S_FørOgNu_1920

at Ellen ubetinget var drægtig. Han udtalte endvidere, at det hos Hunelefanter er meget alm indeligt, at der finder Parring Sted under Drægtighedsperioden, og spaaede, a t der allerede i April eller Maj 1907 kunde ventes en Elefantunge. Denne glædelige Spaadom, om hvis Rigtighed man ikke tvivlede, bestemte Direk­

et Brøl som en Tyr, øjensynlig af Sult. Med sin korte Snabel b e­ følte han Moderen fra alle Sider for at finde Brystvorterne. Han spildte en hel Time paa at patte paa hendes Hale, som han an ­ tog for at være et Mælkeapparat. Først Kl. halv fire om E fter­ middagen lykkedes det ham at indtage det første Maaltid. Trods det sva­

tionen til hur tigst at forsyne det gamle E le­ fanthus med en Tilbygning, hvori Ellen i fuldstæn­ dig Ro kunde a f­ vente den lykke­ lige Begivenhed. Den 3. Marts 1907 blev Dyrene adskilt, og Maa- ned efter Maa- ned ventede man paa Fødselen.

ge Lys lykkedes det en dygtig Amatørfotograf et P ar Dage efter Fødselen at tage et P ar Plader af Kaspar. Vi brin­ ger omstaaende et af disse in ter­ essante Billeder. Man ser tydelig, hvor stæ rkt be- h aaret han var, maaske en Arv fra uddøde For- fædre, der var pelsklædte som Mammuten —fra Sibirien og Nord­ europa. Ørerne, hvis Størrelse minder om den afrikanske Ele­ fants, var endnu ubevægelige, og Øjnene ind fat­ tede i en stærk rød Bræmme.

Kort før Pinsen fremkom der en Hævelse omkring Navlen, og i Lø­ bet af faa Dage dannede der sig en Pose paa om­ trent 20 Ctm.s Dybde og dobbelt saa lang og bred, øjensynligt af et vandigt Indhold, ganske som det sker af og til hos Hopper under lignende Forhold, den Vittighed, at det hele var „Luft“, og en Avis paastod endog, a/t man hver Morgen pustede Ellen op ved Hjælp af en stor Cyclepumpe. Og denne Forkla­ ring fandt virkelig Tiltro. Dyrlægerne, som ikke kunde faa Lov til direkte at undersøge Hunelefanten, udtalte saa sent som i August 1907 stærk Tvivl. Ganske vist havde man længe ment at iagttage Fosterbevægelser, men dette kunde være Bevægelser i Bugmusklerne ellér Tarmene. Endelig meldte Dyrepasseren den 2. December glædestraalende, at han havde set, at der var Mælk i de meget stæ rkt spændte Bryster, og nu var al Tvivl bortvejret. Lørdagen derefter, den 7. December, blev Dyret meget uroligt. Der skete hyppig Afgang af Gødning og U rin ; foroven paa højre Side af Bagkroppen viste der sig en stor Knude, hvilket tydede paa, at Fostret var i Færd med at svinge rundt, for med Hovedet nedad at glide ud gennem Fødselsvejen. Ellen aad kun meget lidt, og Huset blev afspærret for Publikum. Men Dagen efter var Dyret fuldkommen roligt og havde faaet sin Appetit igen. Den til­ kaldte Dyrlæge antog, at Fødselen mu­ ligvis kunde lade vente paa sig endnu et Par Dage. — Men Mandag Morgen,

1909.

Bjørnen „G ine“ m ed sin Unge

Han pattede altid højre Brystvorte, hvilket udelukkende var Ellens Skyld. Moderkærligheden havde gjort hende mistænksom, og hendes Yndlingsstilling var at staa med Hovedet vendt mod

Men denne Svulst fortog sig

igen i Løbet af 8—10 Dage. Der skete stadig intet, og hele Landet befandt sig i Spænding. Tilsidst fandt nogle Blade paa

Indgangsdøren. Derved kom hun til i Reglen at vende den venstre Side mod G itteret og Publikum, og derfor holdt hun ikke af, at Kaspar stod og pattede venstre Brystvorte. Hver Gang han for­ søgte sig ved denne Side, jog hun ham bort, saa at han tilsidst kun søgte til ved højre Side. Mælken gik snart bort fra venstre Bryst, saa at Kaspar snart opdagede, at der kun var noget a t faa ved det højre, som til Gengæld blev dobbelt saa stort. Elefantungen patter med Munden ligesom andre Pattedyr. Det er først senere, som voxen, at den udelukkende drikker ved at suge Snabelen fuld af Vand og derefter puste Vandet ned i sin Hals. Den lille Elefants Snabel er derfor forholdsvis kort, og dennes Vækst i de første Leveaar forholdsvis langt stærkere end de øvrige Legemsdeles. Den voksne Elefant vilde overhovedet aldrig kunne faa noget a t drikke, hvis den ikke ejede Snabelen. Dens Nakke og Hals er alt for korte, til at den kan bøje Hovedet ned mod Vandet, og dens spidse Undermund vilde ikke tillade den at indsuge Vandet, ligesom Tungen er for kort og tyk til a t kunne føres ud for at labbe. I Begyndelsen var Snabelen Kaspar

Parti af Svømm eparken forinden U dsigtstaarnet rejstes I B aggrunden ses V andtaarnet i Sønderm arken.

til stort Besvær, naar han skulde patte. Han læ rte dog ret snart at rulle den op og trykke den fast ind mod Moderens Aksehuling. Senere læ rte han at stikke den ud i Luften mens han pattede. Da han var 3—4 Maaneder gammel, brød Kindtænderne frem. og da har var 1 V 2 Aar gammel, begyndte de første Stødtænder (Mælketænderne) at vise sig. — Allerede faa Dage efter Fødselen viste KasperLyst til at lege. Hans første Leg var at øve sig i at

den 9. December, da Fodermesteren og Dyrpasseren i den første Morgendæmring traadte ind i Huset, skimtede de i Halvmørket en lille Skikkelse ved Siden af Moderen. I V internattens Mørke havde Naturens store Under fuldbyrdet sig : af den ene var der blevet to. Det viste sig at være en kraftig Unge af Hankøn. Han stolprede allerede rask afsted paa sine tykke Skanker og udstødte af og til

fe

1 4 3