S_FørOgNu_1920

Forstanderinder ved Diakonissestiftelsen fra 1863 til Dato.

Victoria Jensen. 1914—19.

Sophie Zahrtmann. 1891—1914.

Louise Conring. 1863 —91

D erpaa svarer F orstan derin den: „For Deres M ajestæ ts kæ re Brev har jeg gem t m in T ak til i Dag, e fte r a t have ta lt m ed Dr. P aulli, m en nu kan jeg ogsaa bringe den af H jerte; th i jeg h a r fa ae t In d try k af, a t den Mand fo rtje n e r T illid. Jeg har den bedste V ilje til a t le tte ham de V ilkaar, un­ der hvilke han skal arbejde, b aad e fordi jeg er ham tak nem m elig som den, der er b ered t til at arb ejd e for og m ed os, og fordi h an tag e r sin Opgave saa alvorligt . . . A ltsaa lover jeg gerne, h v a d j e g k a n ; men hvad jeg i k k e k a n , tø r jeg h eller ikk e love, bl. a. at vise et sm ilende Ansigt! m it stak k els Ansigt h a r .altid væ ret m ig en Sorg, og den store Alvor, der h a r p ræ get det, er jeg ik k e H erre over; siden jeg var 17 Aar, h a r jeg kæm pet for at vise den tilb a g e og ind i d et usynlige In ­ dre, m en det er ikk e lykkedes og vil vist ald rig lykkes, saa den Sag fry g ter jeg, er haabløs; men at m it alvorlige, eller endog m aaske m ørkeA nsigt ikke stamm er fra m ørke og uvenlige Følelser, dei tro r jeg at tu rd e sige, og dem vil jeg a ltid stræ be at holde borte, væ re saa m ild og lem fæ ldig,som j e g k a n væ re det, og haabe af ham , at han kanse læ n ­ gere, end d et ydre n aar. — lø vrig t k an jeg saa godt forstaa, at Folk ik ke kan lide m ig, for jeg kan det ikk e selv, men m aa tag e det som et af m ine tu n g este Kors, a t jeg er, som jeg er, og saa fry g ter jeg dog a t forsynde m ig mod V orherre med denne Sorg; d et er jo dog ham , der tild e le r h v ert M enneske

ogsaa disse Gaver. — T ilgiv m ig, allern aad ig ste, kæ reste D ronning, at jeg ta le r saa m eget om m ig selv, m en p a a anden M aade kan jeg ik k e besvare B revet, som jeg endnu en Gang ta k ­ k er D eres M ajestæ ts kæ rlige H je rte for! A llerun derd anig st Søster Louise“.

E ndelig k an anføres et P a r sm ukke og v arm ­ h je rte d e Breve, der veksledes m ellem D ron nin ­ gen og F o rstan d erin d en um iddelb art e fte r K ri- stiansbo rg Slots B rand. Den 7de O ktober 1884 (fire Dage e fte r B randen) skrev F rk. Conring: „I T an ken om, hvor b edrøv et D eres M ajestæ t, vil væ re, kan jeg ikk e næ g te m ig at y tre et P a r Ord derom . .. den store Sorg, sto r for os alle og dobbelt stor for Deres M ajestæ ter, som vare k n y tte d e saa in d erlig t til d et skønne Hjem! Men netop det, at de sm ukke, m ilde og gode M inder d e rfra ere de overvejende, b rin g er m ild V e­ mod i Stem ningen. —■V elgørende T røst finder jeg og­ saa i F olk ets gode Holdning, i den alm indelige dybe D eltagelse, i den Ro og Orden, som fand tes alle Vegne saavel un der som e fte r B randen. — E ndogsaa Glæde

Alvilde Siden

Ræder. 1919.

k an findes deri, at Hans M ajestæ t Kongen og de kongelige P rin ­ ser have d elt Sorg, F are og A nstrengelser m ed de m ange, som arbejdede p aa a t redde, og a t slukke de fo rtæ ren d e Flamm er. M indet om saadanne T im er vil binde K ongehuset og Folket

Arkitekter ved Diakonissestiftelsen fra 1S63 til Dato.

Professor Hans Holm.

Arkitekt C. Lendorf.

Arkitekt Gotfred Tvede.

1867—84.

1884-1-914.

Siden 1914.

202