S_FørOgNu_1917

dens daarlige Smag, og lian faar desuden, allerede et Par Aar efter at han er tiltra a d t som Skytspatron for Skuepladsen, en stor Udgift paa Bygnings-Contoen. M agistratsbestyrelsen har nemlig ladet T h eatret forfalde i saa uanstændig Grad, at det efter nogle og tyve Aars Brug maa ombygges. A rkitekten H a r s d o r f f faar overdraget dette hæderfulde Hverv og skiller sig derfra med virkelig Honnør. Han forstørrer Byg­ ningen saaledes, a t den alligevel bevarer et smukt og stilfuldt Helhedspræg. Indvendig dekoreres den rigt, og Kongelogen, der hidtil laa m idt for Scenen, flyttes hen til venstre for Prosceniet, hvor den i Tidens lange Løb har bevaret sin Plads. Ovenover Prosceniet anbringes det senere saa berøm te Motto: E j b lo t t i l L y st.

gik nogenlunde, om end langsomt, frem i Udvikling, tiltrods for de usle økonomiske Forhold, hvorunder Personalet stadig m aatte lide. E fterat vi nu i korte Træk har om talt det danske Theaters vekslende Forhold og Fremgang i dets to første vigtige Faser, Grønnegade-Perioden og da det kom under M agistratens V are­ tæ g t paa Kongens Nytorv, har vi næ rm et os den, da det stilles under Kongens Beskyttelse og dermed faar Berettigelsen til at føre Titel af „Det kongelige T h eater“. D ette skete nominelt i 1770, men alligevel i hele sin U dstræk­ ning først i 1772. De to Aar fra 1770—72 danner en Slags Overgangstid, idet man overlod Skuepladsen i Entreprise til den italienske Kapel-

Tvæ rsnit foran Scenen, gennem Tilskuerpladsen, saaled es som H a r s d o r f f indrettede T heatret ved O m bygningen i 1773—74.

mester S a r t i med en efter Tidens Forhold betydelig kongelig Understøttelse. T heatret havde endt Sæsonen 1769—70 med en meget stor Gæld, og Christian den 7de, der var en re t ivrig Theatergænger, var altsaa tra a d t hjælpende til. Men Sartis Entreprise, der var bestem t a t skulle gælde for ti Aar, m aatte allerede efter to Aars Forløb opgives. Han var ikke uden Indsigt i Theatervæsen, men da han ikke forstod et Ord af det danske Sprog og derfor let m aatte blive en Bold for Tilfældets og Personalets Luner, endte hans Ledelse i e t komplet Virvar og med økonomisk Misère. Først den 23. Okt. 1772 bliver Skuepladsen i egenligste Forstand k o n g e li g , under Ledelse af en bestandig Direktion, hvis Udnæv­ nelse sorterer direkte under Majestæten. Navnene paa det Kgl. Theaters f ø r s t e D irektion er følgende: Grev C h r i s t i a n H o ls te in er dens Præses, og hans Meddirek­ tører er Konferensraaderne C a r s t e n s og N ie ls e n sam t Hofinten- dant W e g e n e r. Christian den 7de faar snart at føle, hvad det koster at opret­ holde et Theater, naar Kunsten skal agtes, uden Leflen med Ti-

Bekendt er det, hvorledes man den Gang stredes om, hvem af de datidige D irektører, der var Mottoets Fader, og hvorledes W e s s e l afgjorde Tvistighederne. „De har alle fire lavet d e t“, sagde Wessel, „Paulli foreslog, at der skulde staa „Lyst“, Carstens holdt paa, at der dog maatte staa „til Lyst“, Bornemann mente, det burde hedde „blot til Lyst“, og endelig kom Jacobi og satte det lille „Ej“ til“. I sin nye Skikkelse aabnedes T h eatret den 31. Jan. 1774 paa Kongens Fødselsdag. Der kom efterhaanden bedre Tider for den danske Skueplads, med friske og dygtige K ræ fter paa Scenen og med en dramatisk L itteratur, der for første Gang efter Holbergs Tid havde et virke­ lig nationalt Præg. Omkring Skuespilleren F r e d e r ik S c h w a rz dannede sig en Kreds af evnerige Kunstnere, for hvem han betød om trent det samme som Skuespilleren I v e r A ls for det tidligere Slægtled. Ved hans Side lyser Navne som Mad. W a l t e r , G je ls tru p , Jfr. M o r e ll, M ic h a e l R o s in g , hans udmærkede Hustru, den forhenværende Jfr. J o h a n n e C a th r i n e O ls e n og Æ gteparret P r e i s l e r — et ypperligt Personale, der smukt forbereder den