S_FørOgNu_1917

1 8 9 8 der lider i Stilhed. Oda Clausen var i nogle Aar gift med Sceneinstruktør Egill Rostrup. — u /b debuterede Frk. Agnes Krumbak som Carmen. Frk. Krumbak, D a tte r af den kendte kjøbenhavmske V in­ handler, havde en smuk Stemme og mødte med sine store, spillende Øjne ved sin Debut Velvilje hos Publikum . Hun havde en fortræffelig T ekstu d tale og spillede Rollen i den tradionelle Facon, men røbede intet personligt dram atisk Talent, Hvis T h ea tre t havde h aft Mangel paa Sangerinder, vilde hun uden Tvivl have opnaaet en smuk Stilling i R e­ pertoiret, men da Udsigten i den R etning ikke var lovende, trak hun sig tilbage til Privatlivet og blev gift med Her­ redsfuldmægtig O e h l e n s c h l å g e r i Ringsted. — 13/io debuterede Frk. Margrethe Boeck, senere Fru Lendrop, som Carmen. Frk. Boeck, der, i Ægtesk ab med den bek en dte Læge, fik Navnet Lendrop, in dtag er en smuk og frem skudt Plads ved vor Opera, som en Sangerinde, hvis ypperlige Stemme- midler, ualm indelige dram atiske Karakteriseringsevne og indtagende Personlighed har skaffet hende et stort og p a a ­ skønnende Publikum , der glædede sig, da Værdigheden som Kgl. Kammersangerinde blev hende tildel. Denne T itulatur, der for blot en Snes Aar siden ansaas for en m eget sjel- den Udmærkelse, er forøvrigt blevet stæ rk t demokratiseret. De Sangerinder, der i Ø jeblikket ved vor Opera i k k e er Kammersangerinder, er h u rtig t talte. ia/u debuterede Valdemar Feddersen som Grib i „Hakon Ja r l“, Valdem ar Feddersen spillede en Del Roller p a a det Kgl. T h eater — flere end der ellers bliver Begyndere tildelt. Han viste sig i Besiddelse af Lyst og Flid, men opgav om­ sider Kampen og overtog Stillingen som Inspektør ved Fol­ ketheatret. 1 8 9 9 18 s debuterede Frk. Johanne Krarup-Hansen som Orfeus i Op. „Orfeus og E u ryd ik e“. Kgl. Kammersangerinde Frk. Krarup-Hansens Virksomhed, som en af vort The aters mest frem ragende Sangerinder, ligger — ligesom de øvrige Kunstneres, vi i disse Spalter om taler — saa næ r for Publikums Øjne, at vi kun behøver at nævne hendes Navn, for at hendes sceniske Skikkelse med det Samme sta ar præ sent for vore Læsere. Hendes Stemmes Omfang og hendes udmæ rk ed e dramatiske Evner vil altid give hende en Plads i vort Operapersonales første Række. */s debuterede Egill Rostrup som Dr. Fjeldbo i „De Unges Forbund“. Egill Rostrup ejer en skarp Intelligens og en k lar Op­ fattelse af de Karakterer, han skal fremstille, men kom dog hverken ved det Kgl. T h eater eller senere paa Privat- th eatren e til som scenisk Kunstner a t indtage nogen be­ tydelig Stilling. Dog, de ovennævnte Egenskaber i For­ bindelse med litteræ r Sans og Kundskaber h ar gjort ham til en dygtig Medhjælper ved dramatiske F orfatteres Ivamp med Scenens Krav og Vanskeligheder, l5/s debuterede Frederik Schack-Jensen som Oberon i „En Skæ rsommernatsdrøm“. Der knyttede sig til Schack-Jensens første T heatertid Forhaabninger, som ikke indfriedes. Hans ydre Midler var overmaade heldige, og der var over hans sceniske Frem ­ stillinger en ungdommelig Friskhed, som lovede en Del. Da den Virksomhed, det Kgl. T h e a te r syntes a t kunne byde ham, ikke tilfredsstillede ham, søgte han til Folke­ theatret, hvor han hurtigt fik baade Repertoire og P u b li­ kum. Men e fte rhaan den som det. viste sig, at hans ydre Evner var bedre end de indre, form indskedes lians V irk­ somhed, og han gled tilsidst ud af Bevidstheden og har vistnok for bestandig sagt T h ea tre t Farvel. *7 h debuterede Frk. Ingeborg Nørregaard-Hansen som Senta i „Den flyvende Hollænder“. Frk. Nørregaard-Hansen er blandt de Kunstnerinder, der langsomt, men sikkert har forståaet «at fæstne sin Stilling ved Hjælp af en ypperligt skolet Sangstemme og en d ra ­ matisk Evne, der navnlig i Løbet af de sidste Aar har sat hende i istand til at skabe Skikkelser, som vil huskes, Hun har ogsaa i Tidens Løb gjort T h e a tre t store T jenester som Dublant. 57 m debuterede Valdemar Lund som Valøre i „Tartuffe”. Valdemar Lund havde et godt T h ea te ry d re og var i Be­ siddelse af Kultur, der altfor ofte savnes hos den Ung­ dom, som tror sig kald et til scenisk Virksomhed. Men han træ n gte til Rutine, som det kgl, T heater i Reglen ikke kan skienke Begyndere. Paa Aarhus Theater, til hvilket han i nogle Aar var k n y tte t sammen med sin Hustru, F r u K a ­ r e n L u n d , en D a tte r af Olaf Poulsen, opnaaede han en smuk Stilling, hvorefter han paa ny kom til Kjøbenhavn, hvor han, baade paa Det nye T heater og senere ved Dag- m artheutret, har spillet ikke faa Roller med Held. 1 is debuterede Frk, Sara Beckett, senere Fru Dr, Mamtzius, som Mariane i „Tartuffe“, Frk. Beckett viste som Dobuian1ir.de e t fortræffeligt The­ aterydre og et vindende Væsen, men tr a k sig h u rtig t til-

1 8 9 6

Fru Ijüutrup var ude over den forste Ungdom, da hun I ikke uden Held forsøgte sig som Skuespillerinde. Hun havde et stateligt Ydre, og hendes Diktion var præget baade af Intelligens og Dannelse. Det blev im idlertid kun ved For­ søget, og efter kort Tids Forløb trak Fruen sig a tte r tilbage til Privatlivet som Oberstløjtnant Lautrups Frue. — 8 s debuterede Fru Johanne Brun f. Prieme, som Nattens Dronning i Op. „Tryllefløjten“. Frk. Johanne Prieme — der a'gtede Operasanger Fr. Brun — tilhørte først Balletten. Hendes D ebut i Ope­ raen lovede en Del og h ar holdt mere, end den lovede. Navnlig som Wagnersangerinde i stor Stil har hue i en Aårræ k k e indtaget en smuk Stilling ved vort Theater, der dog kun gjorde saa ringe en Anvendelse af hendes om fangs­ rige og fyldige Sopran, at hun i Utilfredshed søgte sin Af­ sked for a t modtage Engagement ved tyske Scener, hvor hun ved den Niirnberg'ske Opera h ar gjort megen Lykke. — Ify* debuterede Fru Betty Nansen f. Müller, som Frk. Bernick i „Samfundets S tø tte r“. Debut p a a C asino27/s 1893 som „Dora“. Frk. B etty Müller — senere Fru Nansen i Ægteskab med "den bekendte F o rfa tte r — er en D a tte r af fhv. Theater- direktør Fr. Müller og den yndede Folketheater-Skuespiller- inc.e M a r i a M ü l l e r , nu Fru Ring. Hun er et fremragende scenisk Talent, men hendes T heaterliv har været præ g et af en Uro, der ikke altid har væ ret hendes Kunst til Gavn. Man vil med Forventning imødese hendes Bestræbelser for paa Alexandratheat ret at skabe den litteræ re Scene, der er hendes Ønskers og Drømmes Maal. 1 8 9 7 V* debuterede Johannes Nielsen som Arv i „Maskeraden“. Den Rolle, Johannes Nielsen debuterede i, var valgt med større Sans for hans ydre end indre Betingelser. Bonde­ karlen Arvs Maske kunde han godt bære, men Lunet var dengang som nu ikke hans T alents stæ rke Side. Det kom et P a r Aar senere til Gennembrud paa Folk et heat ret. da han fremstillede Præsten Sang i „Over Evne“, og dets Hoved­ egenskaber er nu som dengang et oprindeligt Udtryk for odansk Lyrik i en naturlig Form. E fter personlig Uddan­ nelse a f W i l l i a m B l o c h h ar Johannes Nielsen i Aarenes Løb udfoldet stundom geniale Evner som Instruktør, og denne Side af lians Virksomhed førte ham i 1908 frem til Direktørposten ved Folketheat ret, hvorfra han over Dagmar- th e a tre ts Direktørstol i 1914 blev artistisk Leder af N a­ tionalscenen. — st> * debuterede Lars Knudsen som Leonard i „Maskeraden“ . Lars Knudsen — en Broder til den for nylig afdøde Forfat­ ter Jacob Knudsen — vakte ved sin Udførelse af Holbergs „Gert Westplialer“ Forba åbninger, som Frem tiden m&aske vil kunne indfri. Han h ar spillet et ret omfangsrigt komisk Repertoire i Roller, som ikke var i første Plan, og har desuden med sin gode Sangstemme og medfødte Musiksans væ ret T h ea tre t til N ytte baade i Syngestykket og Ope­ raen. Hans bedste Præ statio n er uden Tvivl Væ rten i „Gulddaasen“. — M r, debuterede Helge Nissen som Mephisto feles i Op. „Faust“, Kammersanger Helge Nissen udmæ rker sig baad e ved sin ualm indelig fyldige og ypperligt skolede Basstemme og sit fine dramatiske Instinkt, der h ar sat lxarn istand til at skabe Skikkelser, som vil huskes. Blandt hans Roller sta ar endnu lians virknings fulde Mefistofeles i Gounod's „F aust“, hvori han viste sig ved sin Debut, bestandig blan d t hans bedste Præstationer. I de sidste Sæsoner h ar han ved Siden af sin Stilling som Sanger væ ret T h ea tre t en god Hjælper ved Operaens Sceneinstruktion. — »V« 'debuterede T. B onnescn som Jeronimus i „Pernilles k o rte F røkenstand“. Bondesen havde en ret vellykket Debut som Holberg'sk Jeronimus, men tra k sig hurtigt tilbage og indtager nu en anset Stilling som Dr, phil. og Skolemand. 1 8 9 8 11; s debuterede Frk. Ellen Jørgensen, senere Fru Uhlendorff, som Eline i „Den Gerrige“. Under Fru Emma Thomsens forbig&aende Upasselighed i 1898 debuterede Frk. Jørgensen i hendes Rolle. Hun saa nydelig ud med blide Øjne og et ungt Smil. Men da hun senere pa.a Folket h e atret fik Opgaver, viste det sig, at h en ­ des indre dramatiske Evner ikke stod Maal med de gode, ydre Betingelser, hvorfor hun. som blev gift med Solodan­ ser Uhlendorff, tr a k sig tilbage til Privatlivet, — fi debuterede Frk. Oda Clausen, senere Fru Rostrup, som Agnès i ..Fruen: immerskolen” , afg. Juni 1899. ■Oda Clausen var en gammel Skuespillerinde, d a hnn p u r­ ung debuterede p a a det Kgl. "Theatar, liefe hun allerede som lille Pige havde spillet adskillige Smaaroller p aa Ca­ sino. Hun udførte sin Debutrolle i den Tradition, som Heedt skabte, da ban ladste Rollen med Betty Schnell (Fru Hen­ nings), og da Oda Clausen ejede en nydelig Skikkelse, en k lar Talestemme og en fornuftig Replik, modtog Publi­ kum hende med Velvilje. Det blev dog ikke paa det Kgl. Theater, at hun udvikledes til den dygtige Skuespillerinde, hun nu er, men paa F o lketheatret, -Casino og Dagmarthe- atret, hvor hun har spillet et broget Repertoire og mere end én Gang har ydet fortræffelig Kunst, særlig i forsagte, men fra H jertets Side dybt sympatiske Lmgpigeskikkelser,

1 86