S_FørOgNu_1920

T erain et til venstre for Hovedbygningen. Man har indforskrevet den senere m eget bekendte D irektør M. V. B r u n fra Odense til a t a rrang ere T heaterforestillingerne og vel tillige for at drage N y tte af hans folkelige Skribenttalent, m an engagerer F ransk ­ m anden C a r r e y , hvis Døttre, den mørke L e o n t i n e og den smukke blonde F a n n y , senere blev Københavnernes udkaarne Yndlinge, til a t lede B alletterne og Pantom imeopførelserne paa det aabne Theater, og man træffer nu p aa Alhambras P la k a t et Navn, der mange Aar efte r skulde fa a B etydning for dansk Ballet, N a v n et: V a l d e m a r P r i c e ! Og sam tidig ser man et senere berøm t Skuespillernavn, F r e d e r i k M a d s e n , k n y tte t til Forestillingerne p a a T heatret. Hans første Rolle var dog neppe egnet til at vise R etningen af hans originale T alen t som den mest glimrende Farcør, D anm ark h ar ejet, idet han debuterer som — J o k u m i „ E n S ø n d a g p a a A m a g e r “. Og endnu et

stød gennem Aarene, og her udspilledes af og til T r u m f e r , der gjorde Epoke og m a a tte besejre de træ ge Københavnere. Saa- ledes blev Saisonen 1866 m indeværdig ved et Besøg af den store L a n n e r ’s k e B a l l e t fra Wien. De to Primadonnaer, K a t h a r i n a L a n n e r og B e r t h a L i n d a , gjorde fænomenal Lykke, den første ved sin glimrende Danseteknik, den sidste ved sin Skønhed og henrivende Ynde. Og Balletterne, hvori de optraadte, frem førtes med en P rag t og Straaleglans, man ikke forhen havde kendt. Men — hvad kunde det nytte ? Det var kun Lysglimt i Mørket. A lhambra gik sn art igen paa Pumperne. Til T heaterforestillin­ gerne k n y tted e man i Løbet af de sidste Saisoner stadig nye og dygtige K ræfter, oftest hentede ind fra Provinsen, og vi træffer a tte r Navne, der senere skulde faa Klang, f. Ex. C e t t i og den udmærkede S o p h u s N e u m a n n , ■— Skæbnens Lod var kastet, og 1869 blev Alhambras sidste Leveaar, da alle E tablissementets

„Sommerlyst“, Musikpavillonen, set fra Frederiksberg Alle 1912. Pavillonen er bygget ca. 1885 efter Tegning af Arkitekt Stilling, men er i Aarenes Løb flere Gange udvidet og forandret. Etablissem entets oprindelige Navn var „Ratzenborg“, hvilket fremgaar af et Skøde fra Aaret 1805, da Tracteur Ratz’ Enke solgte Matr. Nr. x., y., z. kaldet Tracteurstedet „Ratzenborg“ til Sølvpop Lange for 10,000 Rdl. I Aaret 1845 købte en Restauratør Thorup „Ratzenborg“. Den nye Ejer havde som Restauratør faret paa et af Postdamp­ skibene, og efter Overtagelsen besluttede han at opkalde Etablissem entet efter sin forhenværende Chef Kaptajn Sommer, og saaledes fremkom Navnet „Sommerlyst“, som jo tillige antydede dets Bestemmelse som Sommer-Eorlystelsessted. I 1868 solgtes Etablissem entet til Firmaet Minni og Bistrup og senere har Chokoladefabrikant Cloétta i nogle Aar været Ejer. Nu huser Bygningen „Phønix Teatret.

Herligheder, den stolte Hovedbygning med de skønne Spir, Con- certsalen og de mange Pavilloner, m aa tte falde for Øxen, og Materiellet spredtes for alle Vinde. Endnu en halv Snes Aar efter kunde man saaledes bag T r o m m e s a l e n finde en af Al­ hambras brogede Pavilloner som et h e n k astet Vrag, der stod vind og skæv og drøm te om en h enfaren Ungdom, tilbrag t i Fest og Glæde, med brusende Musik og straalende Illuminationer! Sic transit gloria mundi, — saaledes forgaar Alverdens G la n s!----------- E t betydeligt Terræn paa venstre Side af Alléen kom i Be­ gyndelsen af Aarene 40 til Anvendelse paa en ligesaa smuk som hensigtsmæssig Maade. Det nogle Aar i Forvejen stiftede Have­ selskab tilkøbte sig d ette T erræn for en billig Pris og lod her anlægge en Have med det Hovedformaal at opelske sjældne P la n te r og derved udbrede Sansen for Havekulturen sam t tillige at afgive et behageligt Samlingssted om Sommeren for Havesel­ skabets Medlemmer og deres Familier. Denne Have blev under dygtige Gartneres Tilsyn et sandt Mønster for H a v ek u n sten ; de her jævnligt afholdte Blomster- og Frugtudstillinger med til­ hørende Udlodninger var i Almindelighed meget smukke, og det

tredje Navn, C a r l W u l f f , der skulde blive Københavns Theater- publikum k æ rt i Halvfjerserne og Firserne, tilhører denne Alham- brasaison. Endvidere forsøgte man sig med Ballonopstigninger af Hr. M o y e l , Børneoptog og en Mængde andre A rrangementer, der alligevel ikke havde det forønskede R esu ltat: at fylde Penge­ kassen og fjerne alle økonomiske Sorger. Som en truende Torden­ sky sta ar K ra k ’et stadig over de ulykkelige Aktionærers Hoved, og, som nævnt, lader det ikke vente længe „paa sig. Lyn og Torden kan rense L uften og give Plads for Solskin og Magsvejr — men saaledes skulde det nu ikke ske for Alhambras Vedkom­ mende. E fte ra t E tablissementet i 1861 er solgt ved Auktion til Hr. H o r n e m a n n , en Søn af Emil Hornemann, der var Grundens oprindelige Ejer, tag er man fat paany for af Asken a t udklække en Fugl Phønix, — men Forsøgene glipper bestandig. A lhambra var og blev født under en uhyggelig Stjerne, og tiltrods for alle Anstrengelser, der viser sig i gode Ideer, der ofte realiseres med Held, var det dog kun i enkelte Perioder, at Indtægterne holdt Skridt med Udgifterne og fik Regnskabet til at balancere. Det store rummelige T h eater var E tablissementets bedste Ryg-