S_FørOgNu_1920

sm aat begyndte a t føle sin Flads for snæver inden for de gamle Grændser ; medens mægtige, store og tunge Bygninger voxede tæ ttere og tæ ttere op ude paa Vesterbrogade, hvor forhen blot en Gaard med Grundmur var noget, som særlig faldt i Øjnene; medens Jernporten ligeoverfor blev sprængt og aabnet for alle Dødelige, for Forlystelsessøgende i Drosker og for Omnibusser med Beboerne af de nye Gader (i Modsætning til hin Tid, da „Alleen“ var helligt aflukket som den private Vej, der førte til Kongens Sommerbolig og kun var til Brug for Hoffet og enkelte Begunstigede); medens Frem skridtets Aarhundrede gik sin hur­ tige Bane — bevarede et gunstigt Tilfælde den skrøbelige Existens for det Hus, hvorfra han var udgaaet, som fik Navn af den „nordiske Sångarekonung“. Men Tilfældet, som saalænge lod det staae, er blind t; og da Andre ikke noksom saae sig for, kom ogsaa den Dag, da Digterens første Hjem m aatte jevnes

Veneration for det Bortgangne; men paa den anden Side er det ikke heller noget falsk Føleri, ingen Sentim entalitet, naar man kun med Ønsket om, at det dog kunde være blevet anderledes, seer Tiden og T ilfæ ldet kræve Offeret og practiske Hensyn til- intetgjøre, hvad der var Tanken kjæ rt. Det Billede vi bringer af Huset frem stiller ikke dette som det var i 1779. Kun den nederste Del var ægte, den øvre P art der­ imod senere tilbygget, allerede den Gang nogle af den alder­ stegne Digters varmeste Beundrere forærede ham et Lirhografi af Huset i dets daværende forbedrede Skikkelse. Da var han 68 Aar gammel, og kun to Fødselsdage til skulde han opleve. Vennernes Gave var ham dyrebar; Erindringer fra Barndom og Ungdom vaagnede k lart frem, og han henkastede nogle Vers, der dog ikke offentliggjordes, førend i den fuldstæn­ dige Liebenbergske Udgave af hans Værker, efter hvilke vi

Not. „Før og Nu“.

Vesterbrogade Nr. 82, Hj af Værnedamsvej, 1919.

aftrykke første Strofe af det for de fleste vistnok ubekjendte D igt.“ „ T il m it F ø d s e ls s te d p a a V e s t e r b r o “. Du ringe Huus, end stander Du, Af faa tilbageblevet, For bedre Bygning endnu ei Nedrevet.

med Jorden; et svagt Forsøg blev gjort i den ellevte Time, for at det kunde blive bevaret i dets som Minde ærværdige Skik­ kelse ; men den bedende Røst blev ikke hørt — Damppiben skingrer nutildags for stæ rkt — det Materielles Krav raaber for højt — ialtfald blev hin Stemme overdøvet. N uvel! saalænge Nordens Folk paa en bedre Maade i H jertets levende Minde, komme Skjaldenes Adam ihu, er det jo mindre væsentligt, om Kalk og Sten ikke skulde erindre om ham. Danmark har større Haab til Frem tiden Mere at varetage, baade for Ø jeblikket og for de kommende Dage, end Italien havde, dengang Florents værnede om Dantes Fødehuus; Kjøbenhavn maa som en stor Stad have en anderledes uimodstaaelig Drift til a t udvide sig for selv at faa den nødvendige Plads til at bestaa, end Marleach, den lille Kjøbstad ved Neckar, hvor Schiller saa Lyset, og hvor der endnu blivei fredet om hans første Hjem. Det er maaske kun en Hændelse, men ialtfald dog en af dem, der ser ud som en Tanke, at hos de ridderlige Svenskere findes i Stockholm Bellmans Fødested endnu den Dag i D ag ; men hos os er det ligesaa n atu rlig t, at Oehlenschlægers m aatte blive nedrevet. Det maa saa være! Enhver vil indrømme, at den fremadskridende Slægt hverken kan eller bør lade sig standse af Følelser, af

Du stander ved Alleens Port; Og — er den sidste Vandring gjort Bag skyggefulde Linde Skal hist min Grav jeg finde.

Skt. Matthæus Kirke Hjørnet af Valdemarsgade og Matthæusgade, er opført 1878—80, (Grundstenen nedtagt w/s 1878, indviet 7/n 1880) efter Tegning af Professor L. Fenger paa en af Kommunen, E tatsraad Switzer og Vexelmægler Lorentzen skænket Grund for ca. 270,000 Kr. af

7