S_FørOgNu_1920

Filialen Teba. P e te r B angsyej N r. 10.

Filialen Mara. D ro nn in g en sv ej N r. 16.

Im id lertid var B estyrelsen blev et d an n et og kom til a t b estaa a f: K am m erherre C l a s s e n som Form and, Konfessionarius, S tifts­ provst P a u l l i , E ta tsraa d , Dr. med. G o r ic k e (Viceformand), F rø ­ ken C. R o s e n ø r n , F røken R. B a r n e r , S ek retæ r M e i d e l l (Kas­ serer), senere afløst i samme E genskab af V ekselm æ gler A g g e r s ­ b o r g , endelig P asto r F i c h som Sjæ lesørger og F røken L o u is e

Men A fgangssiden blev h e lle r ik k e læ nge tom . Sagen v ar saa ny, hedder d et i B e re tn in g e n ; flere kom u d try k k elig kun for a t læ re G erningen a t kende, og d et kunde baade føre til, a t de fik den kæ r, og a t de sn a rt fik nok af d en, eller d et kunde ogsaa sk e: „m edens de læ rte G erningen a t k e n d e, læ rte G erningen og saa dem a t k end e, og d a k unde der jo godt væ re dem , som den

C o n r i n g som F o rstan d erin d e. — K on geparrets B ryllupsdag, den 20de Maj 1863, „aabnedes den fø r­ ste d a n s k e D iak o n issestiftelse“. Ved en lille Indvielsesfest, der overvæ re- des af E nkedronning C aroline Am a­ lie , Prinsesse Louise, der k n ap t et h alv t Aar e fte r blev D anm arks D ron­ ning, og Prinsesse D agm ar, den se­ nere K ejserinde af R usland, ta lte S tiftsprovst P au lli og „lagde dem, d-er vilde arbejde i G erningen, paa Sinde a t udføre den i Kæ rlighedens, T aalm odighedens og S agtm odig­ hedens Aand, id et de ik k e i noget m aa tte søge deres e g e t“. Søstrenes A ntal ved Husets In d ­ vielse var kun to foruden F o rsta n ­ d erin d en ; m en o tte Dage e fte r fik m an en D iakonisse o v erladt fra D ia­ ko nissean stalten i Stockholm , og flere Gange senere m a a tte der sen­ des Bud til Stockholm om H jælp, en Bøn, som a ltid redebon blev

ikke vilde kendes ved“. A tter andre havde ik k e K ræ fter til a lt d e t A r­ bejd e og den N attevaa.gen, som der kræ vedes. E fte r d e t første Aars Forløb var Søstrenes A ntal kun ste g et til seks, og højere n aaede det h e lle r ikk e d et a n d et Aar. D et er le t fo rk larlig t, n a a r det siges paa d e tte P u n k t i B eretningen, a t un der saa sm aa Forhold kunde der neppe u d re tte s store Ting. „D et m a a tte allered e k ald es ik k e saa lidt, a t S ygehuset m ed sine 8—10 Senge i do første to A ar optog 68 syge, h v o raf 38 blev udskrev ne som hel- bredede og 7 som bedrede. Med senere Overlæge, Dr. H o l s t e i n , til Læge og S østrene til S ygeplejersk er syntes de syge a t have b efu n d et sig vel i d et lille H jem . Den dag ­ lige H u sand ag t blev m ange en dag ­ lig T røst, og de, som var der ved Ju letid , fik a t se, a t der ogsaa kan holdes Ju l i en S yg estue“.

Filialen Mariaro, Diakonissernes Alderdomshjem.

efterkom m et. Nu kom der ogsaa, nye Sostre fra D anm ark, saa at sn a rt alle S tæ nder og alle P rovinser var rep ræ sen tered e: de to første var fødte i N ordsjæ lland, den ene D a tte r af en Officer, den andens F ad er ejede en Mølle; den tred ie var en P ræ steenke, født i Fyen, D a tte r af en Em bedsm and, denfjerde enK øbm andsdatter fra Kolding, den fem te fra Jy lland, den sje tte fra København. En S k o le læ re rd atter fra Lolland, cn P ræ ste d a tte r fra Jyllan d og to L andb ru gerd øtre fra Egnen ved C hristian sfeld t h ørte ligeledes til de første to Aars T ilgang.

U nder K rigen i 1864 fik Søstrene en ny og sm uk Opgave, som de rig tig n o k kun ved rigelig B istand fra Sverige ku nde tag e op. D et var den fø rste K rig, hed der d et videre, hvori evangeliske D iakonisser var med til a t pleje saarede og syge, og d e t fra begge Sider. D iakonisser fra K aiserw erth og de udsendte danske Søstre afløste h verandre i L azareth ern e p a a Als. A llerede fra den 1ste April afgaves to Søstre, en dansk og en svensk, til La,za- re th e t p a a F rederik sberg Slot, og ved S lutn in gen af Maj var fire dér og fire p a a Als, ligesom der ogsaa en Tid var to p aa Sølv-

Dalhoffs Villa.

Depotet.

182