S_FørOgNu_1917

Omstændigheder omdannedes til et Theater, hvis Tilskuerplads kun bestod af P arterre og Galleri, og hvor man den 14. April 1747 aabnede Forestillingernes Række paa den værdigste Maade med Opførelsen af Holbergs udødelige „Politiske Kandestøber“. — Im idlertid — det ret mangelfulde Theater i Læderstræde var og kunde kun være den danske Komedies ganske foreløbige Hjemsted. Thielo’s Privilegium blev snart overdraget til Truppen selv, da hans Uduelighed var bleven tilstræ kk elig t konstateret, og det stod nu tilbage a t skaffe sig en Scene, der var Kunsten mere værdig end den i Læderstræde. Her viste Holberg paany sin Kærlighed til T h eatret og sine Skuespillere og røbede et diplomatisk Snille, der satte den skønneste Frugt. Den 19de August 1747 havde Kong Frederik den 5te anmeldt sit Besøg hos Grev R e v e n tlo w paa Holtegaard, og Festarrange­ m entet i samme Anledning var lagt i Hænderne paa den unge Grev R a n tz a u , hvis litteræ re Interesse havde skabt ham et ven­ ligt Forhold til Holberg allerede for Aar tilbage. Holberg fandt Lejlig­

Truppen spredtes for alle Vinde, og Capions T heater gik over paa lians Kreditors, General Arnolds, Hænder, og da det i 1737 havde staaet ubenyttet næsten en halv Snes Aar, lykkedes det endelig Generalen a t blive det kvit, e fterat det gentagne Gange — forgæves — havde væ ret stillet til Auktion. I en M andtalsliste fra 1738 læses disse vemodige Ord: „Meldes den Høy og Vel Edle Herr M agistrat, a t Comoédie Huuset er bebygt udi 3de Vaaninger, nemblig som følger: 1 be­ boet af Capitaine Swane, 1 af G. C. H. From og 1 af J. A. Schnabel“. Og hermed er G rønnegade-Theatrets Saga ude! - F rederik den 4des Død den 12. Oktober 1730 var et h aard t Slag for det danske Theater, der i Christian den 6tes Øjne var Djævelens Værk. I seksten lange Aar m aatte Landet sukke under Pietismens aandløse Svøbe. Maaske i Anledning af Ansøgning om fornyede Privilegier, indhenter Kongen Gejstlighedens Betænkning angaa- ende Skuespils T illadelighed fra et kirkeligt Standpunkt, og han

faar selvfølgelig det Svar, han attraar. De, der forsvarer Komedier og bidrager til deres Trivsel begaar en Synd, men endnu større Synd begaar de, der ikke hindre „al saadan Grue­ lighed“, skøndt det staar i deres Magt a t gøre det. Og Christian den 6te hindrede Grueligheden af al sin Evne. I en Forordning af Marts 1738 forbydes det lige­ frem Komediantspillere a t indfinde sig i Dan­ mark. Men med ét Slag sker Forandringen til d et bedre, da Frederik den 5te i August 1746 arver Tronen. Han var vennesæl og livslysten, kun 23 Aar gammel, og hans Dronning, den yndige og forgudede engelske Prinsesse Lou­ ise, yngre endnu. Hvor stor Forskellen er mellem før og nu, kan ikke betegnes stæ r­ kere end ved den Om­ stændighed, a t Holberg, der af Christian den 6te nærmest var en P er­ son, man burde afsky, nu blev en kæ r Gæst ved Hoffet. Lad os, saa ofte vi høre F rederik den 5tes Navn nævne, sende ham en taknem lig T an­ ke. Ham skylder den danske Skueplads mere, end det staar k lart for den almindelige Be­ vidsthed. Holberg var nu en æ l­ dre Mand, og T heatret havde h a ft en Skæbne, der ikke skulde friste ham til a t skabe sig nye

heden saare bekvem til at præ sentere den dan­ ske Komedie for Maje­ stæten. Et Theater blev i Hast tøm ret sam­ men i Holtegaards Ha­ ve, hvor man da op­ førte „Maskeraden“ og „Didrik Menschen- skræk“, e fterat man dog først i en Prolog, som den litteræ re Gre­ ve selv havde forfattet, og som flød over af Smigerens søde Hon­ ning, havde præpareret Landsfaderen. I denne Prolog optraadte Olym­ pens Guder, der kap­ pedes om at berømme Kongen som den elske­ lige Regent, der netop fordi han omfattede hver eneste af sine U ndersaatter med fa­ derlig Kærlighed vilde blive en Skræk for Fjenden. Han var, stod der, den „kækkeste til­ hest og den dejligste under Tronen, — spørg kun alle Fruentimmer i L andet“ — o. s. v„ o. s. v. Hvem modstaar Smi­ gerens farlige Gift? Næste Dag sendte Kong Frederik Aktørerne et G ratiale paa 100 Rdlr. med Løfte om at imø­ dekomme dem, hvis de havde et Ønske. Og nu opfordrede Holberg dem til at smede, mens Jern et var varm t. Kort og godt — al­ lerede den 11. Novem­ ber udfærdigedes en kongelig Resolution, ved hvilken Tjære­ pladsen paa Holmen overdroges Aktørerne til Eje med Tilladelse

Statue af P ro fesso r Casper Frederik Harsdorff, som er opstillet i Vestibulen i Cliarlottenborgs U dstillingsbygning. Harsdorff var Direktør for Kunst­ akademiet fra 1777—79, byggede en Mængde af de bekendte Pragtbygninger i København, som omtalt Side 258 i „Kør og N u“s 2. Aargang. I 1774 og 1792 ombyggede han det kgl. Theater.

Sorger og Æ rgrelser over Publikums Vankundighed. Men i det unge, hjertevindende Kongepars Selskab følte han sig veltilpas og forynget, og Iveren efter a t antage sig Skuepladsens Sag vaag- nede i ham med fornyet Styrke. Muligheden for under de forandrede Forhold a t genoprette det danske T heater var forhaanden og blev da ogsaa snart benyttet — ogsaa denne Gang af en Udlænding, Tyskeren T h ie lo , en for­ henværende Organist, en Vigtigmager, hvis Orm det var a t være Theaterdigter, og som uden Holbergs kyndige Hjælp ikke var kommen vidt. Vanskeligst var det at skaffe Skuespillere, for a t Thielo’s P ri­ vilegium skulde kunne udnyttes. Her var det da Holberg, der viste en næsten ungdommelig Foretagsomhed. Af G rønnegade-Theatrets splittede Trup var kun den gamle P il lo y , der nu havde slaaet sig ned som agtbar Vinhandler, til­ bage. Med Pilloys’s Hjælp og gode E rfaring i Skuepladsens ind­ viklede Maskineri lykkedes det Holberg at hverve unge Personer for den nye Scene, der efter hans eget Sigende blev „forsynet med lige saa gode Acteurer som den forrige, og dømme Adskil­ lige, som have set dem begge, den sidste at være bedre“. Og hvor kom saa denne nye Scene til at ligge? I Byens H jerte — i Læderstræde. Her fandtes nemlig en Koncertsal i det saakaldte B e rg s H us, i vore Tider bærende Husnummeret 13,— en Sal, der uden større

til a t opføre et T heater paa Grunden. Holberg havde iøvrigt allerede før dette T idspunkt vist Aktø­ rerne sin Bevaagenhed, idet han havde tilbudt dem en Grund paa Nørregade, hvilken vi ovenfor, under Beskrivelsen af Nørre- gade-Theatret, har h aft Lejlighed til at omtale. Det nye T heater blev øjeblikkelig paabegyndt, men inden det kunde staa færdigt, fik Truppen Tilladelse til at spille i „Tjære­ huset“, det samme som Capion i sin Tid havde benyttet. Saa stæ rkt var Arbejdet paa den nye Skueplads blevet frem­ skyndet, at den allerede ved det paafølgende Aars Slutning, den 18. December 1748, paa Dronningens høje Fødselsdag, kunde aab- nes med en højtidelig Gala- og Festforestilling, der overværedes af Majestæterne, og ved hvilken „Dobleren“ og „De tre Rivaler“ opførtes. Tilsyneladende var den danske Komedie pludselig kommen til Ære og Værdighed. Men — desværre var det ogsaa k u n tilsyne­ ladende. De indre Adm inistrationsforhold var nemlig alt andet end lystelige. T heatret var bygget paa Laan, som Københavns M agistrat havde skaffet tilveje. Og derfor mente Magistraten, at den ogsaa burde have Ret til a t faa Opsigt med D riften, og med Truppens Billi­ gelse blev det da besluttet, a t der indsattes en Direktion, der paa Magistratens Vegne skulde lede T heatret. D irektionen kom til at bestaa af fire Mand, der maaske har væ ret „gute L eute“, men

16