S_FørOgNu_1920

Ny Carlsberg Glyptotek paa Vestre Boulevard, opført efter Tegning af Etatsraad Dahlerup. Indviet 1. Maj 1897.

en af Holbergs berøm teste Komedier. I første Akts første Scene af „B arselstuen“, hvori Troels anstiller sine højst nøgterne Be­ trag tn in g er i Anledning af den lykkelige Begivenhed, at Fatter har fa ae t en Arving, siger han imod Slutningen af den bekendte

Frederiksberg. F r e d e r i k s b e r g s Oprindelse er af lang t yngre Daturn end sik k ert de fleste Københavnere har Anelse om, idet denne Bydel

i Virkeligheden skriver sig fra et saa forholdsvis sent T idspunkt som Mid­ ten af det syttende Aarhundrede, — ja, selv N avnet Frederiksberg end- ogsaa fra Begyndelsen af det attende. P aa det Sted, vi nu k alder F re d e ­ riksberg, laa i de ældste Tider L ands­ byen S o e l b j e r g , der i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede blev nedlagt og Jordene overdraget den Ladegaard, som hørte ind under Københavns Slot, og hvis Beliggen­ hed var den samme, som den alm in­ delig bekendte „Københavns L ad e ­ g a ard “ senere havde. I Midten af det syttende Aarhundrede var det vordende Frederiksberg Sogn altsaa egentlig kun Marker, der tilhørte den ovennævnte Slots-Ladegaard. Antagelig er det vore Læsere be­ kendt, at den første Grundvold, som lagdes til Frederiksberg og dens Befolkning, skyldtes Kong Frederik den Tredje, der i 1651 overdrog den n edlagte Landsby Soelbjergs' Arealer — altsaa de senere Ladegaards-Mar- k er — til en Snes brave Am ager­ bønder, der var Efterkommere af de hollandske Familier, som Christian den Anden i 1516 havde ind k aldt til D anm ark og foræret Landsbyen Store M a g l e b y med tilhørende Marker sam t Øen Saltholm i den Hensigt, at de som en Taknemlighedens Gengæld

Monolog: „Her skal et hundrede Mennesker gives til Kende, som et stort Vidunder, at Hans Hansen eller Jespersen h a r gjort det Mesterstykke ved sin Kone, som enhver Bonde paa Amager k an gøre ham e f te r “, — en Bemærkning, der tyd elig t viser, at Amagerbøndernes F ru g tbarh ed var saa rigelig, a t den som et Ordsprog v ar kommen i Folkemunde. Nok er det ialfald — disse Amager-Hollæn­ dere formerede sig i Tidens Løb saa stæ rkt, at Pladsen i Magleby blev dem for snever, og af T h u rah ’s „Be­ skrivelse over Am ager“ erfarer vi da, a t Frederik den Tredje tog tyve Hollænderbønder fra Amager og gav dem „Gaard og Jo rder p a a Køben­ havns L ad eg aardsm ark er“, og a t det Kongebrev, ved hvilket denne Over­ dragelse skete, er d a te re t Juni 1651. Disse tyve Bønder skulde derefter forpligte sig til „ a t o p b y g g e e n B y p a a t y v e G a a r d e , h v o r i m o d d e n n e m og d e r e s E f t e r k o m ­ m e r e s k a l v æ r e t i l l a d t a t n y d e d e r d e P r i v i l e g i e r , s om d e og d e r e s F o r f æ d r e u d i d e n h o l ­ l a n d s k e B y p a a A m a g e r n y d t o g h a v t h a v e r “. De skal ikke paalægges nogen „ T y n g e e l l e r B e s v æ r i n g m e d T i e n d e a t u d ­ g i v e a f d e r e s K o r n e l l e r Q v æ g , m e n d e s k a l om S o m ­

Jesuskirken i Valby, opført efter Tegning af Etatsraad Dahlerup, 1885—1891. Indviet 16/u 1891. Taarnet blev dog først opført 1894—95.

skulde frugtbargøre disse Jorde og sæ tte dem istand til i T ider­ nes Løb at blive en Slags Køkkenhave i stor Stil for Hovedstadens voxende Befolkning. Disse Amager-Hollændere viste en stor og lykkelig Formerings­ evne, som paa en Maade h ar faae t sin litteræ re Stadfæstelse i

m e r e n v æ r e f o r b u n d e n t i l a t g r æ s s e d e Ø x e n og L a m , s o m t i l v o r H o f h o l d n i n g s F o r n ø d e n h e d i n d k j ø b e s o g e f t e r h a a n d e n s l a g t e s s k a l , d o g a t v o r K j ø k k e n s k r i v e r l ø n n e r o g b e t a l e r d e n n e m , s om f o r n æ v n t e Q v æ g v o g t e o g i a g t t a g e “. 94