S_FørOgNu_1920

Københavnere. Æ gteparret Ann ato forlod senere København, men Perricini giftede sig med en Københavnerinde og fæstede Bo her for bestandig. Den Furore, som de nævnte italienske Sangere gjorde, over- straaledes om muligt endnu af Københavnernes Begejstring for et P ar franske Sangerinder, der nogle Aar efter, en Sommer spillede og sang i Monigattis Pavillon. Vore unge Løvers H jerter var den Gang ligesaa le t fængelige som nu, naar et Par smukke Øjne udskyder Brandpile. Sangerinderne var franske og de var smukke, og de brugte deres Øjne med en ualm indelig Færdighed — og hvem kan saa undres over, at der skete et græsseligt Neder­ lag ? H ertil kom, at disse Sangerinder arriverede h ertil i en Periode, da, som det hed, Folkebevidstheden var vækket af sin Dvale, da Frihed og Lighed og Folkeaand var Ord, som især den unge Verden førte i Munden, da enhver H anekylling troede ved

Im idlertid synes det, som om den nævnte Families Spil og Sang paa offentlige Steder gav Københavnerne Smag paa denne A rt Forlystelse; idetm indste er det afgjort, a t siden den Tid fulgte en Del Beværtningssteder, især udenfor København, i E r­ kendelse af deres rette Tarv, det givne Exempel og forsynede sig med slige Kunstnere, for at lokke Gæster til sig. B landt de allerførste var Monigattis Pavillon, beliggende i den første Rund­ del af Frederiksberg Allé, som i saa Henseende gik frem med Tiden. Monigattis Pavillon var formedelst Varernes større Dyr­ hed for Størstedelen besøgt af det gentile Publikum, og for at bevare dette blev der tag et Entré, da der her tillige opvartedes med Sang og Spil, hvilket im idlertid ikke udelukkede, at T al­ lerkenen alligevel gik omkring. De første Dyrkere af den tallerkenom sendende Apolio, som udkaarede Monigattis Pavillon til deres Paulun, var Tyrolere,

Schlegels Alle — 1919 — set fra Vesterbrogade mod Jacobys Alle (anlagt 1908).

F o t. ,,Før og N u “.

der ved deres nationale Sange og Jodlen gjorde megen Lykke. Pavillonen blev da ta lrig t besøgt og selv det smukke Køn af Københavns E lite begyndte at indfinde sig; men dette blev i endnu højere Grad Tilfæ ldet, da Italienerne Perricini og Annato med sidstnævntes Hustru blev engagerede af Monigatti for at give Aftenunderholdninger. Ligesom de fleste Italienere kunde hverken Perricini eller Annato rose sig af at være kunstnerisk uddannede Sangere, men deres Stemmer var smukke, deres Sange ligeledes og de gjorde stormende Lykke, hvoraf naturligvis fulgte at Fortjenesten stod i Forhold dertil. Annato’s Kone spillede Violin, men sang ikke; de tvende andre accompagnerede sig selv med stor V irtuositet paa Guitar og Mandolin, og de lod det ikke blive ved paa en ligefrem Maade at foredrage deres Sange, men de sang navnlig Buffoduetter i K arakteren og gav dem en dram atisk Udførelse, som havde noget uvant og højst tiltræ kkende for Publikum, der f. Eks. aldrig forsømte at for­ lange den fortrinligt udførte Duet af „Barberen i Sevilla“ da capo. Derhos udøvede det fremmede, smukke Tungemaal, hvori de foredrog deres Sange, et mægtigt Trylleri, og det kan mulig­ vis antages, at det er disse Sangere, Perricini og Annato, der allerførst har vakt Smagen for italiensk Sang og Musik hos os

sit Kykeliky at kunne bevirke de slemme Tyranners Fald. Hvil­ ken Lyst var det da ikke a t gale med, naar disse Sangerinder, ganske friske hidkomne fra Revolutionens A rn ested , istem te Marseillaisen og Parisienne, hvilken Gammen a t støde med Stokken mod Gulvet som Accompagnement, og naar de saa istem te Omkvædet: „Aux armes, cito y en s! Formez vos batail- lons!“ troede de i Begejstringens Hede, at de af Guddommen var udkaarne til at udfri Fædrelandet af Absolutismens haarde Aag og bringe det den ene saliggørende Frihed. Men for at for­ ene det nyttige med det behagelige, gik jævnsides med Friheds­ svæ rmeriet ogsaa Kurmageriet sin Gang, og det hed, at de fran­ ske Damer her stiftede adskillige ømme Liaisons. Monigatti sørgede ikke alene paa denne Maade i det indre af sin Pavillon for sine Gæsters Underholdning, ogsaa udenfor samme beredte han Publikum en Adspredelse, som man den Gang satte langt større Pris paa end nu, nemlig ved i Runddelen at lade afbrænde smaa Fyrvæ rkerier, ved a t lade Balloner gaa op o. s. v. Derfor hørte Monigatti i 1830’erne til Københavnernes „maitres des plaisirs“, og hans Popularitet endte først med hans Død. Nogle Aar efter var ogsaa Tilladelsen til a t have Pavil­ lonen henstaaende i Runddelen udløben, og de nærboende Grund- 36