S_FørOgNu_1920

kastede han sig over Matematik, Oldtidens Historie og tysk Li­ teratu r. Han fik im idlertid ikke Ro til noget egen tlig Studium, som ovenfor næ vnt døde hans Fader allerede i 1835, og ikke 24 Aar gammel m a a tte han overtage Bryggeriet, først 5 Aar som Be­ styrer med Borgerskab som Lejebrygger og derpaa som Ejer. Han kunde nu for Alvor begynde paa sin Livsopgave, Brygningen af bajersk 01. Det gjaldt dog om at arbejde saa sparsommeligt som muligt, og han ben ytted e derfor til Forsøgsbryggeri sin Moders Vadskerkedel, hvori han kunne gøre sine Prøver med smaa Mæng­ der ad Gangen. Det første Forsøg blev gjort i 1837, men m is­ lykkedes ganske. D ette nedslog ham en Del uden at han dog tab te Modet, han gentog Forsøget i 1838 og denne Gang gik det noget bedre, uden dog a t falde tilfredsstillende ud, men han fik nu a tte r Tiltro til sig selv. Ved Rejser til München læ rte han vel selve F a b rikatio n en i S e d l m a y r s berøm te B ryg­ geri, men Vanskeligheden laa i a t faa en v irk e­ lig Undergæ r i Hænde.

han v irkeligt bajersk 01 i Handelen. Det lykkedes saa godt, at han straks tæ n k te p aa a t bygge et eget Bryggeri, blot han kunde finde en Plads, som var højtliggende nok til de nødvendige dybe Kældere, og hvor m an var sikker p a a at have rigeligt Vand. E fte r a t have set sig om flere Steder, d erib land t Ejendommen Kildevæld p aa Strandvejen, valgte h an Valby Bakke, hvor d a ­ væ rende V andm ester S. forsikrede ham a t V andet var u udtømm e­ ligt. De m anglende Penge lykkedes det ham a t fa a hos S u h r s . Han fik her et L aan p a a 45,000 Daler. Nu købte h an for 7,000 Daler en stor Grund p a a ca. 3 Tdr. L and af Bjerregaardens Mark, og i F o ra a re t 1847 b egyndte Arbejdet. En Sommerdag hejsedes to Rejsekranse med Initialerne J. C. J. og C. J. i Fløjene paa he n ­ holdsvis Bryggeribygningen og Lagerbygningen, og idet h an udgød et Glas Vin over Skorstenen, som stod m idt i Bryggeriet, kaldte han d e tte efter sin femaarige Søn CARLSBERG. Facad en lod h a n tegne a f A rk itek t S t i l l i n g , og

da der ved Siden a f B ryggeriet var bygget en smuk Bro over Je rn b an e n af gule Sten med røde Buer, blev B ryggeriet bygget paa lignende Maade i Harmoni med Broen.

Han forsøgte først at omdanne sit alm in ­ delige Hvidtø'.s Overgær til Undergær, hvilket skete p a a den Maade, a t han ved kold Gæring søgte at formere

Det blev forsynet med en lille Damp­ maskine p a a nogle faa Hestes Kraft. L agerkæ lderen bestod a f fire Af­ delinger, hver ligesom Voldkæ l­ d eren p a a ca. 700 Tdr. med

den ringe Mængde Undergær, som altid findes iblandet Hvidtøls- gæren, og som afsatte sig paa Bunden af Gæ ringskarret. Ved vedblivende at ben y tte denne Bundgær lykkedes det v irk e­ lig at frembringe en brugelig Undergær. Han var forøvrigt ikke den eneste som prø ­ vede paa at brygge bajersk 01 her i Landet. Et Forsøg blev, vistnok i Begyndelsen a f Fyrrerne, gjort paa Kongens Bryghus, livor en tysk B raumeister i den Anledning var bleven indforskreven. Denne havde faaet en virkelig ty sk U n d e r­ gær, formodentlig fra Hamborg, og det var en hel Begivenhed da

sm aa Isrum til 30 Læs Is. Kælderne vare 14 Alen dybe.

Om E fte ra a re t stod Bryg­ geriet færdigt, bereg net paa en P roduktion af ca. 5000 Tdr. 01, og den 10. Novem­ ber 1847 gjordes det første Bryg. I nogen Tid gik alt vel; men Brønden som V an d­ mesteren havde betegn et som uudtømmelig, blev h u r­ tig t tom. Den stod i Sand og blev sænket dybere og dybere, men det varede ikke re t længe før man var nede paa L eret og saa kom der slet in te t Vand. En ny Brønd blev g ravet i den indre Gaard, men ogsaa den blev sna rt udtøm t, og en Tid m a a tte J a c o b s e n hjælpe sig med a t sprøjte Vand op fra Je rn ­ banegrøften til Brug i Bryggeriet. Han var næ r ved at fortvivle, thi kunde han ikke faa Vand, var det hele Anlæg m islykket og han en ruin ere t Mand. Han gravede en tredie Brønd nede i den ny anlag te Have, og den reddede foreløbig Situationen ; men da ogsaa den blev tom, lod han bore ned i Kalken og der fandtes en rig Vandaare, som var tilstræk k elig for lange Tider.

* denne i stor Hemmelighedsfuldhed skulde tilsæ ttes Urten. J a c o b s e n var næppe velset, da han om N a t­ ten ubuden kom tilstede. H an holdt im idlertid gode Miner tilT y skeren s H um ­ bug, da denne med megen Vigtighed hæ ldte en Flaske Champagne i Gæren „for a t give den S ty rk e “ ! Champagnen hjalp dog ikke,

Forsøget p a a Kongens Bryghus mislykkedes. Skønt J a c o b s e n s hjemmelavede Undergæ r ikke var fuldt tilfredsstillende, kunde han dog fremstille et sælgeligt 01. En nogenlunde dyb og kold Kælder, der til Nød kunde bruges til Lagerkæ lder, havde han fundet hos en V inhandler i V ingaardsstræde. I 1844 døde hans Moder, og han havde nu faaet saa megen Tillid til sit Værk, a t han turde vove a t bruge sin Arv, 11,000 Daler, til at bygge en Kælder i Volden for Enden af Teglgaards- stræde. Den opførtes i 1845 og bestod af to Hvælvinger, hver til ca. 700 Tdr. sam t en lille Isbeholder. Til at brygge virkeligt b a je r s k ø l manglede der ham nu blot en ægte bajersk Gær; men hvorledes skulde han faa den hertil? Der var endnu næsten ingen Jernbaner, og Rejsen med Deligensen varede en Ugestid. Han lavede sig da en Blikdaase, som kunde indeholde nogle faa Pund Gær, og som han kunde føre med i sit Hattefu teral, d ette kunde han have med sig paa Deligensen og ved hver Station, hvor denne holdt, m aa tte han ved Dag og Nat ud med sit H a tte ­ fu tte ral og hen til den nærmeste Vandpost for at overhælde Blik- daasen med Vand og derved holde Gæren sval. Det lykkedes at faa Gæren u skadt til København, og det er denne Gær, som den Dag idag anvendes som Stamgær i Carlsberg Bryggerierne, baade i „Gam le“ og „Ny“, og med hvilken den aldeles overvejende Del a f alt det i Danmark bryggede 01 er bleven produceret. Nu havde han alle Midler i Hænde, og i F o ra a re t 1846 bragte

B rygger Jacob Christian Jacobsen. (Efter Daguerreotypi fra 184G).

Skønt Salget stadig gik fremad og Bryggeriet kunde træ nge til Udvidelse, tu rd e han ikke foretage denne saalænge han var i Uvished o m V a n d e t; men da nu d e n n e S te n var le tte t fra H jertet, foretog han i 1855 en Rejse til Tyskland, hvor han besøgte en Række Bryggerier i W ien og München, men særlig B a r d i l i s i S tu ttg art, og begyndte i E fte ra a re t Bygningen a f fire nye L ag er­ kældere sam t en Isbeholder, indtil da havde han ikke k u n n e t regulere Gæringen med Is. Nu blev denne Forbedring indført, ligesom der ogsaa blev indsat en Mæskemaskine efter Bardilis System i Mæskekarret, hidtil var der bleven mæ sket med Haand- kraft. I 1857 byggedes Malthuset med de tilhørende Køller, de blev byggede efter e t af J a c o b s e n forbedret System og h a r tje n t til Model for en Mængde Køller h er i Landet. I 1858 byggedes nye L agerkældere, med Isbeholdere over sig, ogsaa d e tte var en „Ja- eobsensk“ Ejendommelighed, som ligeledes h a r t je n t til Forbillede for L agerkælderbygning her i Landet, medens Bryggerne i U d ­ landet i Reglen er bleven staaende ved det ældre ufuldkomne System med Isbeholdere bagved Ølkælderne. Sam tidig blev d e t ældre Bryggeriværk og et nyt, med B ryggerkedler i Form af lig­ gende Cylindre, indrettet. De opvarmedes ved et alm indeligt Ild­

74