S_FørOgNu_1920

lindre Nøden blandt dem, der havde lidt under den store Vand­ flod. I det samme Aar var den første faste Station blevet over­ taget, nem lig Aarhus Købstads Sygehospital. Begæringer om Søstre

d e t i B eretningen, da e t B arm h jertighedshu s ikke godt kunde a f­ vise, hvad der um id d elb art blev la g t for dets Dør, ik ke alene som en Gang, da et v e rita b e lt H itte b a rn , fu n d e t i Landbohøjsko-

„Diakonissestiftelsens“ første Bestyrelse ved dens Aabning 26. M a j 1863.

Konfessionarius Stiftsprovst I. H. Paulli. 1863—65.

Etatsraad Gøricke. 1863—85.

Kammerherre Classen. F o rm a n d . 1863—68.

Frk. Rosenørn.

Louise Conring.

Frk. Regitze Barner.

1863—99.

F o rsta n d e rin d e . 1863—91.

1863—84.

havde d et h eller ikke tid lig ere m an glet paa, saaledes fra F red erik s­ berg H ospital og Kø­ benhavns Sygehjem , allered e fra 1864, og i de følgende Aar gik det h u rtig frem med O vertagelsen af Syge­ huse, F a ttig g a a rd e og Børnehjem . T anken om selv at bygge et D iakonisse­ hus havde læ nge væ ­ re t stæ rk t fremm e. I Ja n u a r 1865 m eddelte Form anden, K am m er­ h erre Classen i et Be- styrelsesm øde, a t han

lens Have, blev bragt det, men ogsaa i an­ dre Tilfæ lde, naar f. Eks. M oderen var paa H ospitalet, og B ør­ nene in te t Sted h av ­ de a t være. Ifølge B eretningerne blev der saaledes i 1873 optaget 7 Børn, hvor­ af kun de 4 var syge, i 1874: 10 sm aa Børn: i 1875: 9. Ogsaa en Friskolebørns -Bespis­ ning fik D iakonisse­ stiftelsen sa t i Værk, id et dets L evninger allerede p aa d e tte T idspunkt forslog til daglig a t give hen-

Pastor Fich.

Vexelmægler Aggersborg.

1863— 95. havde in d sam let 700 Kr. til et Byggefond, d e rib lan d t 100 Kr. fra K ronprinsen (senere Fr. VIII). D et store F rem skrid t, m an havde n a a e t ved F ly t­ ningen til d et a n d et H jem , gjorde i Ø jeblikk et T ran g en m in­ dre følelig; m en alligevel var d et k lart, a t selv en god P ri­ vatbolig ikke kunde blive e t v irk elig t D iakonissehus, der burde opføres e fte r sine sæ rlige K ra v ; d et m a a tte bl. a. have et Sygehus, der i a lt væ sentligt kunde sbaa som M ønster, og som kunde aabne Adgang for alle Slags Sygdomme, saa a t 186

1863—72. ved en Snes Børn varm M iddagsm ad, en Skik, som fa n d t E fte r­ lig nin g p aa Sygehuse, hvor D iakonisser fører H usholdningen. U d e n f o r H je m m e t kunde D iakonissestiftelsens Virksomhed først blive mere om fattende, efterhaanden som dens Kræfter voksede. Til Privatpleje sendte den tidlig sine Søstre ud over hele Landet, ogsaa af og til udenfor dets Grænser, naar en syg skulde ledsages til et Badested (saaledes f. Eks. Biskop Grundtvigs Enke i 1874). I Vinteren 1872 arbejdede to Søstre i det sydlige Falster for at