S_FørOgNu_1917

1790 Holdn ing og Bevægelser med en mageløs N aturtroskab, netop derfor var Lindgreens Kunst saa um iddelbart hen­ rivende. Der var over hele hans Personlighed og sceniske Frem ­ træden noget ægte, nationalt Dansk, der gjorde ham dob­ belt beundret og dobbelt elskelig. Hans brede, noget undersætsige og førladne Skikkelse og hans ærlige, joviale Ansigt havde den danske Gennemsnitstypes ægte Træk, ligesom hans tørre Lune, hans lette H enkasten af de pud­ sigste Bemærkninger og hans mest lattervækkende Replik­ kers Fremkomst som halvt ubevidste og uskyldige Apropos’er. Og det var da ogsaa i det nationale Repertoire, at L ind­ green vandt sine mest uforglemmelige Sejre. Og Holberg var og blev særlig den Digter, for hvis Vid Lindgreen fremfor nogen Anden blev Talerøret. Jo hyppigere han spillede disse H enrik’er, desto mere udarbejdede han dem. Som Troels i „ B a r s e l s tu e n “, hans Skolemester i „ J u l e ­ s t u e n “ og hans Gert W estphaler gav han mesterlige Frem ­ stillinger. Men højest naaede han vel som „ J e p p e “, hvori han fortsatte Traditionen fra Gielstrup, og som han selv overgav i Arv til Phister. Han gennemførte Rollen med en Sikkerhed i D ialekt og i Gengivelsen af Bonden indtil de mindste Træk, saa at han utvivlsom t har over- gaaet Forgængeren. Han var fra ung fortrolig med den landlige Type, og den storslaaede Troskyldighed og vid- uaerlige N aivitet, han forstod a t give Udtryk, kom ham her yderligere til Hjælp. Men selvfølgelig ydede Lindgreen ogsaa udenfor Holberg den mønsterværdigste Kunst i en Mængde K arakterroller med de forskelligste komiske Af­ skygninger. Og store Sejre vandt han ikke mindre i sin Frem stilling af Figurer, hvor den ægte Følelse gennembry­ der den komiske Skal, hvor det Rørende og Snurrige har indgaaet en tæ t Forening og paa samme Tid frembringer Tilskuerens Smil og Taarer. Kun hvor det Gribende, det Ædle og dybt Alvorlige frem træder selvstændigt, uden at parres med Humoren, savnede hans Personlighed Evnen til at skabe den fuldkomne Illusion. Hans nationale Særpræg var ham endvidere for meget i Kødet baaret, til a t hans særegne Form for Komik kunde linde Udtryk for den Art af Roller, hvor Komiken skal være af fin, skarp og hofmands­ mæssig N atur, som f. Ex. i „H am let“s Polonius, eller af saa fremm edartet N atur som i „Corregio“s B attista, hvis italien ­ ske Slyngelagtighed han ikke formaaede at gengive, saa at Tilskuerne overbevistes om Gengivelsens Sandhed. — Lind­ green var, som det i vore Dage er oplyst, Halvbroder til det attende Aarhundredes største Skuespillerinde i Danmark, C a r o lin e W a l t e r , og han oplevede — ligesom sin E fter­ følger Phister og hans Efterfølger Olaf Poulsen — at fejre sit 50 Aars Jubilæum. 1793 24/ø debuterede Hans Andreas Clausen som Lord T rinket i „Den skinsyge Kone“, f. 1760, sidste Optr. 8/ia 1828, f 5/12 1831. H. A. Clausen drev det aldrig til mere end at blive en meget anvendt Brugbarhed i Intriganternes og de muntre Elskeres Rollefag. Han knyttedes væsenligt til T heatret som E rstatning for Preisler, da denne m aatte anses som ta b t for Scenen. Clausen var, da han modtog Engagemen­ tet, Hof- og Stadsretsprokurator og betragtedes ikke som en alm indelig Debutant, men fik strax Ansættelse som kgl. Skuespiller. Han var baade en dannet og flittig Mand og besad et Talent, der ikke gik i Dybden. I 1799 overtog lian Stillingen som Regissør og fik i en Menneskealder en be­ tydelig Indflydelse paa Theatrets kunstneriske Ledelse, hvil­ ket ju st ikke blev til Gavn for Institutionen, da hans Smag var overfladisk og Hensynet til ham selv og hans Familie et af hans ledende Principer. — Han var gift med Skue­ spillerinden J. B. Clausen f. Aaslev, og hans D atter var Skuespillerinden Sophie Amalie Clausen gift Schou. — 20/ii debuterede Jfr. Eline Marie Smidth, senere Md. Heger, som Lucette i „Den gode Moder“, f. \a/n 1774, kgl. Skuesp. Aug. 1794, sidste Optr. 13/i 1832, afsk. Juli 1834, f 7/e 1842. Jomfru Smidth var udgaaet fra et fa ttig t og ret ulyk­ keligt Haandværkerlijem , hvor hun m aatte hjælpe Moderen med allehaande trælsom t Arbejde, og rimeligvis for at kunne tjene sit Afdrag til Husholdningen blev hun som halvvoxen anbragt paa T heatrets Danseskole, hvor hun hurtigt vakte Opmærksomhed ved sit Ydre, der var af en ædel og usædvanlig Skønhed, og den udmærkede Mad. Rosing, der følte sig hendragen til hende som til en Natur, der var beslægtet med hendes egen, aabnede hende sit Hus og forberedte hende til Gerningen som Skuespiller­ inde. N itten Aar gammel debuterede den yndige, unge Pige, der med sit smukke Ydre h u rtig t vandt Publikums Hen­ givenhed, rank som hun var af Skikkelse, gyldenliaaret og blaaojet med et Udtryk af sværmerisk Vemod, en ægte nordisk Skønjomfru. Først hendes anden Debut, som Emilie i Lessings berømte Sørgespil „Emilie G alotti“, bød hende en Opgave, der var hendes T alent værdig. Den be­ rømte Henrik Steffens udtaler sig i begejstrede Vendinger om hendes Frem træden. „Jes erfarede“, fortæ ller han, „at en ung Pige, hidtil fuldkommen ukendt, vilde optræde som Emilie. Neppe kan en ung, smuk Skuespillerinde vise sig første Gang for Publikum mere gunstigt, end naar hun træder ind som

1793 Emilie, ængstelig og forskrækket. Den naturlige Angst forener sig med den, Rollen fordrer. Jeg troede her for første Gang a t se en Frem stilling med al Sandhedens og V irkelighedens Magt. Jeg formaaede hele Stykket igen­ nem ikke at skille Personen fra Skuespillerinden. Hun gjorde et saa dybt Indtryk paa mig, at jeg syntes, hun oplevede alt det Frygtelige, og da Faderen stødte hende Dolken i Brystet, var jeg i Fare for a t vække mine Na­ boers Opmærksomhed“. Eline Marie Smidth var Genstand for Publikums Tilbedelse, og man lukkede Øjnene for de Fejl, der kunde hefte ved hende. Det Præg af jom fruelig Uskyld, som hvilede over hendes Skikkelse, bevægede uv ilk aarlig t alle H jerter. Og mange var de, der sukkede for den Skønne. Henrik Stef­ fens var paa Afstand forelsket i hende, — hans Bolig laa i Nærheden af hendes, og han var lykkelig, naar han saa hende. Og et andet, endnu yngre H jerte, bankede hende heftig t imøde. Den sextenaarige Adam Oehlenschlager brugte alle sine Sparepenge for at nyde Synet af hende som Tilskuer i T heatret, og han optog halvt ubevidst det Ideal i sig, som senere foresvævede ham, da han digtede sin Valborg og Thora. Ogsaa Rahbek var forelsket og friede uden at blive den lykkeligt Udkaarne. Den lykkelige blev Jens Steffen Heger, Broderen til Kamma og Christiane Heger, der henholdsvis blev Rahbeks og Oehlenschlågers Hustruer. Kærligheden førte Steffen Heger til Scenen, og i 1797 blev han viet til den Tilbedte, og som Mad. Heger vandt Jfr. Smidth sine uvisnelige Laurbær i Begyndelsen af detfølgende Aarhundrede, da hun i Oehlenschlager fandt den Digter, i hvis Værker hendes legemlige og sjælelige Fortrin kom til at vise sig i den skønneste Be­ lysning. Hvilken scenisk Kunstner — selv blandt de stør­ ste — har ikke sin Begrænsning? Man kan om Mad. Heger sige med nogen Ret, hvad Overskou betoner, a t hun mere f ø l te end s p i ll e d e sine Roller og derfor kun fandt fuldtlødige Udtryk for de Skikkelser, der følte som hun selv. Heftighed, Vrede, Trods og Lidenskab formaaede hun kun sjeldent at frem stille med tilstræ kk elig t stæ rke Far­ ver. Men Ingen i Datiden evnede som hun a t vise K v in ­ d e n — Kvindens Ømhed, Fromhed og blide Elskelighed paa Scenen. — Hun blev Moder til Skuespillerinden E. F. M. Heger, som var gift med Skuespiller W ilh. Holst. 1796 18/‘i debuterede Mad. Mariane Bournonville f. Jensen som Josepha i „Armod og Højmodighed“, f. 1768, sidste Optr. 19/s 1797, f 29/s 1797. Samme Aften som Rose sidste Gang b etraad te Scenen, debuterede den sextenaarige Jfr. M a r ia n e J e n s e n med afgjort Held i Galeottis nye Ballet „D en s k u f f e d e V a n ­ k u n d i g h e d “. B alletten havde just dengang m istet sin fejrede Primadonna, Jfr. Frølich, og med desto større Glæde modtog man derfor den smukke D ebutantinde, der udmær­ kede sig ved megen Ynde og en ikke ringe mimisk Be­ gavelse. Da den fortrinlige Danser A n to in e B o u r n o n v ille i Foraaret 1792 optraadte som Gæst i Kjøbenhavn, forelskede han sig i Jfr. Jensen, der nogle Aar senere gik over til Skuespillet, hvor hun lejlighedsvis havde gjort god Tjene­ ste i Smaaroller og vist Evne. Nu fik hun sin egentlige Debut som Aktrice og spillede baade i „Armod og Høj­ modighed“ og i „F i g a r os G if t e r m a a l “ med en Finhed og Ynde, der lovede en smuk Frem tid. Men ju st som der ved Mad. Preislers Død blev baade stor Plads og stor Trang til Mad. Bournonvilles Talent, blev alle Forhaabninger skuffede. P aa den sidste Spille­ aften i Sæsonen .1796—97 havde Mad. Bournonville under meget Bifald udført Paulines Rolle i „D en s n e d ig e B r e v v e x li n g “, og en Ugestid senere døde Mad. Preisler. Men inden den nye Sæson begyndte, var ogsaa den Af­ løserinde, man havde gjort Regning paa, lagt i Graven — ikke tredive Aav gammel. — 14A debuterede Jens Steffen Heger som Figaro i „Figaros B ryllup“, f. I7/e 1769, kgl. Skuesp. Maj 1796, sidste Optr. 21/I 1817, t 8 A> 1855. S te f f e n H e g e r var en ung Student med mangesidig Begavelse. Han vilde først være Maler og gik paa Aka­ demiet, hvor han var Thorvaldsens Duskammerat. Da Faderen modsatte sig hans videre Uddannelse som Kunst­ ner, var han en Tid Huslærer paa Landet, og da han som sexogtyveaarig kom tilbage til Hovedstaden, forelskede han sig i den unge, indtagende Skuespillerinde Jfr. Eline Marie Smidth og gik til T heatret for at være hende nærmere, og som ovenfor nævnt indgik han Ægteskab med hende. Steffen Heger var en ret mærkelig Personlighed. Han havde i private dram atiske Selskaber lag t dramatiske Evner for Dagen, og som Figaro i Beaumarchais’ „ F ig a r o s B r y ll u p “ vakte han ved sin Debut betydelige Forvent­ ninger. Sam alle af den Heger’ske Slægt var han en Origi­ nal med en dannet Aand, rig Fantasi og udrustet med udmærkede Kundskaber, men O riginaliteten kunde hos ham ofte give sig Udslag i B izarrerier og sære Meninger, som han imod alle velmente Raad haardnakket holdt fast ved. Det var saaledes hans Mening, a t en Skuespillers sande Kunst viste sig i Udførelsen af Roller, der var hans P er­ sonlighed imod, — og han fastholdt endvidere den An-

108