S_FørOgNu_1917

1 8 7 2 var i en kort Periode D irektør for D aginartheatret, blev igen Skuespiller, senest ved Casino, forsøgte sig som — Ølhandler i Klosterstræde og endte sit bevægede Liv i Fred paa Sygehjemmet paa Roligheds vej. 1 8 7 3 2,/s debuterede Frk. Jacobine Andersen som Azucena i Op. „Troubadouren“. Jacobine Andersen var en Søster til den af Publikum forgudede Sangerinde Anna Levinsohn og var selv i Besid­ delse af en god Altstemme, der dog ikke viste tilstræ k k e ­ lig E galitet til at sikre hende nogen frem skudt Plads, lige- saa lidt som hun i sine dramatiske Fremstillingsevner fandt tilstræ k kelig Støtte. Hun tra k sig derfor efter kort Tids Forløb tilbage fra scenisk Virksomhed. 1 8 7 5 Vs debuterede Louis Petersen som Orlando i „Livet i Sko­ ven, f. 2Vis 1813, afg. Juni 1881, t V,o 1909. Louis Petersen var den første D e b u tan t paa det ny Kgl. Theater. Han havde rejst i Provinserne med sin Fader, T h eaterdirek to r P e t e r P e t e r s e n s Selskab og var ikke uden ydre Betingelser og T alent, men skont han blev for­ søgt i flere taknemmelige Roller, bl. a. som Grib i „Hakon J a r l “, lykkedes det ikke Louis Petersen a t erhverve sig en sikker Stilling paa Nationalscenen. Senere vandt han ude i Provinserne megen Anerkendelse som en intelligent Skue­ spiller, der aldrig ødelagde sin Rolle, men ofte spillede med sikker Virkning. P a a sine ældre Dage var han en b it­ ter Mand, og Grunden syntes at være den Skuffelse, han i sin Ungdom havde lidt ved ikke at reussere paa det Kgl. Theater, hvor i hvert Fald hans Intelligens horte .hjemme. — '% debuterede Frk. Elga Betzonick, senere Fru Professorinde Sinding, som Angelicjue i „Advocat P a th e lin “, f. 18/3 1859, afg. Juni 1907. Lever i Paris. Elga Sinding, der senere ægtede den udmæ rkede norske Billedhugger Sinding, havde gode ydre Betingelser for Sce­ nen i sit smukke Ansigt og sin hele kvikke og frejdige Personlighed med det m untre Smil og den velklingende og sm ittende L atter, for hvilken hun fik saa ypperlig Brug som Z erbinetta i „Scapins S k a lkesty kk e r“ og i de mange lystige Soubretteroller, som det efterhaan den faldt i hendes Lod at fremstille. I sin lidt liaarde Stemmeklang og i en Diktion, der ikke var uden Lyde, havde hun sin værste Anstødssten. I sin lange Theatervirksomhed udførte hun baade i det ældre og nyere Repertoire en Mængde Rol­ ler, blandt hvilke man vel særligt med Glæde vil erindre hendes Regine i „Gengangere“, hendes Rikke i „Gen­ boerne“, enkelte P erniller — navnlig i Jacob v. Thyboe — og, maaske mere end nogen anden Skikkelse, hendes Dorine i Moliéres „Tartuffe“. Skont det nu er ti Aar siden, Fru Sinding i Stilhed tog Afsked, har T h e a tre t ikke faaet en Skuespillerinde, der med liendes Kødelige Friskhed, brede Lune og elskværdige Klarhed kan spille f. Eks. den sidstnævnte Rolle. — ’Vs debuterede Frk. Anna Christine Thorning, senere Fru Lembcke, som B arbarina i „Figaros Bryllup“, afg. Sept. 1878. Frk. Thorning var kun i tre Sæsoner k n y tte t til Theatret. Hverken hendes Sangstemme eller d ramatiske Begavelse var af en Betydning, der kunde give Haab om en scenisk F rem ­ tid. Hun blev gift med Syngemester Lcmbcke. — 8/io debuterede Frk. Julie Schow som Prinsessen i „Den Stumme i P o rtici“, f. 24/» 1852, afg. Novbr. 1885, t 21/s 1914. I de ti Aar, i hvilke Julie Schow var Knyttet til Operaen, var hun T h ea tre t til god Nytte. Hun havde on velklingende Sopran og spillede ofte betydelige Partier, som Anna i „Jæ g erb ru d en “, Dronningen i „Hans Heiling“ og Aase i „Drot og Marsk“. Hun blev ogsaa anvendt i Vaudevillen, hvor det dog i altfor høj Grad skortede hende paa fornø­ den Lethed og p aa den dramatiske Fremstillingsevne, til hvilken der stilles større Krav her end i Operaen. Hun blev gift med Ingeniør R o t h e og døde i Argentina. 1 8 7 6 Vs debuterede Axel Valdemar Madsen som Klint i „Genbo­ e rn e“, f. 12/o 1850. Axel Madsen vak te straks ved sin Debut Publikums Sympati. Hans smukke Skikkelse, hans hele F rem træ ­ den, der vidnede om den Dannelse og Kultur, der helst burde være uadskilleligt forbunden med Stillingen som Kunstner ved Landets første T heater, hans lyse Smil, vel- klingende Taleorgan og hans ualm indelig friske og lrønno Sangstemme syntes at gøre ham selvskreven til Overtagel­ sen af de glade Elskere og Bonvivanter, et Rollefag, der efter Hultmanns Afsked ventede paa en værdig Afløser, og hans indtagende Fremstilling af Klint i „Genboerne“ var saa godt egnet til a t styrke disse Forhaabninger. Det skulde dog ikke ske, som man ventede. Især bidrog Chr Zangenbergs E ngagement i 1881 til, a t man sn art indsaa, a t Axel Madsen passede nok saa godt til at fremstille do Ungersvende, der ikke altid har Sm ilet parat. Klint blev han i Aarenes lange Løb bestandig retmæssig Indehaver af og passede her bedre end den Afløser, han omsider fik i Johannes Poulsen, men medens Madsen i „Eventyr paa Fodrejsen“ hidtil var den urolige og altid lystige-Her- løv, blev han nu den tungere og mere satte Alvorsmand Ejbæk, medens Zangenberg overtog Herlov. Og i de kom­ mende Aar blev Rollefordelingen ordnet p a a denne Vis i de mange Stykker, hvori de to om trent jæ vnaldrende Kol-

1 8 6 9 haanden udvikledes ogsaa denne Evne, og i en A arræ kke indtog hun som Kammersangerinde en forende Stilling. 1 8 7 0 25/» debuterede Augusta Andkjær som Trine i „Aprilsnar­ ren e“, afg. Maj 1872. Den purunge Augusta Andkjæ r havde som Trine Rar a ab enb aret et d ramatisk T alent lan gt udover det alm inde­ lige, men tra k sig kort efte r sin Debut tilbage fra al sce­ nisk Virksomhed. Hun er nu gift med Kunstforlægger A lf r . J a c o b s e n . — F r a 1/ø 1870 b l e v a l l e T h e a t r e t s D a m e r p a a P l a ­ k a t e r o g i o f f i c i e l l e S k r i v e l s e r b e n æ v n e d e h e n ­ h o l d s vi.s F r u e o g F r ø k e n . A l l e r e d e i O k t b r . 18 62 h a v d e H. P. H o l s t s o m D i r e k t ø r v e d C a s i n o i n d ­ f ø r t d e n n e B e s t e m m e l s e p a a P r i v a t t h e a t r e n e . — 2/o debuterede Harald Johan Frederik Kolling som Griffet i „Coliche“, f. 2!)/4 1835, afg. Juni 1871, f n /n 1904. Harald Kolling, der indtog on ledende Stilling ved Fol­ k eth eatret, havde for en enkelt Saison lad et sig lokke fra Nørregades til Kongens Nytorvs Scene. Han brød hu rtig t a f og vendte tilbage til Folketheatret, hvor han i Folke­ komedien og Farcen vandt sig et berømmeligt Navn, e fte ra t man p aa det Kgl. T heater i en fornærmelig Grad havde m isbrugt hans rige Evner. Hvilken ypperlig Jeronimus kunde h an ikke være bleven som Afløser af Adolf Rosen­ kilde. Harald Kolling var Fæ tte r til det Kgl. Theaters ikke næ r saa talen tfu ld e Komiker W ald em a r Kolling og blev ved sin Afsked fra F o lketh eatret i 1901 den første P rivattheaterskuespiller udenfor D irektørernes Kreds som udnævntes til Ridder af Dbg. Han endte sit flittige Liv som K lasselotterikollektør. 1 8 7 1 n/2 debuterede Peter William Jerndorff som Aage i „Mester og Lærling“, f. 24/n 1842, kgl. Skuesp. 1890. P eter Jerndorff var medicinsk K andidat og Underlæge fra Krigen 1864, da han som niogtyveaarig fik sin Debut paa det Kgl. Theater, hvor han havde nogle drøje Lære- aar, før Publikum og K ritik blev ham bevaagne. Hans D a n ­ nelse og hans smukke Sangstemme var ham gode Allierede, og baade i Lystspillet og Vaudevillen fik han i Tidens Løb e t stort Repertoire. Hans lyse og høje Stemme med T en or­ klang udviklede sig saa heldigt, at T h ea tre t endogsaa i Operaen fik Anvendelse for den. Saaledes har han, ikke uden Paaskønnolse, sunget et saa vanskeligt P a rti som „Faust“ i Gounods Opera. Fra de unge Elskere avancerede han til de alvorlige Karak terroller i Skuespillet; men k u n st­ nerisk naaede han uden Tvivl højest, hvor han kunde gøre sit T alent for diskret Komik gældende og har f. Eks. i „Aprilsnarrene“ som Dansemesteren og som Prins Paris i „Ulysses“ og paa sine ældre Dage som Pastoren i „Gen­ gangere“ præ steret ypperligt Komediespil. Ogsaa hans Nar i „Helligtrokongers A ften“ var baade sangligt og dramatisk en dygtig Præstation. Hans fine Kultur og levende Interesse for det danske Sprogs Velklang har gjort ham til en søgt og meget p a a ­ skønnet Lærer for den yngre Generation af Skuespillere. E fter Olaf Poulsens Afsked i .1917 er P eter Jerndorff den eneste — og sidste — virkelig kongelige Skuespiller. — 81/s debuterede Frantz Paul Bernhard Hartmann som Sara- stro i „Tryllefløjten“, f. 2/i 1841, afg. 80/8 1890, f Maj 1916. Frantz H artm ann tilhørte en gammel Musikerslægt og havde optraad t paa forskellige tyske Operascener, da lian i 1871 viste sig som Gæst paa vort Kgl. T heater i Ypper­ stepræsten Sarastros P a rti i „Tryllefløjten“. Hans mægtige Basstemme med den fænomenale Dybde skaffede ham straks Engagement. Han naaede aldrig a t blive anvendt i større l dstrækning, maaske væsentlig p aa Grund af bristende Evner i Retning af dramatisk Fremstilling. Som Komman­ d anten i „Don Ju a n “ og Marcel i „Hugenotterne“ vil han erindres længst. — I sit lange Otium beskæftigede han sig med Metalarbejder. Hver Dag kunde man se ham sidde timevis flittig ved Vinduet i sin Ejendom i Fiolstræde og forarbejde kunstfærdige Smaating. 1 8 7 2 1 io debuterede Frederik Adolph Christensen Cetti som Am t­ manden i „De Nygifte“, f. 28/is 1838, afg. 24/i 1880, f 18/2 1906. F. A. Cetti var Søn af den i sin Tid højt beundrede Sanger og havde i sine unge Dage faret tilsøs, men T heaterblodet lod ham ikke Ro, før han fik forsøgt sin Lykke paa Sce­ nen. Da han i 1872 fik sin Debut paa det Kgl. Theater, havde han h aft Ansættelse paa Kasino og rejst omkring i Skandinavien som Skuespiller. Han blev p aa Kongens Ny­ torv anvendt i de forskelligste Fag og viste sig at være en udmæ rket Brugbarhed, uden dog nogensinde at vinde trem i første Række. Han spillede med samme Dygtighed i det komiske Rollefag — Løjtnant von Buddinge i „Gen­ boerne“ og Kandestøberen for blot at nævne et Par Eks­ empler — som i den Oehlenscliliigerske Tragedie, og hans fyldige Sangstemme tillod ham endogsaa at blive en ret ofte b e n y tte t Kraft i Syngestykket og Operaen. Han kn y t­ tedes ogsaa til T h ea tre t som Embedsmand i Stillingen som det ny Kgl. Theaters første Økonomiinspektør mod Fribo­ lig, men forlod d. 20. Jan uar 1880 pludseligt sin Stilling paa Grund af uheldige økonomiske Forhold. Saa blev han a tte r Privattheaterskuespiller i Kjøbenliavn og Provinserne,

168