S_FørOgNu_1917

1753 spredt udover Byen til Venner og Venners Tilhæng, og man havde truffet A ftale om, at Mad. Rosenkilde ved Raab og allehaande Tumult skulde hindres i overhovedet at komme til Orde. Og saaledes gik det da ogsaa. Hver Gang Mad. Rosen­ kilde begyndte at tale, overdøvedes hun af Piben og Skraai, og tilsidst følte hun sig saa overm andet af Ondskaben og Raaheden, at hun faldt sammen og brast i fortvivlet Graad og m aatte forlade Scenen. Det var umuligt at paabegynde S tykket paany, men Kabalens Anstiftere havde sørget for, at de Rollehavende i „Jean de F rance“ var paa rede Haand. Og saaledes blev denne Komedie opført som Er­ statning for den forulykkede. Men Mad. Rosenkilde, hvem man tilstod 2 Rdlr. ugentlig til næste Aars September, og som senere kaldte sig Mad. Ferslew, idet hun a tte r antog sit Pigenavn, kom aldrig mere paa Scenen, men opnaaede, som et P laster paa Saaret, et faa en lille Bestilling — ved Garderoben. Det var altsaa lykkedes hendes Modstandere bogstavelig ta lt at faa hende pebet og hysset bort fra Scenen, hvor hun utvivlsomt kunne være bleven et højt anset Medlem af Personalet, — netop saaledes, som det ak ku rat hundrede Aar efter lykkedes Høedt’s Fjender a t faa h a m fjernet. I Septbr. 1759 resolverede D irektionen: „Madam Ferslew, som har forkommet og pan tsat adskilligt af Garderoben, skal af Gage-Rullen u d slettes“. 1755 8/s debuterede Jfr. Bertraline Lever som Anna i „Merlin Dragon“, afg. April 1760. D irektionens Bestræbelser i de første A artier efter Grund­ læggelsen af den danske Skueplads synes for en stor Del a t have koncentreret sig om a t skaffe T h eatret Tilgang af unge, kønne Damer, der kunde udfylde de mange ledige Elskerinderoller. Man lod saa a t sige Enhver, der meldte sig, forsøge sin Lykke. Og ofte faldt Forsøgene højst maa- deligt ud. Man havde saaledes prøvet med de tre Ungmøer, Jom fruerne Thorsager, Bang og Petrejus, der var mere el­ ler mindre umulige, da man i Jomfru Marie Bertraline Lever endelig fandt et lovende Emne ; men hun var saa ung, at hun endnu var ukonfirmeret, da hun debuterede, og saa uvidende, at hun endogsaa var ukyndig i den for Skuespillere ikke helt overflødige Kunst at kunne læse rent! Men T alent havde hun, og hun var derfor trods al hendes ungdommelige Ufærdighed og Uvidenhed nok værd at have i Reserve, naar den udmærkede Indehaver af Soubretterne, den intrigante Mad. Lund, engang gik bort. Men just i samme Stund som denne E ventualitet indtraf, gik man des­ væ rre ogsaa glip af Jfr. Lever, da hun, som adskillige an­ dre før hun, havde ladet sig bedaare af den engelske Li­ nedanser og Luftspringer Michael Stuart, med hvem hun indgik Ægteskab, og forlod Landet. Den nævnte Badut­ springer havde for tre Aar siden i Bergs Hus i Læderstræde gjort stormende Lykke ved „at bære to Ildhjul paa sine Hæle, naar han var i fuldt Sving paa Traaden (Linien)“, og, saa mæ rkeligt det end klinger for vore Nutidsøren, skulde en Gøgler af hans K aliber ogsaa faa Indpas paa Holbergs Skueplads. Det var under den foragtelige og raa Theaterdirektør Fædder, denne Vandalisme skete. Og sør­ geligt, men sandt er det, a t han tra k Hus, ialfald til en Begyndelse! — 1756 10/2 debuterede Jens Musted som Valére i „Tartuffe“, f. 1731, sidste Optr. 3/s 1798, t 25/e 1798. Musted, der kom til T heatret i 1753 som Rolleskriver, havde et smukt og fornem t A 7 dre, der passede godt for Le- anderrollerne, som fra Rose var gledet over i hans Hænder, og som han forvaltede med Smag og Anstand, men uden den Varme og indtagende E rotik, som havde udmærket Rose. Af større Værd for T h eatret blev Jens Musted i Sprade­ basserne og de lystige Selskabsbrødre, som han gav med fin Verdenstone og en saa gratiøs Overgivenhed, a t selv det fornemste Publikum erkendte, at „Mr. Musted kunde faconnere sig saa vel, a t han heel n atu rlig t agerede h om ­ m e de qualité“. Desuden besad Musted en køn Tenor­ stemme, hvormed han blev T h eatret til god Nytte, baade i de italienske Operaer, hvormed Scenen en Tidlang maatte se sig belemret, og i de danske Syngespil, som lidt efter lid t gjorde sig gældende i Repertoiret. Men ogsaa i Ope­ raen synes han at have manglet Hengivelsens Varme. Ialfald siger Rahbek, at han „tilvante sig en Operakulde og overhovedet et Operaspil, der først paa hans senere Aar forlod ham i ædlere Roller“. Musted var en dygtig Aktør — men bestandig dog kun i anden Række. Som et Kuriosum kan anføres, at han, som kom til T h eatret medens Holberg levede, 45 Aar se­ nere virkede sammen med Skuespiller Oehlenschlager. 1759 19/9 debuterede Jfr. Anna Margrethe Glad som Angelique i „Den indbildt Syge“, afg. 1763. Søstrene Grethe og Hedvig Glad, Døtre af T heatrets Sned­ ker, var Sangerinder og optraadte bl. a. i et af de danske saakaldte „Intermezzoer“, som i en kortere Periode opfør­ tes afvexlende med de „italienske“, da disse taabelige Mis­ fostre af dram atisk Operakunst truede med at brede sig for stæ rkt. Ingen af disse Damer blev af Betydning for Skuepladsen.

1752 dommere ansaas for en Skuespillerinde af første Bang, vandt hun sig ialfald et stort Publikum og viste i det m ind­ ste som Ingenue ualm indelige Evner, f. Eks. som Agnes i „Fruentimmerskolen“, og formaaede ogsaa i Roller, hvori hun skulde give Udtryk for stæ rke Affekter, at frembringe stor V irkning. De Mangler, hendes Kunst blottede, har sikkert væ ret begrundet i hendes Mangel paa Kvindelighed og ægte Aandsdannelse. Hun nøjedes ofte med at virke med den Rutine, hun h u rtig t forstod at erhverve, istedetfor at tilegne sig den dybere Forstaaelse af Rollernes inder­ ste Væsen og K arakter. Hun ejede tilstræ kkeligt Tempera­ ment og naturlig Begavelse til at magte det Naive, det Fiffige og Kokette, men paa de Omraader, hvor Studiet og det alvorlige Arbejde m aatte hjælpe til, for at et kunstne­ risk R esultat skulde kunne naas, tilfredsstillede hun aldrig ganske. Jfr. Bøttger havde kun væ ret ved T heatret i halvandet Aar, da Jfr. Thielo døde og overlod hende som Arv ikke blot Leonorarollerne i Holberg, men overhovedet alle Re­ pertoirets Prim adonnapartier. Det ligger nær at antage, at hun er kommen til Berømmelsen altfor hurtig t og a lt­ for let uden a t kende til den kunstneriske Kamp og uden a t have behøvet at underkaste sig den strenge Selvtugt, som netop havde væ ret hendes overfladiske N atur gavnlig. Im idlertid — af det store, brede Publikum beundredes hun som en stor Skuespillerinde, og mest maaske, naar hun anvendte de groveste Virkem idler. Saaledes fortælles det, at hun i „Cavaleren og Damen“ i den Grad henrev Mængden ved sin Diktions klynkende Prædiketone, at man kastede et P ar Punge fyldte med D ukater op til hende paa Scenen! Af andre Stykker, i hvilke hun pristes højt af et ukritisk Publikum, kan nævnes Voltaires „Zaire“ og Colar- deaus „Caliste“, i hvilken Rolle man har opbevaret en Tegning af hende. I 1779, i en Alder af over fyrretyve Aar, ægtede Jfr. Bøttger sin mangeaarige Elsker, den udmærkede Skuespil­ ler Christoffer Rose, som da var 56 Aar gi. — a h debuterede Lars Christoffer Reerslew som Menechmus i * Ie n e c hm i“, sidste Optr. 29/u 1770, f a/n 1770. Om trent sam tidig med Jfr. Bøttger havde den unge, kønne Student Lars Reerslew sin Debut, e fte ra t Rose, der frygtede en Medbejler i ham, forgæves havde modarbejdet hans Antagelse ved T heatret, hvilken Holberg støttede. Reers­ lew udfyldte med Hæder Elskernes, Galningenes og de le t­ komiske Kavalleres Rollefag, men han kom aldrig saa langt frem i Repertoirets bærende P artier, a t han kunde blive Rose farlig. Han blev en dygtig Afløser for Ivar Als, efterhaanden som dennes mangehaande andre Bestillinger nødte ham til at opgive flere og flere Roller. Desuden havde Lars Reerslew en umiskendelig Evne som Poet, hvor­ ved han blev T h eatret til N ytte som K antatedigter ved højtidelige Lejligheder og som en flittig Oversætter. Kun en enkelt Gang vovede han sig ud som original d ra­ matisk F orfatter med Idyllen „Den nøjsomme Hyrde eller Naturen fornøjet med L idet“, der var skrevet i den tr a ­ ditionelle Schaferstil og kun gjorde tynd Lykke. Han blev 55 Aar gi. 1753 % skulde Mad. Inger Cathrine Rosenkilde, f. F e rs le w , debu­ tere som Julie i „Forøderen“, men blev ved Kabale af Theaterpersonalet udpeben, saasnart hun viste sig, hvilket havde til Følge, at T heatret til S traf for Personalet lu k ­ kedes efter Forestillingen. Skuespillerinden Mad. Rosenkildes Navn vil i vort Thea- ters H istorie for bestandig være k n y ttet til Datoen: Den 6 . Juni 1753. Da Jfr. M aterna ved den forrige Sæsons Slutning havde forladt Skuepladsen, ma.atte D irektionen se a t faa hende erstattet, og da Mad. Rosenkilde, der før havde væ ret k n y ttet til T heatret og vist gode Anlæg, vilde kunne afhjælpe Savnet, var Holberg ivrig for at faa hende ansat. Hun aflagde en vellykket Prøve for ham og D irek­ tøren, Overpræsident Rappe, og Alt synes a t være i den skønneste Orden, da det pludselig erfaredes, a t enkelte Medlemmer af Personalet havde sammenrottet sig for at gøre hendes Ansættelse umulig. De benyttede sig af den Omstændighed, a t Mad. Rosenkilde siden sin Afgang fra T h eatret var bleven dømt til at have sit Ægteskab for­ brudt paa Grund af „begaaet L ejerm aal“. Blandt Lederne i Oppositionen var navnlig Rose og Mad. Lund virksomme, men uheldigvis egnede de sig saare slet til at være Mora­ lens Forkæmpere, hvilket ogsaa Holberg ugenert betoner, da han, oprørt over den Modstand Mad. Rosenkildes An­ sættelse moder, udsender sit bekendte Tordenbrev til The­ aterpersonalet. Han siger med rene Ord, at Mad. Lund har selv væ ret anklaget for det, hun nu hos Mad. Rosen­ kilde finder forargeligt, og Rose lader han vide, at In tet er hæsligere end a t høre en Person, hvis eget Levnet er umoralsk, catechisere over Andres. Desværre gjorde Hol­ bergs Tordentale ikke den tilsigtede Virkning. Den gjorde blot Oppositionen endnu mere hadefuld. Og den 6 . Juni, da Mad. Rosenkilde i „Forøderen“ skulde have sin Debut, indtraf Katastrofen. Saasnart hun i Stykkets anden Scene traad te ind paa Scenen, hvor hun mødte Mad. Lund, hendes værste Fjende blandt Kollegerne, brød Stormen løs. Man havde fra T heatret faaet en Masse ondsindede Rygter

92