S_FørOgNu_1920

derfor, at der kunde skabes et Marked her i L an det for over­ gærede Ølsorter, bryggede efter engelsk Metode. C a r l J a c o b s e n havde den Gang opholdt sig fire Aar i F ra n k ­ rig, Tyskland, Østerrig og E ngland og havde læ rt sit F a g i de bedste Bryggerier, og fra sin tidligste Barndom opvokset imellem bestandige Bygningsarbejder, var hans Sans for Bygningskunst og Bryggerikonstruktioner bleven stæ rk t udviklet. Han skulde nu gøre P lanern e og, n a ar han i F o ra a re t 1870 kom hjem, lede B y ggearbejdet og selv have Bryggeriet til Leje bag efter. B ryggeriet skulde have et sm u kt Udseende, der valgtes i Modsætning til det ældre Bryggeri a t bygge det nye CARLS­ BERG af røde Sten. Motivet i Kvaderstens-Underbygningen toges fra R aadhuset i Piacenza. Gamle N. S. N e b e l o n g tegnede De­

derfra til Paris og besørgede de talrige Indkøb. B ryggeriet havde k u n n e t brænde, men nu skulde det bygges saaledes a t det blev umuligt, a lt blev af Sten og Jern, Trapperne af Jern, T ag væ rk e t: Jernspæ rvæ rk og galvaniserede T agplader o. s. fr. Midt under A rbejdet gjorde Murerne Strike, men heller ikke h eraf lod J a c o b s e n sig anfægte, han anskaffede en Mængde Murskeer og havde til Hensigt selv ved Hjælp af B e c k m a n n og K o g s b ø l l e a t føre H jørnerne op, medens hans Bryggerfolk skulde mure Flugterne. Heldigvis blev dog Striken bilagt, inden det kom til denne Yd erlighed; men en saadan Energi sm itter. K o g s b ø l l e og B e c k m a n n gjorde Underværker, ligesom alle Mestrene der havde med Arbejdet at gøre, og det utrolige blev "Virke­ lighed, der blev brygget p a a CARLSBERG den 1. September 1867.

taillerne. Den strenge V in­ ter 1869—70 sinkede A rbej­ det noget, men gav sam tidig bedre Tid til a t gennem ­ arbejde Planerne, og da C a r l J a c o b s e n i S lu tn in ­ gen af Maj 1870 kom til ­ bage til Danmark, var Byg­ ningen næ rved Jordhøjden. Den blev opført b randfri med alle B jæ lkelag af Jern og Sten og T ag væ rk e t af Jern. Da B ryggerkedler efte r „J. C. J a c o b s e n s Sy­ stem “, lu kkede og ophedede ved Damp, ikke egnede sig til engelske Ølsorter, blev de udførte p aa alm indelig Maade af Kobber uden Laag og ophedede ved aaben Ild. Bryggeriet forsynedes n a ­ turligvis med de bedste Ma­ skiner, og Planen blev in d ­ r e tte t saaledes at det ved T il­ bygning kunde udvides efter en meget stor Maalestok. I Begyndelsen af Aaret 1871 stod det hele færdigt, og C a r l J a c o b s e n over­ tog B ryggeriet i Leje og drev det for egen Regning. Det første Bryg blev gjort af bajersk Lagerøl den 17. ..Februar. For en Sikkerheds Skyld var B ryggeriet nemlig in d re tte t saaledes, at der i Nødsfald kunde brygges 1 Det viste sig ogsaa snart, at de p aa engelsk Maade bryggede Ølsorter ikke kunde vinde et saa stort Marked, at der derpaa

1 1868 blev de to sidste L agerkældere tilligemed en stor Isbeholder opførte, og Bryggeriet stod nu færdigt som et a fslu tte t Hele, og det færdige Bryggeri b e ­ gyndte nu at eksportere sit 01 til Udlandet. J a c o b s e n s Søn var netop kommen til England, hvor han indledede Eksportforsøg, som lykkedes over al Forventning. De nødvendige Forbindelser til Oprettelse af en virkelig E k sportforretningblev k n y t­ tede, og derved lagdes G run­ den til den større Udførsel, som senere udviklede sig ogsaa til oversøiske Pladser. I de to følgende Aar b e ­ søgte J a c o b s e n sin Søn i England og fik herved L ej­ lighed til a t se de b e ty d e ­ lige Bryggerier der. Han fandt her i den gamle Mr. L o v i b o n d i Greenwich en særdeles intelligent Kollega, som drev sit Bryggeri efter meget rationelle Principer. Saa underligt det end lyder havde J a c o b s e n in ­ gen fin Smag for 01, der­ imod forstod han at vurdere Fabriksmetoden. D ette var vel Grunden til, at han i Lovibonds 01, som efter Londonerforhold vel var me­ get godt, men dog stod langt tilbage for Burtonøllet, saa noget næsten idealt, og stæ rk t udhævede at saale­ des skulde overgæret 01 være. Det var sikkert under

Bryggergaarden, Brolæggerstræde Nr. 5.

Indtryk af Besøget hos L o v i b o n d , at han fa tted e Tanken om at hans Søn i København skulde forsøge at brygge noget som lignede d ette ideale 01, og med dette for Øje anlagdes NY CARLSBERG i 1870—71. Ny Carlsberg. I E fte raa ret 1869 besluttede I. C. J a c o b s e n a t hans Søn, som den Gang opholdt sig i Burton on Trent, skulde bygge et selv­ stændigt Bryggeri. E fter hans Mening var CARLSBERG, som netop var bleven opført efter Branden i 1867, nu fæ rdigt og af­ slu tte t Selv var han en ligesaa aandelig myndig som legemlig k ra ftig Mand, der, 58 Aar gammel, endnu følte sig ung, og dertil havde h an den mest udmærkede og erfarne Medarbejder i E. K o g s b ø l l e , som han et Aar efter gjorde til sin Kompag­ non. Der var derfor in tet V irkefelt for C a r l J a c o b s e n . Der m a a tte sigtes til et større Maal. Det københavnske Hvidt­ øl som baade Fader og Søn ringeagtede, var selvfølgelig u deluk­ ket, men Overgæring var i og for sig en n atu rlig Fabrikatio n s­ form, n a ar den blev fornuftig anvendt, og Jacobsen tæ n k te sig

kunde baseres en tilfredsstillende Forretning. Derimod blev P or­ teren, som fremkom samme Aar h u rtig en yndet Drik, men det hele Forbrug deraf vilde dog have væ ret for lille til dermed at holde et saa stort Bryggeri i Gang. Men NY CARLSBERG, som Bryggeriet kom til at hedde, skulde dog ikke komme til at savne Virksomhed. Netop ved den Tid tog Forbruget af bajersk 01 et mægtigt Opsving. Den stigende Velstand og ikke m indst de a r­ bejdende Klassers forbedrede K aar tillod dem nu, i Stedet for det opblæsende halvt uforgærede Hvidtøl og dertil nødvendige Snaps, at drikke det sunde Lagerøl. Skønt det, navnlig n a ar m an saa hen til alle de andre Lande, hvor det bajerske 01 efterhaan den fortræ ng te næsten alle de lo­ kale overgærede Ølsorter, m aa tte være klart, at denne Udvikling ogsaa vilde gøre sig gældende hos os, kunde J. C. J a c o b s e n dog kun modstræbende gøre sig fortrolig med denne Tanke. Det var i Overensstemmelse hermed, at NY CARLSBERG kun var in d rettet paa i Nødsfald a t producere u n d ergæ ret 01; hverken dets Gæringskældere eller navnlig dets L agerkæ ldere vare ind­ re tted e til at kunne holdes paa den fornødne kolde T emperatur;

76