S_FørOgNu_1917

1802 uovertræffelig dram atisk Sanger og Skuespiller, indtagende af Væsen og Almenhedens særlige Yndling". — — 2% debuterede Lorenz Peter Enholm som Edvard i „Pigen paa Marienborg“, kgl. Skuesp. Aug. 1805, afg. Juli 1840 t */n 1841. E n h o lm var en stæ rk t beny ttet Brugbarhed, der havde forskellige heldige, tilfæ ldige Omstændigheder a t takke for den Stilling, han i en lang Aarrække indtog ved Theatret. Det var et lykkeligt Tilfælde, at han havde en paafa.1- dende ydre Lighed med S a a b y e , der var Publikums Ynd­ ling, og efter hvis Død han arvede et ret betydeligt Re­ pertoire. Han kunde for den virkelige Kunstdommer ikke bringe Saabye i Forglemmelse, — men for det store, ukyn­ dige Publikum var han en fuldkommen Erstatning. Og ikke mindre var det et lykkeligt Tilfæ lde for En­ holm, at Du Puy’s Kunstnerbane blev saa b rat afsluttet. Da den forgudede Sanger havde m aatte forlægge sin V irk­ somhed til Sverrig, gled Enholm ind i hans Roller, under Interregnet mellem Du Puy’s Bortgang og Georg Zinck’s Optræden, og man lod sig glædelig stille tilfreds med den just ikke glimrende Stedfortræder. Enholm erhvervede sig i Tidens lange Løb Publikums Paaskønnelse baade i det alvorlige og komiske Rollefag, og hans Flid og Paapasselighed skabte Velvilje om hans beskedne Personlighed. — — 10/o debuterede Jfr. Wilhelmine Emilie Rosing som Rosina i Skuespillet „Barberen i Sevilla“, f. ti/s 1784, kgl. Skuesp., Oktbr. 1802, sidste Optr. 2/12 1811, f 23/ia 1811. E fter et Vidnesbyrd i en sam tidig Biografi skal J fr. E m i­ lie R o s in g allerede fra sine Barndomsaar have udmærket sig ved en levende Indbildningskraft, en udmæ rket Forstand og en ubetvingelig Trang til Læsning. Og muligt er det, a t denne tid lig t udviklede Lyst til Tænkning og Læsning har givet hende det Hang til Ensomhed og det ‘Præg af Alvor, der stemplede hele hendes ejendommlige Personlig­ hed. Og ligesaa muligt er det, a t det næsten Mandige, for ikke a t sige Ukvindelige, der var udbredt over hendes Væ­ sen og viste sig baade i hendes Gang og Tone og Klæde­ dragt, ligeledes har sin Grund i den lidt trodsige Afson- drethed, hvori hun yndede a t leve. Skønt hun var Datter af det berømte Skuespillerpar R o s in g , var det snarest mod Forældrenes Ønske, hun skulde betræde Scenen, et Træk, der er betegnende for alle Skuespiller-Forældre, som ønsker deres Børn det Bedste, og som har E rfaring for selv det lykkeligste Theaterlivs Tomhed og store Fare for den menneskelige Personlighed. Dog — da Emilie Rosing til­ trods for Hjemmets Paavirkning havde tag et sin Bestem­ melse, blev det en af Faderens største Glæder at optræde med sin rigt begavede Datter. Hendes Debuter baade som Rosina Beaurmarchais i „ B a r­ b e re n i S e v i l l a “ og som Ida i „ H e rm a n von U n n a “ var i høj Grad vellykkede, og hun erhvervede sig i dem begge Publikums udelte Beundring, u ag tet hun havde haft at kæmpe mod Forgængerinder, der endnu erindredes med Begejstring. De unge Mænd blev hendes Tilbedere, Da­ merne optog hendes Moder i K lædedragt og efterlignede endogsaa hendes mandhaftige Gang og Væsen. Men det skal siges til Emilie Rosings store Ros, at denne taabelige Publikums-Beundring kun anfægtede hende lidt og aldrig fristede hende til a t glemme Kunstens ædle Krav. Hun havde efter Forældrene tag et den virkeligt skabende Kunstners sjældne Evne i Arv. Og det var langt mere Na­ turen og det ihærdige Selvstudium end Vejledning, der vi­ ste hende Vejen mod det store Maal. Af Ydre var hun, som af Indre, ualm indelig. Uden a t være en Skønhed var hendes Apparition af en sjelden og ejendommelig Charme. Ansigtet beherskedes af de dejlige, fyrige Øjne, og hendes Skikkelse var af Middelhøjde, overordentlig velskabt, og det raske Sving, der udmærkede hendes P lastik og Bevæ­ gelser, gjorde hende ypperligt egnet til at optræde i unge Mandfolkeroller. Men — ligesaa glimrende hendes Theaterbane syntes at skulle blive, ligesaa kort og vemodig formede den ubøn­ hørlige Virkelighed den. Faa Aar efter Debuten sygnede hun baade aandeligt og legem ligt hen. En af Theatrets Embedsmænd, Inspektør Fr. Schneider, til hvem hun med sin stærke og lidenskabelige Personlighed helt havde hen- givet sig, bedrog hende. Hendes Sjæleliv blev splittet og oprevet. Hun yttrede Modbydelighed og Lede baade ved Li­ vet og ved Theatret, og allerede i sit syvogtyvende Aar døde hun og efterlod et dybt Savn hos Publikum. P aa As­ sistens Kirltegaard kan man endnu »e det Mindesmærke, som Venner rejste paa hendes Grav. 1803 27o debuterede Jfr. Juliane Marie Funck som Annette i „Philip og A nnette“, f. 1786, kgl. Skuesp. Aug. 1805, sidste Optr. 2C/5 1813, gift 8/io 1813 med Amtmand Herman Gert Treschow, t 18/a 1868. Jomfru Funck havde ikke megen dram atisk Evne, men hun var en fortræffelig Sangerinde, hvis Sopran formaaede at glimre i de højeste P artier og at beherske de vanske­ ligste Koloraturer. Sin bedste Ydelse gav hun som Vilhel- mine i „ U n g d om og G a l s k a b “, hvor den bedaarende Du P u y formaaede at opildne hende saa stæ rkt, at hun

1802

Det er navnlig liendes fortrinlige Udførelse af P e r n i l ­ l e r n e , som for bestandig vil sikre hendes Navn fra For­ glemmelse. I 1811 var hun bleven gift med den fire Aar yngre Skuespiller L ie b e , og det er som Madam A n n a D o r o th e a L ie b e , hun skabte sig Berømmelsen. Pernillefaget var siden Mad. Gielstrups Død kun blevet røgtet slet, overladt som det havde væ ret til tilfældige Damer, der maaske nok havde Subrettens smukke Ydre, men ganske manglede Talent. Her fandt man Arvtageren til Pernille, hvis Genfødelse kom den næste Generations Pernille, den daværende Jomfru L o u is e P e te r s e n (se­ nere Fru P h i s te r), til Gode. Da Louise Petersen kom til T heatret, var Mad. Liebe nylig afgaaet, men hendes Interesse for Scenen var endnu saa levende, a t hun paatog sig at instruere den unge Pige, hvis Evner hun strax an­ erkendte. Fru Phisters Pernille, saa selvstændig og frisk den end var, blev gennem Mad. Liebe bunden til T raditio­ nen. Og ligesom Fru Phister udmærkede ogsaa hendes Læremesterinde sig baade i de unge og gamle Holbergske Boller. Mad. Liebe spillede fremfor Alt Pernillerne med Mesterskab, men ogsaa hendes M a g d e lo n e r berømmes for den ægte Komik og det strømmende Lune, hvormed hun levendegjorde dem. Som Rind mistede ogsaa Mad. Liebe sin Førlighed paa selve Scenen. Ved et Spring ned fra et af D ekoratio­ nens K lippestykker i Syngespillet „ P a u l og V i r g i n i e “ faldt hun saa uheldigt, at hun brækkede Benet og kom til a t halte, og skønt Publikum længe bar over med, a t hun spillede med en Klods under Foden, nødtes hun dog før Tiden til at tage Afsked. Hun var Moder til Skuespiller Th. Liebe. 16/s debuterede Edouard Du Puy som Firmin i „Domherren i Milano“, f. 177)3, sidste Optr. V 3 1808, forvist 1809, f 3/ a 1822. . Ligesaa festlig og straalende som hans Navn klinger — J e a n B a p t i s t e E d o u a r d L o u is C a m ille d u P u y — blev denne Kunstners korte stjerneskudlignende Carrière paa den danske Skueplads. E fter Antydninger af ham selv var hans Fader den preussiske Prins Heinrich, Frederik den 2dens som Hær­ fører berømte Broder. D ette faar være. 1 sit 16de Aar fik han Ansættelse som Koncertmester ved Prins Heinrichs Theater. Senere kom han bl. a. til Stockholm, hvor han gav V iolinkoncerter og ved sit Ydre og elegante Væsen gjorde talrige Erobringer af Kvindehjerter. I 1799 debu­ terede han som Sanger under stor Begejstring. Han besad en prægtig Barytonstemme, hvis Omfang satte ham istand til ogsaa a t overtage Tenor- og Baspartier. Og i hans Foredrag forstod han a t lægge en Fyrighed og en Fart, der indtog Publikum. Men kort efter m aatte han forlade Sverrig, efter at han altfor demonstrativt havde givet sin Begejstring for Napoléon og Republikken Luft. Fra Stockholm kom han til Kjøbenhavn, hvor han h u rtig t blev akklim atiseret og udnævntes til 2den Koncertmester i det kgl. Kapel og giftede sig med en dansk Dame. Paa Scenen havde han sin straalende Debut i 1802. Han gjorde simpelthen Furore, og Enthousiasmen for ham steg med hver ny Rolle og kulm inerede, da han sang Crispin i „Skatten“ og T itelp artiet i Mozarts „Don Ju an “, hvori hans forføreriske Elegance lod alle Rollens Fordrin­ ger komme til deres Ret, sam tidig med at han vakte Henrykkelse ved sin Sang. En sand Bifaldsstorm rejste sig ikke mindre, da han viste sit Kompositionstalent i „U n g d om o g G a ls k a b “, hvor han selv med Mesterskab baade spillede og sang den hjerteknusende Husar-Ritmester Roses P arti. Den Hyldest, man skænkede ham, havde nærmest K arakteren af Tilbedelse. Men Forgudelsen af den talentfulde og smukke Kunstner skulde dog stige endnu et Par Grader, da han i 1807 som Overjæger ved Livjægerkorpset vandt sig Berømmelse for Tapperhed ligeoverfor Engelskmændene. Da man ønskede at belønne ham ved at udnævne ham til Officer i Korpset, gjorde Theaterchefen, H a u c h , Indsigelse og forudsagde ham hans Afsked, da „porte-epéen ikke kunde taale, at den, som bar den, viste sig paa et offentligt T h eater“. Du Puy m aatte træffe sit Valg. Han betæ nkte sig ikke. Den 25. Febr. 1808 optræder han sidste Gang, afgaar som Sanger, men vedbliver at fungere som Koncertmester og Syngemester for Theatrets Elever. Men ikke heller i denne Stilling skulde han forblive ret længe. Kronprins Christians (d. VIII) unge, varmblodige Gema­ linde Charlotte F rederikke, Frederik den 7des Moder, havde forelsket sig i den bedaarende Du Puy og fik det arrangeret saa snildt, a t han blev hendes Lærer i Sang. Det intime Forhold, som blev en Følge af denne Sang­ undervisning, førte til Fyrsteparrets Skilsmisse, Prinsessen forvistes til Horsens, og Du Puy m aatte med en Frist af 24 Timer rømme Landet. Det var i Novbr. 1809. Han blev paany modtaget i Stockholm med aabne Arme, fik Ansæt­ telse baade som Koncertmester og Operasanger og udnævn­ tes kort efter til Kapelmester og spillede en betydelig Rolle i svensk Musikliv indtil sin Død i 1822. En af Du Puy’s svenske Biografer samm enfatter lians mange straalende Egenskaber ved at sige om ham, at han var en „ypperlig Orkesterchef, en melodirig Komponist, en

120