S_FørOgNu_1917

1 8 5 8 E fte r tre Aars Forløb afskedigedes hun fra T heatrets Tjeneste. 1 8 5 9 5/ 2 debuterede Jfr. Agnes Monrath som U rsula i „Ude og h jemm e“, afg. Aug. 1865, f Juli 1905 i Milano som Profes- sorinde Liscounte. Agnes Monrath afgik efter 6 Aars Virksomhed. Hun fik Lejlighed til a t vise kvindeligt Tæ kke b aade i Syngespil­ let og Skuespillet i enkelte Roller, men hun ydede Intet udover det almindelige, h verken som B arb arin a i „Figaros Bryllup“ eller som som Emmeline i „Skikkelige F o lk“. i0U debuterede Carl Nicolai Andreas Price som Hans Mor­ tensen i „Aprilsnarrene“, f. e/o 1839, afg. Juni 1863, gen­ ansat Juli 1869, afg. Juli 1897, f 22/r 1909. Carl Prices T h eaterb an e viser et ret uroligt Forløb. Han vakte som a tte n a a rig ung Mand Opmærksomhed ved at vise et na tu rlig t og ejendommeligt T alent. Han havde Gøglerblod i sine Aarer og havde allerede som en tiaars Dreng o p traa d t p a a Kasino i E rik Bøghs „N y taarsn at 1850“ og var forøvrigt k n y tte t til det Kgl. T heaters Ballet under sin Opvækst og spillede i Sæsonen 1857— 58 et P a r Smaa- roller, før h an som Hans Mortensen i „Ap rilsnarrene“ fik sin egentlige Debut. Han b estyrkede Pu b likum i Tilliden om, at her var virkelige Evner, hvorpaa en Frem tid kunde bygges. N aar de Løfter, h an gav, ikke ganske gik i Op­ fyldelse, la a Grunden vel dels i et Organ, der aldrig blev ham noget lydigt Redskab, dels i hans ustadige T em p era­ ment. Hans Virksomhed tilfredsstillede ham ikke, og han exilerede da for en enkelt Sæson til Casino, hvorefter han p aan y viste sig paa Kongens Nytorv, hvor h an spil­ ler bl. a. Jean de France og den romantiske H enrik i Hei­ bergs „A lferne“. Saa exilerer ha n a tte r — denne Gang til Provinsen, hvor h an i Hagens Selskab spiller et stort Repertoire, for i Sæsonen 1869 — 70 for tredje Gang at holde sin E ntré p a a det Kgl. Theater, hvor han fra nu af forbliver indtil sin Afsked 1897, men uden at naa frem i første Linie. Baade i Shakespeares og Oehlen- schlagers Tragedier, i Lystspillet og i Heibergs Vaudevil­ ler præ sterede h a n dog af og til ypperlige Ting, men k unstnerisk naaede h an højest i Balletten, hvor hans udmæ r­ kede Mimik og statelige Skikkelse kom ham fo rtrinligt til Hjælp. Han var Fæ tte r til Danserne V aldem ar og Juliette Price og Fader til Ellen Price, som med Hæder fortsatte Slægtens T raditioner p a a det kgl. T h ea te r indtil 1913. 12/5 debuterede Jfr. Charlotte Helene Frederikke Bournon- ville som Angela i „Den sorte Dom ino“, f. 29/n 1832, afg. Juni 1883, f 1911 i Fredensborg. Kgl. Kammersangerinde Frk. Charlotte Bournonville, en D a tte r af vor geniale Balletkomponist, havde Engagement ved den Stockholm’ske Opera, ligesom hun medvirkede ved et Gæstespil i Hamborg, før hun fik sin Debut i Kjø- benhavn. Hun besad en re t god A ltstemme, der havde faae t en solid Uddannelse hos L amperti i Milano. Men hun naaede aldrig frem til at beklæde en Stilling i første Række. B landt hendes Roller k an nævnes Azucena i „Trou­ bado u ren“, Marth a1i „ F au st“ og Birgitte i „Røverborgen“. Hun benytted es undertiden med Held i Sangspillets T ale­ rolier, og hendes Navn vil i Publikums E rindring maaske næ rmest være k n y tte t til hendes Udførelse af Clara i „De Fattiges Dyrehave“, hvor hu n brillerede med en ganske fortræffelig svensk Dialekt, som h u n havde fo rstaaet at tilegne sig dels gennem sin svenskfødte Moder og dels und er sine Ophold i Stockholm. P a a sine gamle Dage skrev Frøken Bournonville nogle gode Memoireværker, dels om Faderen, dels om sit eget, ikke helt lykkelige Theaterliv. 21/5 debuterede August Georg Ludvig Zinck som Belmonte i „Bortførelsen fra S eraillet“, f. 8/s 1831, senere Syngesuf- flør, f 81/io 1885. August Zinck var Broder til Folketlieatrets populære Komiker Otto Zinck. Han besad Slægtens frem trædende Musiksans og en ypperlig Tenorstemme af ægte Klang og ualm indelig Højde, men var saa blo tte t for dram atisk T a­ lent, at h a n sn art indsaa, at han neppe vilde kunne naa en tilfredsstillende Position som udøvende Sanger, og da Syngesufflør Sahlgreen afgik ved Døden, overtog h a n d en­ nes Stilling. Blandt hans sceniske P ræ station er nævnes her blot Al- maviva i „B arberen“ og Narren i „Liden K irsten “. Hans Hustru var den tidligere om talte Operasangerinde Fru J. A. Z in c k , f. L u n d . 20/n debuterede Jfr. Rosalindc Thomsen, senere Magda von Dolcke, senere Fru Bosse som Johanne i „Et Eventyr paa Fodrejsen“, f. -8/z 1843, afg. Juni 1863. Frk. Rosalinde Thomsen vak te ved sin Debut en Del Op­ mærksomhed — om ikke just fordi hendes kunstneriske Ydelser var særlig bemærkelsesværdige, snarest fordi hun, som Dagbladet i hin Tid skrev, „havde b a n et sig Adgang til Scenen ad en ekstra-ordinær V ej“. Hun havde, i Mands­ dragt fremstillet sig for F rederik den Syvende og ved hans Hjælp opnaaet den Debut, som maaske ellers vanskeligt var bleven hende tilstaaet, da hun som født Slesvigerinde havde en re t frem trædende Dialekt. Den blev da i Virke­ ligheden ogsaa Aarsag i, at hendes Carrière p a a Kongens Nytorv kun blev af meget kort Varighed. Hun frem traadte

1 8 5 8 21/s debuterede Johan Henrik Wiehe som Figaro i Op. „Fi- garos Bryllup“, f. 15/10 1830, kgl. Skuesp. Aug. 1864, afg. Juni 1876, t 22/i 1877. Johan Wiehe, Michael og Vilhelm W iehes yngste Broder, opgav sin m ilitære Stilling for at forsøge sin Lykke p aa Sce­ nen. Til Forskel fra sine to berøm te Brødre var han begavet med Sangstemme, en solid Baryton, der kom ham tilgode i Opera og Syngespil i Roller som Johan i „Ungdom og Gal­ sk a b “, Melchthal i „Vilhelm T ell“ og Masetto i „Don J u a n “. Det blev dog i Skuespillet, at han fik Lejlighed til a t vise, a t ogsaa han havde faaet sin Del af Bedstefaderens, Mi­ chael Rosings mærkelige sceniske Evner i Vuggegave, om end i ringere Grad end Brødrene. Men der var en stæ rk P rim itiv itet baade i ydre og indre Forstand over enkelte af de Skikkelser, det faldt i hans Lod at fremstile — over hans Cloten i „Cymbelino“, Bothwell i Bjørnsons „Marie S tu a r t“ og hans Ørnulf fra Fjordene i „Hæ rmændene paa H elgeland“. Han lagde i disse Roller en U rk ra ft og u b e­ hersket Voldsomhed, der fængslede. Men denne Evne hos ham var ensidigt udviklet og manglede supplerende E gen­ skaber, der kunde stille den i interessant Relief. Han spil­ lede i Tidens Løb Palnatoke, Vilhelm i „Axel og V alborg“ og andre Oehlenschlagerske Figurer, altid med Talent, men dog uden at rive Publikum helt med. Men det Ku nstn er­ fysiognomi, han havde, var hans eget, ligesom han som Menneske kun lignede sig selv. En Sindssygdom forkortede den Kunstnerbane, som sikkert i dybeste Forstand aldrig havde tilfredsstillet ham. Han døde kun 47 Aar gammel paa Set. Hans Hospital. V i g g o W i e h e , nu den sidste Skuespiller som bæ rer det gamle Theaternavn, er hans Søn. — 2t/9 debuterede Jfr. Julie Margrethe Smith, senere Mad. Paetz, som Christine i „Et E ventyr i Rosenborg H av e“, f. 2/n 1843, kgl. Skuesp. Juli 1863, afg. Aug. 1865. Da Julie Smith meldte sig ved T heatret, var hun n æ r­ mest et Barn. Hun aabenbarede ved Prøven saa deciderede Evner, et djervt, frimodigt T alen t med udmærkede Ud try k for en ung Piges glade Humør og Skælmeri, og da hun tilmed besad en overordentlig nydelig Person, var man ikke længe om at sikre sig hende og at p aatag e sig hendes U d ­ dannelse. Hun fik Høedt til Lærer, og hun blev en af hans kæreste Elever. Fem ten Aar gammel havde hun sin Debut i den Heiberg’ske Vaudeville „Et E ventyr i Rosenborg Have“ og indtog Publikum ved sit kvikke og tækkelige Spil. Og da hun, før Saisonen 1858—59 sluttede, ogsaa havde spillet Trine Rar med afgjort Held, var hendes P o ­ sition sikret, og med Aarene steg hendes Folkeyndest med hver Opgave, sam tidig med at hendes Personlighed voksede i Finhed og Kvindelighed og hendes T alen t i Fylde og Omfang. Hun forstod at tournere en Replik baade med slaaende Naturlighed og p ik an t Slagfærdighed og fik efter- haanden et broget afvekslende Repertoire. Alt synes at lykkes for hende, og selv i enkelte af Fru Heibergs Glans­ roller bragte hun Sejre hjem. Det var derfor et absolut Tab for Scenen, da hun før Sæsonen 1865—66 skulde begynde, forlod T h ea tre t sammen med Harald Paetz, som hun havde æg tet i 1864, efter en ligesaa ko rt som lysende Carrière. Aandelig og legemlig i fuld Vigeur h ar Fru Paetz i sin Alderdom bevaret In te r­ essen for T h ea tre t usvækket. — 18/io debuterede Jfr. Josephine Amalie Lund, senere Mad. Zinck, som Benjam in i „Joseph og hans B rødre“, f. 19/i 1833, kgl. Skuesp. Sept. 1861, afg. Jan. 1874. Josephine Lund, der nogle Aar efter sin Debut blev gift med Tenorsangeren, senere Sufflør A u g u s t Z i n c k , havde tidligt vakt Opsigt som Koncertsangerinde ved en Mezzo­ sopran, der maaske nærmest burde betegnes som Alt og udmærkede sig som baade omfangsrig og sjeldent velklin­ gende. Den havde yderligere gennemgaaet en ypperlig Skole hos Garcia i London. Det var in te t Under, a t hun med saa frem ragende Stemmemidler opnaaede stor V irk ­ ning p aa Scenen, saa at man b ar over med hendes langt svagere Evner i dramatisk Retning. Saa p ragtfuld var hendes Røst, at hun endogsaa med Bravour optraadte ved de berømte Gewandhaus-Koncerter i Leipzig og ved Opera­ forestillinger i Brunswig. Men — mæ rkeligt nok — blev hendes ypperlige Evner herhjemme langt fra b e n y tte t i den Udstrækning, de fortjente, og som Publikum ønskede. Maaske var hendes vaklende Helbred i nogen Grad Skyld i Direktionens Utilbøjelighed til at basere et større R eper­ toire paa hendes Kræfter. Men hun o ptraadte dog med Glans i adskillige klassiske Hovedpartier, som f. Eks. i „Iphigenia“, „M arth a“, „Faust“, „Troubaduren“ og „Lohen- grin“. Efter en kun fem tenaarig Virksomhed trak hun sig i Ja n u a r 1874 tilbage. Fru Zinck lever endnu. — 20/io debuterede Jfr. Augusta Holm som Fru Malfred i „Li­ den K irsten“, afg. Juli 1861. Augusta Holm var Balletdanserinde, da hun i 1858 fik sin Debut som Sangerinde. Men hendes Altstemme var ret ubetydelig og formaaede ikke at sikre hende nogen bli­ vende Stilling i Operaen, ligesaa lidt som hendes d ram a ti­ ske Evner i Skuespillet. Foruden Fru Malfred kan hendes Karen i „Elverhøj“ og Margrethe i „Den hvide Dam e“ nævnes.

158