S_FørOgNu_1917

1 8 2 3 skrive en Bog til hendes Ære. Det burde deri fremhæves, at selv om hendes Ærgerrighed var for stor til vore smaa f orhold, saa var Bournonvilles Handlemaade overfor hende in te t m indre end skammelig. Hun har selv i et Brev fra 1897 skildret den saaledes: „Mine elskede Forældre

1 8 2 9

P aa sine gamle Dage levede Lucile Grahn helst i B arn­ domsminderne. Kjøbenhavn syntes hende i Fantasien en Eventyrby af Skønhed og Ynde. Legemlig Skrøbelighed h in ­ drede hende i at gense sin Fødeby efter mere end et halvt- Hundrede Aars Forløb.

1 8 3 0 blev Georg Nicolai Broderscn Elev ved Balletskolen.

1 8 2 9 ofrede alt for at jævne min Fremtidsvej, ja, de n a tte n sultede for at lægge alle de kostbare Gaver, Sølv —, The- og Kaffekander og dito Frugtskaale for Familien Bournon­ villes Fødder, og da jeg voksede til, blev min Taknemme- lighed mig af krævet paa en anden, langt værre Vis. Meste­ ren kaldte d ette sine „Bizarrerier“.

Som udøvende Kunstner indtog Brodersen en beskeden Plads, men som Lærer var hans Virksomhed baade om fat­ tende og fortjenstfuld — ikke alene indenfor Theatrets Mure, men ogsaa paa Søofficersskolen, og hans Privatunder­ visning var i mange Aar meget søgt. Selv havde han

195