S_FørOgNu_1917

1773 Træk fra enkelte af hans Frem stillinger, baade af Jacob Skomager, Per i „Jacob von Thyboe“ og særlig af Jacob i „Erasmus Montanus“. Videst i sin Kunst drev han det i sit Sammenspil som Henrik med Mad. Gjelstrup som Pernille. Det skal have væ ret en sand kunstnerisk Fest a t høre disse To spille Fjerbold med de Holbergske Repliker. „Paa en skammelig Maade“, siger Rahbek, „mistede The­ a tre t i Kemp en af sine brugeligste og mest anvendte K ræ fter“. Derom berettes Følgende, der giver et godt Ind­ blik i Kemps K arakter. Han var en Z igeunernatur, letsin­ dig, uden Alvor. Sin F ritid tilb rag te han, efter slet Skuespillervane, paa Vinknejper, optaget af de Skælms­ stykker, der altid spillede ham i Hovedet, og som ikke altid var af fineste Art. E t saadan Skælmsstykke bragte ham til Fald. En Aften fandt han i Foyéren en Pung med en halv Snes Dukater. Han viste den til nogle af Kam­ meraterne, og han foreslog straks at omsætte den even­ tuelle Findeløn i D rikkevarer, og i V inkælderen ligeover­ for T heatret realiseredes den forfløjne Tanke. Im idlertid gik E jerinden af Pungen, Mad. Berthelsen (Frydendahl), omkring og ledte efter den. Og da hun erfarede, hvor­ ledes Sagen hang sammen, lavede hun megen Spektakel ud af Affæren, der endte med, a t et P ar af Personalets mest ansete Medlemmer holdt paa, at den ikke kunde bilægges paa en for T heatret værdig Maade, uden a t Kemp fik sin Afsked. Og D irektøren, W arnstedt, m aatte bøje sig for Oppositionen. — Kemp døde i stor Fattigdom . — 3/n debuterede Jfr. Johanne Catharine Olsen, senere Mad. Rosing, som Nanine i „N anine“, født 2/o 1756, sidste Op­ træden 18 /i 2 1828, t 18/i 1853. Johanne Catharine Olsen, der som Mad. Rosing vandt sig et højt anset Navn i vor Theaterhistorie, var D atter af en Vægter og havde som Barn gennemgaaet Danseskolen. Da hun som syttenaarig ung Pige debuterede, udmærkede hun sig ikke ju st ved paafaldende Skønhed, men der var over hendes fine Skikkelse en Ynde og Poesi, der navnlig ud- straalede fra hendes sjælfulde, blaa Øjne, der bar Vidne om et bevæget indre Liv, Fantasi og ægte kvindelig Følelse. Med disse Egenskaber fik hun snart stor Magt over Publikum . Hendes legemlige Mangler traad te gan­ ske i Skygge for den Skønhed, der udstraalede gennem hendes inderlige Spil, og ved ihæ rdigt Arbejde naaede hun i Aarenes lange Løb Fuldkommenheden nær, tiltrods for sin ydre Spinkelhed og tiltrods for en Stemme, der var temmelig svag. P aa to unge Mennesker af Aand gjorde Jfr. Olsen et uudslettelig dybt Indtryk — Studenterne Rosing og Rah­ bek. Rosing gik til T heatret for a t være i den Yndiges Nærhed. Han vandt hendes Kærlighed, blev hendes Ægte­ fælle, og ligesom hendes straaler ogsaa hans Navn i dansk Theaterhistorie. Rahbeks Sværmeri var af mere platonisk Art. Han indtog i det nye, unge Kunstnerhjem en trofast og paalidelig Husvens Plads, smægtede i al Æ rbarhed, om­ end noget hysterisk, for den henrivende Kunstnerinde, me­ dens hans Forhold til Rosing var omskiftende, idet deres kunstneriske Anskuelser ofte divergerede. I Gotters Melodrama „Medea“ som Medea og som Sigbrit i Samsøes „Dyveke“, der begge gav Anledning til Avisfej­ der, i hvilke Rahbek kæmpede tappert paa Mad. Rosings Side, fandt den udmærkede Kunstnerinde ikke netop do Roller, i hvilke hun var kaldet til a t glimre stæi’kest. F ra Elskerinderne og de følelsesfulde Kvinderoller, blandt hvilke hendes Eulalia i „Menneskehad og Anger“ var et sandt Mesterværk, gjorde Mad. Rosing Overgangen til de stæ rkere og myndigere Skikkelser, og som Kulminationen af hendes Kunst paa dette Omraade kan nævnes Ebbesens Hustru i Sanders Sørgespil „Niels Ebbesen af Nørreris“, hvori hun ikke blot viste, at hun havde bevaret de store Fortrin fra Ungdomstiden, den ædle N aturlighed og dybe Kvindelighed, men at Livets E rfaringer havde beriget hen­ des Kunst med en aandelig Kraft, som var lu tre t ved alvorligt Studium og ved Omgang med de bedste af N atio­ nens Mænd og Kvinder. Ogsaa i den Oehlenschlågerske D igtning blev Mad. Rosing af stor Betydning for vor Scene, mest maaske gennem sin LTdførelse af Dronning Bera i „Hagbarth og Signe“, en af de skønneste Kvinde­ skikkelser, Skuepladsen har haft a t opvise, majestætisk i Holdning, ædel i hver Bevægelse, sand og naturlig i hver Betoning. Dronning Bera blev den sidste nye Rolle, hun paatog sig, men i sit ældre Repertoire vedblev hun endnu at virke i en Del Aar. Den 3. Novbr. 1823, Halv- liundredaarsdagen for sin Debut, optraadte hun som Juta i „Niels Ebbesen“, og næstfølgende 18. Decbr. betraadte hun i denne Rolle Scenen for sidste Gang. Hun virkede derefter som Elevinstruktrice. E fter sin Afsked fra T heatret levede Mad. Rosing Resten af sit lange Liv i Fredensborg, hvor Frederik den 6 tft havde givet hende Fribolig paa Slottet. Her døde hun i samme sjeldent høje Alder — 97 Aar — som blandt vort Theaters Kunstnere kun hun og Louise Pliister naaede. Hun havde da væ ret Enke i fem og tredive Aar, idet hendes udmær­ kede Ægtefæ lle allerede var gaaet bort i 1818. — Skuespillerne Michael, W ilhelm og Johan W iehe var hendes Dattersønner.

1773 Æ dle“. Med andre Ord — han anerkender paa ingen Maade, a t hun besidder et ualm indeligt T alent for den sceniske Kunst. I de to modsatte Bedømmelser maa man vel søge den gyldne Sandhed midt mellem begge. Hvorom alting er, Jfr. Astrup vedblev sit lange Theater- liv igennem at spille paa sit dejlige Ydre og a t holde sit Publikum fast, hvilket simpelthen vilde have væ ret umuligt, saafrem t hun ikke havde ejet Evner over det Middelmaa- dige. Endnu da hun var langt ude over Ungdommens og den fuldmodne Kvindes Aar, formaaede hun a t imponere ved sin junoniske Legemsskønhed, der støttedes af alle T oilettets Kunster og bares frem af en Holdning, der maa- ske nok var stiv, men som tillige var præget af Finhed og Noblesse. Livet var gledet hende let forbi. Hverken dyb Tænksomhed eller dyb Lidenskab havde bidraget til at fure og rynke Ansigtets bløde Linjer, og saaledes havde hun forstaaet a t bevare den Skønhed, der var hendes egentlige Styrke. I Oehlenschlägers Tragedier havde hun vanskeligt ved at finde sig tilrette. Den forstenede tragiske Tradition, hvori hun var opvokset og kunstnerisk opdraget, forhin­ drede hende i den inderlige Hengivelse, uden hvilken Oeh- lenschliiger ikke lader sig tolke. Ogsaa Versfremsigelsen voldte hende, ligesom den ellers uopnaaelige Schwarz, store Bryderier. Som Svartedam i „Stæ rkodder“ var hun majestæ tisk dejlig at se, men om Rollens egentlige K arak­ ter havde hun neppe Anelse. Kun i enkelt tragisk Ydelse skal hun efter den samstemmende Dom have givet noget virkeligt Godt — nemlig som Shakespears Lady Macbeth. Her frembragte hun en Illusion, der greb Tilskuerne. I 1828 tog hun som Grevinde Orsina i „Emile G alotti“ Afsked med Publikum efter en halvhundredaarig Theater- virksomhed og døde 11 Aar efter. — Hun var i mange Aar Theaterchef Hauchs Elskerinde, og han, Stormanden, var Eksekutor testam enti i hendes Bo. — 27/io debuterede Iver Hesselberg Urberg som Dorantes i „Silphen“, f. n /s 1744, afg. April 1789, f c. 1802. Iver Urberg var i Theaterverdenen en af de mærkelige Personligheder, der mere ved deres Livsførelse end ved deres Kunst gør deres Navne værd at huske. Han var en videnskabelig dannet Mand, der havde beklædt Stillingen som Overbranddirektør i Königsberg, er Fortid, der ikke skulde synes egnet som Indledning til en Skuespillers V irk­ somhed. At han gik til T h eatret var nærmest foranlediget af hans derangerede Pengeforhold. Han synes ikke at have væ ret helt uden Evner og udmærkede sig ialfald ved en naturlig Anstand og forblev i seksten Aar ved den danske Skueplads. Han skal have væ ret en kivagtig og ubehagelig Personage, u efterrettelig i Tjenesten, uden Dis­ ciplin og fuld af Misundelse ligeoverfor mere begunst'gede Kolleger. Da han fik den Idé a t ville opføre Komedie i P ro­ vinserne, og man ikke fandt sig beføjet til a t understøtte hans Forehavende, rejste han til Norge for a t forevise en — Luftballon, som han uden Held havde ladet opstige i Kon­ gens Have, og da han, tiltrods for Direktionens Ordre om at vende tilbage, forblev borte, fik han sin Afsked, mærkeligt nok med Pension, som det endog lykkedes ham at faa k a­ pitaliseret. For disse Penge købte han i Sverrig to Bjørne, som han dresserede til Dans og andre K unststyk­ ker og foreviste i Tyskland, indtil Bæstierne en N at aad deres Læremester i den Stald, hvor han og de havde ind­ kvarteret sig. — 7 u debuterede Johan GottSred Kemp som Frontin i „De tre F riere“, f. a0/n 1751, sidste Optræden 1 (7i 1792, f 20/n 1795. Vi har ovenfor om talt, hvorledes man til en Begyndelse ventede a t se en Afløser for Londemann i Frederik Schwarz. Da det viste sig, at man heri ikke havde set helt rig ­ tigt, fulgte man med desto større Opmærksomhed Gott- fred Kemp, hvis Udvikling syntes snarere at pege i den Retning. Kemp havde faaet en vellykket Debut i det ly­ stige Tjenerfag og spillede med fortsat Held forskellige Henrik’er i Holberg og desforuden nogle Arv-Roller og Jacob Skomager i „Jeppe“. Han besad en naturlig Pud­ sighed, der kom hans Kunst til ypperlig Hjælp, og iøvrigt har Rosenstand-Goiske givet et Omrids af hans Skuespiller- personlighed, der stiller den i et tilstræ kkeligt k lart Lys til, at vi nu saa mange Aar efter kan se den i de væsent­ lige Træk: „Han kommer Londemann nærmest af alle de Aktører, som nu ere ved Skuepladsen. Han behøver blot at komme ind paa Scenen med sit naturlige Ansigt, og Tilskuerne ved straks, at dette er en Person, man skal le af. Overalt tror jeg, at det kun fejler Hr. Kemp paa Studium og nøj­ ere Selvkundskab om sine Talenter. De Roller, som næ r­ me sig det fine Komiske, ere ham ikke egne.“ „Naturens Skødebarn“ var det Navn, der almindeligvis tillagdes Kemp. og dette Navn fortæ ller paa samme Tid, at han havde udnnerkede Naturgaver, og at han lod d e t være nok, uden a t han ulejligede sig med at fuldkom­ mengøre dem ved Arbejde og Studium. Han ejede ikke Londemanns Geni, men paa et enkelt Omraade af hans Kunst besad han tilstrækkelig Evne til at erstatte ham. Havde han haft Viljen, var han sikkert bleven en betyde­ lig og sjadden Skuespiller. Der opbevares endnu adskillige

98