S_FørOgNu_1917

1786 dømme over sin Stemme, a t han kunde benytte den som Udtryk for enhver Stemning lige fra den buldrende Vrede til den sagteste Hvisken. Han var en Mester i Dialekten og i at gengive de forskelligste Taleejendommeligheder. Hans glimrende Basstemme lod han glimre i Syngestykkerne, ja, selv i Operaen skaffede den ham et Repertoire, der ved sin Forening af k arakterfuld Sang og fint pointeret D ia­ log maaske blev det, hvori mange beundrede ham mest. Var han end størst som komisk Skuespiller, var hans Geni dog mægtigt nok til at kunne fyldestgøre i Tragedien. Hvad vilde Oehlenschlager have gjort, om han ikke, før Ryge, havde havt Frydendahl til Frem stillingen af Hakon Jarl? En rigere udrustet Kunstner end Frydendahl har vor Scene ikke ejet. 1 sin Bog om Fru Pli ister fortæ ller Elith Reumert om Ludvig Phisters næsten tilbedende Beundring for hans store Forgængers mægtige sceniske Personlighed. W orherre vilde skabe en Skuespiller — og saa skabte han F rydendahl!“ sagde Phister, og i en saadan Udtalelse har man i faa Ord en Alaalestok for, af hvilken Betydning han har væ ret for den danske Skueplads i det næsten halve Aarhundrede, hvori han virkede. — 14 /i 2 debuterede Hans Christian Knudsen som Oldfux i „Den Stundesløse“, f. 4/a 1763, kgl. Skuesp. Maj 1793, sidste Optr. 2 7 n 1815, f 7b 1816. H. C. Knudsen var endnu Lærling i Murerhaandværket, da han frem stillede sig for Kammerherre W arnstedt. Denne Mand, der ellers var fordomsfri overfor det taabelige Hov­ mod, der i lange Tider havde krævet, at en Aktør ved det kgl. T heater burde være Student, fandt dog, a t det var en Smule anstødeligt at rekrutere Personalet med Haandværks- drenge, og foreløbig blev Knudsen afvist. Saa m aatte Maa- let naas ad Omveje. Knudsen skaffede sig Arbejde ved Ar­ veprinsens Hof. Han var en køn, beleven og opvakt Fyr, og han vandt baade Prins Frederiks og Enkedronningens Gunst, og da han med Hendes Majestæts Anbefaling i Lom­ men paany frem stillede sig for AVarnstedt, var Isen brudt, selv om Personalet ligeoverfor D irektionen beklagede sig over, a t en „K alkslager“ skulde have Lov til at faa Ad­ gang til den kgl. Scene. Og da Knudsen havde debuteret og tiltrod s for de Rygter, man havde faaet udspredt om hans Uduelighed, havde gjort stor Lykke som Oldfux i „Den Stundesløse“, m aatte man stikke Piben ind. Det var for en Begynder en rentud forbavsende Præstation, som m aatte vække de største Forventninger, selv om Kritiken bebrejdede Debutanten, at han ikke vogtede sig tilstræ k ­ keligt for Overdrivelse. Yed at fremhæve denne Skavank, havde man straks lagt Fingeren paa det saarbare Punkt i Knudsens Kunst, Mangel paa Maadehold i hans Komik, men sikkert var og blev det, at T heatret i ham havde er­ hvervet en K raft af fremragende Betydning, og han fik da ogsaa øjeblikkelig kongelig Ansættelse og et stort Reper­ toire. Hvor Opgaverne hørte til de store, løste Knudsen dem med kunstnerisk Alvor og fin Beregning af Virkningen, men hvor han manglede Respekten for det Stykke, hvori han optraadte, viste han den om talte Svaghed for Overdri­ velse, idet han ofrede Sandheden for Hensynet til den øje­ blikkelige L attereffekt. Han indlod sig i saadanne kunst­ nerisk mindre betydende Roller sjeldent paa at afdæmpe sin Komik og sit altfor sprudlende Lune efter Helhedens Farvetone. Men morsom var han, og han var Publikums erklærede Yndling. Baggesens Dom over ham i kort Begreb lyder saaledes: „Han havde et sjæ ldent T alent af stort Om­ fang, et Geni, der var ligesaa betydeligt som det var for­ kæ let, og som derfor opoffrede sig selv, Sandheden og Skønheden, for at tækkes Tilskuerpøblen“. Baggesen beun­ drede ham, men harmedes over hans kunstneriske Udskej­ elser. Og da Schwarz og Rosing i Foraaret 1800 i deres Egenskab af Instruktører skred ind mod den Buffokunst, som havde vundet betænkelig Udbredelse, var det nærmest Knudsen, de tæ nkte paa. Knudsen var som Menneske vennesæl og varm hjertet med Trang til Godgørenhed og med et glødende patriotisk Sindelag. Han var i 1801 ved Siden af Søofficererne Dagens Helt. E fter Slaget paa Rheden, da han havde ivæ rksat sin første Indsamling til de Faldnes E fterladte, blev han be- naadet med Medaillen pro meritis. 1809 var han den første Skuespiller, som blev Dannebrogsmand. Forøvrigt blev han ogsaa — Færgemand ved Jægerspris. Som den store Kunstner Knudsen var, formaaede han ogsaa at gøre sig fortrinligt gældende i alvorlige Frem stil­ linger, der stod rene og klare som faste og ypperlige K arakterskildringer, der virkede ved dens N aivitet og Na­ turlighed. Ogsaa han blev en af Syngespillets Hovedstøtter med sin smukke og bøjelige Basstemme, som han forstod a t anvende med Kraft, Ildfuldhed og Smag i alvorlige Partier, medens han i komiske Sangroller med beundrings­ værdig Lethed gav Figuren den Røst, han i sit overstrøm­ mende Lune faldt paa at udstyre den med. 1787 ls/2 debuterede Mad. Christine Frederikke Siersted som Do- rine i „Tartuffe“, f. c. 1767, afg. Maj 1793, f 14/i 1825. Madam Siersted havde et udmæ rket Theaterydre, men havde ondt ved at skaffe sig Anerkendelse, da Rahbek, hvis Ord som K ritikus havde en Del Vægt, i sin Omtale af hende bestandig anstillede Sammenligninger mellem

1785 hans ringe Intelligens ikke formaaede at raade Bod. 1800 ansattes han som Garderobeforvalter. 1786 10/i debuterede Jfr. Marie Christine Fredelund som Angé­ lique i „Den nye Prøve“, afg. 1792, f 6/n 1797 som Mad. Luplau. Jfr. Fredelund havde vist Evner som Danserinde. En Fodskade foranledigede, at hun forsøgte sig som Skuespil­ lerinde. Hun var smuk og tækkelig og ved sin Debut vandt hun Bifald. Men Rahbek modvirkede hende og vilde ikke indrømme hende ringeste Talent, og hun optraadte derfor kun meget sjeldent. Mest bekendt er hendes Navn blevet derved, at hun lod sig bortføre af Preisler. Med det samme var der sat en Stopper for hendes frem tidige Carrière ved T heatret. Tre Aar senere bad hun om at blive genansat med Elevgage. Hørende skrev hun: „Blændet af glimrende Løfters falske Glans, ledsaget af idelig gentagne, ved en opbrusende Lidenskabs Hæftighed uimodstaaelige Overtalel­ ser, tog jeg i et Ufornufts Øjeblik den overilede Beslut­ ning at forlade min Post tilligemed Fædrelandet, for paa et andet Sted at nyde den Lykke, jeg troede her ej at kunde n aa“. Forinden D irektionen sendte Ansøgningen til Kongen, forlangte den, at hun skriftlig skulde spørge sine tidligere kvindelige Kolleger, om de havde noget imod hen­ des Genansættelse; alle gav deres Samtykke, og Mad. P reis­ ler, som havde Grund til at være den mest krænkede, skrev: „Jeg har heller in tet imod hende og vil ønske hende lyk­ kelig“, men da hun var unødvendig for T heatret, modsatte Kronprinsen (Fr. d. VI) sig hendes Bøn. Hun døde to Aar efter. — ' Vi debuterede Peter Jørgen Frydendah! som Belcour i „Vest­ indianeren“, f. 18/io 1766, kgl. Skuesp. Aug. 1792, afg. ÿ0U 1798, ansat paany n /s 1795, fra 1816 Instruktør, sidste Optr. 2/io 1885, f 2% 1836. Frydendahl, der skulde blive en af de største Skuespil­ lere, det danske T heater har ejet, blev i Begyndelsen af sin Løbebane af Publikum kaldt „Jamm erdal“, hvilket til­ stræ kkeligt antyder den ringe Anseelse, han nød i det a l­ mindelige Omdømme. Som saa mange andre blandt vor Scenes Stormænd, naaede han p e r a r d u a op imod a s t r a . Kun Rosenstand-Goiske og den store Sclnvarz saa straks bag den unge Mands kejtede Væsen det utvivlsomme T a­ lent. Maaske vidste de, hvad der først i Almindelighed er oplyst for Nutiden, a t h a n v a r u æ g te Søn a f K a m m e r­ h e r r e W a r n s te d t . Selv lod han sig ikke skræmme af Mod­ gangen. Han havde den sikre Tro paa sin Evne og en fornem Stolthed, en brændende Energi, der bragte ham til i Stilhed at arbejde flittigt og begejstret for a t vinde frem. Alligevel havde T heatret ta b t Taalmodigheden, saafrem t W arnstedt ikke havde indgivet Ansøgning til Majestæten om, a t F ry­ dendahl „endnu et Aar eller to m aatte blive paa Prøve med den ham tillagte Løn som Elev“ — hvilket vilde sige 10 Rdlr. om Maaneden. Og da Frydendahl endelig var kom­ men over det døde Punkt og havde h aft Lejlighed til at vise, hvad han duede til, var Publikum ham dobbelt be- vaagen. Og allerede mens han endnu stod ved sin Carri­ ères Begyndelse, var han anset som en af T heatrets b ety­ deligste Kunstnere, hvis Talents Omraade spændte vidt. En stolt og statelig Personlighed var Frydendahl at se, høj og rank og af udmærket smuk Legemsbygning. E t An­ sigt med regelmæssige, stæ rke Træk og store, livfulde Øjne. Hans Skikkelse var præget af en medfødt Værdighed, hans \ dre paa samme Tid mandigt, skønt, interessant og im­ ponerende. Hans Talestemme var malmfuld. Han var i sit Liv korrekt og afm aalt, saa ganske fri for sin Stands al­ mindelige Lyder, han gjorde sig ikke gemen med dem af Personalet, der holdt til paa Vinstuerne, og han udnyttede sin Fritid med Læsning og med Studiet af sin Kunst. Sin mandige Vilje viste han, da han følte sig fornærmet af Theatrets Chef og forlangte sin Afsked og var borte to Aar. Ved sin Genkomst modtoges han med aabne Arme af Publikum, og i sin Kunst gik han nu fra Sejr til Sejr. Frydendalils Talent var i de Roller, hvori det frem traadte i hele sin Styrke, ligesaa fyldigt og aandrigt som Schwarz’s, og dets Omfang var større end hos nogen tidligere og se­ nere Skuespiller. Det kan med Rette siges, at ingen kunst­ nerisk Opgave laa udenfor hans Omraade: udsvævende unge Alænd, overgivne Galninge, anstandsfulde Elskere, fuldendte Kavallerer, fornemme Narre, indbildske Verdensmænd, en­ foldige Oldinge, pudsigt forelskede, gerrige eller joviale gamle Folk - han formaaede at gengive dem alle med beundringsværdig O riginalitet og med en individualiserende Sikkerhed, der gjorde, at hver af hans sceniske Skikkelser stod som et klart, indtil de mindste Enkeltheder udarbej­ det K arakterbillede, der var helt forskelligt fra alle tid ­ ligere. For blot a t nævne en Side af hans store Galleri var hver enkelt af de Alilitærpersoner, han skabte, ulig den anden — lige fra den ved sit jævne Væsen elskelige Oberst Tosber i „Vinhøsten“ til den m artialske Major Schre- ckenfeldt eller den forfløjne Dragon i „De to G renaderer“. Der var mellem dem alle kun den Lighed, at de fra Top til Taa bar Præget af Soldaten. Hans statelige Figur og hans Ansigt, hvis Adel og Skønhed var saa, frem trædende, kunde han pludseligt omdanne, saa a t de blev villige Red­ skaber til Frem stillingen af de mest burleske Individer. Han havde ved ihæ rdigt Studium opnaaet et saadant Herre-

106