S_FørOgNu_1917

1775 tins Efterfølger. U agtet det var let at se, hvor langt han stod under Mesteren, paaskønnede man dog, a t Traditionen efter Evne bevaredes. Just i Clementins Fag viste Arends sig m indst istand til at præstere noget udmærket. Dertil var hans Ansigts Udtryk for ubevægeligt, hans Træk for dvaske, uden Liv. Som Per Degn, hvis Ydre fald t godt sammen med hans eget, præsterede han efter Rahbeks Udtalelser en virkelig kunstnerisk Ydelse. „Hr. Arends“, skriver han, „spiller Per Degn med en sjælden Sandhed. Man erindre ham blot i D isputerescenerne med Montanus, især i den fjerde Akt, hvor hans inderlige Forknyttelse, naar han med grædende Taare svor paa, at det var lu tte r Løgn, at han var en Hane, var overmaade brav. Blandt hans M esterrepliker hørte den Sjæleglæde og den Hurtighed, hvormed han faldt ind med R epliken: Ja, men jeg kan støbe Lys, det kan ingen Hane gøre!“ — Arends døde 1801, og ved a t give en Forestilling til Ind­ tæ gt for hans fattige Enke, tilkendegav Theatret, at han havde hørt til de brugelige K ræfter, hvis Arbejde fortjente Paaskønnelse. — — 2/io debuterede Jfr. A. S. Jacobsen som Dorine i „Tartuffe“. Hendes E fternavn tyder paa, at hun har væ ret Jødinde, ihvert Fald skræmmede hendes store Næse den sindssyge Konge, Christian d. VII, som fra Logen raabte, „at han ikke kunde se de andre for den“. D irektionen turde ikke overhøre den enevældige Monark, og derved mistede Thea­ tre t et T alent for de addre, komiske Roller. Jfr. Jacobsen blev degraderet til Koristinde, men hun m aatte kun synge u d e n f o r Scenen! En Aften, da hun var kommet for langt frem i Kulissen, skim tede Kongen hende fra Logen og ra a b te : „Madame dér, kommer hun nu igen med sin store Næse? Tag den væk, jeg kan ikke se for d e n !“ Saa fik hun Afsked, men ansattes ved Garderoben i den Stilling, som Dr. Ryges Kone senere beklædte med T itel af „Orna- trice“. Jfr. Jacobsen blev først gift med en Figurant Col- ding og efter hans Død med Told kasserer Møller i Køge. 1808 vilde Skæbnen, a t det blev hende, som syede Chri­ stian d. VIFs Ligdragt. 1816 tog hun Afsked som Garde- robeforvalterske og 1821 døde hun, 65 Aar gi. 1776 w /i debuterede Jfr. Catharine Margrethe Salathé, senere Mad. Schall, som Dorine i „Tartuffe“, f. 1755, afg. Oktbr. 1794, t ls/i 2 1838. Jfr. Salathé havde et opvakt Ansigt, livlige Øjne, en gra- tiøs Figur og vevre Bevægelser, altsammen Egenskaber, der vilde have gjort hende til en ypperlig Soubrette, hvis ikke hendes snøvlende Stemme havde gjort Skaar i det samlede Indtryk, hendes Frem stillinger vakte. I en Kri­ tik over Jfr. Salathé bemæ rker Rosenstand-Goiske, at hvis Aarsagen til hendes m indre behagelige Udtale skulde ligge i en „Forstoppelse i de Rør, som gaa fra Pande til Næse, da kunde vel en maadelig Brug af Snustobak, kort førend hun indtræ der paa Scenen, noget afhjælpe hendes Stemmes F ejl“. Om Jom fruen har tag et hans venlige Raad ad n o tam vides ikke. — 1779 blev hun gift med Komponisten, Koncertmester C la u s S c h a ll. 1777 6/io debuterede Michael Rosing som Orosman i „Zaire“, f. 19/ 2 , 1756, k g l. S k u e sp . 1 77 8 , sidste Optr. 4/n 1815, f l2/10 1818. Michael Rosings Navn er et af vor Scenes store og be­ tydningsfulde. Han var norskfødt, og nitten Aar gammel sendtes han til K jøbenhavn for a t dim itteres som Student. E t af sit Livs afgørende Yenskaber sluttede han i Rusau­ ditoriet med Knud Lyne Rahbek, og hvad der yderligere bandt de to unge Venner sammen, var deres fælles Svær­ meri for den yndige Skuespillerinde Jfr. Olsen, der blev Rosings Hustru og Rahbeks trofaste Veninde. Det var dette Sværmeri, der førte Rosing til T heatret, hvor han med sin skønne Stemme og øvrige ydre Fortrin let vandt Ad­ gang til Syngeskolen. Som M edstifter af „Det dramatiske Selskab“ kom han i nær Berøring med den udmærkede Skue­ spiller Schwarz, i hvem han vandt sig en formaaende Vel­ ynder. Da Rosing i 1777 debuterede som Orosman i „Zaire“ m aatte enhver Kender se baade Spirerne til de herlige Evner, der senere skulde udfolde sig i saa stor Glans, og hans Mangler, Savnet af Herredømmet over Bevægel­ ser og Mimik og den frem trædende norske Akcent i hans Tale. Men der var over hans Person en Ildfuldhed og i hans Spil en inderlig Hengivelse, der uvilkaarligt m aatte gribe, og dejlig har han sikkert tag et sig ud i det østerlandske Fyrsteskrud. Som Rosing havde debuteret i Tragedien, var det til Tragedien, hans ydre og indre Evner henviste ham. Men for et længere Tidsrum m aatte han paa Grund af For­ holdene spille Skuespillets Elskere, ligesom han blev meget anvendt i Syngestykkerne, hvor han gjorde fortrinlig Fyl­ dest. Ikke heller blev det udelukkende i Tragedien, at Rosing vandt sine uforglemmeligste Triumfer. U agtet den dygtige Rosenstand-Goiske i sine K ritiker havde udtalt en Tvivl om, a t Rosing nogensinde skulde kunne blive en brugelig K arakterskuespiller, blev det netop i Karakter- faget, at han særlig kom til a t udmærke sig. Alt som den

1773 Uskønsomhed karrig paa Klap, turde det vel undertiden komme deraf, at hun bringer os ganske til at glemme, at det er et Skuespil og ej en virkelig Handling, vi se“. Som Fortolkerske af Molière var hun ikke mindre for træffelig, og hendes Toinette i „Den indbildt Syge“ næv­ nes som en Præ station af højeste Rang. Hun forsøgte sig som Lady Sneerwell i „Bagtalelsens Skole“ og som Mette i „Kærlighed uden Strømper“ udenfor sit egentlige Fag og vandt ogsaa her et levende Bifald. Mod Slutningen af sit ret korte Liv besejredes hendes spænstige N atur af Sygdom, men med vanlig Energi paa­ tog hun sig endnu stadig nye Roller, soin hun udførte med en Kraft, der var beundringsværdig. Tilsidst blev denne K raft brudt, dog uden a t Publikum skulde blive Vidne til Sammenbrudet. Men da “hun d. 12 . Marts 1792 skulde spille Lisbeth i „Det gavnmilde T estam ente“, slog det hende som en tung Anelse, at hun vilde komme til at dele Skæbne med Londemann og Ciementin, der begge havde b etraad t Scenen sidste Gang i dette Stykke. Og hendes Anelse slog desværre til. Da hun den Aften forlod T heatret, var det for aldrig mere at gense det. Hun gik ind til et sm ertefuldt Sygeleje, hvor­ fra hun aldrig skulde rejse sig. — 1774 81/i debuterede Jfr. Birgitte Christine Winther som LIertha i „Den prøvede Troskab“, afg. Aug. 1805, f 18A 1809. Jfr. B irgitte W inther besad en fortræffelig Altstemme, og hun blev hurtig en af Syngestykkets bærende K ræ fter ved Siden af Caroline W alter, hvem hun overgik i overlegen Sangkunst og større Stemmemidler, medens hun rigtignok var hende underlegen i Ynde og dram atisk Evne. Hun var monoton i Replikfremsigelse og Mimik og forstod ikke at variere sit Ansigtsudtryk i Glæde og Sorg, i Blidhed og Vrede. Alligevel viste Jfr. W inther, hvad en uafbrudt agtpaa- givende Flid formaar a t udrette. Trods alle Mangler drev hun det virkelig til at blive en meget anvendt F rem stil­ lerinde af ældre komiske Roller, af vrantne, træ ttekæ re Fruentimmer, i hvis N atur der var noget af hendes egen. Thi blandt Kammeraterne gik hun under Navn af „Mam- sel Biderhvas“ , og man frygtede almindeligvis hendes rappe Tunge og skarpe Spydigheder. Husholdersken i „Guld- daasen“ var, betegnende nok, en af hendes bedste Frem ­ stillinger. Og Rahbek roser hendes Holbergske Magdeloner for N atur og Sandhed. En sam tidig T heaterkritiker roser hendes Geske i „Kan­ destøberen“ som en mesterlig Figur. Han anker kun over den „K arrikatur-Idé“, at hun i Scenen med Raadsherrerne var udstyret med „saa uhyre et Bæst til Skødehund, at hun knap kunde slæbe den“. Dette uhyre „Bæst“ af en Skødehund er som bekendt blevet Tradition, og „K ari­ katur-Idéen“ vækker nu som dengang stæ rkt Bifald. Og ligesom dette Indfald blev en Tradition, saaledes gen­ tager Jfr. W inthers Type sig i Personalet gennem Tiderne. Der findes og vil altid findes en Frøken eller Fru „Bider­ hvas“. — °/i debuterede Nicolai Elsberg som Lisidor i „Den nye Prøve“, sidste Optr. 17/5 1802, f u /i 2 1802. 1 samme Sæson som Jfr. W inther debuterede Nicolai Els- berg i en Elskerrolle af lettere K arakter. Med Undtagelse af en Stemme, hvis vulgære Klang virkede stødende, var han fra Naturens Haand udmæ rket udrustet for dette Fag, og hvis han havde væ ret samvittighedsfuldere i sit Arbejde, og havde han sæ rligt væ ret ivrig for at bøde paa sin oven­ nævnte Mangel, kunde han sikkert have drevet det vidt. Alligevel var der ofte i hans Frem stillinger Momenter, hvor han tilfredsstillede selv den kræsneste Dommer, og blandt hans bedste P ræ stationer nævnes Almaviva i Beau­ marchais’ „Barberen i Sevilla“ og Charles i „Bagtalelsens Skole“. — Det er i vore Dage oplyst, at Nicolai Elsberg havde væ ret Tjener hos Struensee. — n /n debuterede Carl Frederik Thessen som Lycander i „Den Stolte“, afg. Juli 1796, f August 1798. Carl Thessen var en Skuespiller af ganske underordnet Rang og i høj Grad forsømmelig i Tjenesten. Han er bleven bekendt af en løjerlig Grund. Hans Skik­ kelse var saa lang og opløben som en Bønnestage, og Bag- gesen har for saa vidt bidraget til hans Berømmelse, som han i en af sine komiske Fortæ llinger udstyrer Døden med „tynde Ben, vor store Thessen lig“, hvad der gav Anledning til et forbitret Fejdeskrift fra den krænkede Aktør. Det er forunderligt a t tænke paa, a t T heatret holdt fast paa en Middelmaadighed som Thessen i tyve, lange Aar. Han var uden T alent og kunde sædvanligvis ikke et Ord af sine Roller. Han døde som fhv. Instruktør ved T heatret i Odense i Aaret 1798, og P. A. Heiberg skriver i den An­ ledning til sin Broder, der var Rektor ved Kathedralskolen: „Man har fo rtalt mig, a t Thessen er død; det vil jeg tro, men at han er begravet, har jeg ondt ved at tro, da jeg ikke formoder, at der i Fyen findes Brædder lange nok til hans Ligkiste. Maaske har man hugget ham over.“ — 1775 2 /i 0 debuterede Jacob Arends som Cléantes i „Tartuffe“, født 1743, t 6/io 1801. Arends blev hilst med opmuntrende Bifald som Clemen-

100