S_FørOgNu_1917

1806 Militære og Anstandsroller, i Komedien baade unge og gamle Spradebasser, dumme Adelsmænd, Vindmagere, Pe­ danter og Spidsborgere — altsammen med samme Trovær­ dighed og Talent. Men -— desværre, han ødslede letsindigt med de rige Gaver, N aturen havde skænket ham. Som saa mange andre sceniske Stormænd baade før og siden bejlede han til Flasken og henlevede alt for meget af sin Fritid i V inkælderens giftige Luft. Og da hændte det, at han en­ gang glemte sin Tjeneste for Vinen. Han blev for den grove Forseelse straffet med 7 Dages Fængsel i Blaataarn, en Krænkelse, som den endnu æ rekæ re Kunstner aldrig forvandt. Han fik ved denne skæbnesvangre Begivenhed rig Lejlighed til at maale Dybden af sit Fald og sank mere og mere hen i selvopgivende Tungsind. Baade hans sjæle­ lige og legemlige K raft var brudt og treogtredive Aar gam­ mel døde han under en B lodstyrtning paa Vejen til Frede­ riks Hospital. Hans Hustru var Sangerinden A. S. F. Haack f. Aubertin, 1787—1860. Datteren, Augusta, var Koristinde og gift med Sufflør Boje. 1807 7 4 debuterede Carl Bruun som Jocrise i „Skjælmen og Dos­ m eren“, f. 1784, kgl. Skuesp. Maj 1810, afg. Aug. 1814, f n /n 1846. Kort — men glimrende var C a rl B ru u n s Theatercarriére. Han havde Evner af betydeligt Omfang og formaaede at spille baade enfoldige og opvakte Knøse, Bønder og gamle Mænd. Blandt sæ rligt gode Ydelser fra hans første Tid næv­ nes Jacob, den forslagne Knægt i „ E r a s m u s “. Men den høje Yndest, han vandt hos Publikum, skyldte han væ sentligt sin udmærkede Barytonstemme, der ejede stor Skønhed, og for hvis tekniske Uddannelse han maatte sige Du Puy Tak. E fter Udførelsen af Syngespilroller i „ F r u e n t i m m e rh a d e r en “ og „ C e n d r i l l o n “ hed han aldrig andet blandt Byens Damer end „den guddommelige Carl“ og var Genstand for en Tilbedelse, der ikke var ringere end den, man havde vist Du Puy. Klangen af hans Stemme træ ngte lige til H jertet, og hans henrivende Foredrag, hans musikalske, overlegne Behandling af Teksten, og den Lethed, hvormed han fandt Udtryk for enhver Stem­ ning og Følelse, fængslede Alle. Hertil kom, at Alting klædte ham. Mon han ikke har væ ret for sin Tid, hvad Kammersanger Christian Hansen som ung var for en langt senere ? Derfor kom det som et Tordenslag baade for Theatret og Publikum, da han faa Aar efter sin Debut pludselig indgav sin Begæring om Afsked. Man fortalte som Grund til dette opsigtsvækkende Skridt, at han elskede ulykkeligt, hvilket man mindst af A lt skulde have tæ n k t sig muligt. Denne H jerteknuser, for hvem hele Byens Damepublikum sukkede! Men Sagen, sagde man, var den, a t han tøvede for længe med at erklæ re sin Kærlighed, og im idlertid havde den Tilbedte, den yndefulde, unge Sangerinde Jfr. Thomsen, sammen med hvem han havde fejret saa mange Triumfer, givet Sangeren Georg Zinck sit Ja. Saadan lød den populære Forklaring paa hans pludselige U lyst til alt Arbejde. Men den egentlige Grund var sn a­ rere den, at han tilhørte en degeneret Slægt. Hans Kunst var som Flammer fra et Baal, der slukkes. Faderen, For­ fatteren, Professor T. C. B ru u n , nævner ikke noget om en Kærlighedshistorie, naar han i Breve til Yenner omtaler Sønnens Sygdom. Han anfører som Grund til Bortgangen „U lyst“ eller „Tabet af Hukommelse“. Havde Carl Bruun ogsaa sin „Pæl i Kødet“ ligesom Broderen, Theateroversæt- teren N. T. B ru u n , som var en af Byens kendte Homo- seksualister? Han døde paa Bidstrup. B illedet af Carl Bruun (Side 79) viser os hans degenerede og lastefulde Træk. Beretningen om, at Carl Bruun efter sin Afsked gav sig i Kost hos en Bonde i Lundtofte, som Overskou meddeler, er ukorrekt. Indtil hans Faders Død i 1834 boede den da umyndiggjorte Søn i hans Hus i Lundtofte; derefter tog han Ophold hos Sangeren Cettis fraskilte Kone, Birgitte Cetti, paa H jørnet paa Holmens- og Dybensgade, hvor han døde i 1846, 62 Aar gi. Han levede af Renterne af et Le­ gat, som Faderen havde oprettet for ham. Boet blev vur­ deret til 58 Rdlr. Hans gloriøse Fortid var da fuldkommen glemt. „Den guddommelige Carl“ var blevet en sløv, aands- svag Stakkel. — 27/io debuterede Niels Simonsen som P eter Dalstrøm i „Pe­ bersvendene“, kgl. Skuesp. Maj 1818, afg. Juli 1823, f 7 5 1831. Niels Simonsen, som havde studeret Medicin, var et ganske underordnet Talent. Hans Ansigt var smukt, men hans Stemme var saa tynd og skærende høj, a t den vilde have væ ret tilstræ kkelig Aarsag til at hindre ham i Frem­ gang paa Scenen. Ved hans Afsked skrev Direktionen: „Hans Sundhed er saa svækket, a t han sjelden kan gøre Tjeneste, fordi man ikke kan gøre Regning paa hans Hel­ bred fra den ene Dag til den anden“. — 7 12 debuterede Jfr. Anna Marie Busk som Sucon i „De to G renaderer“, f. 7» 1789, kgl. Skuesp. Maj 1810, sidste Optr. 27s 1813, t 37s 1813. Jfr. B u sk havde en behagelig Sangstemme, der dog ikke var større, end at den alene var anvendelig i meget lette Sager. Men hun besad en pragtfuld Figur, et smukt og interessant Ansigt, og hun var i det Hele saa pikant

1803 her viste en ualm indelig Kviklied i Fremstillingens Kunst. I I en halv Snes Aar var hun den lyriske Scenes ubestridte Primadonna. Hun var Søster til Solodanser Poul Erik Funclc og døde som Amtmandinde Treschow. — 3% debuterede Hans Henrik Schønberg som Alexis i „Alexis“, f. 20/s 1785, kgl. Skuesp. Decbr. 1803, afg. Juli 1807, f 9/io 1845 som E tatsraad. S c h ø n b e r g var en attenaarig Student, da han debute­ rede — en indtagende Personlighed med et livligt Ansigt og en vever, velskabt Figur. Ogsaa han skyldte Du Puy Taknemmelighed. Under den udmærkede Sangers V ejled­ ning havde han faaet sin friske Tenorstemme godt udviklet. Det var egentlig ogsaa kun, naar han tog sin musikalske Evne til Hjælp, at han vandt Publikum i højere Grad for sig. Hans dram atiske Evner var ikke store, og udenfor Syngestyltkerne præsterede han ikke noget udover det helt almindelige i de muntre Elskeres og elskværdige Galnin­ gers Rollefag. E fter fire Aars Forløb sagde han T heatret Farvel og slog ind paa Embedsbanen og endte i en adskilligt mere solid Stilling, end Scenen kunde byde ham, nemlig som Hofin­ spektør under Chr. d. VIII. og velm eriteret E tatsraad. Han blev Oldefader paa mødrende Side til Skuespillerne Adam og Johannes Poulsen sam t til August Liebman. 1804 5/io debuterede Johanne Rongsted f. Leth som Mad. Villnang i „Adolf og Lovise“, f. 1772, kgl. Skuesp. 1804, afg. Juli 1836, f 79 1840. Madam R o n g s te d havde som Jfr. L e th optraadt paa Odense Theater, før hun 1804 debuterede paa Kongens Ny­ torv som værdig Moder, et Rollefag, hvori hun havde tjen t sine Sporer i Odense, og som hun alligevel udførte særdeles slet. Det blev paa et andet Felt, hun gjorde sig anvendelig. Hun besad en bred Komik, der var alt andet end fin, men i latterlige Fruentimmerroller var den af drastisk Virkning, og tak k et være den, kom hun i Tidens Løb til at gøre T heatret N ytte i et ret stort Repertoire. Blandt hendes Ydelser nævnes hendes Geslce i „Barsel­ stuen“ med Ros. Hendes sidste Rolle var Mad. Skaarup i „Sparekassen“. Hendes Mand, H a n s R o n g s te d , var egent­ lig Kunstdrejer, men blev Skuespiller og avancerede fra Odense T heater til Nationalscenen, hvor han uden Betyd­ ning for Kunsten var kgl. ansat fra 1810 til sin Død d. 27io 1819. Han blev 46 Aar gi.; Ole Rongsted d. æ. var hans Broder. 1806 Hh debuterede Jfr. Johanne Birgitte Rosenkilde, senere Mad. Hammeleff, som H enriette i „Erindringen“ f. 1784, Skuesp. ved H oftheatret 1813, afg. Novbr. 1816, f 2/o 1851. Jomfru R o s e n k ild e var en højst ubetydelig Fremtoning, og det blev ikke hende, der skulde gøre Navnet Rosenkilde berøm t i dansk Theaterhistorie. Som saa ofte havde en højtæ ret D irektion gjort sig skyldig i at ane Evner, hvor de ikke var. Man havde ventet sig store Ting af Jfr. Rosenkilde, men hendes Debut var saa koxnplet uheldig, at hun henvistes til frem tidig Uddannelse i „Den dram a­ tiske Skole“, iblandt hvis „Rahbek’ske Rollinger“, som Sko­ lens Elever spøgefuldt betitledes paa det Kgl. Theater, hun blev en af de tarveligste. E fter en halv Snes Aars Forløb var hendes Saga ude. Hun døde som Mad. Hammeleff, 67 Aar gi. — . 15/s, debuterede Aug. Chr. Vilhelm Haack som Hans Puf i „Harlekin P a trio t“, f. 20/ 12 -1788, kgl. Skuesp. Maj 1810, sid­ ste Optr. u /i 1821, f 18/i 1821. I A u g u s t H a a c k møder vi et i høj Grad sæ rtegnet Kunstnerfysiognomi. Han blev som Student optaget paa den dramatiske Skole og viste her et saa afgjort fremragende Talent, at han langt overfløj alle sine sam tidige Konkur­ renter. Allerede som ganske ung forstod han at fremstille Gammel mandstyper, som f. Eks. Jeronimus i „Abracadabra“ med en stor Troværdighed og saa fyldig en Komik, at han med R ette vakte de største Forhaabninger, der desværre ikke blev fuldbyrdede i den Udstrækning, man forudsaa. Haacks Udførelse af Per Degn i „ E ra sm u s M o n ta n u s “ var, ikke længe efter, af saa stor kunstnerisk Værdi, at han af Kammeraterne — efter Tidens Skik og Brug ved T heatret — fik tillag t Øgenavnet „Per Hane“, der snarest m aatte betragtes som en Æ restitel. Han beholdt den hele sit korte Liv igennem. Hans Talestemme skal efter alle Vidnesbyrd have havt en sær Nasallyd, en N aturfejl, der im idlertid i hans komi­ ske Repertoire understøttede hans Aktion og bidrog til at forhøje Virkningen af hans Spil. Og i Tragedien, hvor hans udmærkede, omfangsrige Talent sam tidig sikkrede ham en fremskudt Plads, brugte han sin Stemme med en saadan K raft og en saa overbevisende Inderlighed i Klangen, at den nævnte N aturfejl ganske overhørtes. Som Baronen i „ J e p p e “, som „ J e a n de F r a n c e “ og „D on R a n u d o “ nævnes han med Hæder, og ikke mindre Lykke gjorde han som de tørre Magistre i „ D e t ly k k e l i g e S k i b b r u d “ og „ J a c o b vo n T h y b o e “. Og for at angive Udstræk­ ningen af hans Kunsts Evne er det nok a t notere, at han som Aanden i „ H a m le t“, som Kent i „K o n g L e a r “ og som Macduff i „ M a c b e th “ frembragte uforglemmelig V irk­ ning. I det alvorlige Skuespil gav han værdige Fædre, gamle

122