S_FørOgNu_1920

294599525

294599525

1D1 Københavns Kommune

HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.

E. JESPERSENS FORLAG, KØBENHAVN

6te AARGAN G 1920

INDHOLD:

Vesterbro................................................................................. Side 1— 29 Frederiksberg A llé .................................................................. - 29— 73 Carlsberg Bryggerierne......................................................... - 73— 93 Frederiksberg........................................................................... - 94—125 Zoologisk H ave ....................................................................... -126—146 Frederiksberg S lo t .................................................................. -147—177 Den danske Diakonissestiftelse............................................ -178—212 Den kongelige Porcelainsfabrik..............................

-213—282

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

af dette ældgamle Hus skænker os en levende Forestilling om Oehlenschlägers berømte Fødested, der indtil henimod forrige Aarhundredes Slutning laa ved dets Side (se Billedet Side 4), og hvis Arkitektur var af nøjagtig samme prunkløse Stil. Stillingen som Apotheker synes ikke dengang at have været indbringende som nu. Ialfald gik Forretningen paa Vesterbro

Vesterbro Apothek. Se B illed ern e fo rrig e A a rg a n g Side 282 og 283.

I Aaret 1795 fik Vesterbro sit eget Apothek for at lette Be­ folkningen i denne stadigt voxende Bydel Adgang til Lægemidler; ikke m indst ved N attetid, naar Byens Porte var lukkede, havde

Apotheker, Ass. pharm. Jacob Møller, f. 1776, + 1839. In d e h a v e r 1802—1805.

Apotheker Niels Møller,

Apotheker, Ass. pharm. Anders Madsen, f. 1794, t 1879. In d eh a v e r 1832—1864.

f. 1780, f 1829. In d eh av er 1810—1829.

Apotheker, Ass. pharm. H. P. Madsen, f. 1835, f 1919. In d eh a v e r 1864—1919.

Apotheker, Dr. phll. E. Høst Madsen, M edindehaver 1912—1919, siden E n ein d eh av er.

Anders Madsens Signet.

Jacob Møllers Signet.

Niels Møllers Signet.

saa daarligt, at de fire første Indehavere af Bevillingen hurtigst muligt.søgte andetsteds hen. Jo h a n G o ttlie b B lau var alle­ rede efter to Aars Forløb klar til Udrykning. Han indviede Apotheket i 1795 og findes i 1797 som Forpagter af Vaisen- husapotheket, hvor han bliver fast indtil 1811, da han anlægger Gammel Torvs Apothek. Efter B lau er W o lfg a n g A n d re a s R esch Indehaver af Vesterbro Apothek. Ogsaa han fortrækker efter faa Aars Forløb og nedsætter sig derpaa i Vordingborg og senere i Nibe. Fra 1802 til 1805 residerer Assessor pharmaciæ

man følt Ulemperne ved i paakommende Tilfælde at staa hjælpeløs. — Vesterbros første Apothek laa skraas overfor Jernporten (se Billedet Side 282 V. Aargang), der førte ind til Frederiksberg Allé, i hine Tider kaldet Konge-Alléen, og Huset, hvori det installeredes, stod paa den Plads, der nu danner Indgangen til Oehlenschlagersgade, og dets Nabo var altsaa det Hus, der den Dag idag ligger som Hjørnestedet mellem Vesterbrogade og Oehlenschlagersgade (se Billedet Side 4) som en mærkelig Fortidslevning — ikke helt uden Interesse. Thi Betragtningen „Før og Nu“. 6. Aarg. Nr. 1.

510980

Allerede i 1829 døde han. E fter tre Aars Forløb gifter hans Enke sig med Apotliekets Provisor, A n d e rs M a d s e n , der i mere end tredive Aar styrede Forretningen med Fremsyn og stor Dygtighed. Han lod i 1858 den nuværende Apotheksbygning opføre (se B illedet V. Aarg. Side 283). Den var en af de første, ja, maaske den første store og anselige Ejendom paa Vesterbrogade. Dens stilfulde A rkitektur er bevaret indtil nu, og den gør sig meget smukt gældende ved Siden af sine moderne Naboer og Gen­ boer, ligesom den ved sin rummelige Have har bevaret sit baade hyggelige og fornemme Præg fra længst forsvundne Tider. Apothekets Kundekreds omkring det forrige Aarhundredes første Halvdel var naturligvis væsenligst V esterbroianere, blandt hvilke sæ rlig de mange solide S lagterfam ilier udgjorde Hoved­ stammen; men ogsaa Omegnens Bønder afgav et ikke ringe Kon­ tingent til Apothekets store K lientel. Navnlig paa de faste

J a c o b M ø lle r paa Vesterbro Apothek, hvorefter han for en lang Aarrække bestyrer det Kgl. Frederiks Hospitals Apothek. Den næste i Rækken er J e n s T h a n in g fra 1805 til 1810, og efter ham følger Apotheker N ie ls M ø lle r, der blev den, der holdt længst ud paa Stedet, id et han forblev paa det gamle Apothek indtil 1826, da han flyttede hen i den Ejendom (se nederste Billed V. Aarg. Side 282), hvor Vesterbro Apothek fra det nævnte Aar og indtil den Dag idag har havt sin Plads — i det nuværende Nr. 72 paa Vesterbrogade. Den, os bekendt, tidligste E jer af det nuværende Nr. 72, som dengang var en én Etages Gaard, hvis Udbygninger i ethvert Fald delvis var straatæ kte, hed L a r s J e n s e n . Hans Ejendom førte, uvist af hvilken Grund, Navnet „ L il le F o r t u n “ og havde paa den østre Side Sieiu' L o r e n t z e n ’s og paa den vestre Side Sicur J a c o b B r e d a h l 's Gaarde til Naboer. 1768 sælger Lars

Gaard og Have ved V esterbros Apothek. H av en , h v is E k siste n s sik k e rt fa a a n e r, stræ k k e r sig h e lt u d til T u llin sg ad e.

Jensen Stedet til Sieur M ic h e l J e n s e n L in d g r e e n , der ind­ tog den mærkelige Stilling som „Spisemester ved Renovations- gaarden“ og b etalte Ejendommen med 1100 Rdlr. Han lod i 1771 Bygningen nedrive og opførte en anden, over hvis Port han indmurede en Medaillon, der endnu findes over Porten ud til Gaarden paa det nuværende Apothek. Da Lindgreen forlod Timeligheden, gik Ejendommen over paa hans Enkes, H e lle n a K r o n w a ld ’s Hænder og derefter til Sieur P e t e r H a n s e n K o c li, der i Pantebøgerne gaar under den lidet forretningsmæssige T itu latu r „Eftermand i Æ gteskabet“. I 1788 stilles saa Stedet til Auktion og sælges til „Borger og Værtshusholder Sieiir K n u d D a n ie ls e n for den i hine Dage ret antagelige Sum af 2272 Rdlr. De næste Ejere er Feldbereder J ø r g e n L a n g e og Ø ltapper P e t e r W illu m s e n ; denne sidste synes at m aatte have gjort en ualm indelig god Forretning, idet Ejendommen i Jørgen Langes Fallitbo tilskødes ham for lumpne 1800 Rdlr. I de nærmest paafølgende Aar stiger den til Gen­ gæld ikke lidt i Værdi. Da Husets nye Æ ra i 1826 indvies, idet Apotheket flyttes herhen, maa Apotheker N ie ls M ø lle r betale Ø ltapper W illumsen 4000 blanke Rigsdaler „deels udi rede Sølv, deels i Sølv og Sedler“ for Overtagelsen! Niels Møller nød ikke ret længe Glæden af sit nye Domicil.

Torvedage kunde der holde en lang Række af Bøndervogne udenfor Nr. 72, og i Stenbroen var anbragt Jernringe, hvortil ridende Folk kunde binde deres Heste. Ved Aarhundredets Midte, da V illabygningerne begyndte at flokke sig paa de for­ skellige Veje paa Vesterbro og især paa Frederiksberg, voxede Kundekredsen sig større og større og skaffede Apotheket en grundfæ stet Anseelse. Som et Bevis paa hvor landligt rørende Forholdene paa V ester­ bro formede sig til langt hen imod vor Tid, kan det anføres, at Apothekets Kvistetage endnu i 1840’erne udlejedes som S om ­ m e r b o li g for en Præ stefam ilie fra Christianshavn. I 1864 solgte Assessor Anders Madsen, der først døde i 1879 i en meget høj Alder, Apotheket til sin Søn H a n s P e t e r M a d s e n , som ejede og med fremragende Evne styrede det indtil sin Død 1919. I dette lange Tidsrum udvidede og forbedrede han i alle Henseender den ansete Virksomhed og grundfæstede dens vel­ fortjente Ry. I 1884 opførte han saaledes en større L aboratorie­ bygning i Haven. Nu ejes Apotheket af Assessor H. P. Madsen’s Søn, Dr. phil. E r ik H ø s t M a d s e n , der med sin anerkendte Dygtighed, baade som P rak tik er og V idenskabsmand, vil vide at hævde det gamle Apotheks Traditioner.

2

Parti af Vesterbrogade, set fra Hj. af Oehlenschlægersgade, Aar 1860. T. v. (H uset m ed T ræ erne fo ran ) V esterb rog ad e N r. 82, H j. af V æ rnedam svej. T. h. (det a n d et lav e H us fra H j. af O elilensclilæ gersgade) D ig teren A d a m G o t t l o b O e h l e n s c h l æ g e r s F ø d ested , d et fø rste H u s tilh ø jre er H jø rn et af O ehlenschlæ gersgade, som anlagdes i A aret 1855. D en treben ed e O p stander t. v. i B illed et, ved Siden af h v ilk e n V esterb ro A p o th ek ses, er rejst i A n led n in g a f G adepostens R e p a ra tio n .

Samme Parti — 1919 — som paa ovenstaaende Billed. Det lave Hus tilhøjre er, som foroven, Hjørnet af Oehlenschlægersgade. 3

Fot. „Før og Nu“,

Tilh. Overlæge Halks Samling.

Digteren Adam Gottlob Oehlenschlægers Fødested paa Vesterbrogade (nuv. Nr. 75). T. li. ses J e rn p o rte n til F re d erik sb e rg A lle. H u se t, som n edreves 18G3, b estod o p rin d e lig k u n a f een E ta g e.

Huus at vidne, hvis Vægge for halvfjerde og firesindstyve Aar siden opfangede de første kun lidet poetiske Toner fra den lille Nyankomne hos Frederiksbergs Organist og Slotsforvalter. Mange Aar randt hen under det lave Tag, og de gik vel lykk elig t; thi Adam Oehlenschlæger gjennemlevede ikke en tidlig og vild „Sturm und Drangperiode“, den kom ialtfald først senere og paa anden Maade. Medens den nære Hovedstad efterhaanden saa

Oehlenschlægers Fødested. Om Oehlenschlægers Fødested skrev „Illustreret Tidende“ 3. Mai 1863 følgende: „„Tiden gnaver med skarpen Tand; dertil hun haver stor D rift“ — — disse Oehlenschlægers Ord bekræftes atter og atter uden Ophør, og om deres Sandhed formaaer just i disse Dage det

Hj. af Oehlenschlægersgade, set fra Vesterbrogade, Aar 1914. H jørn eliu set er en D el af den tilstø d e n d e sto re E jen d o m og h a r fæ lles G aard sp lad s og G adenum m er m ed denne. 4

St.-Matthæus Kirke i Valdemarsgade (se Teksten Side 7).

Vesterbrogade Nr. 82 i 1870’erne, Hj. af Værnedamsvej, som anlagdes i Midten af 18. Aarh.

T ilb . K aa d liu sb ib lio th e k e t.

I S tu eetag en C afe „S uisse“, senere „O sborn“.

Vesterbrogade Nr. 82, Hj. af Værnedamsvej, sm y k k et i A n led n in g af K o n g C h ristia n IX ’s og D ro n n in g L ouises G u ld b ry llu p 28/s 1892. 6

sm aat begyndte a t føle sin Flads for snæver inden for de gamle Grændser ; medens mægtige, store og tunge Bygninger voxede tæ ttere og tæ ttere op ude paa Vesterbrogade, hvor forhen blot en Gaard med Grundmur var noget, som særlig faldt i Øjnene; medens Jernporten ligeoverfor blev sprængt og aabnet for alle Dødelige, for Forlystelsessøgende i Drosker og for Omnibusser med Beboerne af de nye Gader (i Modsætning til hin Tid, da „Alleen“ var helligt aflukket som den private Vej, der førte til Kongens Sommerbolig og kun var til Brug for Hoffet og enkelte Begunstigede); medens Frem skridtets Aarhundrede gik sin hur­ tige Bane — bevarede et gunstigt Tilfælde den skrøbelige Existens for det Hus, hvorfra han var udgaaet, som fik Navn af den „nordiske Sångarekonung“. Men Tilfældet, som saalænge lod det staae, er blind t; og da Andre ikke noksom saae sig for, kom ogsaa den Dag, da Digterens første Hjem m aatte jevnes

Veneration for det Bortgangne; men paa den anden Side er det ikke heller noget falsk Føleri, ingen Sentim entalitet, naar man kun med Ønsket om, at det dog kunde være blevet anderledes, seer Tiden og T ilfæ ldet kræve Offeret og practiske Hensyn til- intetgjøre, hvad der var Tanken kjæ rt. Det Billede vi bringer af Huset frem stiller ikke dette som det var i 1779. Kun den nederste Del var ægte, den øvre P art der­ imod senere tilbygget, allerede den Gang nogle af den alder­ stegne Digters varmeste Beundrere forærede ham et Lirhografi af Huset i dets daværende forbedrede Skikkelse. Da var han 68 Aar gammel, og kun to Fødselsdage til skulde han opleve. Vennernes Gave var ham dyrebar; Erindringer fra Barndom og Ungdom vaagnede k lart frem, og han henkastede nogle Vers, der dog ikke offentliggjordes, førend i den fuldstæn­ dige Liebenbergske Udgave af hans Værker, efter hvilke vi

Not. „Før og Nu“.

Vesterbrogade Nr. 82, Hj af Værnedamsvej, 1919.

aftrykke første Strofe af det for de fleste vistnok ubekjendte D igt.“ „ T il m it F ø d s e ls s te d p a a V e s t e r b r o “. Du ringe Huus, end stander Du, Af faa tilbageblevet, For bedre Bygning endnu ei Nedrevet.

med Jorden; et svagt Forsøg blev gjort i den ellevte Time, for at det kunde blive bevaret i dets som Minde ærværdige Skik­ kelse ; men den bedende Røst blev ikke hørt — Damppiben skingrer nutildags for stæ rkt — det Materielles Krav raaber for højt — ialtfald blev hin Stemme overdøvet. N uvel! saalænge Nordens Folk paa en bedre Maade i H jertets levende Minde, komme Skjaldenes Adam ihu, er det jo mindre væsentligt, om Kalk og Sten ikke skulde erindre om ham. Danmark har større Haab til Frem tiden Mere at varetage, baade for Ø jeblikket og for de kommende Dage, end Italien havde, dengang Florents værnede om Dantes Fødehuus; Kjøbenhavn maa som en stor Stad have en anderledes uimodstaaelig Drift til a t udvide sig for selv at faa den nødvendige Plads til at bestaa, end Marleach, den lille Kjøbstad ved Neckar, hvor Schiller saa Lyset, og hvor der endnu blivei fredet om hans første Hjem. Det er maaske kun en Hændelse, men ialtfald dog en af dem, der ser ud som en Tanke, at hos de ridderlige Svenskere findes i Stockholm Bellmans Fødested endnu den Dag i D ag ; men hos os er det ligesaa n atu rlig t, at Oehlenschlægers m aatte blive nedrevet. Det maa saa være! Enhver vil indrømme, at den fremadskridende Slægt hverken kan eller bør lade sig standse af Følelser, af

Du stander ved Alleens Port; Og — er den sidste Vandring gjort Bag skyggefulde Linde Skal hist min Grav jeg finde.

Skt. Matthæus Kirke Hjørnet af Valdemarsgade og Matthæusgade, er opført 1878—80, (Grundstenen nedtagt w/s 1878, indviet 7/n 1880) efter Tegning af Professor L. Fenger paa en af Kommunen, E tatsraad Switzer og Vexelmægler Lorentzen skænket Grund for ca. 270,000 Kr. af

7

hvilke Kommunen gav 40,000 Kr., ca. 100,000 indkom ved Gaver og mod Vest en større og to mindre, runde Udbygninger. Den og 120,000, hvoraf 20,000 skulde være K irkens D riftskapital, hele udvendige Længde er 164 Fod og Bredden 64 Fod. Hoved- laantes a f Kultusm inisteriet. Før Grundstenen kunde nedlægges, portalen, med 2 Søjler af Fakse Kalksten og et Z inkrelief (de

¡Jernporten“. Indkørslen til Frederiksberg Alle i Begyndelsen af 1860’erne. Tilh. Raadhusbibliotheket.

m aatte der foretages et betydeligt Arbejde for at naa fast Bund, saa at Fundam snterne indtil Jordlinien er 14 Fod. K irken er bygget i norditaliensk Rundbuestil paa G ranitsokkel af flammede Mursten med ydre Beklædning af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor ud i et, Taarn med Spir mod Øst (180 Fod lmjt)

hellige tre Konger), er i T aarn et, hvis Underrum er F orhal; over de to Sidedøre til Trapperummene i Sideskibene er der to mindre lignende Relieffer (alle af V. Bissen). Gesimsen til Hoved­ portalen ligesom K apitæ ler og Baser til Halvsøjlerne paa U d­ bygningerne mod Vest er modellerede af L. O. Jørgensen, Det 8

Fot. ,,Før og Nu“,

Samme Parti — 1919 — som paa ovenstaaende Billed. 9

Skriftestol, i øverste Stokvæ rk en Sal til Konfirmandundervisning og i Kælderen et senere in d rettet Ligrum med Adgang fra den indliegnede K irkeplads. K irken ejer sig selv og staar under M agistratens P atronat.

indre er delt 1 et Midtskib og to Sideskibe, i hvilke der er Pulpiturer, der ligesom Sangertribunen foran Orgelet over Ind­ gangen bæres af P iller og Jernsøjler med udvendig Beklædning af kunstigt Marmor. M idtskibets Endepartier, ligesom Sideskibene, h ar Tøndehvælvinger, medens Midten dækkes af 8 mindre Kup­ ler. Det 2 Fod hævede Kor skilles fra Skibet ved en Egetræs Skranke med Fyldinger af Støbejern. P aa A lterbordet, af kun-

Brorsonsgade, anlagt 1 Aaret I B ag g ru n d en B oyesgade. B ygning

4, set fra Vesterbrogade, 1919. lig e fo r G aden er St. M ariæ Skolen.

F o t. „F ø r og K u “.

stigt Marmor, staar et Krucifiks af Buxbom. P aa Altervæggen er af A. Olrik malet et 84 Fod højt og 28 Fod bredt B illed e: Bjergprædikenen, i sit Slags enestaaende her i L andet; det kostede 12,000 Kr. (hvoraf Yallø S tift gav 10,000) og blev fæ r­ digt 1883. Døbefonten er af carrarisk og belgisk Marmor. Over Himlen paa Prædikestolen, af hvidt lak eret Træ med forgyldte Ornamenter, staar en af Th. Stein modelleret Matthæusfigur. I søndre Sideskib et Maleri af Kirkens første Præ st Biskop H. Stein t 1900. K irken har ca. .1000 Siddepladser. I de mindre Udbygninger findes henholdsvis en mindre Skriftestol og Præste- værelse og et Værelse for K irkebetjenten, i den større en stor

Tvedes Bryggeri er anlagt 1852 paa en Parcel af en, Fa,brikant O le F e rd . O lsen tilhørende Eiendom paa Vesterbro. Olsen havde i 1847 købt sin 3,85 ha store Lysteiendom af Etatsraad B ran d is, hvis Fader i 1811 havde købt den af Etatsraadinde A. E. B a g g e r for 48,000 Rigsdaler courant, og det oplystes ved Salget, at Eiendommens Navn er „Haabet“, før 1811 kaldet „Gule Hest“. Den strakte sig omtrent fra Sorte „Hest“ til Indgangen til Frederiksberg Have. Grundlæggeren H an s J ø r g e n T v ed e var af gammel Brygger*

10

En typisk Slagtergaard fra gamle Dage. T ilh . O verlæ ge H a lk s Sam ling. E jendom m en V esterb ro gade N r. 101, H j. af E ngliavevej, som i m ange A a r ejedes af S lag term ester E b stru p , og blev n ed rev et i 1894.

Enghavevej, anlagt ca. 1800, set fra Vesterbrogade, 1919. 11

O eblenschlæ gers F ø d ested .

V esterbro s A p o th e k (senere O elilensclilæ gersgade).

Udsigt fra „Jernporten“ gennem den

yderste Del af Vesterbro (midt i 1840’erne).

til F red erik sb erg A lle.

E fte r N . T. F ristru p s udm æ rk ed e T eg n in g.

„ Jern p o rte n 11, Ind k ø r:

og Brænde vinsbrænderslægt. Hans Bedstefader havde væ ret B rændevinsbrænder, men ved Bryggerlavets Ophævelse i 1805 købte han B ryggergaarden Nr. 11 paa G raabrødretorv, som han havde til sin Død i 1815. Af hans Sønner var J ø r g e n M a r tin T v e d e , der havde et Bryggeri i Grønnegade i Forpagtning, Fader til H a n s J ø r g e n T v e d e . Denne, der blev født samme Aar, som Bedstefaderen døde, var først Tømrer, derpaa fra 1839 Lejer af Ørholm Kro med tilhørende Landbrug og Købmands­ handel, som han stadig udvidede, til han i 1852 købte den om­ ta lte Parcel af „H aab et“. I de kommende Aar købte han stadig mere og mere til af de omliggende Jorder (i 1856 saaledes 0,85 ha

der nødvendiggjorde Flytningen. Paa et gammelt Kort ser man Retterstedet, som bestod af en grundmuret o ttek an tet Galge, hvorover var rejst Stolper, forbundne foroven med Tværstykker, paa hvilke de Forbrydere, der var dømte til Hængning blev klyngede op, sam t 2 Stejler paa en Høj. 1 1779 indgik Magistraten til Kongen med en Anmodning om at m aatte sælge Galgen til Nedbrydning og lade Indtægterne derved tilflyde Stadens Kasse, hvilket Kongen paa Kancelliets Anbefaling tillod. Som Begrundelse for Salget henviste Magi­ straten til den Forandring og Formindskelse i Brugen af Galge- straffen ved den civile Domstol, som ved Forordning af “‘/4

af en tilgrænsende Eiendom paa Frederiksberg), og Bryggeriet, som var et ren t Hvidtølsbryggeri, voksede uafbrudt. I 1876—77 var han Medlem af Bestyrelsen for Kongens Bryghus. Da H. J. T v e d e døde i 1878, overtoges B ryggeriet af hans to Sønner J ø r g e n C h r. T v e d e og P e t e r V a ld e m a r T v e d e sam t Sviger­ sønnen J ø r g e n H e n r ik B ru h n , hvilken sidste tillige var Med­ lem af Bestyrelsen for Kongens Bryghus fra 1884 til 1891. Bryg­ geriet fo rtsatte under den nye Ledelse sin jævne Udvikling, og ved dets Overgang i 1891 til „De forenede B ryggerier“ ind traad te J. C. T v e d e og J. H. B ru h n i dette Selskabs Bestyrelse. Bryg­ ningen af Bayerskøl ophørte sam tidig og i 1909 overførtes P ro ­

duktionen af Hvidtøl og Skibsøl til „Rahbeks Alle“. Bryggeriet vedblev d erefter nogen Tid at benyttes som Maltgøreri og er nu dels udlejet, dels tag et i Brug som Depot.

Den murede Galge paa Vesterfælled var beliggende paa det Sted paa „Pesthusfæ lleden“ hvor senere Amerika Mølle laa (bag Folkets Hus ved Enghavevej). Den flyttedes h ertil 1622 fra et Sted udenfor Vesterport, om trent hvor nu V iktoriagade ligger. Det var den voksende Bebyggelse

F o t. „F ø r og Ku“.

Samme Udsigt som foroven gennem Frederiksberg Alle fra Vesterbrogade Aar 1919. 13

F o t. „F ør og N u “.

Oehlenschlægersgade, anlagt 1855, set fra Vesterbrogade Aar 1919. T. v. V esterb ro g ad e N r. 75. 12

Vesterbrogade Nr. 108 „Haabet“ (Ejendommens Navn var i det 18. Aarhundrede „Den gule H est“), set fra Haven, Aar 1864. T . v. ø stre G avlfacade og G aard facad en p aa F o rh u se t m od V esterb ro g ad e, t. h . H a v e h u se t. De høje H use i B a g g ru n d e n er E jendom m ene V esterb ro g ad e N r. 110—112— 114. „ H a a b e t“ b lev n e d b ru d t ca. 1883, h v o re fte r K in g o sg ad e b lev a n la g t over G runden.

vilde som Følge heraf meget sjældent finde Sted, og Galgen var i Tidernes Løb bleven temmelig brøstfældig og næsten faldefær­ dig, og en Istandsættelse af den vilde andrage en Sum af 200 Rdl., hvortil kom de Omkostninger, som vilde medgaa til et Op­ tog af vedkommende Haandværkerlaug for at lægge Haand paa

var indført. Denne Forordning bestemte nemlig at „i de Til­ fælde, hvor de, som har begaaet sær grove og kvalificerede Ty­ verier, hidtil i Følge Loven er dømte til at miste Livet, der skal de efterdags alene dømmes til at kagstryges, have Tyve-Mærke paa deres Pande og arbejde i Jærn deres Livs-Tid.“ Galgestraf

Vesterbrogade Nr. 108, Ldsigt fra Havehuset over Baghaven mod Frederiksberg Alle, Aar 1864. I B ag g ru n d en en D el H use m ed F acad e m od F re d erik sb e rg A lle. L æ n gst t. v. N r. 23 „L ille R o sen b o rg “. M ellem H av en i B illed ets F o rg ru n d og de b agved lig g en d e H u se fø rte lan g s S ta k itte t en sm al lu k k e t Vej (senere B oyesgade) m ed In d k ø rse l fra F re d erik sb e rg A lle ’s lille R u n d d el. I B ag g ru n d en t. h. ses to M in a re te r p a a T e a tre t i „A lh a m b ra “. 14

A rbejdet. E fter Datidens Begreber ansaa man nemlig visse Ar­ bejder for uværdige, saasom Skorstenes Rensning, Natmands­ arbejde, Skarpretterarbejde m. m., og disses Udøvere blev for­ agtede. Til samme Kategori henregnedes ogsaa Arbejdet med Skafot og Galge, og for at den ene Laugsbroder ikke skulde kunde lade den anden noget høre, m aatte hele Lauget paa Benene, og med Faner og klingende Spil marcheredes der til

brudt og M aterialet bortført, ligesom Bakken, hvorpaa den stod, blev sløjfet. Selv om Galgen var fjernet, vedblev Stedet dog a t være R et­ tersted for den civile Jurisdiktion indtil 1792, da det ved For­ handling mellem Kancelliet og Københavns M agistrat besluttedes at henlægge dette til Slagtervænget udenfor Østerport. R etterstedet paa Vesterfælled var altsaa nu forladt, og Byens

F o t. „F ø r og N u “.

Vesterbrogade Nr. 108, Hjørnet af Klngosgade, som i 1885 blev anlagt over Ejendommen „Haabet“s store Grund. I B aggrunden F red erik sb erg A lle. A a r 1919.

Udvidelse havde næsten naaet Stedet. Paa dens Plads opførtes i 1814 en Mølle af amerikansk Konsul Forbes, som havde købt Grunden af Københavns Magistrat. Den kom senere paa andre Hænder, men indtil Midten af 19. Aarhundrede var der ingen Beboelse knyttet til Møllen. Den nedbrændte i 1849, men gen­ opførtes Aaret efter, og i de to følgende Aar blev der opført Beboelseshus ved den. I 1882 blev Møllen nedbrudt. Vest for Møllen laa Vesterfælledvej, der dog den Gang vist ikke havde noget Navn, men noget senere blev kaldt Thaysens Vej efter en Villa, som op imod Vesterbrogade var bygget af Direktør Thaysen. Vejen var forøvrigt kun en Markvej og gik ikke igennem til Jernbanevolden. Fra denne Vej gik „Møllevej“

Stedet, for at alle Laugets Svende kunde arbejde med paa „Ju- stitiens Rejsning“. For disse Grunde bøjede Regeringen sig altsaa, og den mindre Galge blev derpaa fra Stadens Kæmnerkontor ved offentlig Auk­ tion udbudt til Salg d. 10. Aug. 1779. Ved Auktionen blev den højestbydende Brændevinsbrænder Jens Nimb, som købte Galgen for 51 Rdl. Auktionskonditionerne lød paa at de 8 ved Galgen anbragte hugne Sten, hvorpaa fandtes „antique Inskriptioner , skulde reserveres for Staden og flyttes til Materialgaarden, og det ses af Regnskaberne, at dette ogsaa er sket. Disse Sten, hvis Inskription formodentlig har givet Udtryk for den strenge R etfæ rdighed, er senere forsvundne. Galgen blev altsaa ned­

Saaledes laa disse uhyggelige Levninger et Par Aar. Endnu i 1774 fortæller et Øjenvidne, at han har set dem. Omsider blev endelig Hovedskallene og de Knogler, som Himlens Fugle og Forraadnelsen havde levnet, nedgravede paa Stedet. At blive lagt paa Steile hørte nemlig efter den Tids Klassifikation med til de uærlige Straffe, d. v. s. at Delinkventerne ikke maatte begraves i indviet Jord, derfor maatte Pesthusfælleden i sit Skød gemme Resterne af de to Grever.“ Efter al Sandsynlighed er disse dog langt senere og trods den uærlige Straf havnet i indviet Jord, idet der ved en Grundud­ gravning i 1895 til en Theaterpavillon ved Folkets Hus, altsaa tæ t ved det Sted, hvor Galgen og Steilerne havde staaet, fand­ tes Rester af Skeletter, som laa saaledes, at de maa formodes at være nedgravede samtidig og ved Siden af hinanden, og Undersøgelser af de Exekutioner, som har fundet Sted, har vist,

ind til Amerika Mølle, og først langt senere blev den nuværende Amerikavej fra Vesterbro ført ned til Møllen, tvæ rs over en Grund, hvor der tidligere havde væ ret Beboelse, b en y ttet af Fru Frederikke Dannemand. Til Stejlerne ved Galgen paa V esterfæ lled k n y tter sig en Be­ givenhed af mere end almen Interesse, idet det var paa disse, a t Greverne Struensee og B randt’s parterede Lig anbragtes til Skræk og Advarsel og som afsluttende Led i Straffens Fuldbyr­ delse. Om dette Drama skriver Pastor R. P. R a sm u s s e n i „Historiske Meddelelser om København“, 1ste Bd., hvorfra vore Oplysninger skriver sig, følgende : „Der 28de April 1772 Kl. 972 om Morgenen foregik Greverne Struensees og B randts H enrettelse paa Østerfælled, efter at Døds­ dommen var bleven stadfæ stet og Dagen før underskrevet af Kongen Christian VII. Dødsdommen blev fæ ldet af en særlig

V esterbrogade Nr. 105, Aar 1914. H u se t, som lig g er der end n u , lia r m æ rk v æ rd ig t n o k ta p p e rt lio ld t S tan d lig eo v erfo r „N ed b ry d er“-M anien.

nedsat Ret, Inkvisitionskommissionen, som dømte Greverne for crimen kesæ majestatis, Majestætsfoxbrydelse, efter Christian V's Danske Lov, hvor det h e d d e r: „Hvo som laster Kongen eller Dronningen til Beskæmmelse, eller deres og deres Børns Liv eftertrag ter, have forbrudt Æ re, Liv og Gods, den højre Haand hannem levende afhugges, Kroppen parteres og lægges paa Steile og Hjul, og Hovedet med Haanden sæ ttes paa en Stage.“ Det blodige Skuespil paa Østerfælled overværedes af den ganske Stad. Kun faa blev tilbage i Byen, og dens Gader var øde og folketomme. E fter at de henrettedes Legemer var parterede, blev de paa Rakkersluffen førte ud til den murede Galge og der anbragte paa 8 Steiler og Hovederne paa 2 Stager i Midten. Som Forklaring paa, at de afsjælede Legemer blev førte den lange Yej fra Østerfælled til Enghaven, har man henvist til, at Stedet hvor Steilerne stod, kunde ses fra Frederiksberg Slot, og at Enkedronning Juliane Marie altsaa kunde nyde sin Seir ved fra Slottets Yinduer a t iagttage de paa Steilerne anbragte Grever. Paa et gammelt Billede af denne Scene ses Steilerne med Galgen i Baggrunden og Byens velklædte Borgere staaende derved og med stor Interesse iagttagende de parterede Legemer. En Herre har endogsaa en K ikkert for Øjet og retter den op imod det ene Hoved.

at der ikke har væ ret foretaget andre Dobbelthenrettelser, hvor­ fra Resterne kan stamme. Der er nemlig i den sidste Menneske­ alder af R etterstedets H istorie aflivet 4 Kvinder og 8 Mænd derude. De 4 Kvinder og den ene Mand er nedgravede enk elt­ vis, hvorimod de 2 andre uden Tvivl er nedgravede sammen. Naar man saa paa saa lille en Plet, finder 2 Skeletter, tør man sikkert gaa ud fra a t disse er de sidste Rester af de to Grever, hvilket bekræ fter en Notits i Yestre K irkegaards Begravelses­ protokol. Politiet udbragte nemlig i 1895 nogle Rester af Menne­ skeskeletter, som var fundne ved den nævnte Udgravning, til K irkegaarden, hvor de blev begravede og K irkegaardens Protokol tilførtes en Bemærkning med Angivelse af a t det var Struensees og B randts jordiske Levninger. Stedet hvor Resterne blev nedgravede, har i K irkegaardens Protokol følgende B etegnelse: 1895 4/s Løbe-Nr. 681 Frijord. Et — 2—5. Det flades langt nede paa K irkegaarden i en P lan t­ ning af Ask og Elm etræer. Ved Roden af et P ar af disse ligger de i en halveret Grav, som man den Gang brugte til Børn, idet man lod 2 Børn komme i en Grav til en Voxen.

Vesterbrogade Nr. 107 a. Aar 1900.

Badstue Badet

Parti af Vesterbrogade, set fra Hj. af Kingosgade, Aar 1919. DCn liøje E jendom m id t i B illed et er opført p a a G ru nd en a f det p aa o v en staaende B illed v iste lille H us.

slige Etablissementer højst skadelige Rygte, at der begyndte at blive noget „sjofelt“. Vi skal ikke sige, om det var sandt, men et saadant Rygte er, om det end er falsk, næsten ligesaa slemt i sine Følger, som naar det er sandt. Den bedre Del, om just ikke den fine Portion, trak sig tilbage, og der foregik nu ad- skillige'Scener paa „Rosenlund“, som paa ingen Maade bidrog til at hæve det, især da der hertil knyttede sig en Polemik i

Forinden vi begive os videre, vil vi gøre en Afstikker til Værne­ damsvejen. Her tilvenstre laa en Bygning med et Skilt, hvorpaa „Colosæum“ var malet med store Bogstaver. Det var en meget fre­ kventeret Dansebod — om Forladelse Dansesalon — men herfra ud­ gik i sin Tid Impulsen til den Revolution i Københavnernes For­ lystelser, som kulminerede i Tivoli og Alhambra. Det var her at R. T. Kehlet opførte „Rosenlund“ med smukke Lysthuse og luftige

F o t. „F ø r og N u".

„Sorte Hest’s Apothek“ Vesterbrogade Nr. 124.

Løvhytter, smagfulde Haveanlæg og en stor Pavillon m idt i Ha­ ven. Her afbrændtes Fyrvæ rkerier, her gik Luftballoner tilvejrs, og vil man vide endnu bedre Besked om a lt det skønne, som her tilbødes et velvilligt Publikum , saa henviser vi til den be­ kendte Vise i „Capriciosa“. „Det gamle Tresindstyveaarige Hoved“, hvormed Kehlet underskrev sine Avertissementer i Adresseavisen, var et meget opfindsomt Hoved og forstod at træffe Københavnernes Smag. Rosenlund var i Aarene 1820 og 30 et overordentligt stæ rkt besøgt Beværtningssted, og Kehlet hørte til de mest populære Personligheder. I Begyndelsen be­ søgtes „Rosenlund“ af alle Borgerklasser og Tilløbet var stort, men der hengik ikke mange Aar førend der gik det for alle

„Adresseavisen“ og „Politivennen“, hvor „det tresindstyveaarige Hoved“ blev trukket tilvands, som det dengang hed. Saaledes gaves der en Aften et Wauxhall med kulørte Lamper og et Fyrværkeri i Haven. Begge var temmelig mangelfulde, og et højtæret Publikum udbrød i højrøstet Kritik, som den gamle Kehlet ikke vilde finde sig i og besvarede i umild Tone. Og saaledes begav det sig, at der opstod et anseligt Spektakel, hvis Kærne bestod deri, at samme højstærede Publikum efterlignede vore Forfædre Cimbrerne og Teutonerne ved at trække den i Haven staaende Lygtepæl op af Jorden og slæbe den ind i Pa­ villonen under almindelig Jubel, indtil det tilkaldte Politi fra søndre Birk, forstærket fra København, gjorde Ende paa dette 18

Tvedes Bryggeri Vesterbrogade Nr. 140 og 142 (se Teksten Side 10). 19

Fot. „Før og Nu“.

Vesterbrogade Nr. 148, Gæstgivergaarden „Sorte H est“, Aar 1900. 20

Vesterbrogade Nr. 127, „Carlsgave“, set fra Forhaven, Aar 1892, nedbrudt 1893.

der i 1850’erne blev givet ved en Extra Forestilling paa Ca- sino, var Hovedrollen et halvvoxent Pige­ barn, der løber fra sine Forældre, for at faa sig en Dans i Colosæum. Om dette Sujet er grebet af Livet, skal vi ikke kunne sige, men til de mest smagfulde og sædelige hører det næppe. Ved en Fejltagelse har vi under Billederne af Kvægtorvet, V. Aarg., Side 262 og 263, und­ ladt at anføre Foto­ grafens Navn. Fotograferne er op­ tagne a f Hoffotograf Elfelt, og tidligere gen­ givne i det a f „Ber- lingske Tidende“ 'ud­ givne Søndagsblad „ Ude og H jemme“. Red.

Skuespil. Saadanne og lignende Scener kunde ikke andet end svække K reditten, og dertil kom den Omstændig­ hed, at en anden Keh­ let med Fornavnet Christian i „Alleen­ berg“ i Frederiksberg Allé havde etableret et Forlystelses- og Be­ værtningssted, som ved sin smukke og tilta ­ lende Indretning alde­ les stillede „Rosen­ lund“ i Skyggen. De gentile Gæster for­ svandt saavelsom de ugentile, og en skøn Dag lukkedes Ind­ gangen, indtil „Rosen­ lund“ a tte r fremstod som „Colosæum“, vel ikke som en Fugl Phø- nix, men ialfald som et Sted, der havde en talrig Klasse af Besø­ gere, hvilke k arak ­ teriserede sig blandt andet derved, at de havde omdøbt det til „Klossen“, formodent­ lig fordi det er nem­ mere at udtale end det romerske Ord. I en Vaudeville, betitlet „Pas paa de Smaa“,

Fot. „F ør og N u “.

Det nyopbyggede „Vesterbrogade Nr 127“, 1919. 21

Vesterbrogade^Nr. 129, østre Hjørne af Amerikavej, anlagt i Beg. af 19. Aarh., Aar 1905.

L annébpog-

Samme Hjørne — 1919 — som paa ovenstaaende Billed,

Samme Hjørne - 1919 - som paa ovenstaaende Billed. 23

Fot. „Før og Nu“.

25

„F ør og K u “, <3, A arg , K r. 2.

og Forme støbtes under Ledelse af Grøndahl. Det havde knebet for ham at skaffe sig fornøden Bistand dertil. Der var adskil­ lige Kolleger fra Statsfabrikken, som havde lovet a t følge ham, men i det afgørende Øjeblik fo retrak at se Tiden an. Den da­ værende Adm inistrator paa Statsfabrikken, B e r g s ø e , hjalp ham im idlertid, mod sin Villie, over V anskelighederne; han affordrede nemlig sit Personale en bindende E rklæ ring om, a t det aldrig

Bing og Grøndahls Porcellænsfabrik. En Dag i 1852 tra a d te F r e d e r i k V ilh e lm G r ø n d a h l en ung A rbejder fra S tatsfabrikken, ind i Brdr. B in g s kendte E ta ­ blissement, for at forelægge dets Chefer sine Planer, som gik ud paa at tilv irk e F igurer og Reliefs, særlig Kopier efter Thorvald­ sens Arbejder, i saakaldt Bisquit, hvilken Virksomhed han var

Amerika Mølle, som var beliggende paa det Sted paa Vester Fælled, hvor Retterstedet tidligere laa (for Enden af nuv. Amerikavej. M øllen opfø rtes 1814 og nedbrødes 1882 (se T ek sten Side 15).

nøje bekendt med fra sin Stilling som „Figurm ager“ paa den gamle Fabrik paa Købmagergade. Planen var beskeden i sit Omfang, syntes pekuniæ rt overkom­ melig, og G rø n d a h is smukke Person og frejdige aabne Væsen gjorde et vindende Indtryk paa de erfarne Forretningsmænd. Ret hu rtig t maa Forhandlingerne være gaaet for sig, thi alle­ rede tidlig paa A aret 1853 hejstes Krans paa Bygningen, der var beliggende paa en Grund, som var tilskødet B r ø d r e n e B in g af Justitsraad T h a y s e n paa egne og Medejers Vegne. Medens man saaledes i Foraaret var tra v lt beskæ ftiget med at bringe Huset under Tag, var Fabrikationen forlængst begyndt. Paa et lige- overfor Fabrikken liggende Terræn, havde man lejet Plads til nogle interim istiske Arbejdslokaler, i hvilke Modeller udførtes

vilde tage Arbejde paa den nye Fabrik, og dermed var Tærnin- gerne kastede for adskillige af Grøndahls unge Kammerater, de tra f deres Valg og bandt deres Skæbne til den Virksomhed, som for dem bar Frem tiden i sig; der knyttedes herved et Baand, som ikke senere skulde løses. Saa syslede da i de tarvelige, for T ilfæ ldet opførte, T ræ ba­ rakker travle Hænder med at danne de Figurer, som skulde overføres i L eret; Modellerne blev censureret af gamle H. V. B is s e n , hvem B r ø d r e n e B in g havde formaaet til a t sæ tte sit i m p r i m a t u r paa hver Skulptur, forinden den overgaves til Støb­ ning, imedens Sten paa Sten føjedes til Fabriksbygningen paa den anden Side af Vejen, om Gade var der som bekendt den­ gang ikke Tale. Rammen for Foretagendet blev strax gjort

20

noget større end G røn d alil oprindelig havde foreslaaet. Det hyggelige lille Værksted med en nem og gesvindt lille Ovn til Brænding af Bisquitfigurer fordrede ved nærmere Beregning saa megen Driftskapital, at man hurtigt indsaa Nødvendigheden af at udvide Planen til ogsaa at omfatte Fabrikationen af egentlig glasserBt Porcellæn for at kunne dække Anlægsomkostningerne ved en tilstrækkelig Omsætning. Man maatte derfor knytte nye Kræfter, tekniske og kunstneriske, til den unge Anstalt, og Val­ get faldt paa to Mænd af samme Navn, Oand. pharm. Juel og Landskabsmaler A. Juuel. Ovnen konstrueredes efter Tegninger fra Udlandet, hvor man netop var begyndt forsøgsvis at fyre med Stenkul, i Stedet for med Brænde. Erfarne Folk rystede paa Hovedet ad denne ungdommelige Dristighed: K ul! — Por- cellænet maatte jo blive sort ved Anvendelsen af dette Materiale, — og sort blev det; og først efter en lang Række mislykkede

Han opmuntrede sin Broder til endnu et Forsøg; det gjaldt fremfor alt om to Ting: at skaffe Erstatning for Grøndahl i den daglige Drift og at skaffe Afsætning for den store Beholdning af sekunda Varer, som havde ophobet sig under den treaarige uheldige Kampagne. Hvad det første Punkt angaar, var man saa heldig at have to Mænd til Raadighed, som i fuldt Maal viste sig at være den dem stillede Opgave voksen, nemlig den tidligere nævnte Landskabsmaler A. J u u e l, hidtil Leder af Fa­ brikkens Maleratelier, som blev en Art Direktør eller Admini­ strator, og Modellør C. Schj e ltv e d, en af de unge Folk, som havde fulgt G rø n d a h l, da han forlod Statsfabrikken; sidst­ nævnte fik som en Slags Værkmester Formning og Drejning under sin Varetægt. Med to saa flinke Medarbejdere var det ved G rø n d a h ls Død opstaaede Hul i Rækkerne udfyldt, og det lykkedes M. H. B ing

Vesterbrogade med østre Hjørne af Rahbeks Alle, Aar 1913. Do høje H use i B ag g ru n d en m id t i B illed et er B in g og G rø nd ah ls P o rcellæ n sfab rik , Y esterb ro g ad e 141).

ved sin geniale Ildfuldhed og I. H. B in g ved sin Besindighed og Omsigt at faa Virksomheden til efterhaanden at glide ind i det rette Spor — Lykkelige Arbejdsaar, kun afbrudt af det commune naufrcigium, K rigsaaret 1868—64 frembød for al dansk Virksomhed, fulgte Gennembrudet i 1862. Fabrikken udvidedes Stykke for Stykke, lidt for meget stykkevis, til Skade for en rationel Drift. I 1868 bortreves J u u e l af en ondartet Nyresygdom i en Alder af 52 Aar. Hele Personalet, fra den ældste Chef til den yngste Læredreng, og alle som stod Fabrikken nær, samledes om hans Kiste i taknem lig Erkendelse af, hvad han havde u d rettet for det fælles Værk. Den ikke kunstneriske Del af J u u e l s Arbejde gik i Arv til I. H. B in g s 2 Sønner og den kunstneriske til H e in r ic h H a n s e n , som allerede i 1862 havde staaet Fabrikken bi med enkelte Arbejder. Perioden 1870—80 betegner for Fabrikken en betydelig Op­ gang i økonomisk Henseende, til den legale Afsætning her i Landet føjedes en ikke ubetydelig Exportvirksomhed. Der ar­ bejdedes ivrigt paa Udvidelsen af Fabrikken, Personalet for­ øgedes efter Tidens Krav og tekniske Forbedringer gennemførtes, -specielt Ombygning af Ovnene. 27

Brændinger og megen Kamp med det genstridige Stof lykkedes det at overvinde Vanskelighederne, som G r ø n d a h l oprindelig havde undervurderet, hertil kom Uheld med saavel Porcellæns- masse som det ildfaste hornholmslce Ler som ejheller egnede sig til den ny Metode ; kort sagt Misère paa Misère. Og alt imedens var hans Kompagnoner, Brødrene B in g , trav lt beskæftigede med at skaffe det Produkt, han endnu ikke var Herre overat frem­ stille, Indpas og Udbredelse over det ganske Land. Og alt imedens sled og spekulerede G rø n d a h l, han var paa Færde tidlig og silde, tum lede med de genstridige Ovne for at faa Brændingen til at lykkes. Under et af disse Forsøg i Som­ meren 1856 paadrog han sig en heftig Forkølelse ved at afsvale sig i den kolde Luft efter at have været udsat for en stærk Straalevarme. Hans Kæmpenatur bukkede under for gentagne Feberanfald ; det blev ham ikke forundt at se denSkude, hvis Ror han var saa stolt af at føre, lykkelig i Havn. Det var et haardt Slag for Fabrikkens Ejere, af hvilke den ældste M. P. B in g , som hidtil havde væ ret Sjælen i Foretagendet, ansaa Slaget for ta b t og var tilbøjelig til at holde op. Den sejge Udholdenhed, som karakteriserede Broderen I. H. B in g kom im idlertid Fabrikkens fortsatte Virksomhed tilgode.

Jacob Herman Bing.

Frederik Vilhelm Grøndahl.

Meyer Herman Bing.

& S ø n s Ophør blev ført direkte fra Fabrikken, ikke vanrøgtes, m aatte den tilbageblevne Chef skaffe sig fornøden Medhjælp. Denne fandt han i Adm inistrator F. H o lm , som havde bestyret

I 1880 optoges I. H. B in g s to Sønner officielt i Firm aet, de havde i adskillige Aar væ ret Fabrikkens faktiske Ledere. M. P. B in g , den højtfortjente Senior, døde i 1883, hans Broder over­

S tatsfabrikken i nogle Aar; til ham overdroges den te k ­ niske Del af Ledelsen. Et af de sidste Emner, L u d v ig B in g , havde be­ skæ ftiget sig med før sin Død, var et Forslag om at formaa P i e t r o K ro h n til at lede Fabrikkens Kunst­ nere ind paa andre Spor. Med K ro h n begyndte en ny Æ ra. Det lyder underligt- at sige, a t denne Kunstners Fortjeneste af Fabrikken ikke m indst bestod i, at han forlangte det umulige. J u u e l , som den erfarne Porcellænsm aler han var, H e in r i c h H a n s e n med sin Rutine i at komponere og tegne for mange for­ skellige Haandværksfag næ ­ rede den tilbørlige Respekt for de „praktiske Vanske­ ligheder“, de mødte paa deres kunstneriske Bane. For K ro h n var Forholdet anderledes, han fastholdt sit ideale Krav til Genstan­ dens Form eller Farvegiv- ning, netop fordi han sav­ nede Forudsætningerne for at vurdere Vanskeligheden af de Opgaver, han stillede. Derved skruede han, sig selv uafvidende, Fabrikkens te k ­ niske K apacitet adskillige Gænger op. Ved Overtalelse, ved List, ved den Ildfuld- hed, hvormed han frem stil­ lede sine Tanker, lykkedes det ham som oftest at over­ vinde alle Betænkeligheder

levede ham vel i 13 Aar, men tra k sig allerede til­ bage i 1884. Banen var altsaa fri, Ung­ dommen kunde rase. Det nærmest foreliggende var a t tilvejebringe et selvstæn­ digt Udvalg for Fabrikken; denne havde hidtil h aft sit D etailsalg hos H. I. Bing & Søn, men da dette E ta­ blissement hævedes i For- aaret 1885, m aatte et nyt Lokale tilvejebringes. Et saadant fandtes paa Amager­ torv Nr. 8, en Ejendom, der i mange Aar havde tilhørt M. H. & I. H. B in g Øg Aaret forud var solgt til Firm aet Å d o lp h T r i e r & G o ld s c h m id t med det Forbehold, a t Stueetagen, om ønskedes, skulde være til Disposition for B in g & G rø n d a h l. Her indrettedes i Sommerens Løb et elegant Udstillingslokale, og d. 19. August 1885 aabnedes det nye Udsalg. Der var Liv og F art i Forretningen. Mod og V irkelyst hos de unge Chefer ; de kunde haabe paa et mangeaarigt Sam­ arbejde lig det, deres For­ gængere havde ført. Som disse var de fulgtes ad fra Barndommen af, stem te overens i Anskuelser og frembød dog tilstræ kkelig Forskel i Temperament og Evner til paa en fyldest­ gørende Maade at supplere hinanden. Den 1. Oktober

Fabrikken set fra Gaardspladsen, 1860,

V esterbrogade, 1856.

Fabrikken set fra

samme Aar skiltes de to Brødre om A ftenen efte ra t have truffet Aftale for den næste Dags Gerning ; faa Timer efter hentedes den yngre til sin Bro­ ders Dødsleje, han var bukket under for et Hjerteslag. Skulde det nye Udsalg tilbørlig tilses, skulde Forretningen, som ogsaa for en-gros Handelens Vedkommende efter H. I. B in g

hos de sagkyndige, og hvad der fra Begyndelsen af blev betegnet som ugørligt formede sig efterhaanden flinkt nok under de øvede Hæn­ der. D ekorativt set, revolutionerede Krohn Fabrikken; den gamle Malemaade, hvor Farverne paalagdes Glasuren og d erefter ind­ brændtes, forkastede han. Orienten havde efter hans Mening vist

28

Europæerne den Vej, de skulde slaa ind paa for at smykke Por- cellænet: Farven m aatte paasæ ttes før Glasuren og smelte sammen med denne til et for Øjet organisk Hele ved Brænding i Ovnen. Udfra disse Principper komponeredes H ej re s t e l l e t , som indtil den Dag i Dag maa betegnes som Fabrikkens Hovedværk. Der ryddes efterhaanden stæ rkt op blandt de Mænd, som stod Fabrikken nær. I 1889 døde H e in r ic h H a n s e n ; han havde ifølge Sagens N atur holdt sig stæ rkt tilbage i de senere Aar; den alt beherskende Smag for Japan og dets Gerninger stod han fremmed for; det fjerne Østen var ikke det Sted, hvor han hentede sine Inspirationer. E t sjældendt og interessant Arbejde lod han i sine sidste Leveaar udføre hos B in g & G rø n d a h l; det bestod i en Række Glasmalerier med bibelske Motiver. Disse kolorerede Glas indfattedes i Bly til en sam let Rude, der findes i Gavlen paa Christian IV. Bedestol i Frederiksborg Slotskirke. Ogsaa S c h je ltv e d mistede Fabrikken omtrent samtidig; ved

Ved et Bestyrelsesmøde i Oktober 1897 foreslog den adm inistre­ rende D irektør at knytte J. F. W illu m s e n til Fabrikken som den kunstneriske Leder, et Forslag som vakte Bestyrtelse og som kun ved, at Krohn støttede det, blev gennemført. Hans Ansættelse blev en Begivenhed, han blev stillet overfor den Opgave, at skabe Fabrikken en Stil, der ubetinget kunde siges at være deres egen. — Og det lykkedes. Udfaldet af Eksamen, som afholdtes i Paris 1900, overtraf al Forventning. Med eet Slag var B in g & G rø n d a h l „ a r r i v é “, som det kaldes i franske Kunstnerkredse. Fra nu af regnedes Fabrikken til de tonsangivende, hvis Produkter søgtes af Kendere, hvis Arbejder indlemmedes i Musæer og Samlinger. Hvor Tiderne skifter! Forhen sendte Fabrikken unge Folk sydpaa, forat skaffe Impulser og lære, hvad der foregik ude i Europa af nyt paa deres Felt. Nu er Fabrikken et Sted, hvor de ledende udenlandske Keramikere søger hen, naar de er paa Studierejse. Om det saa

Bing og Grøndahls Porcellænsfabrik, Vesterbrogade 149, i Slutningen af 1850’erne.

var de smaa videbegærlige Japanere har de inddraget deres køben­ havnske Kollega under deres Observationsfelt.

Efterretningen om Dødsfaldet samlede Fabrikkens Ejer den Afdødes Kolleger paa en af Arbeidsstuerne og mindede dem om, hvad S c h e ltv e d havde været for dem alle. Han savnedes haardt i lang Tid, indtil det i 1896 lykkedes at finde en talentfuld E fter­ følger. I April 1895 blev Firm aet B in g & G rø n d a h l omdannet til A k tie s e ls k a b e t B in g & G rø n d a h ls P o r c e l læ n s f a b r ik med en A ktiekapital paa 400.000 Kr. Dets Bestyrelse kom til at bestaa af Overretssagfører (Etatsraad) L u d v ig S im o n se n , For­ mand, Professor, Museumsdirektør P ie t r o K ro h n , Fabrikejer, Grosserer H o lg e r P e t e r s e n o g a f Fabrikkens hidtilværende Chef. En Generalforsamlingsbeslutning af Marts 1900 tilførte Selskabet et femte Medlem, Bankdirektør (Konferensraad) A. H e id e. Umiddelbart efter Regeringsforandringen foregik der en Re­ organisation af Fabrikkens indre Habitus. Gamle Arbejdsmaader afløstes af nye, Maskindrift indførtes, hvor man hidtil havde be­ n y ttet H a a n d k ra ft; fremfor alt sluttede sig en Skare af unge og fremadstræbende K ræ fter sig til den Stab af flinke og prøvede Kunstnere og Kunstnerinder, der var uddannet under K ro h n . Denne havde kort i Forvejen overtaget Stillingen som Direktør for det d a n s k e K u n s tin d u s tr im u s e u m , og denne Gerning op­ tog ham saa stæ rkt, at han opgav den umiddelbare Indflydelse, han hidtil havde øvet paa Forholdenes Udvikling.

Yi betræde nu Frederiksberg Allé. Denne anlagdes samtidig med Slottet og udgør en betydelig Strækning, der under Christian den syvende skal være bleven benyttet til Hestevæddeløb af Cavalerer ved Hoffet, ligesom den i 1830’erne ogsaa var Skue­ pladsen for den bekendte E rnst’s Væddeløb, idet han i Over­ værelse af en uhyre Mængde Mennesker, tilbagelagde den hver Gang i den korte Tid af 2 V 2 Minut. Alléen er jo nu en alfar Vej i Modsætning til hvad den var tidligere. Allerede i 1860’erne gennemfares den af Omnibusser, Droscher, Herskabsvogne, Spor­ vogne ; kun Arbejds- og Bøndervogne, forsaavidt de in tet havde at bestille i Alléen var det forbudt at køre herigennem, og den paa Overtrædelse af Forbudet satte Mulkt blev inddrevet med Strenghed. De høje gamle skyggefulde Lindetræer, der af og til fornyedes med yngre staar der endnu; endnu i - 1866 var der nok af Dynd paa Kørebanen naar det havde regnet, og under­ tiden var det ligesaa vanskeligt at finde Fodfæste her som i gamle Dage, med mindre man med heroisk Mod fra en Vogn eller en Omnibus ikke skyede at vade igennem de paa Siderne 29

Vesterbrogade 153, vestre Hjørne af Rahbeks Alle, Aar 1913.

R ah b ek s A lle set xnocl P ile a lle .

V esterb ro g ad e set m od F re d erik sb e rg B ak k e.

Fot. „Før og Nu“.

Rahbeks Alle, set fra Vesterbrogade, mod Pilealle (1919). 30

opkastede Bunker; thi Alléens Røgt vilde ingen vedkende sig, hverken Domainebestyrelsen eller Frederiksberg Kommunalbesty­ relse, og den var saaledes næsten alene prisgivet til Menneskenes Medlidenhed og Guds Naade og Barmhjertighed. Man kunde en varm Sommerdag se Støvskyer hvirvle op og følge deres Flugt mod det høje, naar Vandingens Draaber var fortærede af Sol­ heden eller tilin tetg jo rte af de talrige Vognhjul og den stærke Færdsel. 1 saa Henseende var der ikke synderlig Forandring mellem før og nu, det skulde maaske være til det værre, thi medens Alléen i 1860’erne som sagt var altfor Vej, var den det ikke i gamle Dage. Frederiksberg Allé hørte da til Slottet, og ingen vanhellig Vogn m aatte betræde den. Den var ved begge Ender spæ rret med Jernporte, som af dertil ansatte Schweizere, der havde Ophold i Portnerhuse, blev oplukkede for de Kongelige og Herskabsvogne. Schweizerne forsvandt og gav Plads for Portner­ koner, der ved Siden af denne Beskæftigelse drev en indbringende Handel med Kager, blandt hvilke især „de røde Grise“ var meget

kert opsendte en Takkebøn for sit Livs Frelse. De Vandrende saa man ogsaa jævnlig her med Haandlygter, og disse var derfor et uundværligt Husgeraad for de indfødte i Alléen og paa Fre­ deriksberg. Efterhaanden som Alléen og Frederiksberg By blev mere og mere bebygget og Færdselen som en Følge heraf mere og mere tiltog, blev dette Ragnarok i den Grad utaaleligt, at Kommunalbestyrelsen endelig tog Mands Mod og H jerte til sig og besluttede at lade Alléen og Frederiksberg By belyse med T ranlygter. Disse var ikke mange og Belysningen som en Følge heraf utilstrækkelig, men derved var dog vundet ikke saa lid et; idetm indste kunde man nu lede sig frem ved det m atte Skær uden at gaa, som det kaldes, med Livet i Hænderne. Det skete, saavidt mindes i 1854. Dermed fulgte tillige, at Vægternes An­ tal, som hidtil havde indskrænket sig til 1, siger og skriver een, lydende Navnet Lars Petersen, blev forøget til hele 4. Nogle Aar efter foregik der atte r en heldig Forandring. Frederiksberg hk sit eget Gasværk, og nu spillede Straalerne fra de høje Gas-

Bryggeriet i Rahbeks Alle, opført 1860—61 af cand. pharm P. A. Vogelius. Overgaaet til „De forenede Bryggerier“ 1891.

lygter paa de rige V andpytter eller paa den spejlblanke Jord, naar Frosten havde forvandlet Alléen til en eneste stor Glidebane. Men den Forandring, der i Aarenes Løb er foregaaet med Fre­ deriksberg Allé og dens Omgivelser, frem træder dog særligt i Bebyggelsen. I 1885 fandtes der paa højre Side kun 9 Ejen­ domme og paa venstre Side endog kun 3. — Naar man i Midten af 1840’erne eller endnu længere tilbage traad te ind i Alléen, hørte man strax tilhøjre en stærk Klokke­ klang. Den kom fra Møllers Voxkabinet, og traad te man næ r­ mere, saa man under Verandaen tvende Figurer, hvoraf den ene var en Klokker, den anden en Portner. Klokkeren røgtede sin Forretning med beundringsværdig Udholdenhed; uden at be­ kymre sig om Udenverdenen haandterede han sit Instrument, som om det var en Bestanddel af hans eget Jeg, hvad det sag­ tens ogsaa var. Han ringede, for at kalde Folk til Voxkabinettet, og det lykkedes ogsaa, th i der var store R ariteter a t se for en billig Penge. Masker af store Afdøde: Frederik den Store og Carl den Tolvte i LegemsBgur, som de gik og stod, Automater, leende og grædende Børn, en Amagerpige, som kunde danse, naar Spilleværket blev trukk et op og andet lignende. Men og­ saa disse Sjældenheder og Kuriositeter m aatte yde deres T ribut til Forgængeligheden, de forsvandt, og dér hvor Voxkabinettet var, kom til at ligge et Beværtningssted. 31

søgte af Ungdommen, med Frugt og Cigarer med Penneposer. Denne Forandring bragte im idlertid ikke nogen Forandring i det væsentlige, endnu m aatte Portene aabnes, hvergang der viste sig en Herskabsvogn, men „Tabu“ overholdtes dog ikke saa strengt som i forrige Tider. Saa kom Droscherne, saa kom Omnibusserne, de lange og de runde („Jordkloden“, „Nordstjernen“, „Solen“), saa gjorde den friere Aand sig gældende; Alléen burde være „Folkets“ Ejendom, Jernportene aabnedes paa vid Gab, Portnerkonerne forsvandt som unyttige Stykker Møbler, og omkring 1860 fejrede Friheden sin største Triumf i Jernportenes og de uforklarlige Bommes Bortrydning. Hvorledes var Forholdene i ældre Tid i A lléen? I Begyn­ delsen af 1850’erne hvilede der, naar Aftenen indtraadte om E fteraaret eller om Vinteren, et uhyggeligt Mørke over den og alle dens Omgivelser. Der var ikke en Lygte paa den hele Vej, man m aatte lede sig frem langs Træerne, man m aatte raabe hinanden an for ikke at løbe Panden imod hinanden, kort sagt, man m aatte anvende alle sikrende Midler, for ikke at times en Ulykke. Især frembød det korte Stykke Vej fra Jernporten til den daværende Monigattis Pavillon paa Grund af Fodstiens Smal­ hed saamegen Fare for at styrte over Træernes Rødder eller falde i Grøften, hvor man nok kom til a t hvile blødt, men næppe sødt, at mangen En, naar han var kommen til Enden deraf, sik-