S_FørOgNu_1917

1836 var Regeringens fortjente Konsulent i Fiskerisager og som saadan dekoreret med Æreslegionens Ridderkors. — ls/5 debuterede Jørgen Christian Hansen som „Hans Hei- ling“, f. 24/'s 1812, kgl. Skuesp. Juli 1839, afg. Juni 1875, t 24/a 1880. J ø r g e n C hr. H a n s e n — i Folkemunde altid kaldet Christian Hansen — var en Værtshusholdersøn fra Told­ bodvejen i Kjøbenhavn. Han var en musikalsk Dreng, der til Kundernes Glæde gned Violinen i Beværtningen, og hans Evner i den Retning var saa aabenbare, a t Faderen lod ham tage Undervisning i Violinspil hos den geniale Koncertmester Wexschall, der im idlertid engang tildelte den halvvoxne Dreng en korporlig Revselse, som krænkede Elevens Æresfølelse i den Grad, a t han løb baade fra sin Lærer og sin Violin. Han fortrød dog snart sin Eskapade, da den medførte, at Forældrene bestem te ham for Sko­ magerfaget, der var ham af H jertet forhadt. Da hændte det en Dag, at Tilfældet, som ofte regerer Menneskers, ikke m indst Theatermenneskers, Skæbne, førte den unge Chri­ stian Hansen ind i T rinitatis Kirke, hvor han hørte Jfr. Zrza synge. Hendes dejlige Røst gik ham saa dybt til H jerte, at han m aatte græde, og i de Dage, der fulgte efter, førte Skæbnen ham videre ad den Vej, hvor han skulde finde sin Gerning og sin Lykke her i Verden. I en Avis læste han et Avertissement om, at man ved The­ atre t søgte efter unge Mennesker med Stemme og musi­ kalsk Evne, og at Lysthavende til en nærmere angivet Tid blot havde at henvende sig til Syngemester Siboni. Chri­ stian Hansen fulgte Vinket, og han fandt i Siboni den Støtte og ivrige Fortaler, som netop i d ette Øjeblik var ham saa nødvendig. Siboni var begejstret over den dejlige Røst, som Skæbnen havde lad et ham møde, og han var ikke paa nogen Maade tilsinds at lade Guldfuglen slippe sig ud af Hænderne. Han indfandt sig i den Hansen’ske Beværtning og udkæmpede haarde Kampe med den ener­ giske Mad. Hansen. De slog i Bordet for hinanden. Mo­ deren vilde have Drengen gjort til Skomager, og Siboni vilde have ham gjort til Sanger. Sibonis ildfulde Vel­ talenhed paa det gebrokne Italiener-D ansk sejrede. Him­ merigsporten var aabnet. Og Christian Hansens gudbenaa- dede Røst var reddet for T heatret. Men Lykken gjorde endnu en Omvej, før den helt lod sig gribe. Ved et Til­ fælde kom den unge Sanger til første Gang at vise sig for Publikum i en Rolle, der pegede i en anden R etning end den rigtige, og det var først da „Hans H eiling“s berømte Komponist Marscliner i Foraaret 1836 ankom til Kjøbenhavn for at lede Indstuderingen af sin Opera, a t Appelsinen faldt i Christian Hansens A laddin-Turban. E fter a t Marsch- ner havde hørt og set den smukke unge Mand, var Ter­ ningen kastet. Og den Aften, da den herlige Opera gik for første Gang over vor Scene, blev ogsaa den stolte Ind­ vielse for Christian Hansen, Værtshusholderens Søn, der ikke længe efter blev Folkets tilbedte Sanger, Frederik den Syvendes Ven, den af B ifaldet altid ombruste „Kam­ mersanger“, der som „Hans H eiling“, „Vilhelm T ell“, som Peter den Store i „Czar og Tømmermand“, som „Figaro“ og som „Don Ju an “ har indskrevet sit Navn i vor Operas Historie med uudslettelige Træk baade ved sin fortryllende Røst og sit dramatiske Instinkt. Ja, denne Røst! Hvor er det muligt med Pen og Blæk at forklare, hvori dens T rylleri bestod ? Det lyder fattig t at sige, at den var baade kraftig og blød, a t dens Klang var saa følelsesfuld, dens Toner saa smeltende, at de sang sig ind i alle H jerter med Magt, saa rørende milde, saa inderligt bevægende, a t de paa én Gang greb og bevægede. Hans Stemmes Klang elektriserede, selv naar han paa sine gamle Dage — som Gæst paa Casino — traad te frem som Lodsen Mikkelsen i „En Søndag paa, Amager“ og foredrog de naive Ord om Søen, naar den skummer i Vrede. — Christian Hansen var og blev Danmarks Romancesanger par excellence. 1 sit Ægteskab med Skuespillerinden E r h a r d in e H a n ­ sen f. R a n tz a u blev han bl. a. musikalske Børn Fader til Sangeren E r h a r d - H a n s e n , som blev gift med Sanger­ inden D o ris P f e il. Skuespillerinden Fru J o n n a N e ii- e n d a m er Kammersanger Hansens D atterdatter. 1837 29 /a debuterede Adolph Marius Rosenkilde som Ludvig Tho- strup i „Østergade og Vestergade“, f. 16h 1816, afg. Juni 1839, ansat paany Juli 1856, kgl. Skuesp. Juni 1857, sidste Optr. 27io 1881, t u /to 1882. A d o lf R o s e n k ild e — en Søn af den berøm te C. N. Rosenkilde og selv en Skuespiller af høj Rang — kom allerede i sit tolvte Aar paa Konservatoriet, men af Frygt for, at Sønnen skulde tage Skade paa sin Moral ved at færdes i saa ung en Alder i det slet disciplinerede Sam­ fund, som paa den Tid Konservatoriet ansaas for at være, tog Faderen ham bort derfra, og tyve Aar gammel dim it­ teredes han af Stiftsprovst Storm fra Valby til Univer­ sitetet som Student. Den unge Rosenkilde agtede dog lang tfra at benytte sin Examen som Grundlag til et Brød­ studium. Allerede et halvt Aar efter a t have erhvervet den akademiske Grad staar han paa det kgl. Theaters Scene som Ludvig Thostrup i „Østergade og Vestergade“, sin Faders gamle Rolle. V alget udfordrede i sig selv til en farlig Sammenligning og faldt ikke ud til Fordel for

1835 under de nye Forhold; det uvante Sprog, lian nu skulde bruge, paalagde ham en Tvang, der lagde Baand paa hans forrige Nonchalence, og selv om hans trofaste Publikum i Begyndelsen tilklappede ham Bifald, varede det kun kort, før Stemningen vendte sig imod ham i den Grad, a t han nærmest ansaas som en Operasangers K arrikatur og kun i Nødsfald fik Lov til at vise sig paa Scenen, indtil han omsider, sammen med en Del andre Ubrugeligheder, fik sin Afsked. — 10/s debuterede Rasmus Christian Faaborg som Rodolphe i „Den lille Rødhæ tte“, f. 5/io 1811, kgl. Skuesp. Juli 1841, afg. Aug. .1851, f 10/io 1857 som Kammerassessor og Klasse- lotterikollektør. R a sm u s F a a b o r g var en Møllersøn fra Fyen, blev Student og Alumnus paa Regensen, hvorfra man i de stille Aftner kunde høre hans Tenor vidt omkring i Kannike­ strædets Nabolag. Rygtet om den smukke Røst naaede til D irektionens Øre paa Kongens Nytorv, han fik The- atrets Opfordring til at lade sig uddanne hos Syngeme- ster Siboni, og et Par Aar efter fik han sin Debut, der vakte Opmærksomhed ved den Bravour, hvormed han sang Partiet. Men hans komplette Mangel paa ydre Anstand i Væsen, Holdning og Bevægelse paa Scenens udsatte Post, besværliggjorde i højeste Grad hans Optræden, der yder­ ligere slcadedes ved en hastigt fremadskridende Korpulence, som meddelte hans Apparition en ofte latterlig Flegma selv i bevægede P artier, saa at han endogsaa m aatte staa for Skud i V ittighedsbladet „Corsaren“, hvor den svære Mand med det lille Hoved blev et yndet Sujet for de maliciøse Tegnere. Alligevel fandt Faaborg, paa Grund af sin Stem­ mes ægte Tenorklang, baade Anvendelse og Paaskønnelse i adskillige Roller i sit fem tenaarige Theaterliv. Og som Narren i „Liden K irsten“ hjembragte han ialfald én ekla­ ta n t Sejr. I 1850 fik han sin Afsked og overtog — lige­ som senere den berøm te Tenor Nyrop — den mere pro­ saiske Stilling som kjøbenhavnsk K lasselotterikollektør. — Hans Barnebarn er kgl. Kammersangerinde Fru Ulrich. — n./9 debuterede Peter F. Møller som Henrik i „Bruden fra Lammermoor“, afg. April 1850. P e t e r M ø lle r havde en tynd Stemme, et daarligt Tale­ organ og kun meget ringe dram atisk Begavelse. Han er et godt Exempel, paa med hvor smaa Midler — baade aandelige og legemlige — en Stilling ved T heatret kan opnaas, naar tilfældige Omstændigheder hjæ lper til i For­ ening. Han blev trods sin anerkendte Middelmaadighed hængende ved Theatret, fik endogsaa en Del lang tfra helt ubetydelige Roller a t varetage. Han manglede endvidere al Energi til at ophjælpe sit ringe Pund ved Flid og Paa- passelighed og opnaaede da ogsaa allerede inden sin tid ­ lige Død a t gøre sig ubrugelig. 1836 18/a debuterede Jfr. Wilhelmlne Luplau, senere Mad. Rasmus­ sen, som Lady Milford i „Kabale og Kærlighed“, f. 21/ b 1813, t 21/ b 1868. J f r . L u p la u var lang tfra uden Evner, og hendes utvivl­ somme Talent understøttedes heldigt af gode ydre B etin­ gelser: en høj, statelig Figur og en smuk, kraftig Tale- stemme. Hun vandt stæ rkt Bifald i Lady Milfords meget vanskelige Rolle i „Kabale og Kærlighed“, ligesom hun den paafølgende Saison med lignende Held optraadte i Elisabeths fordringsfulde P arti i „Maria S tu a rt“. Men Tvivlen om, at hun alligevel vilde nyde Fremgang i et Rollefag, til hvilket man havde en saa fremragende og højt anset Frem stillerinde som Jfr. H e n r i e t t e J ø r g e n ­ s e n , bevægede Jfr. Luplau til at søge Engagement i Norge, hvor hun vandt alm indeligt Bifald, og hvorfra hun senere vendte tilbage for at knyttes til Casinos Theater. Der blev hun en afholdt Skuespillerinde. Hendes Mand, Skue­ spiller T lie o d o ru s R a sm u s s e n , var i nogle Aar Casinos Direktør. D atteren var den for sin eventyrlige Livsskæbne kendte Skuespillerinde H e lg a R a sm u s s e n , som blev gift med en Søn af KonsejIspræsident B lu h m e . — &U debuterede 1ste Gang Betty Christiane Christensen, senere Mad. Smidt, som Catharina i „ L e s to c q “, f. 5/a 1818, afg. Juni 1837, genansat 1849, sidste Optræden 28/5 1850, f 8l/i 1892. Et lignende Forløb som den ovennævnte Jfr. Luplaus Theatercarriére i Kjøbenhavn havde Jfr. Betty Christensens. Hun var Elev paa Musik-Conservatoriet, optraadte i nogen Tid paa det kgl. Theater og gjorde sig fordelagtigt bekendt ved sit tækkelige, kvindelige Væsen og sin smukke Sang­ stemme. Ogsaa hun indsaa Vanskeligheden ved i en nær Fremtid at kunne tilkæmpe sig en sikker Stilling og rejste til Norge, hvor hun som Mad. Smidt, i Ægteskab med den dygtige Skuespiller A n to n S m id t, vandt stor og for­ tjen t Yndest. Ligesom Jfr. Luplau vendte ogsaa hun til­ bage til Kjøbenhavn, hvor hun paany forgæves prøvede Lykken paa det kgl. Theater en enkelt Sæson. Men paa Privattheatrene, særlig Folketheatret og Casino, hørte hun i en lang Aarrække til de folkekæreste Kunstnere, og i ældre K arakterroller og halvkoraiske og godmodige Matro­ ner præsterede hun ofte ægte Kunst. Hendes Mand op­ naaede i 1862 den for en P rivattheaterskuespiller hidtil enestaaende Ære at blive dekoreret med Fortjenstmedaljen i Guld — dog ikke for scenisk Virksomhed, men fordi han