S_FørOgNu_1920

gadens L azareth . Stabslæ ge, Ur. D jøiup u d talte i „B ibliothek for Læ ger“ sin varm e A nerkendelse af disse D iakonissers V irksom ­ hed. Ogsaa selve D iak onissestiftelsen optog i det største af sine Sygevæ relser gennem læ ngere Tid fire S old ater ad G angen paa Friplads. „E llers tillo d d et knappe Rum kun a t optage syge af ét Køn, og det blev da K vinder; men under F aidrelandets Nød vilde d et unge H jem ikke forsømme a t give sin Skærv af Omsorg og P leje med til dem, der havde lid t for d e t“. I de knappe Rum blev der ogsaa Anledning til at vise, a t D ia­ konissegerning ik k e ud eluk kende er Sygepleje. P a a et af K vist­

B estyrelsen, h voraf han selv var blevet Medlem, p aa o v ero rd en t­ lig gunstige V ilkaar baade med H ensyn til Pris og U dbetaling. I Septem ber var K øbet i Orden, og e fte r a t der var fo retag et de nødvendige F o rand ringer og Istan d sæ ttelser, blev d et nye Hus indviet ved en G udstjeneste den 2den O ktober, A llehelgensdag, 1865. D ette var e t sto rt F rem sk rid t for D iakonissesagen. I selve H uset var der ca. 15 Væ relser, foruden L oftsrum og stor K æ lder­ lejlighed, og i d et tilhørende H avehus endnu nogle Rum. A n ta lle t af Sygesenge kunde strak s blive m ere end fordoblet, nem lig til 22. I et e n k elt Aar blev der nu op tag et ligesaa m ange syge som

væ relserne in d retted e s en lille Friskole for P iger, og Stuen fy ld ­ tes sn a rt med tolv E lever, der undervistes af en Søster, der hav ­ de vist sæ rlige Anlæg i den R e t­ ning. D esuden besørgedes der i det a n d et A ar nogen P leje i p ri­ vate F am ilier, og saaledes havde m an stra k t sig saa vidt, som de sm aa K ræ fter p aa nogen Maade tillod. M an b e tra g te d e d et som Hovedsagen, a t G rundvolden blev lag t p a a den re tte M aade i disse første Aar, saaledes a t der kunde bygges videre derpaa. Det var E n k edronn ing Caroline Amalies G avm ildhed, der havde sat S tiftelsen i S tand til a t lønne sin egen P ræ st. Den første Bog­ gave var en Bibel fra Prinsesse, senere D ronning Louise. A f Gave­ fortegnelsen frem g aar det, hvor huslig sm aat d et hele var den Gang: nogle D yner og Senge- "baand, en P ak k e K rø lh aar som H jælp til B ohavet; F lask er med S aft, The, S u kker og Kaffe, der kom H usholdningen til gode. De sam lede U dg ifter var i d et første Aar, da a lt blev in d re tte t og anskaffet fra nyt, 9481 Kr., i det andet A ar 6372 Kr. I Jubilæ um s-

i de første to A ar ovre i det op­ rindelige Hjem , og siden endnu flere. Med d et større A ntal kunde der ogsaa bedre sæ ttes Skel m el­ lem a k u t og kronisk syge; S tif­ telsens to F ripladser blev fo r­ beholdt de førstnæ vnte, m en og­ saa for de lan g v a rig t og u h e l­ b red elig t syge kunde m an tæ nke p aa a t skabe e t blivende Hjem , hvad der senere udviklede "sig til e t virk elig t Sygehjem , eller, som d et blev k a ld t i M odsæ tning til „S ygehjem m et“, et „Syge- p en sio n at“. Professor, Dr. H o - w itz havde allered e en e n k elt Gang anm odet om a t m a a tte ud ­ føre O perationer i d et o p rinde­ lige M oderhus; her i d et nye H jem fik baade han og andre Læger et Lokale, som dog var noget bedre in d re tte t d ertil, og den hele udvidede Sygebehand- ling tje n te til a t fremm e S østre­ nes K undskab og Øvelser i Syge­ pleje. S am tidig voksede S østre­ nes A ntal i d et udvidede Hjem . F ra 6—7 ved F ly tn in g en steg det i Løbet af e t P a r A ars Tid til 17, men kom saa a tte r til a t sta a om tren t stille, in d til den Dag kom, da den nye Bygning b e ­ gyndte a t rejse sig. De forøgede K ræ fter gjorde d e t im id lertid m uligt, a t V irksom heden kunde ud stræ kkes ogsaa udenfor H jem ­ m ets Mure. D ette kom fø rst og fremm est P r i v a t p l e j e n til gode. Og i dennes U dvikling, hedder det i B eretningen, m aa — ved Siden af Sygeplejen i M oderhuset — d ette Hjems v ig ­ tig ste B etydning søges. D et var i de T ider en h e lt u ken d t Ting, a t det: a t pleje syge, kunde væ re et Kald,

a are t 1888 b ru g te H uset over 12 Gange saa m eget. In d tæ g tern e var dels B etaling for de syge, dels aarlige B idrag og Gaver, der for S tø rsted elen var indsam lede, før Sagen sattes i Gang. B landt de stadige B idrag d e l­ tog allerede den Gang Kongehuset med væ ­ sentlige Beløb.

Diakonissestiftelsens Moderhus og tilliggende Filialer, set fra Øst (Fasanvejen). Søsterfløjen. 2. H o sp italsflø jen . 3. E m m au sk irk en . 4. L ig k ap el. 5. S arep ta. 6. M artliabo. 7. T eba. 8. P ræ steb o lig . 9. D riv h u s og H ø n seg aard . 10. Iso la tio n sb y g n in g e r. 22. D ro n n in ­ gensvej 4. 11. H eg n et. 12. N r. 8. 13. D epot og B og b in d eri. 15. M ara. 16. B ø rn eh o sp ital. 17. 2den P ræ steb o lig . 18. N ova. 19. Ilia s M inde. 20. M ariaro . 21. Salem .

D et ikke længe, før H uset i Sm allegade 43 blev for tran g t. Det læ gek yn­ dige Medlem a f B estyrelsen, E ta tsraa d Dr. Goricke ønskede, at man sn arest m u lig t skulde hjem sende et P a r af de svenske Søstre, da Rumm ene var uforsv arlig t overfyldte. „Under saadanne F o r­ hold nødtes m an til a t tæ nk e paa a t flytte en Virksomhed, der netop m a a tte blive stor for a t kunne opfylde sin Bestemm else Der frem kom forskellige P la n er og T ilbud. F ra én Side fore­ slog m an a t flytte d et hele til en lille Provinsby, hvor m an m ente, a t D iak onissestiftelsen vilde trives allerbedst, og der var blevet givet L øfte om a t skæ nke en Byggegrund ved Nykøbing p aa F a l­ ster. B estyrelsen m ente dog, a t H ovedstaden havde sine F ortrin, og en Tid haabede m an, a t Kommunen vilde give gratis Bygge­ grund p a a en a f Fæ llederne. S am tidig saa m an paa L andbohøj­ skolens G rund ved Siden af Sygehjemm et og paa E tatsraad Steins K linik paa L am pevejen. Men det viste sig dog, at det bedste laa allernæ rm est. Skraas overfor Nr. 43 i Sm allegade, hvor Moder­ huset nu var, havde F a b rik an t E. N o b e l bygget en solid og vel in d re tte t V illa i en gammel, skyggefuld Have, og c}ep tilbød han varede

nogen paatog sig a t udøve uden af y derste Nød. I .1853 havde I I ia. F i b i g e r m eldt sig som Stuekone ved K oleralazareth et p aa A lm indeligt H ospital, m en hun havde ikke fu n d et E fte rlig ­ nere; d et v ak te lan g t m ere Forundring end fo rstaaen de B eun­ dring, a t en Dame, en v irkelig „F røken“ — Ilia Fibigers F ader var en hø jtstaaen d e Officer — vilde in d lade sig paa sligt. Man havde den Gang ingen rig tig F o restillin g om, hvad Sygepleje var. Der var sik k e rt m ange retsk afn e og sam ­ v ittig hedsfu ld e M ennesker blandt H ospitalernes Vaage- og S tu e­ koner, m en for de allerfleste var d et udelukkende e t Levebrød; deres Interesse og T anke var andensteds; de havde hverken v alg t deres G erning a f L yst eller læ rt den som en Kunst. D ertil kom, a t de fik en saa ringe Løn, a t den dem oraliserede dem til a t b e­ handle de syge e fte r D rikkepengenes Størrelse. Skulde Sygeplejen d erfor hæve sig til en saadan virksom L indring af m enneskelig Nød og en saadan søsterlig M edhjæ lp for Læ gekunsten, som den bør være, da m a a tte der en hel anden Slags M ennesker til — de bedste, dygtigste, æ dleste, m est opofrende. Saadanne, som havde

183