fru Augusta Wiehe, senere Fru Augusta Blad, som Sophie i „Erik og Abel“. Augusta Blad viste straks ypperlige sceniske Betingelser,

1888 ler i Sæsonens Løb, lykkedes det ham ikke a t blive fast ansat. — Vø debuterede Hans Peter Haagen Gradman som Leonard i „Maskeraden“, afg. 1894. P eter Gradman var ikke uden dram atisk Evne og spil­ lede f. Eks. med Held den unge Hr. v. Skildpadde i Es- manns „Den kære Fam ilie“, men forlod efte r faa Aars Forløb det kgl. T heater for helt at hellige sig Musikken, hvor han baade prak tisk og teoretisk h ar vundet sig et anset Navn. 1 8 8 9 12/i debuterede Johan Nordal Brun som Manrico i „Trouba­ d ouren“, f. u /i 1857, afg. 1899, t 22/ø 1906. Nordal Brun var Handelsmand, før han søgte til Theatret, til hvilket han gennem sin Fam ilie følte sig k n y tte t a lle­ rede fra sin Barndomstid. Hans D ebut faldt paa Casino, hvor han forblev et P a r Aar, hvorefter h an spillede i P ro ­ vinsen, dernæ st paa D a gm arth ea ret og endelig paa enkelte tyske Operascener, før han omsider — i 1889 — hk sin Debut paa det kgl. T h ea te r som Manrico i „Troubadouren“. Han havde en god Tenorstemme, der var u d d an n et i en ypperlig Skole, og ligesom Broderen, F rederik Brun, havde han i Vuggegave faae t en sjelden hn Musiksans, — hvad det skortede ham paa var dram atisk Fremstillingsevne og den um iddelbare Sympati, der let faar Publikum til at bære over med mulige Mangler. Det var ham vanskeligt a t skabe sig det Tillidsforhold til Tilskuerne, hvorpaa der kan bygges videre, og n a ar han alligevel tiltv an g sig et ret betydeligt Repertoire, viser det bedst, at han var en solid Dygtighed, som man havde god Brug for. Han sang bl. a. med Held Arnold i „Vilhelm T ell“, Ottavio i „Don Ju a n “, F ra Diavolo, T itelrollen i „R obert“ og George i „Den hvide D am e“. Og en enk elt Figur, som h an ogsaa d r a m a ­ tisk set havde Æ re af, bør nævnes s æ r s k ilt: Hans Canio i „B ajadser“. Fremstillingen var her af betydelig Virkning, og den vil sik k ert endnu sta a k la rt i Bevidstheden hos en stor Del af Publikum. — 12/i debuterede Frk. Emmy Coralie Menzel, senere Fru Tych- sen, som Azucena i „Troubadouren“, f. U 1866. Frk. Emmy Menzel, der senere k n yttedes i Æ gteskab til Ingeniøroberst Tychsen, havde en vellykket Debut som Azucena i „T roubadouren“, en Præ station, der ogsaa d ra ­ matisk set var al Æ re værd, men det Talent, hun havde lagt for Dagen, førte alligevel ikke til fast Engage­ ment. — 15/io debuterede Frk. Anna Gudrun Packness som Stefano i „Romeo og Ju lie“, f. 15/s 1867. Der var noget i høj Grad tæ k kelig t over Frk. Gudrun Packness’ Personlighed, en kvindelig Beskedenhed, som skaffede hende Sympati hos Publikum i de Aar, hun var ved det kgl. Theater, og det var ingenlunde altid helt ubetydelige Partier, der blev hende b e tro et i Operaen og Syngestykket. Hun sang med Held Michaela i „C armen“, Zerlina i „Fra Diavolo“, Stefano i „Romeo og Ju lie “, H y r­ den i „Tannliauser“ og Aase i „Drot og M arsk“. 1 8 9 0 &/a debuterede Johan August Valdemar Liebman som Horace i „F ruentimmerskolen“, f. 9/io 1864. Med enkelte Afbrydelser, der betegnes ved Udvandringer til D agm arth eatret, den ene Gang endogsaa i Egenskab af Direktør, h ar August Liebman bestandig væ ret k n y tte t til det kgl. Theater, hvor han i Aarenes Løb h ar tilkæmpet sig en anset Stilling som en Skuespiller med betydelige Evner, der spænder over et vidt Omfang, idet han b aade i det alvorlige Skuespil, i Lystspillet og i Syngestykket ofte har ydet ypperlig Kunst. Hans smukke Ydre og gode Sangstemme h ar væ ret ham en god Støtte. Men sin bedste Kunst h a r han præ steret netop i Roller, hvor Masken d æ k ­ kede hans regelmæssige og noble Ansigtstræk. Som et Eksempel k an nævnes hans uforglemmelige Personifikation af Frederik den 3die i Oehlenschlagers „D ina“, i hvis m a n ­ gelfulde Fremstilling han var det store Lyspunkt. Med sikker og altid elskværdig K arakteristik spiller Liebman halvkomiske Figurer, og det er a t ønske, at det maa blive ham, som efter Olaf Poulsens Bortgang skal genskabe Løjtnant v. Buddinge — saa langt som muligt fra Meste­ rens Form. 1 8 9 1 n /s debuterede Robert Schyberg som Eiler Steen i „Gre­ gers“. Robert Schyberg indtager en re t mæ rkelig Særstilling som Skuespiller. For det store Publikum staar han endnu, trods en lang tilbagelagt scenisk Virksomhed, re t ukendt og ialfald upaaskønnet, idet et vaklende Helbred ofte har lagt ham Hindringer i Vejen for a t vinde frem til al­ mindelig Anerkendelse. Og desuden mangler han for en væsentlig Del alt det, som kan virke indsmigrende paa Til­ skuere, der kun ser p aa ydre Fortrin. Men paa Kendere af Skuespilkunsten harhan lige fra sine tidligste Ungdomsaar gjort Indtryk af ikke blot at eje et oprindeligt og fint Talent, men han h ar for hver Gang han, hvad sjeldent skete, fik en virkelig Opgave, til ­ lige paatv u ng et In d tryk k et af a t arbejde med dyb Re­ spekt for sin Kunst, med en Alvor og Hengivelse, der just ikke er almindelig. Derfor har ogsaa enkelte af de Skik­ kelser — særlig den unge, syge Mand i „Ungdomsleg“ —