S_FørOgNu_1920

Saa skete det i Juni 169?, a t Byen hjemsøgtes af en sørgelig Skæbne. Halvdelen af F rederiksberg ødelagdes ved Ildsvaade, hvad der i hine Tider, da Brandforsikring

Endnu skal her kun tilføjes, at sam tidig med at man rejste den nye Kirke, opførte man paa den tilgrænsende Grund i Pile-

Alléen baade Præste- gaarden og den Deg­ nebolig og Skolebyg­ ning, der for ikke længe siden nedreves og derfor endnu staar k lart i den nulevende Generations E rin ­ dring, og som blev berømt og b e tra g te ­ des med stor P ie te t af alle Danske, fordi Digterkongen A d a m O e h l e n s c h l å g e r i sine tidligste Drenge- aar taltes b lan dt dens Disciple, og ikke m in­ dre fordi han senere til forskellige Tider opslog sin Sommer­ bolig bag dens lave, uanselige Mure og her bl. a. digtede sin udødelige „ H e l g e “. Til disse Bygninger vender vi nedenfor tilbage. — E fte rat vi med vore Læsere i de foregaa- ende H efter af „Før og N u “ h ar gennem- vandret Vesterbro og Frederiksberg Allé, standsede vi ved „Runddelen“, der danner den fo rjæ t­ telsesrige Indgang til det egentlige F re d e ­ riksberg — det vil sige: den Del af F re ­ deriksberg By — H a ­ ven, Slottet og Søn­ d erm arken — som vi Alle føler os saa s tæ rk t kny tted e til, fordi vi Alle, Høje og Lave, Gamle og Unge, h erfra h ar Minder, der er os dyrebare, og fordi Egnen h e r­ ude taler sit eget, stille Sprog til E n ­ hver, der har Interesse for dansk K ulturhisto­ rie. Den Kærlighed, som paa en Maade, der vel lettere kan føles end forklares, binder os Københav­ nere til Frederiks- bergs skønne E nemæ r­ ker, er vistnok ret b e ­ set af en inderligere, intimere N a tu r end den, der k n y tte r os til andre Dele af vor Hovedstad og dens nærmeste Omegn. Vi beundre Langelinies herlige Promenade

var et ukend t Begreb, betød en lan gt større Ulykke for de B ran d ­ lidte end nu, og som naturligvis gav An­ ledning til store Om­ væltninger, som vi ikke her i E n k e lt­ heder kan fordybe os i. Nok er det, a t i 1699 tog man fa t paa Opførelsen af Slo ttet oppe paa Valby B a k ­ ke, og da Christian den Sjette var b e ­ gyndt at residere om Vinteren paa F re d e ­ riksberg Slot, blev der afgivet en ko n ­ gelig Resolution om Opførelse af en ny Kirke, — den, vi alle kender, og som fik sin Beliggenhed ved Runddelen p a a Pile-, Alléens nordlige Side. I Aaret 1734 — Hellig-Tre-Kongers Dag — indviedes den nuværende Fred eriks­ berg K irke med t i l ­ hørende Kirkegaard. Og to Aar efte r blev det resolveret, a t F re ­ deriksberg By skulde have sin egen Præst, hvilket ikke før havde været Tilfælde, idet den havde væ ret un ­ derlagt Sjælesørgeren i Brønshøj. F ra nu af — i 1736 — a n ­ sattes en P ræ st spe­ cielt for F re d e rik s­ berg Sogn, under hvil­ ket ogsaa Beboerne paa Vesterbro henlag­ des. „Thi som de søge Byens K irk e r“, h e d ­ der det i Resolutio­ nen, „saa giver det ikkun Anledning til Stadportens stadige Aabning om Søn- og Hellige Dage, og det vil tillige være V e­ sterbroens Beboere til stor Bekvemmelighed, helst om N atte- og andre Tider, n a ar S ta ­ dens P orte ere tillu k ­ kede og de behøve enten i Sygdom eller Døds-Angst at trøstes af Guds Ord, men ej kan faa Bud til nogen af Præ sterne i S ta ­ d en“. — Denne H en­

Tem plet i Sønderm arken.

Tilh. Overlæge Halks Samling.

Tilh. Overlæge Haiks Samling.

K ugle-Hytten i Sønderm arken.

langs Sundet, som neppe nogen anden By i Verden kan opvise Mage til, og vi er stolte over vor dejlige Dyrehave, men Forholdet til den Frederiksbergske Idyl er dog ligesom hjerteligere. Mon det ikke

læggelse under Frederiksberg var dog for Vesterbros Vedkommende kun sket i k i r k e l i g t Øjemed. Ogsaa frem tidig hørte Vesterbro som hidtil adm inistrativt ind under den københavnske Jurisdiktion.