S_FørOgNu_1917

1 8 5 6 28/i 2 debuterede Harald Johan Casper Paetz som Axel i „Axel og V alborg“, f. 5/ø 1837, afg. Aug. 1865, f 21/'n 1895. H arald Paetz kom til T h e a tre t paa en Tid, da det trængte til en Elsker, idet den forgudede Michael W iehe netop da, sammen med Høedt, var eksileret fra Kongens Nytorv til T h ea tre t over Christiansborgs søndre Stald. Paetz havde gode ydre Betingelser, men lians Stemme var u k la r og blev en væsentlig H indring i, a t han naaede frem til en fast og sikker Position. Han o p traad te med afvekslende Held i forskellige Elskerroller baade i det Holberg’ske og i det nyere Repertoire, men følte sig e fte rh aa n d en mindre og m indre tilfreds med sin Stilling, og han mæ rkede P u b ­ likums aftagende Bevaagenhed, ikke m indst e f te r a t han — sam tidig med Phister, hvis P o p u laritet dog In te t kunde rokke — var t r a a d t ind i „Augustforeningen“, hvis Politik var imod den alm indelige Opinion. Men endnu mere unaa- digt optog P u blikum ham, a t han, da h an i 1865 tra k sig tilbage og blev Fotograf, tog sin Hustru, den tidligere Jfr. J u l i e S m i t h , med hvem h an A aret før var blevet gift, med sig, hvorved han berøvede Scenen en Skuespillerinde, der trods sin Ungdom havde erhvervet sig en sjelden høj Stjerne hos det kjøbenhavnske Publikum , og hvis Afgang var et stort Tab for T heatret. — 12/3 debuterede Julius August Steenberg som Joseph i „Jo­ seph og hans Brødre“, f. 2/s 1830, kgl. Skuesp. Aug. 1859, afg. Juli 1888, f 20/io 1911. Julius Steenberg havde sit Fæ drehjem i en østjysk Præste- gaard, hvis Beboere alle var højt musikalsk begavede. Da han var bleven Student, blev hans Stemme, en bedaarende Tenor-Baryton, hurtig berøm t i Studenterverdenen, og lians Debut som Joseph i Méhuls Opera blev m odtaget med en­ stemm igt Bifald, id et man b ar over med hans lidt ube­ hjælpsomme Aktion, fordi hans Sangforedrag var præ get af den dybeste Følelse og Forstaaelse, og fordi hans Stemme var saa smeltende og ægte lyrisk skøn. Han vandt i Aare­ nes Løb mange Sejre i Operaen, som Max i „ Jæ g erb ru den “, Ottavio i „Don J u a n “, Lionel i „M a rth a “ og George Brown i „Den hvide Dame“, for blot a t nævne enkelte, — men allerede en halv Snes Aar e fter sin Debut begyndte des­ værre Stemmen a t tab e sig, hans Medvirkning i Operaen blev sjeldnere, og han gled e fterhaan den mere og mere over i Skuespillet, hvor han følte sig fremmed. E t af de Sangpartier, hvori han optraadte længst, og hvori han sær­ lig vandt stadig Yndest hos sit Publikum , var Sverkel i „Liden K irsten“. E fter sin Afgang som udøvende Kunst­ ner indtog han i en A arrække Stillingen som Inspektør ved T h eatrets Elevskole. Han døde i den høje Alder af 81 Aar. — 19A> debuterede Mad. Anna Christine Rosenkilde, f. P a a s k e , som Cendrillon i „Cendrillon“, f. 2oU 1825, afg. Aug. 1865, t 28/5 1885. Anna Paaske, der indgik Ægtesk ab med Adolf Rosen­ kilde, havde i Norge og paa Casino væ ret Publikums e r­ klærede Yndling som Frem stillerinde af Lystspillet og Syngestykkets mun tre og pikante Elskerinder, men paa det kgl. Theater, til hvis Scene hun engageredes sammen med sin Mand, slog hun aldrig helt igennem. Man fan dt hende net og indtagende, men det kgl. Theaters P ublikum var endnu ikke kommen ud over den dumme og bornerte An­ skuelse, a t de sceniske K ræfter, der kom fra et Privat- theater, stod under de p a a Kongens Nytorv hjemmegjorte. Ogsaa Adolf Rosenkilde med det berømte Skuespillernavn kom i lang Tid til at lide under denne Fordom, inden han blev den ansete Kom iker p aa Kongens Nytorv. Anna Rosen­ kilde spillede baade Zerline i „ F raD iav o lo “ og i „Don J u a n “. Preciosa i „Farinelli“, R ikke i „Genboerne“ og Leonora i Holberg, viste Evne i dem alle — men da hun dog bag Anerkendelsen stadig mæ rkede Publikums fornemme Kulde, opgav hun i 1865 Kampen og tr a k sig tilbage. 1 8 5 7 Vø debuterede Jfr. Wilhelmine Brenøe som Fru d’Etanges i „Husholdningspolitik“, f. 2L/ø 1823, sidste Optr. 1860, t 22/s 1885. W ilhelm ine Brenøe, den berøm te Anna Nielsens Søster, havde en ydre Lighed med den store Kunstnerinde. Men T alen te t var ringe. Hun forsøgte sig e fter Søsterens Død i nogle Roller som Verdensdame, men uden p a a nogen Maade at slaa til. Og e fter tre Åars Forløb afskedigedes hun. Høedt var hendes ivrige Lærer, men her saa h an for én Gangs Skyld fejl, n aar han i sin Beundring for Anna Nielsen tillagde Søsteren større Evner, end hun i V irke­ ligheden besad. — Vø Jfr. Amanda Flora Mathilde Thomsen, senere Fru F allesen , som Fru Renaud i „Husholdningspolitik“, f. Vis 1835, sidste Optr. 29A 1860, f 25/e 1900. Flora Thomsen debuterede samme Aften og i samme Stykke som Vilhelmine Brenøe, Anna Nielsens Søster. Hun havde en nydelig og fin Person, og var i Holdning og Be­ vægelser fuld af kvindelig Ynde, og selv om hun, ligeledes sam tidig med Jfr. Brenøe, forlod det Kgl. Theater, havde hun dog behaget Publikum og fortsatte sin T heaterbane paa Casino, efter at hun bl. a. havde spillet Trine Rar i „Aprilsnarrene“ og Pauline i „Ude og h jemm e“. Hun var D atter af Skuespillerinden J. E. T h o m s e n f. B e y e r og blev Theaterchef, K ammerherre F a l l e s e n s anden Hustru

11853 SIcuespillçrinde“. I sit Æ g te sk a b med Grosserer Meyer blev hun Moder til F o rfa tte re n Å g e M e y e r - B e n e d i c t s e n og til Skuespillerinden O l g a M e y e r , nu Fru D irektør Schmiegelow. 1 8 5 4 2G/ 12 debuterede Waldemar Ludvig Christian Kolling som Arv i „Julestu en“, f. u /io 18B4, kgl. Skuesp. Aug. 1864, afg. Juli 1897, t n /i 2 1915. W ald em ar Kolling stod som ung i Handelslære, men d y r­ kede sam tidigt Skuespilkunsten i de mange private Dillet- tantselskaber, hvorpaa Kjøbenhavn i sin æsthetiske Guld­ alderperiode var saa rig, og, som ty v eaarig Yngling brød han ud og ofrede sig helt for T heatret, og hans Debut 2. Juledag 1854 som Arv i Holbergs „Ju lestu e “ blev Ind led ­ ningen til et mere end fy rretyv eaarigt Skuespillerliv, i h vilket W ald em ar Kolling blev sit T h ea te r en n y ttig Mand, en Skuespiller, hvis Samvittighedsfuldhed og trofaste Paa- passelighed i Tjenesten næsten blev et Ordsprog baade b land t Publikum og i Kammeraternes Kreds. Hans ly k k e ­ ligste Tid var sik k ert den, da han i vort T heaters store Tid virkede sammen med de frem ragende Kunstnere, der dannede et Ensemble, til hvilket man sikk ert forgæves vilde søge Magen paa andre europæiske Scener. Wald. Kolling elskede den Kunst, han havde viet sit Liv, og endnu som højtbedaget Olding, længe efter sin Afgang fra T heatret, kunde han Aften efter Aften sidde i P a r k e tte t og fryde sig, n a ar han saa gamle K ammerater spille, eller naar han blev Vidne til en ung Slægts sejrrige Fremgang. Han kendte ikke Misundelsens Følelse, og beskeden som han var, nærede han ingen Bitterhed i Sjælen, n a ar han, mens han virkede ved T heatret, ofte saa sig tilsidesat. Selv trængte han sig aldrig frem. Kom han derfor end ikke i Række med vor Scenes største Navne, præ sterede han dog altid solid og smagfuld Komedie som en Komiker, der af Naturen havde en medfødt Pudsighed, og som særligt i Holberg blev en stæ rk t b e n y tte t Kraft. Hans forskellige Arv’er og Jeronimus’er blev efter hans Bortgang savnet, og i enkelte Roller udenfor Holberg var han uovertruffen, f. Eks. som Sjøberg i „De Fattiges Dyrehave“, som Spids­ borger i „Genboerne“ og L edermann i „Recensenten“. Han nød almindelig Agtelse baade som Skuespiller og i sit p ri­ vate Liv, og hvor stort og trofast hans Publikum var, fik han Bevis for, da han ved sin Afsked, som T h ea tre t lidet hensynsfuldt gav ham, uden at han selv begærede den, sagde Scenen Farvel for et overfyldt Hus og under Ova­ tioner, der havde K arakteren af en Demonstration. Han var Fæ tter til F o lketheatrets udmæ rkede Skuespiller H a ­ r a l d K o l l i n g . 1 8 5 5 1 V 12 debuterede Otto Christian Zinck som Arv i „Henrik og Pern ille“, f. ~5/12 1825, afg. Decbr. 1867, ansat ved Folke- th e a tre t til sin Død n/2 1908. Otto Zinck’s Navn er k n y tte t tæ t til F o lketheatrets Scene. Han havde med særdeles heldigt Udfald debu teret paa det kgl. T h eater som Arv i „Henrik og P ernille“, men havde dog saa langsom en Fremgang, at han tilsidst i Mismod ti Aar efter sin Debut indgav Ansøgning om Afsked. Men lokket ved Loftet om kgl. Ansættelse og et mere tilfreds­ stillende Repertoire, tog han Ansøgningen tilbage. Men saa lidt Hensyn tog Direktionen til det givne Tilsagn, at det i 1867 endogsaa meddelte ham Afskeden selv. Han havde i det Tidsrum, han virkede p aa Kongens Nytorv, med stort Held spillet flere betydelige Roller, bl. a. Michel Perrin, Stang i „Deklarationen“, Mikkel i „Ungdom og Galskab“ og Peter i „Eventyr i Rosenborg Have“, — desto stærkere føltes U retfæ rdigheden i den Behandling, han led. Men paa Folket h e atret tog Otto Zinck en glimrende Revanche. Han udviklede sig til en Komiker af Rang med sit eget Fysiognomi, sin egen originale og ejendommelige Skue­ spillerpersonlighed. Han blev et udmæ rket Led i det Lyst­ spil- og Farceensemble, der dannedes af Frederik Madsen, Harald Kolling og Julie Lange-Hansen, født Lumbye. Hans Komik var af en egen snurrig Art, for hvilken vi paa vort Sprog mangler den Betegnelse, der paa Tysk gengives ved Adjektivet drollig. — 11 2 debuterede Jfr. Johanne Juliane Camilla Lerche som Juliette i „Prinsessen af T ara n to “, f. 10/o 1838, overgik til Casino, senere til D agm artheatret, f Oktbr. 1914. Jfr. Camilla Lerche havde kun en meget kortvarig T il­ værelse ved det kgl. Theater. Som Skuespillerinde ved Casino var hun i en meget lang Aarrække en bærende Kraft, maaske nok saa meget indadtil ved den Støtte, hun blev sin Direktør, T h . A n d e r s e n , i K raft af sin store Interesse for Kunsten og ved sin solide Dannelse og E r­ farenhed, end ved sit Talent. Men hendes Fremstillinger prægedes altid af Kultur og god Smag. — :l° 1 d ebuterede Carl Ludvig Gerlach somVelasco i „ S tella“ f. 2G/< 1832, afg. Juli 1861, t 13/o 1893. Gerlach var oprindelig Korist. Som Elev af Syngemester Rung debuterede han i dennes S jn gesty kk e „Stella“. Men allerede faa Aar efter afgik han ¿som Sanger, for i andre Stillinger, først som Operarepititør og senere som Kor- Syngemester, at blive T h ea tre t til megen Nytte. Fra 1872 fik lian tillige en Stilling som Sanglærer for det yngre Skue­ spillerpersonale. — Han var gift med den fremragende Kammersangerinde Leocadie Gerlach, født Bergnehr.

156