S_FørOgNu_1917

1 8 8 3 Angreb, paa hvilke det ikke her er Pladsen a t komme ind, resolut tr a k sig tilbage som T h ea tre ts D irektør og — hvad der var mere beklag elig t — fra den Skuespillervirksomhed, hvor han med R ette ansaas for at være blan d t de Største. — 14/o debuterede Emma Alice Lange, senere Fru Nielsen, se­ nere Fru Kaptajn Thomsen, som Johanne i „Eventyr p aa Fod­ rejsen, f. -V 11 1863, t 5/i 1910. Sam tidig med Dr. Alantzius’ Debut faldt Emm a Langes. Den fandt Sted i Johannes m un tre Rolle i Hostrups „Even­ ty r paa Fodrejsen“ og dannede Indledningen til en Car­ rière, der blev af ikke ringe Betydning, selv om den maa- ske afsluttedes netop paa et T idspunkt, da den aabnede Udsigt til ny og rigere Udvikling. Emm a Lange, som se­ nere blev Emm a Nielsen i Æg teskab mod Skuespiller Poul Nielsen og i et senere Æg teskab kom til at bæ re Navnet Thomsen, var en ualm indelig smuk ung Pige med et utv iv l­ somt Talent, som, m aaske netop b e grundet i disse person­ lige ydre Fortrin, blev u d n y tte t af T h e a tre t p a a en højst ensidig og lidet udviklende Alaade, idet man hovedsagelig anvendte hendes Evner i et Repertoire, der kun sjældent bød hende Opgaver af virkelig k unstnerisk Værdi. Evig og altid m aa tte hun fremstille Lystspillets og Vaudeviller­ nes unge Elskerinder — Viva i „Recensenten“, Sophie i „Nej“, Alargrethe i „A b ek a tte n “ osv. — og e fterh aand en bredte den Anskuelse sig i Publikum , at hendes Evner b e ­ grænsedes til d ette re t snevre Omraade, ind til hun med Held tilkæmpede sig et Domæne, hvor ingen lod til at kunde gøre hende Rangen stridig — de fejende Verdens­ damers og lystige K oketters Rollefag. Skæbnen vilde dog, a t hun endelig kom til at vise sig i et P a r Roller, hvori hun røbede Evner af endnu større Rækkevidde og gav Haab om a t kunne blive en K a ra k te r­ skuespillerinde af Betydning, da cn snigende Sygdom, der i nogle Aar havde underg ravet hendes K ræfter, desværre endte med Døden. — 2/io debuterede Frk. Marguerite Benelli som T an g kæ r i „Y rsa“, afg. Sept. 1885. Frk. Benelli havde et godt Tlieaterydre, men hendes Ev­ ner aabnede hende ikke Udsigt til nogen Stilling af B e­ tydning, og et Aars Tid e fter sin Debut forlod hun det Kgl. Theater. — 14/io debuterede Poul Nielsen som Jeppesen i „I sidste Øje­ b lik “, f. “ / » 1862. Poul Nielsen, der nu allerede i en A arrække h ar været det Kgl. T heaters Instruktør, debuterede som ung Student paa det Kgl. Theater, hvor h an h u rtig t vandt Sympati ved sin indtagende sceniske Personlighed og sin naturlige og intelligente Replikbehandling, og hvor man ikke uden Grund i den unge Aland haabede at have fun d et den Hol- berg’ske Henrik, der engang i Tiden kunde tag e Arven op efter Olaf Poulsen. Dette Haab skulde im idlertid ikke gaa i Opfyldelse. Poul Nielsens Evner viste sig sn art paa andre Om raader end netop den brede og løsslupne Komiks. Han spillede en Mængde Roller, der gav ham Lejlighed til at vise T alen t for fin og n a tu rlig Karakterisering, men som sjeldnere tilsigtede udelukkende komisk Virkning. En ejendommelig Skikkelse, som stillede Poul Nielsens Evner som Skuespiller i det smukkeste Lys, tegnede h an i „Kong L e a r“, hvor h an som N arren v a k te større Opmærk­ somhed end nogensinde før og aabnede nye og mere vidt­ rækkende Perspektiver for sin Kunst, end R epertoiret før havde givet ham Lejlighed til. 1 8 8 4 11/ 5 op traadte Jacques Wiehe første Gang som Bernardo i „H am let“, f. 23/o 1860, afg. Juni 1885, f 21/s 1910. Jacques W iehe tog Aaret efte r sin Debut, i en ganske underordnet Rolle p aa det Kgl. Theater, E ngagement ved Folketheatret, hvor h an debuterede som Svend Gønge og d erefter forsøgte sig som Elsker baad e i alvorlige Skuespil og i Lystspillet, indtil h an omsider fan d t det re tte Ud tryk for sine Evner i et Rollefag, hvori h an ofte præsterede baade betydelig og original Skuespilkunst, nemlig som en ypperlig Farcør, der ved sit udmæ rkede Humør, sit sm it­ tend e Lune og sin naturlige E lskværdighed vandt sig et stort Publikum, senest ved Casino. — 2/s debuterede Algot Lange som Don Ju an i Op. „Don Ju a n “, f. u /i 1850, t Alarts 1904 i Paris. Aaret før Algot Lange havde sin egentlige Debut paa Kongens Nytorv, havde han givet Gæsteroller her, bl. a. som Esçamillo i „Carmen“ og Alephistofeles i „F a u st“. Han var Student fra Upsala, hvor jo ogsaa Alusiken er et Lærefag, men h an afbrød allerede to og tyve Aar gam ­ mel sine Studier og var fra 1872 i fem Aar k n y tte t til Helsingfors svenske Theater. E fter et Studieophold i Paris modtog h an et sexaarigt E ngagement ved Stockholms kon­ gelige Opera, og her var det, at han i 1884 — som Følge af en Operakonflikt — fik Opfordring fra Kjøbenhavns Kgl. T h eater om at modtage Engagement. Han greb til, og hans Debut som „Don J u a n “ slog stæ rk t an. Han m edbragte til denne Rolle sin elegante Kavalerskikkelse, og hans Sang­ kunst var saa betydelig og hans d ramatiske Aktion saa intelligent og gennemkultiveret, at han ansaas for at være en god Gevinst for vor Opera, ikke m indst eftei at han som Grev Almaviva i „Figaro“ og som Daland i „Den fly-

1 8 8 2 Debutantinden tæ k kelig og hendes Spil anerkendelsesvæ r­ digt, uden a t man dog mente, at det røbede særlige Ev­ ner. E fter et P a r Sæsoners Forløb tog hun Engagement ved P riv attheatren e, hvor hun spillede et stort Repertoire i Aarenes Løb, indtil hun som Fru D irektør S c l i m i e g e l o w tra k sig tilbage til Privatlivet. — ' 9/n debuterede Sophie (Soffy) Kirstine Elisabeth Rosenberg, senere Fru Mantzius, senere Fru Baronesse Walleen, f. 15/s 1861, afg. Juni 1885, paany ansat Juli 1894, afg. Juni 1911. Sophie Rosenberg syntes af sit Ydre — lille af Væxt og med et Ansigt, der beherskedes af et P a r mørke, livlige Øjne — nærmest henvist til Ingenue- eller Soubrettefaget, hvilket bekræ ftedes ved Valget af de første Roller, hun spillede — Antoinette i „Gnisten“ og Dorine i „Tartuffe“, hvori hun uden at vække særlig Opmærksomhed dog røbede Talent. Da hun im idlertid paa det Kgl. T heater syntes at have Vanskelighed ved at finde sit egentlige Felt, gik hun i 1885 til D agm arth eatret, e fte ra t hun det fore- gaaende Aar var bleven k n y tte t i Ægteskab til Skue­ spiller Karl Mantzius. P a a D a gm arth ea tret røbede hun for første Gang, a t hun besad et originalt, højst ejendommeligt T alent ved sin Ud­ førelse af Rollen som Syjomfruen i Fru Gads „Et Sølvbryl­ lup“, og i 1894 vendte hun a tte rtilbage til det Kgl. T h e ­ ater, hvor hun, uden i ydre Forstand at trænge igennem i den Grad, a t hun blev blan d t Theatrets „ S tø tte r“, over­ raskede med den samme originale Karakteriseringsevne, som hun havde vist i den ovennævnte og lignende Roller paa Dagm artheatret. Hendes T alen t var af saa specifik Art, at det ikke var let at skaffe hende et stort Repertoire, hvis Omfang kunde tilfredsstille hendes kunstneriske Æ r ­ gerrighed og hendes i og for sig berettig ed e Fordringer, og hun tog da sin Afsked i en forholdsvis ung Alder. Blandt hendes Fremstillinger vil hendes fuldendt ypperlige Udførelse af den ene af de to T an ter i Gustav W ie d ’s „Skærmydsler“ og af Fru Jensen i „Den gamle P ræ s t“ al­ tid medregnes i det snevreste Udvalg af Nationalscenens n a turtro Skikkelser fra de senere Aar. — 12/ia debuterede Stationsforstander P. V. Knutzon som Am t­ manden i „De N y g ifte“. Episoden „Knutzon“ under det Fallesen’ske Regime var ikke uden en spøgefuld og ejendommelig Komik, der k u l­ minerede, da Hr. Knutzon udgav en Piece, som i satirisk Form skildrede de mærkelige Oplevelser, han havde h a ft under sin kortvarige Tilværelse mellem det Kgl. Theaters Kulisser. Og navnlig skil anede h an ikke den kammerherrelige Chef, der i Piecen fik en højst respektstridig Omtale. Episoden Knutzon var et af de Fejltrin, en T heaterdirektion i svage Øjeblikke k an begaa. Hr. Knutzon var jydsk Stationsforstander med en udpræget norsk D ialekt og stæ rk Theaterinteresse, men hans Frem træd en og hele Personlighed virkede lidt aparte> og hans T alen t var ikke af den Natur, at det kunde bøde paa de iøjnefaldende Mangler. Det var derfor rimeligt, at det blev ved den ene Rolle, hvori D e butanten fik Lov til at vise sig — Am tmanden i „De N y g ifte“, hvorefter Hr. Knutzon rejste tilbage til den jyske L andstation, hvor han hørte hjemme. 1 8 8 3 Vo debuterede Karl Mantzius som Jeronimus i „Erasmus Montanus“, f. 20/2 1860, afg. Juni 1890, Dr. phil. 1901; Di­ rektør 1909—13, afg. som Skuespiller Septbr. 1912. Karl Mantzius, en Søn af den udmærkede Skuespiller Kristian Mantzius, vakte strax Opmærksomhed udover det almindelige, da h an ved sin Debut med fortrinlig K a rak ­ teristik, ypperlig Diktion og en gennem ført Naturlighed i Repliken spillede Jeronimus i „Erasmus Montanus“. Vel var hans Lune foreløbig af en noget tør Art, men enhver Kyndig m aatte efter denne ene Præ statio n erkende, a t den unge Skuespiller berettigede Publikum til at stille betyde­ lige Forventninger til hans Frem tid. Og Forventningerne blev ikke gjort til Skamme. Karl Mantzius fik i de føl­ gende Sæsoner et stort Repertoire og viste sig i Besiddelse a f en forbausende Perfektibilitet. Alan vil fra denne hans første Periode særligt erindre hans udmæ rkede Dr. Relling i „V ildanden“ og Alagister Rosiflengius i „Det lykkelige Skibbrud“, hans ikke mindre ypperlige Orgon i „Tartuffe“ og hans forskellige Jeronimus’er i Holberg, i hvilke han viste Fremgang i Lunets stadigt voxende Fylde. For en enkelt Sæson — 1889—90 — exilerede han til D agm artheatret, hvorefter h an vendte tilbage til den Scene, hvor hans frem ragende Evner hørte hjemme, og hvor han i Aarenes Lob udviklede sig til en Skuespiller af b ety d e­ lig Rang, en udmæ rket Fremstiller af de forskelligste Ka­ rakterroller. Hans Autoritet var i stadig og stæ rk Stig­ ning, og da han efter aarelange og indtrængende Studier havde erhvervet sig Doktorgraden ved Kjøbenhavns Uni­ versitet, var hans sociale og kunstneriske Prestige saa stor i Publikums Bevidsthed, at det ansaas for en selvfølgelig Sag, at han fik Udnævnelse som Theatrets Direktør, en Stilling, der hidtil ikke havde væ ret betroet nogen Skuespiller. I denne Stilling udviklede han en fæno­ menal A rbejdskraft baade adm inistrativt og kunstnerisk, og ikke faa af hans fornemste Ydelser som Skuespiller skriver sig netop fra denne Periode, der desværre fik en bra t Afbrydelse, idet Dr. Alantzius efter fortsatte stærke

178