S_FørOgNu_1920

Dam, derefter „Prinsesse W ilhelm ines Have“ ; længere mod Vest og imod Fasanvejen laa den saakaldte „Brune Dyrehave“, af hvilken en Del var udlejet til en G artner S a ll y , som her havde anlagt en Planteskole for Frugttræ er. Paa dette Terræn havde K jæ r b ø ll in g kastet sine Øjne og efter at have forvisset sig om vedkommende Autoriteters Velvilje, indgav han den 10. Juni 1859 Ansøgning til Indenrigsm inisteriet, om a t der m aatte blive overladt ham en passende Plads til „Begrundelse“ af en saakaldet zoologisk Have.

Zoologisk Have. (En Del af Texten og B illedstoffet stam m er fra F estskriftet i A nledning af H avens 50 A ars Jubilæ um i 1909.) Den 11. Oktober 1806 fødtes Kjærbølling i Dynnerit paa Als, hvor Faderen var Skolelærer. En og tyve Aar gammel forlod han Skaarup Seminarium med udmæ rket Eksamen. E fter faa Aars Lærergerning gik han over til at ofre sig h elt for sine botaniske og zoologiske Interesser, bl. a. var han i Aarene 1888—48 Tilsynshavende ved den tyske Baron Brockdorffs D riverier paa Herregaarden Tirsbæk ved Vejle. Her paabegyndte han sit store Billedværk „Danmarks Fugle“. Da hans Principal under Krigen nodtes til at forlade Landet tog K jærbølling til Køben havn, hvor han fik en lille Lejlighed overladt paa Amalienborg. Han levede her dels af en kongelig Understøttelse, dels af at a f­ sæ tte Fuglevæ rket, dels af at udstoppe og præparere Naturgenstande. Denne Virksomhed gav ham Anledning til Brevveksling med tyske Zoologer, sæ r­ lig Brehm, der da var D irektør for den zoologiske Have i Hamborg. Han modtog et Doktordiplom fra Jena og foretog flere Rejser til Hamborg og til et Par andre store tyske Byer med zoologiske Haver. Derved fik han Lyst til at forsøge paa og- saa at skabe en zoologisk Have i København. En Dag fik han foræ ret en levende Ørn, o; han opfattede dette som et Vink om at v irk e­ liggøre sin Plan. — Spørgsmaalet var nu, hvilken Plads han skulde vælge. Hvis det havde væ ret nu, vilde han have valgt Ka­ stelsterræ net, hvis det kunde faas, eller Dyrehaven. I vore Dage gaar næsten hele Søndagsstrømmen den Vej — b aaret af to Jernbanelinier, en Sporvognsrute, .Kystskibene og 80,000 Cycler. Nu tager hver eneste Sommer- - s'øndag med smukt Vejr 60,000—80,000 Mennesker i Skoven medens Dyrehaven den Gang laa hen i utilnæ rm elig Fjernhed. Den kunde kun naas med alm indelige Kapervogne, og en Skovtur var den Gang en sjælden Begivenhed selv for velstillede Familier. Som Regel

Da M inisteriet derefter indhentede Forstraad R o th e s E rklæ ring som Overdirektør for de kon­ gelige Haver, anbefalede denne, at „Prinsesse W ilhelm ines Have“ overlodes K jæ r b ø llin g vederlagsfrit foreløbig for et Tidsrum af 10 Aar. Den 22. Juli underskreves en kgl. Reso­ lution herom, og under 30. samme Maaned udfærdigedes det m inisterielle Svar til Kjærbølling, hvorefter denne kunde tage Haven i Besiddelse. Den var indhegnet for sig, og der fandtes i den en lille Pavil­ lon, hvori K jæ r b ø ll in g udstillede en Del udstoppede Fugle. Snart blev en Del af denne omdannet til Konditori og den øv­ rige til Abehus. Senere anvendtes den udelukkende til Beværtningslokale og blev udvidet med en Veranda. Den stod saaledes indtil 1897, da den nye R estaurant opførtes. Det hele Terræn var ikke en Gang 10,000 K vadratalen stort og om trent kvadratisk. Haven aabnes. Sommeren var allerede langt fremskreden, og det vilde selvfølgelig have væ ret det klogeste at benytte Resten af Aaret sam t V interen til Forberedelser for derefter

A. K jæ rbølling. (Zoologisk H aves Stifter).

at aabne Haven i Foraaret 1860. Men K jæ r b ø ll in g var utaal- modig og bestandig i Pengetrang. Han haabede paa endnu i Eftersommeren at kunne tage en god Skilling ind. August Maaned blev benyttet til i al Hast at sammentømre nogle Bure, og Snedkermester K ie r tm a n n og dennes Brodersøn og Lærling E d v a r d K.

hang flittig i med Sav og Hammer. I mange Til­ fælde maatte man nøjes med Tremmekasser som foreløbigt Husrum til de Dyr, som K jæ rb ø llin g s Venner paa hans skriftlige Henvendelser indsendte fra hele Landet. Der blev ikke Tid eller Raad til at indrette noget Bassin. Svømmefugle­ ne m aatte nøjes med Spande og Bal­

nøjedes man med at spad­ sere ud ad Ve­ sterbro og Al­ leen til Frede­ riksberg Have og Søndermar­ ken, hvor nu kun det Publi­ kum tager ud om Søndagen, der savner Penge til en Jernbanebil­ let. — Den Gang var Ve­ sterbrogade kun bebygget med lave og provinsagtige Huse og Al­ leer med Vil­ laer m idt i store Haver.

Z oologisk Haves Indgang fra R oskildevej sid st i 1860’erne.

Frederiksberg havde endnu bevaret sit Landsbypræg. Dets Ind­ byggerantal var kun lidt over 8000, og L a rs M a th ie s e n s Have, Slotskroen osv. var ganske landlige Sommerbeværtninger. I 1858 havde man rejst Frederik den sjettes Statue i Frede­ riksberg Have, og det følgende Aar anlagdes det store aabne Vandbassin med Springvandet sam t det ottekantede Vandtaarn i Søndermarken. Slotsparken, som oprindelig var anlagt i den stive franske Stil, var i Aarene omkring 1800 blevet omdannet i en­ gelsk Stil med store Plæner og gravede Kanaler. Bag Slottet langs Roskildevejen, laa „Prinsesse Carolines Have“ med en stor

jer. Ja, Havens Sælhund m aatte ogsaa tage til Takke med et lig­ nende Logi, hvilket, som man senere vil se, ned kaldte en skarp K ritik over Havens Grundlæggers Hoved. Ganske vist var Datidens Presse ikke nær saa udviklet som nu, men K jæ r b ø ll in g forstod a t benytte den. Den 15. September 1859 læser man saaledes i „Flyveposten“ : Ornithologen Dr. phil. K jæ r b ø llin g har bekendtgjort følgende: „Den mig ved kgl. Re­ solution af 22 Juli d. A. overladte saakaldte „Prinsesse W ilhel­ mines Have“ ved Frederiksberg Slot er nu ind rettet til at kunne modtage en større Del indenlandske P attedy r og Fuglearter. Jeg