S_FørOgNu_1917

Den i 1748 paa „Tjæ rehusets“ Grund (K ongens Nytorv) opførte T heaterbygning.

Pavillonbygningen paa Værftet. senere Studenterforeningen.

rer til 300 Kroner i vor nuværende Mønt. Det vil med andre Ord sige, at hvis blot 100 Mennesker gennemsnitlig havde over været Forestillingen de to stakkels Gange, man ugentlig spillede, havde man kunnet holde dette første danske Theater oven Vande. Mere krævedes der i Virkeligheden ikke, idet Billetpriserne - endogsaa efter vore Tiders Forhold — var meget høje. De bedste Pladserbetaltes med 1Sietdaler, hvilket i vorePenge nutildags vilde svare til 0 a 7 Kr. Gulvet, der ikke an-

Det var Montaigu, der fik Privilegiet paa at opføre Komedie i Landets eget Tungemaal. At den nye Æ ra indviedes med et Stykke af Molière („Den Gerrige“) og ikke af Holberg, var, ret beset, naturligt nok. Hol­ berg skulde jo forst blive den store, nationale Skuespildigter, medens Molière allerede sad inde med Berømmelsen. Og han var Montaigu’s Landsmand. Desuden krævede Holbergs personrige Stykker et talrigere Personale, og da man for Alvor gav sig i Lag med dem, m aatte Truppen rekrutteres

saas for nogen fin og standsmæssig Plads, ko­ stede 3 å. 4 Kr. i Nu­ tidens Penge, og den billigste Plads, Galle­ riet, stod i 1 Mark, der svarer til 1 Kr. 55 Øre. Der var Aftner, da en By med 70,000 Ind­ byggere kun undte sit Theater en Indtægt af 8 fattige Rigsdaler! Derfor blev Grønne- gadescenens Saga lige saa trang som kort. Den gjorde det Kunst­ stykke at gaa fallit fire Gange i Løbet a,f fem Aar! Og den 25. Fe­ bruar 1727 skrinlagdes Skuespillene med Hol­ bergs „Danske Comoe- dies Ligbegængelse“. Den store Digter trak sig fornemt og resig­ neret tilbage. „Jeg undrer ikke,“ skriver han, „at det gør Dig ondt paa det Offentliges Vegne. Men hvorfor det gør Dig ondt paa mine, indser

med friske K ræ fter, og endda m aatte man ofte lade én og samme Skue­ spiller optræde i flere Roller i samme Kome­ die. Grønnegade-Theatrets indre Historie er gan­ ske ukendt, og man kan paa dette Punkt kun holde sig til Gis­ ninger. Dets ydre Historie er derimod tilstrækkelig kendt. Den var trøstes­ løs sørgelig. Da T iieatret havde ta b t Nyhedens In ter­ esse, nød det kun slet Besøg af det højstæ re­ de Publikum. Og dog havde man i Sandhed anstrengt sig for at være Københavnerne

til Behag. I Sæsonens første fire Maaneder opføres ikke mindre end fem af Holbergs nye Stykker („Den po­ litiske Kandestøber“, „Den Vægelsindede“, „Gert W estphaler“, „Jean de France“ og „Jeppe paa B jerget“) og desuden tre af Moliéres bedste Komedier. København kendte ikke sin Besøgelsestid. Man var hurtigt sløv og ligegyldig ligeoverfor det, der for Alle, Høje og Lave, burde have væ ret en epokegørende Begivenhed. Grønnegade-Theatret vansmægtede i Næringssorg. Og dog var dets Krav, for at kunne eksistere, saare beskedne. Ifølge Skuespillernes egen Erklæring var Truppens ordinære Udgifter pr. Aften ikke over „30 R ixdaler“, hvilket om trent sva­ Gjethuset.

Parti af Kongens Nytorv 1748.

Det nyopførte kgl. Theater.

jeg ikke, da jeg nu er fri for Urolighed, Avind og det møjsomme Arbejde, jeg, saalænge Skuepladsen stod, med min Helbreds og Evners Opoffrelse idelig opfordredes til.“ Der blev gjort et ganske kortvarigt Forsøg paa at va;kke det dorske Publikums Interesse paany, men saa indtraf i Oktober 1728 den skrækkelige Ildsvaade, der lagde det halve København i Grus, og da Byen nogenlunde var kommen til Knefter igen, ram tes Landet af en Ulykke af anden Art, idet Christian den 6te besteg Tronen og med sit Bigotteri lagde en Mare over Landet.

1 5