S_FørOgNu_1917

saa disse AIure ej til Spot skal staa, men Husets Indhold til dets Ydre svare. Jeg tak k er jer, fordi I har erkendt, a t Scenens Kunst er andre Kunsters Lige, og ikke mindre har end de fortjent at vorde holdt i Hævd af Folk og Rige. Vel sandt, den skaber ej sit Emne selv; for det den staar til D igteren i Gæld, mens han paa os en anden Vexel træ kk er Han tegner en Karton, et Omrids kun af Billedet, som Fantasien vækker til Liv i Drømmens lykkelige Stund. Men Skuespilleren forstaar a t blande de Farver, der behøves for a t danne af Tegninger et udført Maleri, af D igtningen en genfødt Poesi. Han i de nøgne, blege Former lægger sit Kød og Blod, sin Sjæl sit H jertes Ild, og, eftersom hans Kunst og D igtet vil,

Højt var dens Kald: at male Storhed i sit Fald og V iljers Strid og Brødens S traf og Angrens Bid. Højt var dens Med: at styrte Løgn og Lavhed ned, i lovfast Bo at værge Fædres Sæd og Tro. Og Sprogets Glans i yndefulde Rytmers Dans og Syn og Vid omstraale den til evig Tid. III Alen Scenens AIaal er end idag, som for Aartusinder, det samme; den kæmper under Sandheds Flag med lette Vaaben, men som ramme. Naar den i Lamperaders Skin

r

A ar 1 8 7 2 den 18 - Octob er n e d l a g d e HANSMAJESTÆT KONGCHRISTIAN DENNIENDE

i sit 9—R e g j e r i n g s a a r G r u n d s t e n e n t i l denne B y g n i n g , d e r ved S t a t e n s , Kjøbenhavns Communes og Landets Bo rge r es B i d r a g opføres for den danske Skueplads.

Den ny nat ionale Skueplads opføres i Ove r e en s s t emme l se med LOV AF 18. J U N I . 1870. E f t e r offent lig skeet Udbud om I n d s e n d e l s e af Te g n i ng e r t i l k j end t e de t ef t e r Loven n e d s a t t e Udvalg Med l emme r ne af Kunstacademiet J E N S VILHELM D AH L E R U P o gOV E PET E R S E N d en f ø r s t e Præmie . Under d i s s e s Ledel se er Ar be i de t s Udføre l se ef ter de af Mini ster for Ki rke og Underviisningsvæsenet CARL CHR I ST IAN HALL bifaldte Tegninger overtaget af Muurmestrene ■J UL IUS o g VILHELM KOHLER

, ;

!

>P| iC 1 * lllll«

. . Mi- •

.

i 11 h ri

« -M ' Ml MU VI •'

■11!1!!111111111 i

F otografisk G engivelse af den Sølvplade, som er n edlagt i G rundstenen under T heatrets O pførelse 1872—74. Af denne Plade udførtes 1 Ekspl i Sølv, og to i et andet M etal. — Sølvpladen ned lagd es at K ong Christian IX den 18. O ktober 1872 i G rundstenen (hvoraf B illed findes Side 25). — D e to andre Plader foræ red es A rkitekterne. — Pladen, h vorefter ovenstaaende Billed er g en givet, tilhører B ygnings-Inspektør Carl Thonning (P ro fesso r Ove P etersen s Svigersøn).

sin e g en lille T r y lle v e r d e n d ig ter , p aa M en n e sk en es S jæ l og S in d d en s G ern in g o g d en s T a le sig te r.

m ed S k y g g e h is t h a n K a ra k teren d æ k k er, o g s tille r h er d en frem i L y se ts S p il. D a træ d e S k ik k e lse r n e ud a f R am m en m ed L iv e ts h e le v ir k e lig e A lagt; d a er en V irk n in g , stor o g san d , frem b ra g t, den, D ig te r en o g h an m a a d e le sam m en , m en som er a lle s G avn o g a lle s G am m en . D er var en T id — nu lig g e r d en ej næ r — d a d en n e K u n st va r a g te t fø je og sa g te n s h e lle r ej var m e g e t væ rd; d a D a n m a rk s P u b lik u m ej s k e ln e d n ø je fra T a sk en sp il o g L in ed a n s o g a n d et G øgl for M æ n gd en s g ro v e S an s d en G ern in g, S cen en s h ø je M user øve; da in g e n D ig te r v o v e d e sig til d e t tu n g e , h jæ lp e lø se S p rog a t p røve i egne danske Skuespil. S a a træ d er H o l b e r g frem . H v a d var v i b le v e t, h v is d en n e s tille læ rd e Atand, der nu som so lb la n k F jeld to p ra g er op ov er T id en s flad e, so rte A ger, ej h a v d e N a tte s k y g g e n sø n d e r re v e t? H v is ej h a n h a v d e sk æ n k e t F o lk o g L and sit L u n es k o s te lig e Æ d e lste n e ? Ej h a v d e fr ig jo r t v o rt sta v n sb u n d n e Sp rog og fø rt i a ld rig sta n d se t S e je r sto g fra G røn n eg a d es d u n k le K rog t il P la d se n tæ t h erv ed vor S c e n e ?

Og I har b y g t en L æ resal for a lle U n g e a lle G am le, hvor a f d e t ta b te Id ea l

de a tte r sp red te G lim t k a n sam le; hvor D ø g n e ts S y n sk red s v id e s ud til F ø lelse rn es D yb og T a n k en s T inder; hvor L iv e ts T a a g e, R usk o g S lu d i P o e sie n s Araarso l sv in d er. IV D e fø r ste Ord, som h er sk a l ly d e fra m ig, som m in e F æ ller s T olk , er T a k — til K on ge o g til F olk ; til H ver, som o fred Om sorg e lle r G uld, ja, b lo t en V ilje god, en T a n k e h u ld, for h er vor K u n st e t v æ rd ig t H jem at b yd e; til H ver, som m ed F o r v e n tn in g g la d sa a m a n g eh a a n d e K ræ fter h jæ lp es ad o g d en n e K æ m p eb lom st a f Jorden sk y d e o g fo ld e ud sin S om m erp ragt; t il h ver, der har til K a lk o g S ten e e t B in d e sto f a f varm e Ø nsker la g t, a t h er o p b lom stre m aa d en d a n sk e S cen e, o g vore F æ d res H øjd e naa, og d eres R os i T id ern e b ev are,

2 4