S_FørOgNu_1917

1830 Under Sibonis Vejledning uddannedes denne Stemme yder­ ligere, og den unge Pige erhvervede sig efterhaanden en fænomenal Koloraturfæ rdighed, og da de betydelige Na­ turgaver yderligere understøttedes af den fineste Musik- sans og ubøjelig Trang til stadig Fremgang i Kunsten, va­ rede det ikke længe, inden Jfr. Ryssiånder blev Operaens selvsagte Primadonna, en Stilling, der som bekendt med­ fører „N ykker“, som heller ikke udeblev her. Stridigheder med D irektionen førte til et Brud, som for et P ar Aars Tid berøvede Operaen sin første kvindelige K raft. Da Brudet var lægt, vendte den unge Primadonna tilbage og modto­ ges med aabne Arme af sit Publikum . Men Adskillelsen stod efter en halv Snes Aars Forløb a tte r for Døren. Hyp­ pige Barnefødsler tvang Sangerinden til a t indskrænke sin Virksomhed, og da hun døde som Kgl. Kammersangerinde i sit 34de Aar, efterlod hun otte ukonfirmerede Børn. Hen­ des E fterslæ gt arvede hendes musikalske Evner, endda i anden Generation, hvad Børnebørnene Frk. G e rd a C h ri­ s t o p h e r se n og Sangerne af Navnet S c h m e d e s har haft rig Lejlighed til at bevise. Alad. Simonsens dram atiske Evner stod lan g tfra paa Højde med hendes em inente Sangkunst og dejlige Stemme. Alen

1828 R y s s iå n d e r , en Søster til Kammersangerinde Mad. Si­ monsen, debuterede n /s 1885 som Maria i „Fornuftgifter- m aalet“, men forlod kort efter Scenen. Hun døde 1892, 79 Aar gi. — 12/12 debuterede Christian Kragh som W ilhelm i „Axel og Valborg“, f. s/io 1802, kgl. Skuesp. Aug. 1882, afg. n /n 1867, f 5/n 1884. Det gælder for Christian Kragh som for Vilh. Holst, at den yngre Slægt, der kun kendte ham paa hans ældre Dage, havde vanskeligt ved at forstaa, at han i fordums Tid virkelig havde udfyldt en ikke helt ubetydelig Plads i Repertoiret. Han kan i to Ord karakteriseres som „Ry­ ges Skygge“. De.t var hans Orm at spille sin store Lære­ mesters Roller, men tidligt overlevede Kragh sig selv som Skuespiller. Et Faktum er det ikke desto mindre, at hans Debut vakte Bifald. Og Forklaringen siges a t være den, a t han i sin yngre Alder ikke blot havde en klangfuld og stæ rk Røst, men tillige en naturlig Værdighed isin Frem ­ træden, der gjorde ham vel skikket til Roller, der krævede Anstand. Han har saaledes med god V irkning spillet Berg- thor i „Hakon Ja rl“, Ebn i „Kong René’s D atter“ og

alligevel straaler hendes Navn som et af vor Operas største, og blandt hendes fornemste Ydelser nævnes foruden Donna Anna hen­ des Dronning i „Hugenotterne“ og hendes Alice i „Robert af Norm andiet“. 1830 10/n debuterede Jfr. Cecilie Gade som Cherubino i Op. „Figa- ros G ifterm aal“, f. 19/i 1814, afg. 1835, f 7/n 1890. Jfr. Gade havde sin Debut i samme Saison som Jfr. Rysslån- der, men blev uden mindste Be­ tydning for vor Scene, som hun efter faa Aars Forløb forlod for a t optræde paa Christianias The- ater, hvor hun som Mad. Jørgen­ sen gjorde megen Lykke. Hun blev gift med den bekendte dansk­ norske Skuespiller J ø r g e n s e n , til hvis Æ re H enrik Ibsen har skrevet et Digt. Hendes Broder var Danseren L. II. G ad e, og en Søster, J a c o b in e , blev Sangeren G. B. C e ttis Hustru og Moder til Skuespiller F. A. C e tti. 1832 5/5 debuterede Johan Ru­ dolph Waltz som Buchlaw i „Bru­ den fra Lammermoor“, f. 9/o 1811, kgl. Skuesp. 1835, sidste Optr. 27/s 1853, t % 1853. Johan W altz var Konservatorie- Elev og viste sig ved sin Debut i Besiddelse af en køn og blød Basstemme med en god Uddan­ nelse, og denne Stemme blev ham i Tidens Løb en udmæ rket Støtte i Vaudevillernes Blomstringstid. Hans Hammer i „Nej“ og Keiser i „Recensenten og D yret“ skal have væ ret al Æ re værd, selv om hans dram atiske Evner ikke rakte vidt. I Stykker, hvor hans tiltalende

Lampens Aand i „Alad- din“. Han besad tillige noget Lune og skal have væ ret morsom som Rebsla­ geren i „Den nye Barsel­ stue“ og Pryssing i „Re­ censenten og D yret“. Hans Hustru var den yndede Sangerinde B o lin e M a r­ g r e t h e K r a g h f. A b r a ­ h am se n , som tidligere er om talt. 1829 8/i debuterede Jfr. Caro­

line Keck, senere Mad. Kretzchmer, som Clorinde i „Cendrillon“, f. 21/n 1812, kgl. Skuesp. Aug. 1832, afg. Juli 1842, t 17/a 1895. Jfr. Karoline Keck, den senere Mad. Kretzchmer, havde Betingelser for at kunne udfylde en ikke ubetydelig Plads som El­ skerinde i Syngestyklcerne. Hendes Sopran var baade klangfuld og ypperlig sko­ let og hendes Ydre til­ talende. Alen hun mang­ lede, som saa mange andre Sangerinder før og efter hendes Tid, i saa høj en Grad scenisk Frem stillings­ evne. Hendes smukke An­ sigt var uden Udtryk, og hendes smukke Stemme var uden Inderlighed og Følel­ se i Foredraget. Allerede et Par Aar efter sin Debut forsvandt hun mere og mere i Glemsel. Hendes Mand var Kgl. Kapelmusikus Kretzchmer, som tidligere havde væ ret gift med den kendte Danserinde af sam­ me Navn.

„ Olaf Poulsen som Jeppe

i „Jeppe paa Bjerget“. Sangstemme ikke fandt Anven- 1832 delse, vandt han dog ogsaa, paa Grund af sin vakre Person­ lighed, udelt Bifald. Der er særlig Grund til a t minde om hans Udførelse af Grib i „Hakon Ja rl“ og navnlig om hans Henrik i „A lferne“. Begge Roller gav han et smukt Udtryk for stilfæ rdig Inderlighed og romantisk Drømmeri. Han døde i Sommeren 1853, medens den frygtelige Kolera rasede, men da han ikke skyldte Epidemien sin Død, note­ rede Aviserne ved Bekendtgørelsen: NB: Ikke af Kolera. — 21/ø debuterede Ludvig Ferdinand Sahlertz som Carill i „De to N æ tter“, f. 10/s 1812, kgl. Skuesp. Juni 1836, sidste Optr. Vs 1860, t Vi 1886. Ludvig Sahlertz blev en udmæ rket Støtte for Operaen gennem en lang Række Aar, selv om han ingensinde naa- ede nogen Førerstilling. D ertil var hans ydre Personlighed og hans Frem stillingskunst ikke fængslende nok. Men i det kjøbenhavnslce Damepublikum havde han længe en høj Stjerne paa Grund af sit vindende Væsen og sin kønne om end noget spinkle Skikkelse. Hans Debut var langtfra lovende, idet Ængstelsen ganske udviskede det Indtryk, man paa Forhaand var berettiget til at vente af hans yp­ perlige og godt uddannede Tenor, der besad den ægte Me­ talklang. Sahlertz var tillige en gennemmusikalsk Natur, flittig og energisk, og han vandt sig lid t efter lidt den Sik­ kerhed og Frihed i sin sceniske Frem træden, hvorpaa det fra Begyndelsen havde skortet ham. Han vandt jævnlig stor Anerkendelse i store og vanskelige P artier som George

— 24/s. debuterede Christoffer Hvid som Caspar i „Jægerbru­ den“, 27/5 1803, kgl. Skuesp. Juli 1829, sidste Optr. °/s 1858, t 27 i 1872. Christoffer Hvid var medicinsk Student, da han fik sin Debut i Operaen som Caspar i „Jægerbruden“, hvori han' havde Lejlighed til a t vise sin klangfulde og smukke Bas. Hans anden Debutrolle var i Samsøes „Dyveke“ som Knud Gyldenstjerne, og hans Virksomhed falder ogsaa frem ­ tidig baade i Operaen og Skuespillet, dog væsentligst i Operaen, hvor han optraadte bl. a. som Jacob i „Joseph og hans B rødre“, Camille i „Røverborgen“ og Kommandan­ ten i „Don Ju an “. Der var bestandig en vis Stivhed over hans Ydelser, og han erhvervede sig aldrig nogen frem træ ­ dende Plads i Publikums Bevidsthed. Hans Navn i Thea- trets Historie vil bevares ved den Omstændighed, a t han en kort Tid var forlovet med Jfr. Påtges, før hun indtraadte i Æ gteskabet med Heiberg. Hvid døde som Inspektør ved Sygehjemmet paa Rolighedsvej. 1830 25/s debuterede Jfr. Cathrine Elisabeth Ryssiånder, senere Mad. Simonsen, som Emilie i „Alarie“, f. 7/s 1816, kgl. Skuesp. Maj 1834, sidste Optr. 20/u 1848, f 3/s 1849. Cathrine Ryssiånder, der i sit Ægteskab med den fo rtrin ­ lige Violinspiller Simonsen blev Aloder til vor folkekære Sanger N ie ls J u e l S im o n s e n , var kun et fem tenaars Barn, da hun havde sin Debut og henrykte ved en ualm in­ delig skøn og klangfuld Sopranstemme af sjelden Højde.

136