S_FørOgNu_1917

1812 4A debuterede Johan Georg Christoffer Zinck som Rose i „Ungdom og Galskab“, f. 15/o 1788, kgl. Skuesp. Marts 1812, sidste Optr. 10/io 1827, f UU 1828. G e o rg Z in c k var en fireogtyveaarig Student og ansat som Kantor i Kastellet, da Theatret opfordrede ham til at indtræde som Vikar for Broderen Ludvig Zinck (Skue­ spilleren Otto Zinck’s Fader), der var den ansete Syngemester og Komponist. Han tiltraad te Stillingen, som dog ikke blev den, hvori han skulde være det kgl. Theater til størst Nytte. Som hele sin Slægt var Georg Zinck gennemmusikalsk, men lian besad tillige en ganske ualmindelig omfangsrig Tenorstemme, og naar han i Undervisningstimerne paa Theatret med Sangerne fra Bladet sang deres Partier, var der friskere Klang og stærkere Malm i Lærerens end i Elevernes Røst og mere musikalsk Kyndighed i hans Lillefinger end i alle deres samlede Kroppe. Herpaa blev Chefen, H o ls te in , opmærksom, da han engang over­ værede en Time paa Syngeskolen. Og saa blev Synge- mesteren hurtigt forvandlet til optrædende Operist. G e o rg Z in c k s ’ Evner for scenisk Fremstilling var kun ringe, men en Tenorstemme som hans var til Gengæld endnu al­ drig hørt fra vor Scene — saa høj og stærk, saa ægte, klokkerén og klar var den. Og hans Sangkunst var saa udviklet, a t der ingen Vanskeligheder fandtes for den. Og kunde han langtfra i sin dramatiske Aktion naa Du Puy som Rose i „U n g d om og G a ls k a b “, overgik han i sin Sang Komponisten. I enkelte P artier læ rte Rutinen og Erfaringen Georg Zinck at frigøre sit stive Spil, og blandt hans bedste Ydel­ ser nævnes Joseph i „ J o s e p h og h a n s B r ø d r e “ og Roger i „D en l i l l e R ø d h æ tte “. Han var gift med den tidligere om talte udmærkede Sangerinde M. E. Z in c k f. T h o m s e n og blev kun 40 Aar gi. — 12/i debuterede Jfr. Charlotte Marie Mannerup som Grevinde Wohlwart i „De to Klingsberger“, f 29/2 1816. Jfr. C h a r lo t te M a n n e r u p var en ung, talentfuld og meget smuk Pige, der syntes at skulle blive Theatret værdifuld i Elskerindernes og Verdensdamernes Fag, som altid er vanskeligt at besætte, fordi det kræver store og uafviselige baade indre og ydre Fortrin. Men — efter kun ganske faa Aars Forløb — døde den unge Pige af Brystsyge til stor Sorg for Publikum, hvis Gunst hun allerede havde forstaaet i højeste Grad at erhverve. Sin personlige Gunst havde hun skænket Theaterchef Hol­ stein, hvem hun i 1807 fødte en Søn, som blev den senere Skuespiller W ilh e lm H o ls t, hvis udenfor Ægteskab fødte Søn var Forfatteren, Oberst Frits Holst. — Juni blev Johannes Wildt Skuespiller ved Hoftheatret, afg. 1818; f. c. 1782, t 29A 1836. Johannes W ildt hørte til „de Rahbekske Drenge“, d.v. s. han var Elev og senere Skuespiller ved den første drama­ tiske Skole paa Hoftheatret, som henligger øde den Dag i Dag. Der „brægede han Ordene frem“ i de Forestillinger, som Skolen under K. L. Rahbeks Ledelse gav om Søn­ dagen, og da den omsider blev ophævet, drog W ildt som Bevillingshaver ud i Provinserne. Men heller ikke dér indlagde han sig Fortjeneste. Saa skrev han Romaner, svulstige og smagløse er de, men ikke uden Fantasi. Havde han levet i vore Dage, var han bleven Biograftheater- skribent. Hele 14 Bind „romantiske“ Fortællinger udgav han, og det kan endnu hænde, at „Den smukke Skovpige“, som rørte vore Bedsteforældres Tjenestepiger til Taarer, sés i Antikvarernes Yinduer. 1813 20/i debuterede Johan Daniel Bauer som Pagen i „Alma og E lfride“, f. Ve 1798, kgl. Skuesp. Maj 1819, afg. Juli 1839, f %> 1880. J o h a n D a n ie l B a u e r var godt udrustet for Scenen. Hans Ansigt var livfuldt og smukt, hans Skikkelse tækkelig, og hans Stemme behagelig og saa skolet, at han ogsaa i Syngestykker kunde gøre god Fyldest i mindre Tenor­ partier. Han blev i sit tyveaarige Theaterliv en stæ rkt benyttet Aktør, hvis Speciale var de enfoldige, unge Knøse, men hvis Akkomodationsevne var stor nok til at skaffe ham et meget forskelligartet Repertoire. Dog, med Ung­ dommen svandt Bauers sceniske Brugbarhed, og da han var en velhavende Mand, trak han sig allerede 41 Aar gi. tilbage til Privatlivet. Hans Hustru var den talentfulde Danserinde C h a r lo t te f. W e y le . De levede begge i over 40 Aar som Pensionister og blev begge 82 Aar gi. — Febr. blev Hans Peter Holm ansat som Korist, f. 29/i 1794, Skuesp. ved H oftheatret 1816, kgl. Skuesp. Maj 1819, afg. Juni 1849, f 5/io 1854. En nyttig Mand for Theatret gennem mere end en Men­ neskealder blev H. P. Holm. Han havde fortrinlige ydre sceniske Betingelser, et udmærket Organ og en omfangsrig Bas; men savnede Aand og Intelligens. Derfor blev han kun en jævn Brugbarhed, skønt Naturen i ydre Henseende havde givet ham Egenskaber, som Datidens store Skue­ spillere ikke ejede bedre. Arvroller og Bønderkarle kunde hans Forstand magte, deri turde han lade sin godmodige N atur faa Plads, og derfor gav han saadanne primitive Skikkelser en morsom og elskværdig Fremstilling.

1813 n /i

debuterede Dr. Johan Christian Ryge som Palnatoke i „Palnatoke“, f. 8/a 1780, kgl. Skuesp. Juni 1813, sidste Optr. 23/s 1842, f 20/fl 1842. Da R y g e debuterede i April 1813 og med ét Slag ero­ brede den Skueplads, i hvis Historie hans Billede staar tegnet med mægtige Træk som en af vort Theaters største og uforglemmeligste Skuespillere, havde han allerede for mere end en halv Snes Aar tidligere optraadt som Aktor ved Grev T ra m p e s saakaldte N ationaltheater i O d e n se . Dermed var det gaaet saaledes til: Han var af fornem Embedsslægt, og hans Fader, Konferensraad og Deputeret i Finanskollegiet, Immanuel Chr. Ryge, fra hvem Sønnen arvede sin stejle, herskesyge Natur, var ikke tilfreds med dennes Fremgang i Studierne, der forsømtes for andre In­ teresser. Det kom til et Brud mellem Fader og Søn, og den unge Ryge pakkede sin Randsel, fulgte sin Lyst og lod sig i Fyns Hovedstad engagere som Skuespiller. Konferensraaden havde ellers god Grund nok til a t være stolt af sin Søn, selv om han var en egensindig Fyr. Thi knap 16 Aar gammel var han bleven Student med Udmærkelse i samtlige Fag, og Aaret efter tog han an­ den Examen med samme glimrende Resultat. Han havde derefter begyndt at beskæftige sig med Medicin og Ki­ rurgi, — men det var ikke til Studierne hans Hu stod. Mærkeligt nok vakte hans Optræden i Odense ikke videre Opmærksomhed, og Greven m aatte desuden snart opløse sit Theater. Da Ryge var for stolt til at gøre Afbigt, slog han sig ned i Svendborg og ernærede sig som Lærer, og da Faderen hørte om den Agtelse, han i denne Stilling havde vundet sig, kom der en Forsoning i Stand, og Af­ talen blev, at Sønnen skulde fortsæ tte sine Studeringer. Og i Kiel tog den unge Ryge to Aar efter sin Embeds- examen — atter med Udmærkelse — og noget senere disputerede han for Doktorgraden i Medicin. I Aaret 1807 finder vi ham som Fysikus i Flensborg og gift med C h r i ­ s t i a n e B e c k e r , en D atter af Herredsfogden i Svendborg, en udmærket Dame, skøn og begavet, som i et tolvaarigt Ægteskab fødte ham 8 Børn. Allerede denne usædvanlige Carrière for en syvogtyve- aarig Mand vidner om en sjelden Aands- og K arakter­ styrke, Egenskaber, der prægede ogsaa hans senere rige Kunstnerliv. Skuespilleren fra det lille Odense Theater var i Aarenes Løb blevet udviklet til Mand, og hans Skuespillertrang havde Tiden ikke svækket. Da det kgl. Theater i 1811 udsatte en Præmie paa 1000 Rdlr. for den, der som „uddannet Kunstner“ kunde udføre to eller tro ædle Fædreroller og en lignende Sum for den, der gjorde Fyl­ dest i det samme Antal Helteroller, meldte den unge Dr. Ryge sig. Han følte sig kapabel til at hente b e g g e Praj- mierne hjem! Han debuterede da som „ P a ln a t o k e “, i hvilken Heltefigur man hidtil havde maatte nøjes med Fremstillinger af Schwarz og Foersom, der begge var godej Kunstnere, men kun passede mangelfuldt i JJelte- skrudet. I Ryges Palnatoke saa’ man Digterens Skikkelse levendegjort. Saaledes maatte en nordisk Viking se ud. Her var den, der kunde fylde Panser og Plade ud. Her var den Stemmens Malm, den Myndighed, den luende Be­ gejstring, som Rollen krævede. Her saa’ man et Helte- billede af imponerende Vælde. Ryges Palnatoke var vir­ keliggjort Romantik, „dyb af Aand, duftende af Havtaage, Hedenskab og Offerblod“, som Bournonvillo sagde. Og dog var Virkningen af hans „H a k o n J a r l “ endnu vældigere. Hans Ord klang som Sværdslag, hans Stemme klang som den skingrende Lur gennem Nordhavets Bræn­ dinger. For første Gang steg det kolossale Billede af den synkende Hedenold frem for det undrende Publikum, og selv Oehlenschlager m aatte tilstaa, at hans Digtning blev større og skønnere i Ryges Fortolkning. For alle Stem­ ninger fandt den eminente Skuespiller de herligste Udtryk, — for Vrede og Harme, for det stille Grubleri, den dybe­ ste Smerte og den inderligste Ømhed. Saa rige var Ryges Evner, saa mangfoldige, at han viste sig stor saagodt som i alle Rollefag. Han var stor i Tragedien, ikke mindre end i Komedien, stor som Komiker og som Konversations­ skuespiller, og selv i Operaen opnaaede han mægtig V irk­ ning. Hans Simon i „ Jo se p h og h a n s B rø d re “ blev et gribende Sjælemaleri af Anger og Fortvivlelse, og som Eremiten i „D en l i l l e R ø d h æ tte “ imponerede han ved sin høje Adel og Værdighed. Hans Franz Moor i „R ø v e rn e “, Per Degn i „ E ra sm u s “, hans K a n d e s tø b e r , hans C o r f itz , hans Saft i „Sove- d r i k k e n “, hans Munk i „ W a lle n s te in s L e jr “, hans „ L e a r“ — viser Omfanget af hans enestaaende Geni. Og dette Geni ældedes ikke. Det bevarede sin Frodighed og Styrke til det Sidste. Ryge døde uden Sygdom, 62 Aar gammel, den 29. Juni 1842. Da den udmærkede Skue­ spiller N. P. N ie ls e n nogle Aar efter overtog H a k o n J a r ls Rolle efter ham, kaldte A n n a N ie ls e n , Skue­ spillerens Hustru, sin Mands Udførelse en „Sørgefest for Ryge“ — en Yttring, hvori man har en Maalestok for Ryges overvældende Storhed. — Af Dr. Ryges 15 Børn med to Hustruer, hvoraf den sid­ ste var „Ornatrice“ ved Theatret, blev tre Døtre, N a t a l i e , F r a n c i s k a og T h e r e s e Skuespillerinder, men kun Na­ talie fik Betydning.

125