S_FørOgNu_1920

I Spanien i Gruus A lhambra synker; En Phønix af dets Aske her vi s e e ; Hiint bæ rer Alderdommens dybe Rynker, Men dette ældes ej — „det skal ej s k e ! “ Thi Folkets Kjærlighed skal om det frede, Dets Liv med Folkets sammensmelte v i l ; Det er vor faste Tro; men dog vi b e d e: Giv, Gud, Du Din Velsignelse dertil!

Fæstningsværk, der er beliggende i Spanien ikke langt fra Gra- nada, og hvis ældste Del stammer fra det niende Aarhundrede. Dets talrige, pragtfulde Sale, dets maleriske Skønhed, dets ene- staaende skønne Bygningskunst, dets yndige Havepartier med de stolte Bassiner og plaskende Springvand, dets Løvegaard og straalende Rigdom m idt i den herligste N a tu r synes snarere at tilhøre E ventyret end Virkeligheden. M idtpunktet i det Carstensen’ske A lhambra var den pragtfulde Hovedbygning, der med sine glimrende Farver, sine Søjler og si anke M inareter strax m aa tte fængsle Øjet og sætte Fantasien i Bevægelse. Og som dette mauriske Bygningsværk dannede C entrum i Anlæget, var det ogsaa C entralpunktet i de Forlystelser, E tablissementet bød paa. Men i al sin P ra g t var det rigtignok ogsaa det Sted, der skjulte Kilden til Alhambras Vanheld, idet man havde anset det for rimeligt, at Publikum burde betale en e x tra og temmelig høj T ribut for at nyde de Herligheder, det gemte. Vi skal nedenfor vise, hvorledes den offentlige Mening h u rtig t nedlagde sit bestem te Veto mod dette Arrangement. Lørdag den 15de August 1857 indeholdt „Flyveposten“, et af de mest udbredte Blade i Datidens København, følgende Aver­ tissement : A lhambra. Etablissementet vil blive aab n et for Publicum Tirsdag den 18de August Kl. 4 Eftermiddag, hvilket herved foreløbig bekjendtgøres. Det udførlige Program vil blive offentlig­ gjort paa Mandag. Det udførlige Program blev im idlertid forgæves eftersøgt i det paagældende Mandagsnummer, og om Tirsdagen erfarede man Grunden, idet „Flyveposten“ for denne Dag bragte nedenstaaende Annonce, der ikke ueffent leder T anken hen paa velsignelses­ rige Arbejdsforhold, som vel ikke har væ ret af slet saa ondartet N atur i København 1857 som i København 1919. Alhambra. Da D’Hrr. Gasfittere ikke have afleveret Gasledningen saa betids, at en forsvarlig Prøve af Ledningen til rette Tid vil kunne foreta.ges, vil den til idag annoncerede Aabnings- festivitet i k k e kunne finde Sted. — Der findes paa det kgl. Bibliothek opbevaret et P a r Sange fra Alhambras Tilblivelsesperiode. Den ene er afsunget „ved Al­ hambras Rejsegilde“, den 14de April 1857, og fo rfattet af „Fuld­ mægtig Christensen“, der saa lidt har ønsket at sæ tte sit Digter- lys under Skæppen, at han endogsaa har pren tet sit Navn paa Heftets Forside. Sangen er im idlertid baade formaliter og realiter saa slet, at vi vil vise vore Læsere og Fuldmægtigens manes den Skaansomhed ikke at optrykke den paany. Forfatteren til den anden Sang, der er bleven afsunget ved „Alhambras Aabning“, har havt K arakterstyrke nok til at holde sig anonym. Ogsaa den er langt fra at være noget Mesterværk, og man kan med god Grund forbauses over, at ingen af Samtidens professionelle Poeter ved en saa notabel Fest h ar grebet Lyrens Strenge, — men som et Udtryk for hine Dages bedsteborgerlige Sindelag og Festlyrik har den en Slags kulturhistorisk Interesse, og da den er enfortjent Hyldest til Minde om Alhambras Skaber, Georg Carstensen, til hvem Københavnerne staar i en bestandig Gæld for det folkekære Tivoli, bør den reddes fra Forglemmelsen.

T ak k e t være D’Hrr. Gasfittere kunde E tablissementet altsaa ikke naa at blive tilgængeligt for Publikum p aa den først annoncerede Dag. Først paafølgende Uge udløses Hovedstadens Spænding, og Aviserne bringe følgende, med store Typer trykte, Avertissem ent: 2IIfyambra. ( E ta b lis s e m e n te t a a b n e s ib a g Svebctg ben 2 í be 2 l u g u s t K I. 4 (E fte rm ib b a g m eb fø lg en b e ^efihntet, fynis Kegimbelfe angines neb Kanonfalut.

K L 47a fto r , 5 e f t n t a r f c í j . p a a ©rcfyefter=<£ftraben: (Concert f r a K l . 5 —I I . ^ra C fy io ffe r n e n il bline ubført ijornmufif. 2 Klfyantbras ijane

nil i Cøbct af (Efterntibbagen og 2lftenen gines forfljetiige ^oreftitlinger af ZFfjrr. 21. n on © lin o , C. og ÎP. C o lle e n , R a in e s S h e lt o n og i?en r^ ÎD a lïe r . K I. 9 —1 2 : U a u E f y a l l . i? o n e b b ^ g n in g e n a a b n e s K I. 57<. p o r f í e 2 lfb e lin g : KI. 6—67a: Concert af et ©rcfyefter iinber 2lnførfel af £?r. Hlufiïbirecteur 21. C in cíe. KI. 67a— 73U ’. „i?nilfen er ben Hette?" PaubeniHe i I 2Ict af i?r. profosfor © n e r f f o u , HTufiften af £?r. C incfc. K l. 2V4—81/4: 23alIet=Z)inertisfement, arrangeret af i?r. 23aU K l . 9—9 3A: C o n c e r t a f o n e n n c e n n te ©rcfyefter. Kl. 93/4—I O3/*: „ ( g r a n a b a s K o fe" , fpanff KaHetpanto* ntime i I 2Ict, (omformet af ijr. (S u a r r in o ). K I. I I : J y v v æ v f e v i af fjr. (S a é ta n o 2 Im ici. 2Ibgangen til (Etablisfementet er beels fra ^reberiïsberg 2lIIé og beels fra (Samle Kongenej. Cil tjonebb^gningen er tre 3nbgange fra ijanen: i?onebinbgangen for alle I n ïf e b e Coger famt for be meb l i g e Hummere betegnebe piabfer paa 2lmpfyitfyeatret; Sibeinbgangen for alle aabne Coger famt be meb u lig e Hummere betegnebe piabfer paa 2Impfyi* tfyeatret; til p a r t e r r e t er 2lbgangen gjennem aHe tre ^nbgange. 2lbgangspris til 2llfyambras i?ane er 32 ß for Hojne, 16 ß for Korn. Cil i?onebbtgningen for fyrer 2lfbeling: for piabfer i be 7 Iuífebe Coger 4 8 ß, for piabfer i be aabne Coger og be numntererebe piabfer paa 2lmpfyitfyeatret 32 p, for Parterret 16 ß. f?unbe maa iïïe mebtages paa (£ta= blisfementet. 2 IIfy am b ra s C u f n i n g tilíf e n b e g in e s neb K l o í í e r i n g n i n g I fite (S a n g K I . 12 og 3bie (S ang K I. 127a. Ietmefter ( S u a r r in o . ijonebperfonerne ubfores af ^rofnerne <£mil^ og ^ enn -ç © sn tu n b fra bet ïeiferlige Confernatoriunt i P a ris og bet ïei= ferlige Cfyeater i H)ien, fantt S v t 22ofe (Suar= r in o fra bet fgi. Cheater i Kirntingfyant, 2 tn b e n 2 lfb elin g :

Saa er det da fuldendt, det store Billed, Hvortil en mægtig Aand Impulsen g a v ; Her staaer det nu, hvad Tænkeren har villet, E t ædelt Mausoleum p aa hans Grav. Han meget s k a b t e ; gran t man her dog skuer, Hvorledes Snillet stiger meer og meer : Tilsidst kun i Alhambras skjønne Buer Et værdigt Udtryk af ham nu man seer. I Alt, hvad Sjælen med Beundring fylder, Hiin Skaberaand gjenkjendes af Enhver. Og hvilket H e l d : han ikke stod alene, Han Mangen fandt, hvis Aand var Slægt med hans, Som T anken greb og satte den i Scene Med Kraft og Mod, med ægte Skjønhedssans. I Alt, hvad Øjet fryder, Øret tryller, I Alt, hvad Sandserne beruser her,

55