S_FørOgNu_1917

1 8 4 9 da Bournonville havde opdaget deres Anlæg, kendte hans Beskyttelse ingen Grænser. E fter at de havde nydt hans p rivate Undervisning i syv Maaneder, skrev han til Direk­ tionen, at han betragtede dem som en F o r æ r i n g til Bal­ letten, „fordi deres Udvortes, gode Anlæg og dramatiske Udtryk vidnede om, at de ville vorde en fortrinlig Aquisi- tion for det Kgl. T h e a te r“. Der er næppe nogen Tvivl om, at J u l i e t t e var det største Talent; hun kom hurtigt paa Højde med den Række Begavelser, som under Bournon- villes Styre begyndte med Andrea Kretzschmer og fortsat­ tes i Lucile Grahn og Augusta Nielsen. Juliette Prices Dans ejede ikke alene Skolens Fuldendthed, men var beaandet at Poesiens Naadegave. Hun var Kunstens vestalske P ræ st­ inde, „ung uden at være Barn og uden at være voksen“, som Goldschmidt skrev. Af danske Danserinder var hun den, der kom Mesterens Ideal nærmest. At nævne hendes P a r ­ tier, var det samme som a t opremse alle Balletternes unge, yndefulde Kvindeskikkelser. Desværre kom Juliette Price endnu i sin bedste K raft til Skade under Opførelsen af „Kermessen“ d. 22/n 1865 og m aatte besvimet bæres ud af Scenen, som hun aldrig mere betraadte, men resolut over­ tog hendes Søster, H a n n e S o p h i e , i samme Nu Rollen, saa at Forestillingen kunde fortsættes. Deri kan man i k ort Begreb se en Karakteristik af Sophie Prices Virksom-

1 8 5 6 nen 1875/76 trak han sig tilbage og gik ind til et P riv a t­ liv, der endte i Sindssygens Mørke paa Set. Hans Hospital d. 8/i 1912. Han blev 76 Aar gi. 1 8 5 7 I9/12 debuterede Adolph Frederik Waldemar Price. Han var Broder til Juliette, Sophie og Mathilde og kom samtidig med sine ældste Søstre til Balletten. Hvor k ra f­ tig, smuk og mandig hans Dans end var, er det dog sær­ lig som Mimiker, at Valdemar Price fik sin kunstneriske Betydning. Hans Fremstilling af Junker Ove i „Et Folke­ sagn“ og Du Puy i „Livjægerne“ kendetegnede det dybt nationale i hans Kunst — efter Michael Wiehes Død var Price Scenens eneste romantiske Elsker. Hans Udtryk var saa t a l e n d e , at man ikke savnede Ordet. Begrebet: e n æ d e l M a n d forsvandt fra vor Scene, da Price i 1901 tog Afsked. Han døde 4/i 1908, 72 Aar gi. 186 1 18/s debuterede Frk. Johanne Petersen i „Soldat og Bonde“, f. n /i 1844, afg. Juni 1883. Johanne Petersen blev en for T h eatret meget ny ttig og anvendt Danserinde. Hun debuterede samme Aften som Fru Eckardts yngre Søster, Frk. Juliette Thorberg der vakte store Forventninger, men døde et Par efter. Navn­ lig e fterat et Uheld havde berøvet Balletten sin fejrede Primadonna Juliette Price forøgedes Johanne Petersens

Det kgl. Theaters Personale i Begyndelsen af 1860erne.

1 8 6 1 Repertoire betydeligt. Blandt hendes bedste P artier næv­ nes Céleste i „Toreadoren“. Hun havde et udmærket mimisk Talent, megen Gratie og var højt anskrevet blandt T heatrets balletvenlige Publikum. — 23/12 debuterede Hans Emil Hansen, f. 14/b 1843, afg. som Balletmester 1894. Emil Hansen blev i 1890 Balletdirigent Ludvig Gades Afløser som Ballettens Leder, men fire Aar efter m aatte han forlade Stilingen paa Grund af Sygdom, der medførte hans Død. Han fik ingen Betydning som Mimiker, men var en ypperlig Danser, uddannet i Bournonvilles og Carey’s strenge Skole. I 1876 fik han Udnævnelse som Solodanser, og 1883 blev han ansat som Lærer ved Balletskolen. Ligesom Krum optraadte han som Balletkomponist og med afgjort Held. Blandt hans Arbejder kan nævnes „Aditi“, bygget over indiske Motiver, „Zigeunei lejren“ og „En Kar­ nevalsspøg i Venedig“. Hans Hustru var Danserinden Jean- nette Tardini, Datter af den i Kalvebodstrand forulykkede italienske Luftskipper. 1 8 6 4 , Juli, blev Frk. Ludovica Cetti, senere Fru Neruda, Elev, f. */t 1848, afg. Dec. 1869. Frk. Ludovica Cetti — en Søster til Skuespilleren af samme Navn — indgik kort efter sin lovende Debut som Danserinde Ægteskab med den udmærkede Violoncelspiller Franz Neruda og forlod Theatret. Hendes ladylike Person­ lighed og kønne Skikkelse havde i Forening med hendes gode koreografiske Skole uden Tvivl sikret hende en smuk Plads ved Balletten. 1 8 6 6 , Juli, ansattes Frederik Lense, f. 'v/n 1849, afg. 1913. Frederik Lense var en ypperlig Karakterdanser, som man

1 8 4 9 hed: Hun havde som Regel den ikke behagelige Lod at være sin ældre og mere begavede Søsters Stedfortræder. Havde hun ba are t et andet Navn, vilde hun uden Tvivl ved sit T alen t og sin Dygtighed have skaffet sig en selvstæn­ dig, kunstnerisk Stilling. Sophie Price tog Afsked i Juni 1870 og døde, 72 Aar gi., d. % 1905. Aaret efter d. *U 1906 døde Juliette Price, 75 Aar gi. Den tredie og betydeligt yngre Søster, M a t h i l d e J u l i ­ a n e E n g e l i n e , f. 1847, debuterede 2<5/4 1867 som „Sylfiden“, men forlod allerede Dansekunsten i 1874 for desto ivrigere at dyrke Malerkunsten. Hun lever endnu. 1 8 5 6 25/n debuterede H arald Anton Scharff som James i „Sylfiden“. Solodanser 1861. * Han havde med Held debuteret i Skuespillet og stod længe i Uvished om, hvilken Kunstart han skulde vælge. Men da han havde fremstillet James i „Sylfiden“, blev det klart, at hans rette V irkefeldt var Balletten. Bournonville, som yndede baade direkte og indirekte at rose sig selv, skriver, at Scharff „var fuld af Liv og Fantasi og unæg­ telig den bedste Elsker, T h ea tre t havde h aft siden hans egen A fgang“. At Scharffs mimiske Evner var betydelige, viste „det mangetydige Udtryk af Finhed, Smidighed og dæmo­ nisk Udholdenhed“ (G. Brandes), hvormed han i „Tryms- kviden“ spillede Loke. Men desværre kom Scharff allerede i 1871 til Skade under Zigeunerdansen i „Troubadouren“, og derfor m aa tte han tage Afsked fra Balletten og atter forsøge sig i Skuespillet, hvor han aldrig erhvervede sig en sikker Stilling. 12/s 1872 optraadte han sidste Gang ^paa det Kgl. T heater som Nicolai Reiersen i „Sparekassen“ og tog et trea arig t Engagement ved Folketheatret, hvor han imidlertid heller ikke reusserede. Ved Udgangen af Sæso-

199