S_FørOgNu_1917

1814 hvilket for ham, som for saa mangfoldige Andre, blev hans Ulykke. Thi paa det virkelige Theater slog hans Evner langt fra til. Hans Debut var tilsyneladende vellykket, idet Vennerne fra hans Virksomhed som Privatskuespiller skæn­ kede ham et larmende Bifald. Han var en slet Copi af den yndede C a rl B ru u n , men savnede ganske dennes Evner, N aturlighed og Lune. Allerede ved Sæsonens Slutning m aatte Hr. Jansen takke af. Han døde som Fuldmægtig i Hofstuen, 35 Aar gammel. — 9/io debuterede Jfr. Susanne Charlotte Dorothea Berg som Lady Flippant i „Det ostindiske Shaw l“, Skuespillerinde ved H oftheatret 1815, afg. Juli 1821. C h a r l o t t e B e rg holdt sig længere paa Scenen end Hans Jansen, men med samme negative Resultat. Hun var oprindelig B alletdanserinde og bar sin høje Figur med god Holdning, men T alentet var kun ringe og hendes Talestemme skarp og haard. Hun opnaaede at vise sig i et P ar større Roller som Anstandsdame, men sank derpaa hen i fuldkommen Glemsel. Hun blev gift B r a n d t, og da der paa den Tid fandtes en jævnaldrende Korist ved T heatret, som bar det Navn, har han rimeligvis væ ret hen­ des Mand. 1815 29/5 debuterede Jfr. Vilhelmine Rosine Løffler, senere Mad. Funck, som Caroline i „Alexis“, f. 1796, kgl. Skuesp. Maj 1819, afg. 1829, f 4A 1848. Jfr. L ø f f l e r havde en for lille Skikkelse, men var af Væ­ sen tæ kkelig og forstod a t lægge Følelse baade i sit Spil og i sin Sang Og vakte i Operaen stæ rk Beundring. Thi hendes Sangkunst var sikker og Stemmen blød og bøjelig, — men desværre tab te den sig hurtigt, og med den ind­ skrænkedes hendes Repertoire, saa at hun til almindelig Beklagelse altfor tid lig t m aatte søge sin Afsked. Hun var gift med Solodanseren P. E. Funck og blev Moder til Dan­ serne W. E. og V. Funck sam t Danserinden P a u l i n e F u n c k , der døde 1879 som Theaterchef, K a m m e r h e r r e F a ll e s e n s første Hustru. — Aug. blev Jacob Alexander Winsløw ansat som Korist, f. Vio 1787, Skuespiller ved H oftheatret 1817, kgl. Skuesp. 1819, afg. Juni 1849, t */ b 1871. Han var ældre Broder til Carl Winsløw og kaldtes altid „Winsløw sen.“. Oprindelig var han Guldsmed og deltog som L øjtnant i det Korps, som i 1813 blev sendt til F rank­ rig. 1815 gik han til T heatret, hvor han med Flid og Paa- passelighed virkede i en beskeden Stilling gennem 34 Aar. Han havde et anvendeligt Ydre og spillede hjertelige Sce­ ner i de borgerlige Skuespil heldigt, men savnede Ild og poetisk Opfattelsesevne — Egenskaber, som den yngre Bro­ der ejede i høj Grad. Winsløw sen. var gift med Korist­ inde K. R. L ø h m o e , der før sit Æ gteskab havde en Datter, over hvis Herkomst der hviler et mystisk Skær: Moderen oppebar en kgl. Understøttelse paa 200 Rdlr. om Aaret ind­ til Fr. d. VI’s Død. Denne D atter blev adopteret af W ins­ løw og fik hans Navn; hun debuterede to Gange paa det kgl. T heater og tilhørte senere som F ru G ie b e lh a u s e n Christiania Theater, hvor hun var en yndet Frem stillerinde af Anstandsdamer. — 21/9 debuterede Jfr. Caroline Amalie Walter, senere Mad. Rind, senere Mad. Nielsen, som Aline i „Aline“, f. 19/s 1798, kgl. Skuesp. Oktbr. 1815, afg. Juli 1833, f 8/° 1868. Den samme Skæbne, der havde ram t Jfr. L ø f f l e r , ram te Jfr. C a r o lin e W a l t e r , der fra Odense T heater engage­ redes til den danske Skueplads, hvor hun, tyskfødt som hun var, med Ihærdighed og Flid tilegnede sig det danske Sprog og af Kapelmester K u n z e n fik sine betydelige Stem­ memidler uddannede. Den lille Rest af D ialekt, bun altid beholdt, forøgede overfor Publikum det Trylleri, hun øvede ved sin Skønhed og naturlige Uskyld. Hendes Udførelse af Benjamin i „ J o s e p h og h a n s B r ø d r e “ vakte Samtidens højeste Beundring, og Erindringen om denne henrivende Præstation, der udmærkede sig ved ædel Naturlighed og Renhed, levede i Publikums Bevidsthed, længe efter at hun havde forladt Scenen. Men hendes skønne Stemme tab te altfor tid lig t sin Klang, og selv om hun endnu i en Aarrække var k n y ttet til Sce­ nen, gled dog den fejrede Sangerinde langsomt ud af Sa­ gaen og benyttedes tilsidst kun saare sjeldent. I 1817 var Caroline W alter blevet gift med Skuespille­ ren R in d , og efter hans Død indgik hun i 1823 i Æ gte­ skab med den senere saa berøm te Skuespiller N. P. N ie ls e n ; af Børnene blev A u g u s t N ie ls e n Skuespiller ved det kgl. Theater. — 18/u debuterede Johan Adolph Gottlob Stage som Frontin i „Nonnerne“, f. 31/8 1791, kgl. Skuesp. Aug. 1815, sidste Optr. "V* 1845, t 3/io 1845. S ta g e var Embedsmand ved Politiretten, da han som firetyveaarig debuterede og gjorde Fiasko. D irektionen engagerede nødig nogen Skuespiller, der ikke samtidig kunde gøre Fyldest i Syngestykket. Og Stages Talestemme skulde med Magt tv in g e s 'til at blive Sangstemme, hvad den bestem t nægtede, og efter Debutens sørgelige Udfald opgav man da Forsøget. Stage tog fjorten Dage efter en stolt Oprejsning som Skuespiller i Balduins Rolle i „ K o r s r i d d e r n e “, et slet

1813 19/io debuterede Jfr. Sophie Amalie Clausen, senere Mad. Schou, som Miche i „Den døve E lsker“, f. 1788, kgl. Skue­ spiller Maj 1813, afg. Juni 1836, t 15/i 1864. S o p h ie C la u s e n var D atter af det kgl. Theaters mæg­ tige Regissør H. A. Clausen og Skuespillerinden Mad. J. B. Clausen, og det var under hendes Uddannelse paa Elev­ skolen Meningen, at hun skulde være saakaldt „spillende Sangerinde“. Men hverken med Spillet eller Sangen var det videre bevendt. Hun havde kun et ringe Frem stillings­ talen t og en spinkel, klangløs Sangstemme. Hendes Ansigt var for langagtigt, hendes Legeme for stæ rktbygget og hendes Gang ugraciøs. Hvad hjalp det, at Faderen ved Hjælp af sin Embedsstilling ideligt kæmpede for at skaffe D atteren Roller paa andre, mere talentfulde Begynder- inders Bekostning? Det var kun Galgenfrist. Publikums Yndest yandt hun aldrig og blev ligesaa h u rtig t træ ng t ud af Repertoiret, som hun var bleven forceret ind i det. — Hun var første Gang gift med F igurant J. C. Poulsen, som døde 1822, anden Gang med Elev ved Skuespillet Christian Schou, der endte som Læge. 1814 Aug. blev Carl Winsløw ansat som Korist. Han havde ikke nogen egentlig Debut, men arbejdede sig frem gennem Smaaroller; f. 10/a 1796, kgl. Skuesp. 1819, sidste Optr. 15/s 1834, t °l i« 1834. I C a rl W in s lø w møder vi et af Theaterhistoriens in- teressanteste Navne. Han havde Ansættelse paa et Kontor, da han atten Aar gammel optoges paa den dram atiske Skole. Hans Ydre lovede ikke stort. Han var spinkel og lille af Væxt, hans Ansigtstræk skarpe og hans Talestemme spids i Klangen. Men hans Blik var intelligent og røbede aandelige Evner udover Jævnmaalet. Winsløw havde flere Talenter. Han var et Stykke af en Digter, han var en ypperlig Por­ træ ttegn er og meget musikalsk begavet. Han ejede en rig Fantasi, og som Skuespiller havde han den sjeldne Evne, der røber Geniet, in tu itiv t a t kunne trænge til­ bunds i sin Rolle og med Sikkerhed a t gribe K arakterens væsenlige Sider, saa at den fik N aturens sande og dybe Præg. Sine mangelfulde ydre Evner underkastede han en Træning, der vidnede om Kæmpevilje og enestaaende Energi, og sin F ritid anvendte han til at dygtiggøre sig til Skuespillerens Kunst. Winsløw besad stor Selvfølelse, og m aatte foruden med sine genstridige ydre Midler længe kæmpe med D irektio­ nens og Kammeraternes Modvilje. Man tog hans Selv­ følelse for Indbildskhed. Men hans Særegenhed og S tolt­ hed bundede dybere. Sin første Sejr vandt han i Boye’s Sørgespil „ J u t a “, hvori han som Korherren vandt P ubli­ kum og K ritik ved det Mesterskab i K arakterisering, hvor­ med han gengav den lumske, hævntørstige Munk. C o llin , der var hans Velynder, havde skaffet ham Hjælp til en Tysklandsrejse, for at han kunde studere den store Skue­ spiller L u d v ig D e v r i e n t , og Frugterne af sine Studier nedlagde han i Korherrens Rolle. F ra nu af m aatte man tæ lle Winsløw blandt Scenens betydeligste Kunstnere, og et P ar Aar senere befæstede han sit Ry ved som Franz Moor i Schillers „ R ø v e rn e “ a t sæ tte den geniale R y g e i Skygge, der som Skurken Moor langtfra naaede Winsløw, uag tet han fra N aturens Haand var udstyret med herlige Midler, som var Winsløw nægtet. Saa rigt nuanceret, saa dæmonisk var dennes Udførelse af Rollen, at enhver Sam­ menligning m aatte falde bort. Men ogsaa som komisk Skue­ spiller var Winsløw fremragende og stæ rkt særpræget, fantasirig i Opfattelse, fuld af Lune og O riginalitet. Hans Zierlich i „A pr ils n a r r e n e “, K lister i „De U a d s k i l l e ­ l i g e “ og hans Golz i „ Ø s te r g a d e og V e s t e r g a d e “ var uovertrufne Mesterværker Sin største og uforglemmeligste Sejr vandt han dog som K o n g L u d v ig d e n I l t e i Dela- vigne’s Tragedie. Men tragiske er de Minder, der knytter hans Navn til denne Rolle, som han gengav med en gri­ bende Sandhed, gennemført med den fineste Kunst i De­ taillen, storslaaet i sin Opfattelse og behersket, selv hvor det Forfærdende og Grufulde dannede Grundfarven. Hans spinkle Legeme taalte ikke den overmenneskelige An- strængelse og Indtrængen, som denne mægtige Ydelse havde kræ vet. Den 15. Maj 1834 spillede han Rollen for første og sidste Gang. Nogle Dage før havde han skrevet til en Ven i Christiania: „Ludvig d. XI er det eneste Arbejde, som jeg for ikke a t støde D irektionen for Hovedet, maa samle Resten af min K raft sammen for at udføre. Min Tilstand bestaar i et kronisk Tilfælde i H al­ sens K irtler, som gør, at jeg t a l e r med Besvær og s p is e r med usigelige Smerter ; den forøges ved hyppige og stærke Anfald af Gigt, Søvnløshed og deslige — altsammen Frug­ terne af et ravgalt Ungdomsliv“. Ikke et halvt Aar efter, endnu ikke 39 Aar gi., døde han. Hans Hustru var den komiske Skuespillerinde Mad. S. J. W in s lø w f. S c h a lt z , deres .eneste Søn var Skuespiller, senere Lærer L. F. W in s lø w , hvis D atter, Skuespiller­ inden A. H. W in s lø w , blev gift med Skuespiller W i l ­ lia m P i o. Nuværende Skuespiller E l i t h P io ved Dag- m arth eatret er saaledes Carl Winsløws Barnebarnsbarn. — 25/9 debuterede Hans Henning Jansen som Grichard i „Skæn­ degæsten“, f. 1787, t a/° 1822 som Fuldmægtig i Hofstuen. H a n s J a n s e n havde som Privatskuespiller gjort Lykke,

126