S_FørOgNu_1920

Slot, gik der et Befrielsens Suk gennem Landet. Den Pietismens og Kedsommelighedens Mare, som i sam fulde sexten Aar havde redet Folket, væltedes bort, og man saa med Forventningens Fryd det unge Kongepar, den livsfriske og glade F r e d e r i k d e n F e m te og hans yndige, vennesæle Dronning L o u is e , imøde, og Forventningerne blev ikke skuffede — ialfald foreløbig, th i næg­ tes kan det ikke, at i Aarenes Løb gav Kongens K araktersvag­ hed sig mere og mere Udtryk, saa at hans Endeligt var sørge­ ligt. Og hvad Dronning Louise angaar, afgik hun desværre ved en tidlig Død, der vakte ensandere og oprigtigere Landesorg end de fleste kongelige Dødsfald baade før og siden. F rederik den Femte

i ydre Henseende gunstig. Det fik et pragtfuldere Udstyr i de forskellige Gemakker, og K irken, der havde sin Beliggenhed i Kælderen og op over Stueetagen, pyntedes med Malerier, kost­ bare Kar, A lterstager og udskaaret Træværk. Den 10. April blev enhøjtidsfuld Mærkedag i Frederiksbergs Slotskirkes Annaler. P aa denne Dag, der var en Palmesøndag, udfoldedes her en Kirke-Ceremoni, man aldrig før havde hørt om i Landet. Den unge, livsglade Prins Frederik, den senere F r e d e r i k d e n F e m te , skulde underkaste sig den nylig ind­ førte Conflrmation. „Dagen tilfo rn “, hedder det i Beretningerne om den celebre

Handling, „vare Med­ lemmer af Konseillet saavelsom de ordent­ lige som overordent­ lige Professores i The- ologien ved den kon­ gelige Hoffoureer ind- budne at overvære Højtideligheden. E fter at en Psalme var sjun­ gen, tra ad te Prinsen frem m idt paa K irke­ gulvet med Ansigtet vendt mod A lteret. Bagved ham stode hans Overhofmester og hans Hofmester. Hof­ prædikanten B a rth o - lo m æ u s B 1u h m e , som stod ligefor Kron- prindsen, holdt først en kort og fyndig Tale og gjorde Prindsen vel et Hundrede eller flere Spørgsmaal af adskil­ lige den christelige Lærdoms H ovedartik­ ler, hvilke alle, ey eet eeneste undtaget, re t­ telig bleve besvarede og stadfæ stede og det ey allene med den Færdighed, som af en saa grundig og vel underviist Prinds kun­ de forventes; men end- ogsaa m aatte alle T il­ stedeværende erkjen- de, at Hans Kongelige Højheds store Fæ rdig­ hed langt overgik det, som Nogen kunde have forestillet sig“. Det maa endvidere ikke glemmes, at i Christian den Sjettes

opholdt sig kun sjel- dent paa Frederiks­ berg Slot, hvorfra han kun havde triste Min­ der. Og naar han endelig var derude, skyndte han sig hur­ tig t tilbage. Han døde 14. J a n .1766 og havde — dog under stæ rk Paavirkning — kort efter sin Hustrus Bortgang g iftet sig paany med J u l i a n e M a r ie , en tysk H er­ tu g d a tte r fra Braun- schweig-Wolfenbiittel. Trods sin fremmede A fstamning maa man give denne Dronning den Ros, at hun sluttede sig med V ar­ me til Danmark, og hvad dansk var. Og hun bar taalmodigt over med sin Gemals Udsvævelser, baade i Retning af D rikfæ l­ dighed og Elskovs­ eventyr. Havde Frederik den Fem te kun væ ret en sparsom Gjæst paa Frederiksberg Slot, blev hans Efterfølger, C h r i s t i a n d e n S y ­ v e n d e — sørgelig Ihu - kommelse! — en desto hyppigere. Samme Dag hans Fader var død, flyttede han, efter sin Proklam ation til Konge, ved A ftentid ud paa Frederiksberg med sine Søstre og

Forbræ ndingsanstalten for D agrenovation ved Nordre Fasanvej m ellem N yelandsvej o g Fabriksvej. A abnet i Sept. 1903. Skorstenen er 95 A len 'hø j og 5 A len i D iam eter.

Bedstemoderen Sophie Magdalene. Han havde til en Begyndelse vakt Forhaabninger, der desværre blegnede, da det viste sig, at han var uhelbredelig sindssyg. Sammen med sin Halvbroder, Arvepris Frederik, holdt han allerede i sin Kronprinsperiode hver Sommer Hof herude, og fra den Tid, han blev Konge, ser vi Frederiksberg Slot i mere end 70 Aar som Majestæ ternes Resi­ dens Sommer efter Sommer og som Skueplads for en Række h i­ storiske Begivenheder, snart glædelige, snart — og det rigtignok oftest — meget sørgelige. Den 3die November 1766, ikke et Aar efter Faderens Død, er han i utaalmodig, halvt drengeagtige Længsel draget til Roskilde for at hilse paa sin vordende, fem- tenaarige Dronning, C a r o lin e M a t h il d e , som en Maaned ifor- vejen med diplomatisk Fuldm agt er bleven viet til liam i Slottet St. James i London. Det var i Ordets bogstavelige Betydning et Barneægteskab. Kong Christian selv var 17 Aar gammel. Det ungdommelige Æ gtepar kører i Karosse til Frederiksberg Slot, hvor de i Ro og Fred skal nyde de første Hvedebrødsdages Sødme, før det festlige Indtog gennem Hovedstaden skal finde Sted.

Regeringstid opførte Bygmesteren H au s e r de foroven nævnte Sidebygninger med Buegange i Slotsgaarden, ligesom der i denne indrettedes en Fontæne, der siden fjernedes. I sin sidste Levetid, da Christiansborgs Opførelse var lykkelig fuldendt, var Kongen en sjelden Gjæst paa Frederiksberg Slot. Men medens Opførelsen stod paa, benyttede han og Dronningen det som Residens i længere Tidsrum. En af de sidste Festlig­ heder, der fandt Sted paa Slottet, før Christian den Sjette gik hjem til sine Fædre, bør her noteres. Den 6te December 1743 ankom Prins Frederiks Gemalinde, den senere højtelskede Dron­ ning Louise, til Frederiksberg Slot og opholdt sig her nogle Dage, for hendes Indtog i Hovedstaden og den derpaa følgende For­ mæling skulde gaa for sig. Ved denne Lejlighed begav Hans Majestæ t sig, ledsaget af sin Søster og Datter, ud til Frederiks­ berg for at byde sin unge, skønne Svigerdatter Velkommen til Danmark fra Storbrittanien. Da Christian den Sjette i August 174G lukkede sine smaa, plirrende Øjne med de store, tunge Laage ude paa Hirschholm

1 7 2