S_FørOgNu_1917

1848 hun bl. a. gjorde Lykke som „Norma“. Og i Kjøbenhavn afgik hun ved Døden, kun et halvthundred Aar gammel. — !6/i 2 debuterede Jacob Wilhelm Nicolai Wolf som Joseph i „Joseph og hans B rødre“, f. 3/12 1824, afg. Sept. 1852, f 7/2 1875. Nicolai Wolf fik en lovende Debut og havde ved Flid og Energi faaet udviklet sin k raftige Baryton til en saa- dan Højde, at han baade med Sikkerhed og med følelses­ fuldt Foredrag blev istand til a t udføre deciderede Tenor­ partier. Men da T h eatret i Christiania havde større Brug for hans Evner end T h eatret paa Kongens Nytorv, tog han derop og blev dér som en meget anvendt Sanger og Skuespiller hele sit Liv. Hans Hustru var den udmærkede norske Skuespillerinde Fru L u c ie W o lf. 1849 3/io debuterede Jfr. Regina Optata Dalhoff, senere Mad. Nielsen, som Celestine- i „Statsmand og Borger“, f. 2/10 1827, afg. 1850, senere ansat Juli 1856, f 13/o 1856. Jfr. Dalhoff, der ejede Talent, havde efter sin D ebut ta ­ get Engagement i Provinsen ved det Brun’ske Selskab, kom til Casino, var medvirkende i Hoftheatersæsonen, og blev paany ansat ved det Kgl. Theater, og hendes Debut som Dronningen i „Et Glas Vand“ var allerede bestemt, da hun pludselig afgik ved Døden. Hun var gift med en dygtig Skuespiller, C h r i s t i a n N ie ls e n , 1825—65, der spillede i Provinserne og paa Casino. 1850 Vi debuterede Valdemar Christian Lauritz Nehm som Thor­ vald i „Hakon Ja rl“, f. 3/s 1830, afg. Oktbr. 1858, f 28/s 1899. Nehm, som havde gamle Rosenkildes Protektion, debute­ rede samme Aar som Lauritz Eckardt. De fik lige ringe Betydning for Theatret. Men medens Eckardt tog tiltakk e i en lang Række af Aar med den højst tilbagetrukne Stilling, han indtog, brød Nehm af efter nogle Sæsoners Forløb og indlagde sig Fortjeneste som Bestyrer af et Un­ dervisningsinstitut i Hovedstaden. Han var ogsaa i mange Aar Lærer i de alm indelige Skolefag for Balleteleverne. — 15/i debuterede Jfr. Laura Miiller som Ragnhild i „Dronning M argareta“, afg. Decbr. 1867, f u /u 1902. Laura Miiller gjorde afgjort Lykke ved sin Debut. Det var let forklarligt, da hun baade havde T alent og gode ydre Midler: en høj, statelig Figur, en n aturlig Holdning, en udmæ rket klangfuld Stemme, der formaaede at give et ægte Udtryk for hendes Følelse. Hun blev med disse frem ­ trædende Egenskaber en dygtig Frem stillerinde af D ra­ maets heroiske Kvinder og viste sig ogsaa anvendelig i det lettere Repertoire. I vor T heaterhistorie vil alligevel hendes Navn fortrinsvis blive erindret, fordi hun var den passive Deltager i den Strid, der rejstes mellem Høedt og J. L. Heiberg, da denne under Anna Nielsens Syg­ domsperiode vilde lade hendes Rolle som Dronningen i „H am let“ dublere af Laura Müller, der allerede stod som en talentfuld Kunstnerinde i Publikums Bevidsthed, og som flere Gange havde h aft Lejlighed til a t vise, a t Roller netop af denne Art kunde betroes hende med fuldkom­ men Tillid. Men Høedt benyttede Lejligheden til a t demon­ strere mod Heibergs D irektion, der paa forskellig Maade var ham inderligt imod, og da han udeblev fra de Prøver, som eftpr Chefens Ordre var ansat, og da Michael Wiehe gjorde hans Sag til sin, m aatte det nødvendigvis føre til det Brud, der satte sin F rugt i den berøm te Hoftheater- sæson. Laura Miiller havde med afgjort Held optraadt som Ragnhild i „Dronning M argareta“. Af senere Roller kan nævnes Guldborg i „Svend Dyrings Hus“ og hendes Frem ­ stilling af forskellige Anstands- og Verdensdamer baade i det ældre og nyere Repertoire. Ligesom sin Modstander Høedt var hun i det borgerlige Liv stillet fuldkomment økonomisk uafhængig, saa at hun efter en atten aarig The- atervirksomhed ialfald i denne Henseende kunde tage sig sin Afskedigelse let. — 3%o debuterede Lauritz Andreas Eckardt som Ivar i „Svend Dyrings Hus“, f. 12/i 1829, afg. Decbr. 1876, t 7» 1889. Lauritz E ckardt indtog alle Dage en saare beskeden Plads som Skuespiller. Han havde fra sin tidligste Ung­ dom næ ret en dyb Kærlighed til Skuespilkunsten, men hans dram atiske Evner svarede ligesaa lidt som hans ydre, personlige Midler til de Krav, som Scenen stiller til sine Dyrkere. Han var im idlertid en fint kultiveret Mand med et noget bizart Væsen ; hans Theaterinteresse var levende og hans Syn paa Skuespilkunst saa forstandig, at han blev Direktionen en god og klog Støtte i Smagsspørgsmaal og paa sine ældre Aar en omsorgsfuld Lærer for adskillige blandt Personalets unge K ræfter. Eckardt, som var økono­ misk uafhængig, var i nogle Aar gift med Skuespillerinden J o s e p h in e E c k a r d t , f. T h o rb e rg . 1851 '%! debuterede Jfr. Caroline Margrethe Georgine Lumbye, senere Fru Recke, senere Fru Recke-Madsen, som Celestine i „Statsmand og Borger“, f. 17/3 1833, afg. Septbr. 1852, t 1901 i Ystad. Caroline Lumbye, en D atter af den geniale Dansekompo­ nist og Søster til Julie Lumbye-Lange-Hansen, havde til­ hørt Balletten, da hun fik sin Debut i Skuespillet. Alle­ rede i 1852 forlod hun im idlertid T heatret for efter Hei­ bergs Afgang atter at vende tilbage. Hun optraadte bl. a.

1845 Sa;son spillede hun sin første Rolle, kun 18 Aar gammel, I og Slag i Slag blev nu den ene store Opgave efter den anden lagt paa hendes unge Skuldre. Hun udførte Theresa i „Røverborgen“, Dronningen i „Hans Heiling“, Rosina i „Barberen“, Titelrollen i „Norma“ Og Alise i „Robert af Normandiet“ — og, for at nævne Roller af lettere Kaliber, Madame Voltisubito i „Recensenten og D yret“. Hun vakte med Rette Publikums Beundring, ikke blot ved sin omfangs­ rige Stemmes skønne og friske Klang, men mindst lige saa meget ved Foredragets usædvanlige dramatiske K raft. Der var en Ægthed og naturlig Sandhed over Alt, hvad hun paa Scenen foretog sig, baade naar hun var skælmsk og lystig som Rosina eller højtidsfuld alvorlig som Alice. Og hendes store indre Evner støttedes virkningsfuldt af et ypperligt Ydre, et Blik, der talte H jertets Sprog, og et ejendommeligt og stæ rktskaaret Ansigt, hvis Udtryk fulgte hvert Ord fra hendes Læber. Fru Gerlach var ubestridt T heatrets absolute Primadonna., og i næsten tyve Aar bar hun det musikalske Repertoire, indtil hun i 1864 tra k sig tilbage. Som den sidste af T heatrets betydelige Kunstnere i Enevældens Dage lever hun endnu, 91 Aar gi. Hendes Mand, Syngemester G e r la c h , døde 1893. — 1V 12 debuterede Jfr. Emma Meier, senere Mad. Sørensen, se­ nere Fru Cortes, som Julie i „Romeo og Julie“, f. 9/e 1829, t ll/a 1890. Emma Meier, der senere som T heaterdirektør Cortes Frue blev en yndet Skuespillerinde i Provinsen, vakte ved sin Frem træden en vis Opsigt og har sikkert besiddet Talent. „Berl. T idende“ ofrede hende en stærk Reklame, der vist mere skadede end gavnede den unge Pige. lalfald lod Di­ rektionen, der flere Gange tidligere havde foretaget for­ hastede Engagementer, for hvilke den senere havde rnaat- te t bøde haardt, sig ikke friste af Publikums Bifald til a t knytte Jfr. Meier til T heatret. Valget af hendes Debut­ rolle var dristigt, og at hun kom helskindet fra Forsøget kunde nok forbavse. Ved Siden af den herlige Kunstner Michael Wiehe skulde hun være den tilbedte Julie, en Skik­ kelse, der ogsaa i ren t ydre Forstand stillede store Krav, som hendes altfor lavstammede Figur kun daarligt honorerede. Overskou siger, at hun besad en stærk, tydelig og ualm in­ delig velklingende Stemme, men det ret smukke Ansigt, der var bevægeligt nok, ejede ikke Udtryk for Rollens Af­ fekt, med sin meget lille Figur, sin kvikke Beva'gelighed og ved den blot slaviske E fterligning af „alt M aterielt i Fru Heibergs Spil, kom hun til at omskabe Shakespeares blidt sværmende, elskovsdrømmende Julie til en lille ra f­ fineret Julle“. Billigvis bør det erindres, hvor ung Debu- tantinden var, og at Overskous Dom over hende vel nok har væ ret paavirket af hans Beundring for „Fruen“. Og vist er det, at Jfr. Meier vandt et ualm indelig hædret Navn i Provinsen, hvor hun — maaske som en Mindelse om hendes kortvarige Glans i den berømte Rolle — gik under Navn af „Provinsens Fru H eiberg“. 1845 so/i2 debuterede Johannes Theodor Julius Liebe som Jacob i „Joseph og hans Brødre“, f. 23/7 1823, kgl. Skuesp. 1855, afg. Juli 1886, f 7 u 1893. Theoder Liebe var Søn af Skuespillerparret af samme Navn. Som toogtyveaarig Student fik han som Jacob i „Jo­ seph og hans Brodre“ sin Debut. Blev han end aldrig en Kunstner af første Rang, blev han dog for T heatret en solid Støtte, og ved sin noble, menneskelige Personlighed styrkede han udadtil Standens Anseelse i Publikum. Hans ^ dre var statelig t, og hans Baryton var omfangsrig og klangfuld, og i Tidens Løb udførte han til alm indelig T il­ fredshed saa celebre P artier som Figaros og Massaniellos. Ogsaa i Vaudevillen var han til god Nytte. Som ældre overtog han ofte Roller i Skuespillet, men ydede her Intet af Betydning. Dog, hans Dannelse, hans smukke Skikkelse og den Rutine, et langt Theaterliv havde givet ham, be­ virkede, at han aldrig skadede Ensemblet. Han var gift med Sangerinden J o h a n n e E m ilie L ie b e f. E g e n se , 1831—81. 1848 s/i debuterede Jfr. Caroline Lehmann som Benjamin i „Jo­ seph og hans Brødre“, f. % 1828, afg. Sept. 1852, Gæst 1860, t 15/io 1879. Jfr. Caroline Lehmann fik en ret usædvanlig kunstnerisk Løbebane. Hun besad en sjælden omfangsrig og kraftig Altstemme, som hun ved ihærdig Flid uddannede til en saa imponerende Højde, at hun ogsaa kunde magte Sopran­ partier. Som Agathe i „Jægerbruden“ og Anna i „Den hvide Dame" vakte hun betydelig Opmærksomhed. Men allerede fire Aar efter sin Debut tog hun sin Afsked, lok­ ket af de Laurbær, hun muligvis kunde vinde paa Verdens­ scenerne. Hun havde Lykken med sig. Baade i Amerika og i Tyskland, Holland og Sverrig fik hun et anset Navn. Hendes Sangfærdighed var stor, og hun forbavsede navnlig ved sine T riller og Koloraturer. I sit Ydre havde hun kun en daarlig Støtte. Allerede i sine unge Aar var hun meget fyldig, og efterhaanden blev hendes altfor kolossale Skik­ kelse hende til betydeligt Besvær i den dram atiske Aktion. E fter a t hun havde sagt Theaterlivet Farvel, virkede hun endnu en Del Aar som Koncertsangerinde. Da hun paa en af sine Kunstrejser kom til Kjobenhavn, engageredes hun i 1860 til a t give Gæsteroller paa det kgl. Theater, hvor

152