S_FørOgNu_1920

Morskabsteatret. (Se Billedet Side 59).

stegende Hede fyldte T heatret, livor der var h enlag t V ifter i de franske Farver paa alle Bordene til Publikum s „behagelige A f­ b e n y tte lse “, et Udtryk, der blev lidt m isforstaaet, idet altfor mange tog V ifterne med hjem som Souvenirs. Men trods Ferd. Schm idt var som sk ab t til at føre an i den lette Genre, T e a tre t dyrkede, tog Besøget dog i 71 og 72 endel af, og da D irektøren tilm ed ikk e var nogen dreven Disponent, gik det tilsidst saa galt, a t h an blev sat i Gældsarrest, og han nød som saadan den tvivlsomme Æ re a t være den sidste danske Gæ ld sarrestan t, da denne mæ rkelige In stitu tio n blev ophævet netop som hans A rrestation ophørte. Han fik im idlertid Lov til a t spille om A ftenen og o p traad te i den Anledning som Ingomar i en ka ad Farce „Ingomar og P o rth e n ia “ af Sven Søvant (Valde­ m ar Corfitzen). Ingomar var en ung Mand, der forfulgtes af sine Kreditorer, og Schm idt vakte selvfølgelig stor Morskab ved at

I A aret 1857 opførtes paa Mo rskabstheatrets senere Plads i Fred erik sb erg Allé (nuv. Nr. 57) en Pavillon, hvis Lokale agtedes anvendt som Concertsal. Pavillonen døbtes „Odeon“, og dens Formaal gennem førtes onder skiftende Skæbner, hvor Held og Uheld afløste hinanden, hovedsagelig onder Mosikdirektør C. C. Møllers Ledelse, indtil den efter en Udvidelse den 4de Joni 1869 aabnedes som Morskabsteatret. Odeons Sal var forblevet saa temmelig oforandret, men der var bygget en b rugbar lille Scene i Salens Baggrond. Aabningsforestillingens Program — 4 Smaa- stykker — gjorde megen Lykke, navnlig „Ulla i V inden“, en P e n d a n t til Hejbergs „Ulla skal p a a B al“, med Frk. Julie Claesen — Prim adonnaen — i Hovedrollen, D irektør Ferd. Schm idt som Movitz, hans Broder Frederik som Mollberg og Hy lto ft som

Gammel R estaurationshave P ilealle Nr. 16. Et af de faa Steder, hvor man endnu kan medbringe Madkurven og faa „Mand paa M askine“.

Fader Berg. — Det var første Gang, at d ram atisk e Forestillinger blev givet herhjemme, mens der serveredes og blev røget i Salen, saa Aabningsforestillingen var jo lidt a f en Sensation. „Dagbladet“ skrev i sin elskværdigt anerkendende Anmeldelse Dagen efter Prem iéren, at det var forbausende at bemæ rke den Ro og Lydhørhed, som var paa Tilskuerpladsen trods Serveringen og spaaede a lt godt for det nye Foretagende, naar Programmet stadig som den første Aftens holdt sig indenfor Smagens og Velanstændighedens Grænser, selv om Lystigheden var nok saa kaad. Besøget var ogsaa godt de to første Sæsoner, navnlig i Som­ meren 1870, i hvilken dels en Travesti paa Casinos store Succes „Alt for Fæ d re lan d e t“, det første af de mange Smaastykker, der under Pseudonymet „Peter Vilh“ (daværende Skuespiller, senere T ea te rd irektø r Vilhelm Petersen) er blevet opført paa dette T eater, og dels det flotte Danseensemble „les clodoches“ fyldte Huset i flere Maaneder. Disse „clodocher“ var 4 kvikke Franskmænd, som vak te enorm Furore ved deres eksentriske Danse, men ikke m indst naar den fikseste af dem, Hr. Robert, svingende en mægtig fransk Fane, sang Marseillaisen med en glødende Begejstring, der særlig i August — altsaa før Frankrigs Uheld i den skæbnesvangre Krig 1870 var begyndt, vak te stor Jubel hos Publikum , som trods den

indflette adskillige aktuelle H entydninger til sit eget Privatliv som forfulgt Debitor. I 1878 traa d te N. F. Svendsen til istedetfor Schm idt som T eatrets Direktør og blev der ogsaa i 1874, men fra hans Direktionstid huskes egentlig kun den senere saa feterede Chri­ stian Zangenbergs Debut. 1875 blev davæ rende Skuespiller ved Folketlieatret Vilhelm P etersen T ea tre ts Direktør, kun 28 Aar gammel, og dermed flyt­ tedes „Sommerrevyerne“, en hel ny Genre, der havde sin første Prem iére paa Vesterbros T ea te r 1873, ud til Morskabsteatret, hvor de — kun afbrudt af en lille T ivoliafstikker i 1884—85 — holdt sig 40 Somre, og upaatvivlelig har spillet en vis Rolle ikke blot i Byens Forlystelsesliv, men ogsaa og navnlig i de p olitisk-bevæ gede Provisorieaar i Firserne har væ ret et godt Kampmiddel i Fremskridtsmændenes Haand. De første Revyer blev skrevet af Skuespiller Carl Wulff, D a­ tidens enestaaende Bonvivant, og Vilhelm Petersen. Senere tra a d te Poul Marcussen ind i Firmaet, indtil helt nye F o rfattere Joh’s. Buntzen, Axel Henriques og den endnu udholdende Anton Melbye overtog F orfa tte rsk a b et fra 1886. I disse Revyer har ikke fa a af Københavnernes Yndlinge tje n t deres Sporer. Vi skal blot nævne de to altfor tidlig afdøde 72