S_FørOgNu_1920

ottende Aar lagde den erotiske Tilbøjeligheder for Dagen, og man kom derfor let paa den Tanke at bringe de to E lefanter næ r­ mere sammen for derved at forberede dem paa et frem tidigt Samliv. Hele to Somre (1903 og 1904) gik Ellen i en Gaard tæ t ved Siden af Changs, og Dyrene kæ rtegnede hinanden med Snablerne i saa stort Om-

Øjeblik har gjort den aktuel i Verdenspressen. En saadan Be­ givenhed viser Billedet Side 134, som gengiver K o ng E d v a r d s B e sø g i Foraaret 1908 under Ledsagelse bl. a. af P r in s V a ld e ­ m a r og Lehnsgreve og Lehnsgrevinde M o g e n s F r i js . De fleste store illustrerede Blade i Udlandet bragte Billeder fra dette Besøg.

„K aspar“ og hans F o ræ ld re. Hidtil har det i alle zoologiske Værker væ ret en ubestridt Lære­ sætning, at E le­ fanten ikke for­ merer sig i Fan­ genskab. Ja, en aandrig N atur­ forsker har end­ og sammenlignet Elefanten med hine stolte Ger­ maner, der i det romerske Slaveri bekæmpede D rifterne, fordi de ikke vilde efterlade sig Af­ tale, særlig fordi „Begivenheden “ er sket paa dansk Grund. Faderen var den 35aarige „Chang“, der an­ kom til Danmark fra Bangkok i 1878 som Gave fra Konsul Købke sammen med en jævnaldrende Hun „Eng“. Dis­ se to Dyr levede sammen indtil 1893 og forsøgte ofte at parre sig, uden at dette fuldbyrdedes, antagelig fordi Hannen endnu var for ung. E f­ ter Hunnens Død i 1893 blev En­ kemanden stadig ondskabsfuldere, saa at Dyrepas­ seren ikke vo­ vede sig ind til ham. Changhav­

fang, som Af­ standen tillod det. — I Løbet af V interen 1904 —05 lod man de gammeldags Lukkem ekanis­ mer i E lefant­ huset forstærke og forbedre og spurgte derefter H a g e n b e c k til Raads, hvad han mente om at lade Hunnen føre over til Hannen. Ha- genbeck, som kendte Changs umaadelige Styr­ ke og Ondsindet- lied, fraraadede ømt med Snab­ lerne. Det var dog med ban­ kende H jerte, at man lod den ad­ skillende G itter­ dør rulle til Side. Chang gik straks ud, og de to Kæmpedyr stod nu overfor hin­ anden og udveks­ lede en hjertelig Hilsen. E fter 3 Dages Forløb parrede de sig, og i Aarets Løb gentog disse Parringer sig of­ te, og hvert T il­ fælde blev note­ ret lige indtil Midten af No­ vember. Da man absolut ikke ven­ tede noget Af­ kom, opgaves denne Bogføring omsider. Man havde aldeles ik­ ke gjort Regning

D irektør W . D reyer.

D irektør Julius Schiøtt.

i stærke Udtrykdette Vovestykke. — Men man havde sagt A og m aatte derforsige B. Den 20. April 1905 blev Chang spæ rret inde i sit Natrumog Ellen ledet over tilElefanthuset. Det varede længe før man kunde lokke den nervøse Dame indenfor Ind­ gangsdøren. Omsider stod hun dog inde i det store Rum og fik Øje paa sin fremtidige Mage bag G itter døren til Soverummet. Ellen nærmede sig ham strax, og Dyrene kæ rtegnede hinanden

kom, viet til Trældommens Forbandelse. — Nu er ogsaa denne Læresætning omstyrtet, idet de sidste Aar har set ikke mindre end tre Tilfælde, hvor E lefanter, som i længere Tid har levet i Fangenskab i en zoologisk Have, har parret sig og faaet Afkom, nemlig i 1906 baade i Buenos Aires og i Schonbrunn ved Wien — begge Steder en Hunelefantunge — samt i December 1907 i Køben­ havn. Dette sidste Tilfælde turde her fortjene en nærmere Om­

E lever fra en M alerskole tager Skitser af Flam ingoerne.

de i Reglen tvende aarlige Brunstperioder, i hvilke han ikke vilde æde, havde hyppig Afgang af Urinen og rastløs stormede omkring med stærk Ødelæggelseslyst. Paa samme Tid begyndte de Kirtler, som han havde mellem Øjne og Øren, at vædske, saa at begge Kinder blev fugtige og næsten sorte. I A aret 1896 modtog Haven som Gave fra Admiral R ic h e lie u en to Aar gammel H unelefant „Ellen“. Denne udviklede sig godt, var af temmelig blidt Sind, men desværre noget nervøs, hvilket var til Hinder for den kunstneriske Uddannelse, som Dyrepasser Jens Larsen med Omhu søgte at bibringe hende. Allerede i sit

paa noget Opdræt og var tilfreds med at kunne holde Dyrene i samme Rum, saaledes at deres Brunstperioder kunde faa et naturligt Forløb, hvorved Changs Voldsomhed kunde formindskes. I E fteraaret 1906 lagde man Mærke til, at Ellens Bryster var taget lidt til i Omfang, men man var af den Anskuelse, at Hunnen, som stadig af og til indlod sig paa Parring, derfor ikke kunde være drægtig, ogdet var ikkeurim eligt at antage, at Brysternes Opsvulmen varenFølge af Dyrets øvrige Udvikling. Men da den bekendte Dyrehandler C a r l H a g e n b e c k i Begyn­ delsen af December aflagde et Besøg i Kobenhavn, erklærede han,

1 4 2