S_FørOgNu_1917

theater, der paa mange Omraader maa have væ ret in d rettet netop som Tegningen viser. Hr. Jacobsen slutter sin indgaaende Redegørelse for sin Forsk­ ning gennem alle dens Stadier med den Bemærkning: Saaledes blev den Tegning, der ik k e forestillede Grønnegade- Theatret, alligevel Grunden til, at vi nu véd, hvorledes dette har væ ret. — Vi vil nu i Korthed give nogle Rids af G rønnegade-Theatrets Historie med S tøttepunkt i den A rtikel, som Dr. Mantzius i det ovennævnte Hefte offentliggjorde om Holbergs Hus. Han gør med R ette opmærksom paa, a t mens andre Landes Skuepladser har havt en langsom, gradvis Udvikling, er i Dan­ mark Skuespillet skabt „saa at sige ved Enkeltmands Lune“. Ogsaa hos os fandtes Spor af de dram atiske Fænomener, det øvrige Europa kendte under Form af Mysterier og Skolekomedier, — men de svage Spirer var visnede bort, og Jordbunden var bar, da Ludvig Holberg besluttede at beplante den paany. Holberg siger selv, at han fik i Sinde efter andre Nationers

Granskninger i’aar han uomstødelige Beviser — som vi ikke kan udrede i Enkeltheder — for, at Grønnegade-Theatret ik k e har ligget paa den Del af Grunden, der vender mod Gothersgade. Og Spørgsmaalet om, hvorvidt der har væ ret Siddepladser paa Theatrets Galleri og i P arterret, faar Hr. Jacobsen k lart besvaret dels gennem et højst interessant Avertissement, som han finder i „Postrytteren“ for 1736, dels gennem de ikke faa Oplysninger, som Holbergs egne Arbejder og de endnu bevarede P lak ater fra G rønnegade-Theatret giver i Forening. Naar saaledes Holberg i sin latinske Epistel taler om de Folk, der Skal paa P arterrets Bænke Opmærksomhed og Bifald S tykket skiænke, — og naar Vulcanus i „Nytaars Prologus til en C om oed ie præ sen­ te re t 1723“ siger: Jeg gaar paa Comoedien somme Tide Sær naar jeg faaer at vide, At man blæser paa Trompetter, Da gir jeg min Mark, og mig en Time paa Galleriet sæ tter. N aar Musiken endet er, gaaer jeg bort. Thi Comoedie i sig selv agter jeg ikke stort, —

Eksempel a t skrive nogle Komedier i vo­ res Alodersmaal, og at det var ham fornem­ melig magtpaaliggen- de i disse Komedier at forestille nye La­ ster, som ikke var alt­ for meget slidt paa i andre Komedier, og som vores Nation „i Særdeleshed inkline­ rer til“. Alan kan ikke nok­ som beundre Holbergs geniale Skaberkraft, — der eksisterede in­ te t T heater, ingen Skuespillere, for hvis Evner han kunde til­ passe det, han skrev, og straks med sin før­ ste Komedie „Den po­ litiske Kandestøher“ staarh an som den fuld­ færdige Alester! Alen den Ligegyl­ dighed og Alangel paa Forstaaelse, hvormed Nationen modtog hans Alesterværker, er næ­ sten lige saa fænome­ nal som hans første Frem træden. Og Li­ gegyldigheden med­ førte, a t Beretninger­ ne om vort Theaters Fødselsperiode kun er yderst sparsomme. Vi ved, a t franske — forøvrigt ogsaa ty ­ ske og engelske — „Bander“ indkaldtes af vore vekslende Kon­ ger, og under Christian den 5te og Frederik den 4de ser vi saale­ des et P ar franske Skuespillerselskaber endogsaa faa fast Hof­ ansæ ttelse. Disse Aktører har næppe væ ret af første Sort, th i Kongerne i Danmark var slette

ja, saa kan man jo ikke forlange tyd eli­ gere Besked. Endelig finder Hr. Jacobsen i Rigsarkivet et Haandskrift, der ikke alene u n d erret­ te r om, hvormange Loger, der har væ ret i T heatret, men tillige meddeler, hvormange Personer hver enkelt Plads h ar kunnet rum ­ me. Vi har nu fulgt den flittige Forsker paa hans snirklede og møjsommelige Vej og m aa yde ham vor udelte Beundring, naar han endelig er naaet til at give uforkaste­ ligt Bevis for, a t Etienne Capion har opført sit T heater paa den Del af Grunden, der laa nærmest lille Grønnegade, — a t T h eatret har havt sin Beliggenhed langsmed lille Grønnegade og altsaa ik k e med Skue­ plads mod Gothersga­ de og Tilskuerplads mod Grønnegade, — a t T heatret har væ­ re t et Bindingsværks­ hus med Stue, første Etage og Kvist, — a t T heatret har væ ret c. 34 Al. langt og 16 Al. bredt, — a t det lia.r

G aard-Interiør fra G othersgade 15 B, hvor man før har m ent, at „G rønnegade-Theatret" var til H use, hvilken Form ening d og nu er om stødt ved K unstforlæ gger Alfred Jacobsens U nd ersøgelse.

Betalere, saa slette, a t Aktørerne ofte m aatte anraabe de høje Herskaber om a t faa de virkelig m eget lave kontraktmæssige Gager udbetalte. Og de to A læ nd, h v is N a v n e er k n y tte d e t il d en d a n sk e S k u c- p la d ses O p rettelse, er da o g sa a fu ld k o m m en u b e k e n d te i fransk T h e a te rh isto rie. D e re s N a v n e var R e n é Al o n t a i g u o g E t i e n n e C a p io n . Da den franske Trup i 1721 opløstes, idet Frederik den 4de indkaldte tyske Operister, var Capion straks paafærde, og, som ovenfor om talt, opnaaede han Tilladelse til a t opføre et lille, nyt T heater i Grønnegade, og da der hverken fandtes danske Skuespil eller danskeSkuespillere, er det ikke saa underligt, a t han samlede Resterne af den opløste franske Bande, som han supplerede med nye, indforskrevne K ræ fter og lod dem spille paa sit T heater under kunstnerisk Ledelse af Alontaigu, der havde væ ret Aktør, men nu var en ældre Aland. Capion selv havde ved H oftheatret ført T itel af „Dekoratør“, hvilket vil sige, at han var Theaterm aler, Alaskin- og Belysningsmester. Allerede i 1703 havde han iøvrigt søgt Borgerskab som — V inhandler og indehavde des­ uden flere andre Bestillinger, der viser ham som en overordentlig- entreprenant Person. Alen Capions franske Skuespil havde kun en mager Sukces. Og saa m aatte Forsøget gøres med Indførelsen af d a n s k Komedie.

kunnet rumme 440 Tilskuere, af hvilke der i de underste Loger har væ ret Plads til 56, i de mellemste til 64, paa G alleriet til 100, paa Gulvet til 200 og paa selve T heatret til 20, — a t der foruden i Loger og paa T heatret har væ ret Siddepladser ogsaa i P a rterre t og paa Galleriet, og at der har væ ret beny ttet Musik til Forestillingerne, og at denne Musik, ligesom nutildags, har væ ret anbragt foran Prosceniet, — a t T heatret ikke er brændt, som man længe antog, og endelig, a t Theatret er revet ned og Grunden paany bebygget i 1738, og a t der ik k e findes andre Rester af T heatret — heller ikke Loger med Logedøre, som ofte paastaaet — end de Bjælker og Alursten, der muligvis er anvendt til Bygningsmateriale. Det er sandelig Resultater, der er noget værd! Men nu den i Begyndelsen om talte Tegning med Paaskriften: Theatrum Comoedium? Hvad forestillede da egentlig den? Ikke T h eatret i Grønnegade. Alen da hvilket? Det er bekendt, at Ludvig Holberg tilbød Skuespillerne en Grund paa Nørregade (nuværende Nr. 16), — og netop til denne Grund passede Teg­ ningen. Hvad enten nu Holberg selv eller Skuespillerne eller Andre har ladet denne Tegning udføre, viser den os i al Fald, hvorledes et Theater, opført af Bindingsværk, saa ud og var in d rettet paa Holbergs Tid. Og G rønnegade-Theatret var et Bindingsværks-

1 4