S_FørOgNu_1917

1 8 0 6 ter. Hun havde vundet sig en smuk Stilling, da h u n paa Grund af Æ g tesk ab med en kgl. Embedsmand, forlod T h e a tre t i 1810, men e fter to Aars Forløb blev h u n a tte r ansat, endog som Solodanserinde, og var B a lle tten til stor N ytte i den følgende Menneskealder. M a d . Gi n e t t i s Gæsteoptræden bragte hendes Kunst Fornyelse; Madame var den første Danserinde, som vak te Opsigt i Kjøbenhavn ved sin Evne til at bevæge sig paa Taaspidserne og udføre svære Pirouetter, og Mad. Janssen levede i de følgende Sæ- soner højt paa de tekniske E rfaringer, hun havde gjort under G inettiperioden i F o ra a re t 1817. Hun tog Afsked i Juni 1825 og døde som Enke efter Kommandør T. J. L i i t - k e n d. "Vn 1863, 76 Aar gi. Hendes E fterkomm ere i Æ g te sk a b e t med K ammerraad J a n s s e n er Forfatteren B ø r g e J a n S s e n og Maleren L u pi a u J a n s s e n . Det hed sig mellem K jøbenhavnerne, a t han egentlig var født Kjær, og siden gav hans berøm te Elev, Fru Heiberg, An­ tagelsen ny Næring, da hun i Livserindringerne skrev, at han havde h e n te t sig et ny t Navn i Paris. Ikk e destomindre var Larchers franske A fstamning ligesaa ægte som Bour­ nonvilles. Hans Fader, en fransk Haandvæ rker, em igrerede under Revolutionen til Danmark, hvor en Bombe dræbte ham i 1807 under Belejringen af Kjøbenhavn. Dér fødtes Sønnen, Pierre Joseph Larcher, d. 2H/ia 1801. 1 Bournonville d. æ.’s Skole udvikledes han til en Danser med stor E la sti­ citet i sine Spring og Bevægelser, hvorfor han blev m eget yndet for sin lette og nydelige Udførelse af de saakaldte D em ik arak ter-P artier; en Støtte havde han i sin smukke, lille Skikkelse, en Mangel i sit udtryksløse Ansigt. 1823 blev L archer Solodanser og var Balletm ester i Aarene før Bournonville overtog Posten i 1829. Det blev Larchers ublide Skæbne a t være om trent jævnald rend e med den unge Mester, der ikke var ham synderlig overlegen som Danser, men desto mere som Skribent. Bournonville var usentim ental som Konkurrent, men det skal siges til L archers Ære, at han alligevel forstod a t hævde sin smukke Stilling, der ogsaa om fattede Danselæ rerembedet for de augusten- borgske Prinser, ligetil sin Død d. 16/e 1847. Han var gift med Skuespillerinden F r e d e r i k k e N i c o l i n e L a r c h e r f. L a n g e , og hans D a tte r er fhv. kgl. Skuespillerinde Fru A d ­ m i r a l i n d e J a c o b s o n , der endnu lever. — Johan Adolph Frederik Stramboe Elev ved Balletskolen. Han var en u dmæ rk et Frem stiller af komiske Figurer, „maaske den fortrinligste i sit Fag, jeg nogensinde har truffet p a a “, skriver Bournonville. Der var Jovialitet og Lune udbredt over hans livlige, run d e Ansigt og trinde F i­ gur, saasnart han viste sig, kom Tilskuerne i godt Humør. De komiske Figurer er ikke Hovedroller i Bournonvilles Balletter, men mangen en Bagatel gjorde Stramboe til en stor Rolle ved sit Lune og ved sin originale Personlighed. Han døde som sindssyg d. 25A 1850, 49 Aar gi., faa Maane- der e fter sin Afsked. Han var Fader til Edvard Stramboe og til Fru Stillmann. 1 8 1 3 7io o p traad te August Bournonville første Gang, 8 Aar gi., i B alletten „ L a g erth a“. Han fødtes i Kjøbenhavn d. 2IA 1805 i sin Faders, A n - t o i n e B o u r n o n v i l l e s andet Æg teskab og røbede alle­ rede som Barn umiskendelige sceniske Anlaig. Han fik en flersidig Undervisning af Datidens betydelige Kunstnere, baade i dramatisk, sanglig, koreografisk og musikalsk R et­ ning og viste sig saa perfektibel, at man ikke vidste, hvil­ ken Bane han burde vælge. Da han havde b eslu ttet a t vie sit Liv til Dansekunsten, fik h an efter Faderens Undervis­ ning yderligere Uddannelse hos berøm te Mestre i Paris og havde i nogle Aar Ansættelse ved Operaen dér, indtil han i 1829 overtog Balletmesterposten i sin Fødeby. Dermed var han b evaret for den danske Scene. August Bournonville, der aldrig satte sit Lys under en Skæppe, karak terisered e sig selv som Danser i disse Sæ tn in ­ ger: „Jeg dansede med mandigt Liv, m it Lune og min Energi h ar paa alle T h e a tre gjort det samme Indtryk. Jeg stem te Tilskuerne til Glæde, og inden de beundrede mig, m aa tte de holde af m ig“. Tre Gange fornyede h an Genren af sin Virtuositet, og hver Gang var det e fter nye Øvelser i Paris hos den berømte V e s t r i s . Men hvor dygtig en Danser Bournonville end blev, og hvor ivrigt h an stræbte i sin Kunst a t være p aa Højde med det Ypperste i Tiden, saa er det dog udelukkende hans T alen t som Skribent, der bragte hans Navn Udødeligheden. I kort Begreb kan For­ skellen mellem ham og hans Forgænger udtryk k es saaledes: Galeotti fan d t et D ram a og ballettiserede det, men Bour­ nonville komponerede med Oprindelighed en Dans og d ra ­ matiserede den. Hans Betydning som B alletdigter behover ikke næ rmere at paavises, fordi hans Værker lever den Dag i Dag og ses i højere Grad end Holberg og Oehlen- schlager af Nationens Flertal. T h e a tre t har opført 52 af hans Arbejder, hvoraf de ti var store Divertissementer. Indtil 100-Aarsdagen i 1905 var hans Væ rker opført 3166 Gange, d eraf var „Fjernt fra D a nm a rk “, „Napoli“ og „Val­ d em a r“ hver spillet over 200 Gange. Men er Bournonville stadig B allettens Alfa og Omega, saa er den Tid nu inde, hvori kunstnerisk Fornyelse vilde være gavnlig for P ersona­ let og glædeligt for Publikum . Der er siden hans Dage 1 8 1 1 blev Pierre Joseph Larcher Elev ved Dansen.

1 7 9 2 Alder af ‘20 Afar, vilde hendes og mine Velyndere sam t det hele højtærede Publikum modtage m it Hjertes ærbødige og vemodsfulde Taksigelse for den hende beviste Yndest som Kunstnerinde. Med Lyst dyrkede hun svage T alen te r og fan dt Opmuntringer til Flid i overbærende Godhed og be­ lønnende Bifald. Mange Ædles kærlige Omsorg i denne lien­ des sidste Lidelsers Tid forvisser mig ydermere om, at man gerne vilde have set hende længere. Saadan Deltagelse er m it saarede H jertes Lindring — og — O! — at ogsaa alle GodesBifald og Kærlighed m a a tte ledsage mig indtil G raven“. Bournonville døde paa Fredensborg Slot d. n /i 1843, 83 Aar gi. Dér havde Frederik VI tilsta ae t ham den Fribolig, som var i den royalistiske Families Besiddelse i næsten 100 Aar, indtil Frøken Charlotte Bournonville døde i 1011. 1 7 9 4 fik Lars Poulsen fast Ansættelse. Han bl ev 10 Aar gi. Elev af Galeotti og uddannedes til en kæk og udholdende Danser, som i 1798, 22 Aar gi., kunde sæ tte den efterstræ b te Betegnelse „Solo“ foran sin Stil­ lingsangivelse. Men Lars Poulsen manglede mimiske Evner og gjorde derfor ikke, trods sin tekniske Kunnen, noget varigt Indtryk paa Tilskuerne. Men han var i sin lange Periode B alletten en n y ttig Mand, som ikke efter sin Af­ sked i Juli 1823 fik noget langt Otium, idet han allerede døde Aaret efter, d. 25/io 1824, 47 Aar gi. Han var første Gang gift med Skuespillerinden M a r e n P o u l s e n f. Kragh, 1788- 1804, og Danserinden A n n e P o u l s e n , som afgik Juli 1832, var hans Datter. Det blev Solodanser Poul Funcks ublide Skæbne sammen med Solodanser L a r c h e r a t repræ sentere den døde Tid i Ballettens Historie, Perioden mellem Galeotti og August Bournonville. Dog, Funcks Kompositioner af Dansene i „Elverhøj“ benyttes endnu. Han var gift med Sangerinden W i 1h e 1m i n e R o s i n e F u n c k f. L o f f 1e r , og Børnene synes a t have arvet Faderens Anlæg for Dans: W i l h e l m E r i k f. 20/i:> 1824, naaede at blive Solodanser, men forlod pludse­ lig sin Stilling og rejste til Amerika i Marts 1862. Datteren, P a u l i n e F u n c k , f. n A 1826, debuterede ikke uden Held i 1848 og var i nogle Aar en for sin Skønhed yn d et Dan­ serinde, men hendes Navn er dog særlig kendt, fordi hun blev Kammerherre F a l l o s e n s første Hustru; hun døde 7/s .1870. Den yngste af Poul Funcks Børn, V a l d e m a r T h e ­ o d o r , f. 81 /1 1820, var Elev ved Skuespillet, men døde allerede i Oktbr. 1864. 1 7 9 9 blev Hans Carl Jørgen Fredstrup d. æ. Elev p a a Balletsko­ len. Han var født d. 8/a 1784 og virkede i over 50 Aar ved T heatret, p a a Scenen som père noble i Bournonvilles B al­ letter, bag Kulisserne som en paapasselig Regissør. Da h an døde d. 28A 1859 var han V eteranen fra Galeottis Tid. Fredstrup havde ikke m indre end syv Børn ved Balletten — et enestaaende Tilfælde; deres Navne var: Josephine, Julie, Agnes, Nanna, Hother, men kun de to yngste, P é ­ t r i n e og A x e l, fik Navn som Dansere. Navnet synes at tyde paa, a t han stammede fra Jylland, i hvert Fald var h an en af de første indfødte Koreografer, der gjorde Lykke som komisk Danser. Dertil berømmes Weyle for sin Evne til at foretage dristige Spring. Han døde d. Ws 1820. Hans Børn var: Kgl. Kapelmusikus Weyle; Figu rant Carl Weyle, som blev ansat 1821 og døde d. i8h 1853, sam t Danserinden C h a r l o t t e A m a l i e W e y l e , f. 2i/9 1800. Hun blev u ddannet af L aurent d. y. og Bour­ nonville d. æ. og havde en høj, ra n k og smukt bygget F i­ gur og et udtry ksfu ld t Ansigt. Charlotte Weyle gjorde ikke alene Lykke ved sin Dans, men havde ogsaa Evner for m i­ misk Fremstilling. 1819 blev hun Solodanserinde, 1823 gif­ tede hun sig med den velhavende Skuespiller J. D. B a u e r (jvfr. Pag. 125), med hvem hun om trent sam tidig forlod Sce­ nen i .1838. Charlotte Bauer døde 18/3 1882. 1 8 0 5 , Maj, debuterede Jfr. Augusta Laurwald, senere Fru Saabye. Hun havde en høj, velskabt og plastisk Skikkelse og et smukt, udtryksfuldt Ansigt. Endskønt hun aldrig tilegnede sig en frem ragende Teknik, gjorde hu n altid ved sine h e r­ lige ydre Egenskaber stor Virkning og var næsten bleven uundværlig for T heatret, da hun i 1810 kort e fter sin Ud ­ nævnelse til Solodanserinde paa Grund af sit Ægteskab med Grosserer, Generalkrigskommissær S a a b y e indgav sin Afskedsbegæring. Hun stod i sin korte Glansperiode højt i Frederik den VIPs Moders, Prinsesse C h a r l o t t e F r e d e ­ ri kk es Gunst og bar som Gave fra Prinsessen en Guld­ laede, hvor to Hænder mødtes, — et Symbol paa deres Ven­ skab. Grosserer Saabyes rige Hus paa Kongens Nytorv stod aab ent for T h eatrets frem ragende Kunstnere; Generalkrigs­ kommissæren var en af dets mest ivrige Beskyttere, og fra sine Rejser sendte han Direktionen Partitu rer, nye Skuespil, Brochurer, Modeller o. s. v., hvorfor han som T ak modtog et livsvarigt Adgangskort til Hofparkettet. Fru Saabye døde "A 1850, c. 60 Aar gi. 1 8 0 6 blev Jfr. Karen Børresen, senere Mad. Janssen, fast ansat. Denne Pige fra Nyboder var ingen udpræget Skønhed, men ejede som Danserinde i særlig Grad Lethed, Smidig­ hed og Sikkerhed og var navnlig yndet i seriøse Ballet- 1 7 9 8 blev Poul Erik Funck Elev ved Dansen. 1 8 0 0 blev Hans Jørgen Weyle udnævnt til Solodanser.

192