S_FørOgNu_1917

1837 hvad de duede til i en Kappestrid med de Italienere, der Aaret før havde sat Kjøbenhavn paa den anden Ende — kom lians Evner for en Dag. Særlig for Ferslevs Vedkom­ mende faldt Forsøget ud med uom tvistelig Glans, og man forudsaa, a t hans dybe, kraftige Bas vilde sikre ham en fremskudt Plads i de kommende Aars Operarepertoire. Og dette slog til. Samme Sæson sang han med stor Dygtighed W alter Fiirst i „Wilhelm T ell“, og i de næ rmest følgende Aar optraadte han med Held i „H ugenotterne“, „Don Juan“, „Røverborgen“, „Norma“ og „Czar og Tømmermand“, I 1847 tog han Undervisning hos den berøm te Garcia i Paris, som gav hans udmærkede Stemme de mest lovpriste Vid­ nesbyrd, og skønt der syntes at aabne sig en lovende Frem­ tid for ham i L'dlandet, vendte han dog tilbage til Fædre­ landet, hvor han i Tidens Løb grundfæstede sin Stilling som en meget dygtig og samvittighedsfuld Sanger, der vel ikke ofte naaede a t staa i første Række, men som allige­ vel i enkelte store P a rtie r — som f. Eks. i „F aust“ som Mefistopheles — præsterede solid Kunst, indtil han efter en næsten halvhundredaarig scenisk Virksomhed afgik ved Døden. — 22/ø debuterede Michael Rosing Wiehe som Korsinsky i „Rø­ verne“, f. 28/i 1820, kgl. Skuesp. Aug. 1845, afg. Maj 1855, genansat Juli 1856, kgl. Skuesp. Marts 1857, sidste Optr. 30/s 1864, f 37io 1864. Michael Wiehes Navn omstraales af en Glorie, hvis Glans kan lignes med en Helgens. Han var Fortol­ keren af den drømmende Romantik, det milde Tung­ sind, den dybe, glødende Erotik. Og som hans Kunst var hævet over Døgnets K ritik, var hans menneskelige Per­ sonlighed i det offentlige Omdømme ukrænkelig, og da han døde i Ulykkens og Smertens A aret 1864, føltes hans Bort­ gang som en Landesorg. Hans Lige kunde jo aldrig findes! Hans Kunst var en Skønhedsaabenbaring, ud ru stet som han var fra N aturens Haand med de mest fuldkomne Egenska­ ber, baade Aandens og Legemets. Hans Stemme, der op­ rindelig var hans Akilleshæl, udviklede sig i Aarenes Løb til hans lydige Redskab, og dens Vellyd alene havde en saa forunderlig Magt over Sindene, at det f. Eks. om hans Deklamation i Syngespillet „En N at mellem F jeldene“ med R ette kunde siges, a t hans Tale var den skønneste Musik i hele Stykket. Da Michael W iehe først havde udstridt den Kamp, han m aatte bestaa, før han fik det fulde H erre­ dømme over alle sine herlige ydre og indre Midler, var hans Løbebane som Kunstner en fo rtsat Række af Trium­ fer. Hvortil tjener det a t opregne den Mængde Roller, hvori han begejstrede? Enhver enkelt af hans Præstationer blev for Publikum en uforglemmelig Oplevelse. Saa stor, saa betagende var hans Kunst, a t man undsaa sig ved at ytre ham sit Bifald i Haandklap og Bravoraab, — det var jo at skænke Regnepenge istedetfor klingende Guld! Uvil- k aarlig t følte man, at her var den dybe Taushed det ene­ ste værdige Bifald. Endnu lever Mennesker iblandt os, der har set Michael W iehe paa Scenen, og som mindes den Betydning, han havde for dem i deres Ungdom. Det staar i deres Bevidsthed som Begivenheder i deres Liv, at de har væ ret Vidne til Michael Wiehes og Fru Heibergs Sam­ menspil i „Ninon“ og i „Kong Renés D a tte r“. Intet Navn har i dansk T heaterhistorie Klang som Michael Wiehes. En ædlere, renere, mere ophøjet Kunst end hans er aldrig set paa nogen Scene. En Kunst som hans afgiver Maale- stokken for den aandelige Magt, T h eatret kan øve over en hel Nation. — ” /io debuterede Jfr. Wilhelmine Frederikke Østerberg som Florine i „Fanchon“, kgl. Skuesp. Juli 1842, afg. Novbr. 1849, f 14/2 1888. Jfr. Østerberg vakte ved sin første Frem træden Forhaab- ninger, der dog ikke skulde opfyldes. Hun havde en mid­ delhøj og smuk Figur, sorte, udtryksfulde Øjne og et tæ k ­ keligt Væsen. Hendes Stemme var velklingende, en køn Sopran, der dog var af begrænset Omfang og neppe mæg­ tede de stæ rkt kolorerede P artier. Hun opnaaede at gøre en ikke ringe Lykke i et P ar større Roller, men hendes Stemme tabte sig paafaldende hurtigt, og hun fik efter- haanden en saare beskeden Plads i det løbende Repertoire og afskedigedes efter tolv Aars Forløb. 1838 2/ 2 debuterede Edvard August Hansen som 1ste Saddelmager­ svend i „Emigrantens Rejsevogn“, f. 17/s 1820, afg. Sept. 1847, f 26/io 1874. Edvard Hansen var Broder til Kammersanger Chr. Han­ sen. Hans Debut lovede godt. Han førte sig frit og kønt og viste sig i Besiddelse af en varm og dyb Følelse, der kun hindredes ved et endnu m angelfuldt uddannet Tale­ organ i at skaffe sig fuldt Udtryk. Da det lod til, at det skulde tage Tid, inden han naaede frem til en sikker Po­ sition ved det kgl. Theater, tab te han Taalmodigheden og lod sig engagere til Provinsscenen, hvor han h u rtig t vandt saa stor ^ ndest, at han kaldtes tilbage til Hovedstaden og paa C'asino blev en højt paaskønnet Elsker. 1860 tog han Afsked fra Casino for at blive Provinstheaterdirektør, 1870 ansøgte han om at faa Bevilling til a t drive et The­ ater paa Nørrebro, et Foretagende, han paa Grund af Syg­ dom ikke fik realiseret.

1837 Sønnen. Man fandt ham korrekt og pudsig, men han sav­ nede sit Ophavs Overskud af overdaadigt Lune, og heller ikke hans paafølgende Roller syntes at skulle befri hans komiske Pund til frodig Udfoldelse. Hans Stilling redu­ ceredes efterliaanden nærmest til Statistens og Koristens beskedne Virkekreds, og da han anmodede Direktionen om a t m aatte forsøge sit Held i Operaen som Leporello i „Don Ju an “, og dette Forsøg faldt ligesaa tvivlsomt ud som de tidligere — snarest var det uheldigere — søgte han til Christiania, som saa mange andre danske Skuespillere baade før og efter ham, og her vandt han sig hu rtig t An­ seelse som en dygtig K arakterskuespiller og nød stor Yn­ dest hos det norske Publikum, og med denne Popularitet i Ryggen vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han paa C'asino grundfæstede sin Anseelse, saa at han til Slutning paany knyttedes til den danske Skueplads sammen med sin Hustru, A n n a R o s e n k ild e f. P a a s k e . De Forvent­ ninger, der næredes til Kunstnerparret, skuffedes endel for hendes Vedkommende, men blev foi hans Del langt overfløjet af Virkeligheden. Adolf Rosenkilde udviklede sig i Aarenes Løb til at blive en Komiker' af højt Værd og af gennemgribende Betydning for vor Scene. Sam­ menligningen mellem ham og hans navnkundige Fader m aatte af sig selv forstumme. De havde hver for sig deres Ejendommeligheder og var i deres Komiks Væsen grundforskellige. Medens Faderen gerne hengav sig til Improvisationens Indskydelser, saaledes at Publikum be­ standig ventede sig ny Overraskelser i hans Fremstillinger, der bares oppe af et barnligt og overstrømmende Lune og elskelig N aivitet, var Sønnen, paa sine ældre Dage ligesom i sine yngre, korrekt, og selv naar han gav sin Komik frie Tøjler, mærkede man Reflektionen bag enhver af hans Re­ pliker. Som Holbergs Jeronimus, som Heibergs „Trop“ og i mangfoldige Roller i andre af Heibergs Vaudeviller, i Hertz’s og Hostrups D igterværker har han indskrevet sit Navn i Theaterhistorien som en fremragende Skuespiller hvis Komik prægedes af gennemført Smag og Kultur. 1837 n /4 debuterede Jfr. Clotildis Nalhalie Septima Ryge, senere Grevinde Ahlefeldt, senere Grevinde Holck, som Valborg i „Axel og Valborg“, f. e/s 1815, kgl. Skuesp. Juli 1839, afg. Juni 1848, t *°/n 1895. Af Dr. Ryges mange Børn prøvede Døtrene Franeiska i 1845, Therese i 1847 ligesom Nathalie deres Lykke paa Scenen. Kun den sidste naaede a t gøre sit Navn bekendt. N athalie Ryge var Ryges D atter i hans første Ægteskab og medbragte til sin Debut en Fylde af aandelige og le­ gemlige Fortrin, der kom hende til Gode i det Kald, hun, tiltrods for Faderens Modstand, tilsidsf fik hans Tilladelse til at følge. Hun besad Intelligens og Verdenstone, in ter­ essante Ansigtstræk, en fortræffelig Stemme, en anstands­ fuld Holdning og Lethed i at bevæge sig. Den Begejstring, hun nærede for Oehlenschlager, forledte hende i Valget af Debutrolle til at gøre et gøre et Misgreb. Hendes Udførelse af Valborg vakte med Rette Bifald, men Rollens Blidhed, •dens stilfærdige Inderlighed var ikke de Sider af den men­ neskelige Karakter, hun formaaede at give det prægnante- ste Udtryk. Verdensdamens Rollefag blev det, hvori hun som ingen Anden formaaede at glimre. Det viste hun al­ lerede ved sin anden Debut, da hun spillede Miss. Miliner i Scribes „Formynder og Myndling“. Det var den alm in­ delige Mening, at hun i Gengivelsen af den livsglade, ele­ gante Verdensdame stod jævnbyrdig ved Siden af selve Jfr. Jørgensens og Fru Heibergs beundrede Kunstydelser. I den franske Salonkomedie, som netop var paa Moden, besad nu T heatret et kvindeligt Trekløver, der søgte sin Lige: Jfr. Jørgensens letkomiske ældre Dame stod udmær­ ket til Fru Heibergs følelsesfulde Flagren fra Alvor til den letteste Spøg og til den unge Jfr. Ryges ulastelige Ele­ gance og beherskede Fremstilling af den livskloge og for­ nemme Verdensdame. Det blev selvfølgelig det dengang mo­ derne franske Lystspil, hvori Jfr. Ryge fejrede sine Triumfer. Men hendes fremragende Intelligens og omfangsrige Talent gjorde hende det muligt ogsaa udenfor dette Rollefag at præstere Kunst, naar det gjaldt at fremstille de stærke Følelser og den voldsomme Lidenskab. Og hun vidste al­ tid at forlene, selv den alm indeligste Elskerinderolle, med en ejendommelig og interessant Karakteristik. Jfr. Ryges Theaterbane blev altfor kort. Hendes ideale N atur følte sig frastødt af T heatrets ofte højst uideale indre Forhold, og og da hun indgik et forøvrigt ulykkeligt Ægteskab med Grev A h le f e l d t- L a u r v ig e n , forlod hun Scenen, efterat have optraadt sidste Gang i Foraaret 1848, — Senere ind­ gik hun i nyt Ægteskab med Kammerherre Grev H o lc k . — 12 debuterede Christian Lunov Laasby Ferslev som Edvard i „Kong Salomon og Jørgen H attem ager“, f. 3% 1817, kgl. Skuesp. Juli 1845, sidste Optr. M/s 1883, f V« 1883. Chr. Ferslev var en nittenaarig Knøs, da han debuterede i en Heibergsk Vaudeville uden a t vække videre Opmærk­ somhed. Ikke heller i sine paafolgende Roller røbede han Evner, der pegede frem mod den anerkendte Stilling som Operasanger, han i Tidens Løb skulde naa. Først da han fem Aar efter sin Debut fik Lejlighed til at optræde som Almaviva i „Figaros Bryllup“ — som efter Initiativ af Bournonville, Rung, Stage og Wexschall skulde opfø­ res paa Italiensk, for at vore egne Operakræfter skulde vise,

142