S_FørOgNu_1920

tegner den sløve Konge det Aktstykke, der ophæver Gehejme- konseillet som stridende mod Monarkens Enevælde, Ministrene afskediges — Stuiensee træ d er faktisk i den enevældige Monarks Sted. Alle de Skrivelser, der er adresserede til Kongen, skal ikke som tidligere afleveres i M ajestæ tens Forgemak, men i K abi­ netskontoret — det vil sige til Struensee. Men Buen var spændt for h u rtig t og hensynsløst stæ rkt, — i Begyndelsen af 1772 brast den, og Gengældelsen ram te haardt. Ved Sommertide i 1772 tog Enkedronning Juliane Marie sam­ men med Kongen, A r v e p r in s F r e d e r i k og den lille Kronprins Frederiksberg Slot i Besiddelse paany, — det var forandrede Forhold fra de glade Maskerader og støjende Fester for et halvt Aar siden! Dronningen landflygtig, Struensee halshugget! Fra dette Sommerophold fortæ lles det, at Juliane Marie fra et V in­ due paa S lottet saa udover Vestre Fælled, hvor Struensees og

Den 28. Jannar 1768 føder Barnekonen sin kongelige Æ g te­ herre en Kronprins — den senere S jette Frederik. Men Gemalen er snart paa U denlandsfart og tum ler omkring uden Tanke paa hende, der sidder og venter ham hjem — sikkert uden virkelig Længsel. Thi hun har forlængst læ rt at kende ham. Kun kort efter den første Kærlighedsrus, er hun ham ganske ligegyldig. Krænkelse paa K rænkelse har han tilfø jet hende, ondskabsfuldt har han glædet sig a t se hende lide, ra a t og uhøvisk har han ta lt hende til, — alle hendes Ulusioner er bristet. Den kvinde­ lige Trang til a t elske og blive elsket kan ikke tilfredsstilles i Samlivet med denne skørliovede Svækling, hvem en ond Skæbne har givet hende til Ægtefælle. Da han vender tilbage fra sin Udenlandsfart, i Januar 1769, medbringer han den holsteenske Rejselæge S tr u e n s e e , og i ham finder Dronningen, før Efter- aaret er inde, sin Trang til Hengivelse tilfredsstillet. Da Hoffet

Peter A ndersens V andvæ rk paa Peter A ndersens Vej ved N. Fasanvej, ca. 1895, set fra F orbræ ndingsanstaltens Skorsten. V andvæ rket anlagt 1877—78 og blev drevet for egen Regning af Jern støb er R. A ndersen, „Svanholm “, GI. Kongevej 64—66. O vertaget af Frederiksberg Komm une A ar 1898. I B aggrunden m idt i B illedet ses de Classenske B oliger.

henimod Juni Maaned 1770 forflyttes fra Byen til Frederiksberg Slot, er Strueenses Forhold til hans kongelige Elskerinde alm inde­ lig kendt. Han er udnævnt til Konferensraad og færdes som Kongens Forelæser i M ajestæ ternes Gemakker, og længe varer det ikke, før han — skæ rmet af Kongens Idioti og ægteskabe­ lige Ligegyldighed — sæ tter ethvert Hensyn til Side for at nyde sin uventede Lykke. Og hun, Landets Dronning, som af Folket var bleven modtaget med aabne Arme er nu Genstand for dets Forbauselse og voxende Ringeagt. Ogsaa hun glider hurtigt ned ad den farlige Skraaplan, demoraliseret som hun er bleven af den Raahed, der omgiver hende paa alle Sider. Hun lader haant om Vedtægt og Form — endsige om et kongeligt Hofs E tikette. Hun rider i Slotsgaarden overskrævs paa Kongens store Hunde, hun viser sig paa Skydebanen klædt i Mandfolkedragt og spad­ serer i al Slags Vejr den lange Vej fra S lottet til Byen og gør sig gemen med dem, der tilfæ ldigt møder hende. Og over hele Slottet ved Enhver, at hun om N atten modtager sin Galan, der gennem den lille Kronprinses Gemak skaffer sig nem Adgang til Dronningens Sovekabinet. Men det er ikke alene Landets Dron­ ning, der er i den fremmede Eventyrers Magt, — han er snart den virkelige Enehersker i Landet selv! I December 1770 under-

B randts parterede Kroppe hang paa Galgen. Dr. B a l t h a s e r M u n te r , der i Fængslet havde væ ret Struensees Skriftefader, stod ved hendes Side. „Det havde den Tykke dog ikke troet, at jeg herfra skulde se ham paa S tejlen !“ udbrød hun. I det Tiaar, der nu fulgte, blev der kun af og til ved Sommer­ tid holdt Hof paa Frederiksberg. Først fra 1784, da Regerings­ forandringen var sket, og Kronprinsen faktisk var Landets Konge, oprinder Slottets minderigeste og skønneste Tid, da han Aar efter Aar, som oftest fra Foraaret til langt hen paa Høsten, residerer herude. Og navnlig blev det første Tidsrum af hans lange Rege­ ringsperiode præget af hans ejendommelige Livsglæde. I Somme­ ren 1785 gaves der saaledes hver Uge Baller paa Slottet, ved hvilke Lejligheder han, som den lidenskabelige Danser han altid var, førte op sammen med sin meget smukke Halvsøster, Prinsesse L o u is e A u g u s ta , der, hvad Hvermand viste, var en D atter af Struensee, og som den 27de Maj 1780 ægtede Prins F r e d e r i k C h r i s t i a n a f A u g u s te n b o r g . F r e d e r i k d e n S j e t t e og Frederiksberg Slot er i alle nulevende Københavneres Bevidsthed k n y ttet saa nær til hinanden, at næv­ ner man Slottets Navn, føjer man uvilkaarligt i Tankerne Kon­ gens Navn til. Og dog er der endnu et Navn, der i samme Øje­

1 7 4