S_FørOgNu_1917

1 8 6 7 h ar han i vide Kredse erhvervet sig en grun dfæ stet Popu­ laritet som Visesanger. Med Guitaren over Skulderen har h an gennem rejst L andet p aa Kryds og Tværs og har ind­ sunget betydelige Summer, hvoraf han h ar stillet 19,200 Kr. til Raadighed for velgørende Formaal. E fter tunge Mand- domsaar henlever han da en lykkelig Alderdom, medens de Ledere, som holdt ham nede, forlængst hviler i deres Grave. — l6U debuterede Christian Emil Poulsen som Erasmus i „Eras- mus Montanus“, f. 1842, kgl. Skuesp. Juli 1880, Scene­ instruktør a/s 1898, afg. 1900, t 3/« 1911. Emil Poulsen havde allerede som Elev i Metropolita.il- skolen og senere i Studenterforeningen tje n t sine Sporer som Skuespiller, før han den 16. April 1867 sammen med sin syv Aar yngre Broder Olaf debuterede p a a det kgl. T h ea te r som Erasmus. Han vak te straks Opmærksomhed ved den sikre og omhyggelige Analyse, han havde und er­ kastet sin Rolle. Man m a a tte beundre hans kloge Replik, hans natu rlig e og talende Mimik og ikke m indst den In­ telligens, der prægede hele hans Udførelse af Figuren ud fra den Opfattelse, han havde lag t til Grund. Hans føl­ gende Roller viste ved deres Forskelligartethed, a t hans Evner spændte vidt, og at det Maal, han sigtede imod, var a t blive Karakterskuespiller, selv om han h u rtig t fik L ej­ lighed til a t dokumentere, at h an ogsaa som Elsker vilde komme til at indtage en frem træ dende Plads. Som Gert Westp h aler havde h an ikke slaaet til, og p a a det brede Lune kom det ogsaa i Frem tiden mest til at skorte. Desto større Opmærksomhed vak te hans Darnley i Bjørnsons „Maria S tu a r t“ og Biskop Popo i „P a ln a to k e “, ikke mindst fordi han syntes a t ville bryde med den deklamatoriske Spillemaade, der hidtil væsentlig havde væ ret den herskende i den Oehlenschlagerske Tragedie. E fte rat han i Holberg, foruden sin Erasmus, havde spillet Philemon i „Det lyk k e ­ lige S kibbrud“, men — endnu mere — e fte ra t han havde spillet L eander i „Maskeraden“, der i hans Fremstilling blev en Elsker, som man siden Michael Wiehes L eander i „De Usynlige“ ikke havde set Magen til i det Holbergske Billedgalleri, var hans Stilling ved T h e a tre t grundfæstet, og P ublikum imødesaa enhver af hans paafølgende P r æ ­ stationer med den mest levende Interesse. At opregne blot de vigtigste af de Roller, hvori Emil Poulsen i de mere end tredive Aar, i hvilke han var en af T heatrets fornemste Støtter, med R ette blev beundret, vilde her paa denne indskrænkede Plads være ligesaa ugørligt som u n y t­ tigt. Yi vil kun nævne enkelte, der er at b e tra g te som Milepæle paa hans betydningsfulde Kunstnerbane. Hans Jøde i „Genboerne“ var en GenfødeJse af denne mæ rkelige Figur, og i den Art af Komik, han her diskret lagde for Dagen, var han alle Dage en Mester. Hans H en­ rik i „Alferne“, Jachimo i „Cymbeline“, Grib i „Hakon J a r l“ var hver for sig fortrinligt opfattede Figurer, men overstraaledes dog af det glimrende Karakterbillede, han i 1871 gav af den snilde og træ ske Bisp Nikolas i Ibsens „Kongs-Emnerne“. Saa følger hans Shylock, hans Georgios i „Væ ringerne“ og i 1873 den beundrede Fremstilling af „Bertran de Born“. Og b lan dt hans Frem stillinger i den paafølgende lange A arrække vil vi blot minde om hans Prins Henrik i „Kong Henrik den F je rd e “, og lidt senere hans „Ambrosius“, hvori h an fejrede en Triumf, som dog kunstnerisk set neppe var nogen ny Landvinding. Saa bør hans Erik Glipping i Heises „Drot og M arsk“ nævnes, fordi hans smukke Sangstemme, der tid t havde væ ret anvendt i Vaudevillen, blev sat paa en større og betydningsfuldere Prøve. Endelig indtager de forskellige Ibsen-Skikkelser, han skabte paa den danske Skueplads, en fornem Plads i hans store Figur-Galleri, — forrest blandt dem alle sikkert Helmer i „Et Du k keh jem “ og H jalm ar i „V ildanden“. Mange af hans sceniske Egenskaber gik i Arv til hans Sønner A d a m og J o h a n n e s P o u l s e n . — "’ 4 debuterede Olaf Rye Poulsen som Jacob i „Erasmus Montanus“, f. 1849, kgl. Skuesp. April 1884, afg. 1917. Olaf Poulsen! Der er Klang i det Navn som af en stolt og sejrsikker Fanfare, og det vil lyse blan d t de største, den danske Skueplads har fostret lige fra dens G rundlæg­ gelse, — lyse ind i Frem tiden, saalænge dansk Sprog tales! Og na ar denne store Kunstner, Skuespilleren af Guds Naade, nu nedlægger sit Scepter, vil der blive en tom Plads, der aldrig vil kunne fyldes helt af nogen Enkelt, — saa stort er hans Geni, saa vidunderlig rige og mangfoldige hans Evner. Der er ikke ringeste Tvivl om, at var Olaf Poulsen født i et af de store Kulturlande, vilde hans Navn straale med Verdensberømmelsens Glans. Og det er ikke til at undres over, at Danmarks Hovedstad, trods Tidens tunge Alvor, i Ø jeblikket sta ar i Festens Tegn, da Olaf Poulsen tager Afsked med den Scene, hvor han er bleven beundret og elsket, li tre fra den Aften, da han som en sorgløs Dreng sprang frem fra Kulissen og indtil nu, da han e fter en halvhundredaarig Arbejdsdag træ k k e r sig tilbage. Men i Festens Glæde og Iver, der skal vise ham, hvor kæ r han er sit Publikum, det vil sige: d e t d a n s k e F o l k , blander sig da, n atu rlig t nok, tillige Vemodets Alvor, ved Tanken om, a t vi ikke oftere skal beundre hans Geni paa den Scene, med hvilken han i vore Øjne er k n y tte t saa fast sammen, at vi næsten ikke kan tænke dem adskilte. Olaf Poulsens kunstneriske Betydning for den danske

1 8 6 6 anden formanede hun at give den kvindelige Uskyld, den rene, ubesm ittede Jomfrulighed et rammende og rørende Udtryk. Hvem, der har set hende som Adrienne i „Ildløs i Klostret“, kan ikke nogen Sinde glemme hendes yndige Barnlighed, eller i Lady Tartuffe hendes vidunderlige T ro­ skyldighed i Beretningen om Nattens Hændelser, hendes Antoinette i „Gnisten“ og hendes henrivende unge Pige i „Hvor man keder sig“. Aarene gik, men hendes Udtryk for kvindelig Finhed og Renhed mistede ikke sin Æ g t ­ hed ligesaa lidt som hendes ungpigeagtige Skikkelse forandredes. Men saa kom hin mindeværdige Sæson, da Ibsens „Dukkehjem“ fik sin Førsteopførelse, og da Betty Hennings skulde indvinde nyt og betydningsfuldt Land for sin Kunst. Man kan lykønske hende til, at de nye nordiske Skuespil blev indlemmet i Repertoiret, netop da hun stod i sin kunstneriske Blomstring, men ikke m indre kan man lykønske Samtidens Digtere til, at Betty H en ­ nings paa sine spinkle Skuldre havde K raft til at bære deres Kvindeskikkelser frem og iklæde dem Kød og Blod. Hvorfor nævne dem, — de ligger jo dog vor nuværende Periode saa nær, at det ikke behøves. Og hvad betød ikke Betty Hennings for den dramatiske Digtning ogsaa udenfor Ibsen og Bjørilson? For E inar Christiansen, i hvis P ro d u k ­ tion der bestandig var en Skikkelse, tiltæ n k t hende, og fra hvilken der kastedes Glans over hans Arbejde, — for Drachmann, der fandt den Prinsesse i „Der var e n g a n g— som gjorde S tykket til Poesi, — for Hostrup med hans „Eva“, — for Gunnar Heiberg og Otto Benzon, for Kielland og Gustav Esmann? Skulde man i hendes store Galleri udpege en enkelt F i­ gur, der viser hendes glimrende Evne til a t skabe et Men­ neske, hendes rige Fantasi, hendes psykologiske Blik og hendes fænomenale Herredømme over alle ydre og indre Midler, kunde Valget falde p aa Hedvig i „V ildanden“, hvor hun tegnede et Billede, der ved sin Dybde og sin vidunderlige Sandhed var gribende og til alle Tider vil regnes med til det snevreste Udvalg af den danske Scenes Mesterværker. 1 8 6 7 10/s debuterede Jfr. Doris Anna Pfeil, senere Fru Trhard- Hansen, som Donna Anna i „Don Ju a n “, f. 3/'n 1847, afg. Juni 1885. Frøken Doris Pfeil var en Elev af Rung og debuterede tyve Aar gammel som Donna Anna i „Don J u a n “ og viste allerede dengang hvilke ypperlige Stemmem idler og hvil­ k et ejendommeligt dramatisk Talent, hun sad inde med. Men da det var k la rt for Alle, a t hendes udmærkede Mezzo- Sopran endnu træ n gte til Skole og Udvikling, drog hun, stø tte t af Brygger Jacobsen d. æ., efter sin Debut til P a ­ ris for a t studere Sangkunst, og da hun Aaret efter op- traa d te paany, denne Gang som Dronningen i „Hans Hei- ling“, samme Aften som Niels Juel Simonsen havde sin Debut, viste hun en betydelig Fremgang. Endnu i sin første Sæson sang hun saa betydelige P a rtie r som Valen- tine i „Hugenotterne“ og Rachel i „Jødinden“ og efter- haanden fik hun et betydelig Repertoire, der i Aarene 1870 og 72 fik en Tilvækst, der baade stillede hendes Sangkunst og dramatiske Begavelse i et nyt og fuldt Lys. Det var, da hun i „Lohengrin“ og „Mestersangerne“ ved sin Udfø­ relse af Elsa og Eva lagde en Alen til sin Vækst, idet hun viste sig som en Wagnersangerinde af høj Rang — ube­ tin get den største, vor Opera har ejet. Der var over hendes sceniske Fremførelse af de W agnerske Kvindeskik­ kelser en Ro, Højhed, en Magt og Myndighed, som var af stor Virkning. Hun besad en Plastik, der var sjelden, og som aldrig virkede tom t eller udvendigt, fordi den var Udtryk for indre Betagethed. Blandt vore dramatiske Sangerinder vil Doris Pfeil, der indgik Ægteskab med Operasanger E r h a r d - H a n s e n , b e ­ standig i Theaterhistorien indtage en Plads i første Række. — 10/4 debuterede Carl Gustav Lauenbach Meyer som Gratiano i „Købmanden i Venedig“, f. 12/ø 1889, afg. Juni 1895. Det er utvivlsomt, at Carl Meyer som Skuespiller havde fortjent en bedre Skæbne end den, der blev hans Lod. Han viste i mange Smaaroller en sikker Karakteriseringsevne, og særlig havde han i Fremstillingen af jødiske Typer — han var ikke af jødisk Slægt — som Tubal i „Købman­ den i Venedig“, Ephraim i „A bracadabra“ Jøden i „Ulys­ ses“ og i „Aladdin“ erobret sig et Domæne, hvor Ingen gjorde ham Rangen stridig. Og det var ham derfor en stor Skuffelse, a t han ikke, saaledes som Goldschmidt skriftligt havde ønsket det, kom til at fremstille Rabbien i hans D rama „Rabbien og Ridderen“ ; ligeledes burde T h ea tre t have betroet ham Shylock. Men uag tet han viste en sik­ ker Evne, hver Gang en lille Rolle blev ham tildelt, og tillige den største kunstneriske Respekt for sine Opgaver og en sjelden Omhu i deres Udarbejdelse, blev han, lige­ som med Vilje, holdt nede af mægtigere Kræfter. Først imod Slutningen af sit Theaterliv, og ved et af de T il­ fælde, der undertiden virker som Nemesis, tog han en smuk Oprejsning for lange Aars Tilsidesættelse, da han løftede den tunge Arv efter Phister og spillede Skriverhans i „Eventyr paa Fodrejsen“. Han gjorde stor og fortjent Lykke og har senere spillet Rollen paa Fo lk e th e a tre t og under et Gæstespil i Stockholm. E fte rat Carl Meyer i 1895 havde sagt T h ea tre t Farvel,

164