S_FørOgNu_1920

og faldt fra denne Tid stæ rk t af. Kun et P ar Gange var han endnu paa Prinsens Gaard, saaledes i Juni 1697, da Ny Amager hjemsøgtes af den ulykkelige lldsvaade, som vi et foregaaende Hefte har om talt, og som lagde den fattige Hollænderby i Aske. Efterretningen om B randen kom til Rosenborg, medens Kongen holdt Taffel, og han tog da øjeblikkelig ud til Stedet „den Brand anzusehen“. E fter et P ar Aais tiltagende Svaghed døde Christian den 5te i 1699, og dermed var for Prinsens Gaard de straalende Festers Tid forbi for bestandig. Den forfaldt mere og mere, og naar den ikke h elt blev til en Ruin, var det, fordi man bestandig murede og lappede paa den, idet man havde Forudfølelsen af, at man kun d aarligt kunde und­ være Prinsens gamle Gaard som Appendix til det nye Slot, man agtede a t rejse paa Toppen af Solbjerg Høj eller Valby Bakke. Denne Forudfølelse viste sig a t være rigtig, idet det nye Slot, allerede inden det var halvt opført, viste sig at ville blive for trang t som kongelig Sommerresidens. Endnu skal om PrinsensGaardkun tilføjes, at den paany skif­ tede Navn, daFrederik den 4de blev Konge. I Dokumenter fra

riksborg Amt om, at de hver for sig skal „age et Less Teckehalm“ til Prinsessernes Gaard. Har den saaledes i sit Ydre væ ret beskeden nok, har den dog indenfor sine Mure ofte set fornemme Gæster af kongeligt Blod, tilhørende baade Danmarks og Udlandets Fyrsteslægter, der kom tilrejsende over Beltet, og som Vester fra skulde holde deres fest­ lige Indtog i Hovedstaden og forestilles ved Hoffet. Da de unge Prinsesser voxede op og bortgiftedes, kom Gaarden i A aret 1680 i deres Brodersøn, den tiaarige Kronprins Frederik, den senere Frederik den 4des Eje og skiftede derefter Navn og kaldtes P r i n s e n s Gaard. Med sin kongelige Papa, Christian den 5te, kom han undertiden herud paa smaa Besøg, men oftest stod det lille Slot forladt og syntes endogsaa at forfalde slemt, saa at T aget paa sine Steder blæste ned. I det firkantede Gaardsrum var der „m ittem im P latze“ an­ bragt en Fontæne, og til Bygningen hørte en Stald til tolv Heste, et G artnerhus med Bolig for „U rtegaardsm anden“, et Orangeri, og forøvrigt Fuglehuse og Drivhuse og Andehuse med en „Ande-Ø“, hvilket sidste ikke er uden Interesse, for saa vidt som der jo endnu den Dag idag findes en saadan Ande-0 i Frederiksberg- |

det 18de Aarhundre- des Begyndelse be­ nævnes den „Der Hof bey Amack“ eller maaske nok saa hyppigt „Das untere Haus“ til Forskel fra „Das obere Haus“, S lottet oppe paa Bak­ ken, der ogsaa kald­ tes „Haus Friede- richsberg“. Og da d ette blev bygget, var det ogsaa for Hollændernes Lands­ by forbi med Benæv­ nelserne „Ny Amager“ og „Ny Hollænderby“. E fter Kongens Befa­ ling omdøbtes den til, ligesom Slottet, at hedde F r e d e r i k s ­ b e r g . At Frederik den 4de besluttede sig til at rejse Frederiksberg Slot havde sin Be­ grundelse i Prinse-

have — maaske en Aflægger af den paa Fortidens Prinsens Gaard. Med Hensyn til Ste­ dets indre Udsmyk­ ning vides saa godt som intet. P aa gamle Inventarielister om­ tales Spejle, Guéri- dons og forgyldte Borde, og sandsynlig­ vis har Prinsens Gaard væ ret udstyret i sam­ me Stil som den, vi , kender nøje fra Da- 'tidens øvrige konge­ lige Lystgaarde. F est­ salen har væ ret b e­ tru k k et med Tapeter af Silke, Damask eller Gyldenlæder, dens Gulv har væ ret malet „gleich wie Marmor“, og Væggene behængte med Spejle i forgyldte Rokoko-Rammer, Ma­ lerier og Messing-

Lampetter. Der har naturligvis væ ret baade et grønt og et rødt „Gemach“ og adskillige „Nebengemacher“ med lakerede Borde og Stole, — men, som sagt, vi maa her nøjes med Gisninger. Dog fremgaar af hvad vi i Hovedtrækkene kender til Prinsens Gaard, at den har væ ret et temmelig beskedent Landhus for Kronprinsen til Danmark og Norge, men den var hans egen, og han blev fra sine Barneaar ved med a t holde af Stedet. Vi har tidligere om talt de Festiviteter, der af og til afholdtes paa Prinsegaarden, og da man paa dette Punkt besidder Beskri­ velser, der gaar i Enkeltheder, kunde det være fristende at skil­ dre et af disse kongelige Kalaser, saafrem t Pladsen 'tillod det. Den sidste Gang Kronprins Frederik nød Æ ren af sin Faders Be­ søg paa sit Landgods paa Frederiksberg, var den 15. April 1697, da Kong Christian den 5tes Fødselsdag fejredes, og Hs. Majestæt blev kostelig bevæ rtet „u n d m it e in e r v o r t r e f f l i c h e n M u s ic b e y d e r t a f e l t r a c t i r e t “. Bordet, hvorved H erskabet med „ R id d e r n e s a a o g n o g le a f de h ø y e D a m e r s p i s e d e , v a r i en F o rm som R id d e r - O r d e n e n s b l a a B a a n d m ed E le - p h a n te n . M id t in d e i B o r d e t l a a e de k o n g e li g e R e g a ­ l i e r , K ro n e n , S c e p t r e t osv. P r o s p e c te n g ik in d i L y st- H a v e n , h v o r d e r v a r a t se e en s k jø n Y a n d -C a s c a d e og g r ø n n e P y r a m id e r . P a a d e n h ø jr e S id e sa d D iana m ed n o g le J æ g e r e i en i l l u m i n e r e t S k o v , og p a a d e n v e n s t r e v a r i en i l l u m i n e r e t G r o tt e Doris, Nireus og tv e n d e Hof- m æ n d , som g jo r d e en m u s ic a l is h e H a rm o n ie og ø n s k e d e H a n s M a y e s tæ t L y c k e .“ Allerede ved denne Fest var Christian den 5te svag og sygelig

gaardens Uanselighed og forfaldne Tilstand. Desuden var Omgi­ velserne alt andet end tiltalende. Byens Huse, som iforvejen var fattige, var efter den svære lldsvaade nu kun sorte og sværtede Ruiner, ja, selv Kirken, der var en af de faa Bygninger, Flam­ merne havde skaanet, henlaa i en faldefæ rdig Forfatning, og Ind- vaanerne var efterhaanden næsten bragt til Bettelstaven. Men at Frederiksberg Slotsbygning fik den Skikkelse, hvori vi endnu den Dag idag kender den, havde sin egen Begrundelse. I 1692—93 havde Frederik den 4de som Kronprins væ ret uden­ lands, og skøndt han hverken dengang eller senere var synderlig aandigt anlagt, havde han dog vist Interesse for meget af det, han saa under de fremmede Himmelstrøg. Og allerede paa denne Rejse havde han faaet Øjet opladt for de forskellige A rter af Bygningsstil, han mødte. Og da han nogle Aar senere atter be­ søgte Italien, fremgaar det tydeligt af hans Dagbøger, at han med Flid og med den sunde Dømmekraft, han af N aturen besad, stu­ derede den italienske A rkitektur, og at han jævnlig har væ ret en Gæst i Kunstnernes Værksteder. Og v itterlig t er det, at baade italienske Malere, Billedhuggere, Bygmestre og Stukkatører under hans Regeringstid fandt Vej til det fjerne Danmark, hvor de fik rigelig Sysselsættelse. Kongens Interesse for italiensk A rkitektur satte da ganske n atu rlig t sin F rugt herhjemme. Fredensborg Slot, der skylder ham sin Tilblivelse, var i sin ældste Skikkelse anlagt med S lottet i M o d e n a som Forbillede, og de italienske Mønstre giver sig da ogsaa tydeligt tilkende i Frederiksberg Slot, hvis Historie vi nu skal skildre i store Træk. F. I. M e ie r, hvis udmærkede og instruktive Bog om „F re d e -

122